This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011R1302
Commission Implementing Regulation (EU) No 1302/2011 of 9 December 2011 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1302/2011 af 9. december 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1302/2011 af 9. december 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 330 af 14.12.2011, p. 15–16
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 03/06/2013; ophævet ved 32013R0441
14.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 330/15 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1302/2011
af 9. december 2011
om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, men som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, fortsat i en periode på tre måneder kan påberåbes af modtageren i henhold til artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2). |
(5) |
Toldkodeksudvalget har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 9. december 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
Algirdas ŠEMETA
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
BILAG
Varebeskrivelse |
Klassificering (KN-kode) |
Begrundelse |
(1) |
(2) |
(3) |
Plastflaske af polyetylen med skruelåg og rund bund. Varen måler 20 cm i højden og har et rumindhold på 0,5 liter. Varen er beregnet til at blive sat i flaskeholderen på cykler og anvendes til at medbringe drikkevarer. (Se billede) (1) |
3923 30 10 |
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur samt teksten til KN-kode 3923, 3923 30 og 3923 30 10. Eftersom varen er en plastflaske med skruelåg, som ikke indeholder andre dele som fx aftagelig drikkebæger, og som anvendes til transport af drikkevarer, kan den ikke betragtes som bordservice, køkkenartikler eller andre husholdningsartikler henhørende under pos. 3924. Tarifering under pos. 3924 er derfor udelukket. Da varen anvendes som transport- eller emballagegenstand, skal den tariferes under pos. 3923 (se Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 3923, første stykke, punkt a). |
(1) Billedet er kun til information.