Dit document is overgenomen van EUR-Lex
Document 32011R1236
Commission Implementing Regulation (EU) No 1236/2011 of 29 November 2011 amending Regulation (EC) No 1828/2006 as regards investments through financial engineering instruments
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1236/2011 af 29. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1828/2006 for så vidt angår finansiering gennem finansieringstekniske instrumenter
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1236/2011 af 29. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1828/2006 for så vidt angår finansiering gennem finansieringstekniske instrumenter
EUT L 317 af 30.11.2011, blz. 24-25
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
Van kracht
|
30.11.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 317/24 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1236/2011
af 29. november 2011
om ændring af forordning (EF) nr. 1828/2006 for så vidt angår finansiering gennem finansieringstekniske instrumenter
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (1), særlig artikel 44, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den økonomiske krise har mere end nogensinde før konsekvenser for EU og kræver nye bestræbelser for at opnå en bæredygtig vækst og jobskabelse. |
|
(2) |
Investeringer i virksomheder er med til at fremme væksten, styrke konkurrenceevnen og skabe nye arbejdspladser. |
|
(3) |
Det er nødvendigt at styrke foranstaltningerne til støtte for virksomhederne. Sådanne foranstaltninger bør give virksomhederne en bredere adgang til investeringer gennem de finansieringstekniske instrumenter, der er omfattet af artikel 43, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (2), og dette ikke blot for virksomheder i deres etablerings-, begyndelses- eller ekspansionsfase. |
|
(4) |
Sådanne investeringer bør kun foretages i aktiviteter, som forvalterne af de finansieringstekniske instrumenter anser for potentielt økonomisk levedygtige, dvs. de bør begrænses til situationer, hvor en mangel på likviditet fra den finansielle sektor truer videreførelsen af forretningsaktiviteterne i økonomisk levedygtige virksomheder. |
|
(5) |
Sådanne foranstaltninger bør kun gælde for tilbagebetalingspligtige investeringer eller garantier for tilbagebetalingspligtige investeringer foretaget efter denne forordnings ikrafttrædelse som led i en investeringsstrategi, som indgår i de pågældende finansieringsaftaler. For finansieringsaftaler indgået før denne forordnings ikrafttrædelse bør der fastlægges overgangsbestemmelser, der kræver tilsvarende justering af investeringsstrategien. |
|
(6) |
Koordinationsudvalget for fondene har på grund af afstemningsresultatet ikke afgivet en udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 45 i forordning (EF) nr. 1828/2006 affattes således:
»Artikel 45
Supplerende bestemmelser gældende for finansieringstekniske instrumenter for virksomheder
De finansieringstekniske instrumenter for virksomheder, som er omhandlet i artikel 43, stk. 1, litra a), må kun investere i aktiviteter, som forvalterne af de finansieringstekniske instrumenter anser for potentielt økonomisk levedygtige.
De må ikke investere i kriseramte virksomheder i den betydning, der er fastsat i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (*1) fra den 10. oktober 2004.
Artikel 2
Finansieringsaftaler indgået før den 1. december 2011 kan ændres for at komme til at omfatte nye tilbagebetalingspligtige investeringer eller nye garantier for tilbagebetalingspligtige investeringer i overensstemmelse med artikel 45 i forordning (EF) nr. 1828/2006. Sådanne ændringer skal omfatte den justerede investeringsstrategi omhandlet i artikel 43, stk. 3, litra a), i nævnte forordning.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand