This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011R1270
Commission Implementing Regulation (EU) No 1270/2011 of 6 December 2011 fixing an acceptance percentage for the issuing of export licences, rejecting export-licence applications and suspending the lodging of export-licence applications for out-of-quota sugar
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1270/2011 af 6. december 2011 om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1270/2011 af 6. december 2011 om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten
EUT L 324 af 7.12.2011, p. 27–27
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
7.12.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 324/27 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1270/2011
af 6. december 2011
om fastsættelse af udstedelsesprocentsatsen for eksportlicenser, afvisning af eksportlicensansøgninger og suspension af indgivelsen af eksportlicensansøgninger for sukker, der er fremstillet ud over kvoten
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),
under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren (2), særlig artikel 7e sammenholdt med artikel 9, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter artikel 61, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1234/2007 kan sukker, der i løbet af et produktionsår er produceret ud over den kvote, der er omhandlet i samme forordnings artikel 56, kun eksporteres inden for det af Kommissionen fastsatte kvantitative loft. |
(2) |
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 af 15. april 2011 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2011/12 (3), har fastsat de pågældende kvantitative lofter. |
(3) |
De mængder sukker, for hvilke der er indgivet ansøgninger om eksportlicenser, overstiger den mængde, som er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011. Der bør derfor fastsættes en godkendelsesprocentsats for de mængder, der blev ansøgt om den 1. december 2011. Alle eksportlicensansøgninger for sukker, der blev indgivet efter den 2. december 2011, bør derfor afvises, og indgivelsen af eksportlicensansøgninger bør suspenderes — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
1. For de ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet den 1. december 2011, fastsættes der en udstedelsesprocentsats på 51,679586 %.
2. Ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten, der blev indgivet den 5., 6. og 7. december 2011, afvises.
3. Indgivelse af ansøgninger om eksportlicenser for sukker ud over kvoten suspenderes fra den 8. december 2011 til den 31. december 2011.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2011.
På Kommissionens vegne For formanden
José Manuel SILVA RODRÍGUEZ
Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter
(1) EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
(2) EUT L 178 af 1.7.2006, s. 24.
(3) EUT L 102 af 16.4.2011, s. 8.