Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R1222

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1222/2011 af 28. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1010/2009 for så vidt angår administrative aftaler med tredjelande om fangstattester for fiskevarer fra havfiskeri

    EUT L 314 af 29.11.2011, p. 2–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1222/oj

    29.11.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 314/2


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1222/2011

    af 28. november 2011

    om ændring af forordning (EF) nr. 1010/2009 for så vidt angår administrative aftaler med tredjelande om fangstattester for fiskevarer fra havfiskeri

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (1), særlig artikel 12, stk. 4, artikel 14, stk. 3, artikel 20, stk. 4, og artikel 52, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag IX til Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2009 af 22. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) 1005/2008 (2) indeholder en liste over administrative aftaler med tredjelande om fangstattester for fiskevarer.

    (2)

    Den 4. maj 2011 og den 21. september 2010 blev der indgået to nye administrative aftaler om fangstattester baseret på elektroniske sporbarhedssystemer med henholdsvis Norge og Sydafrika.

    (3)

    Bilag IX til forordning (EF) nr. 1010/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Fiskeri og Akvakultur —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag IX til forordning (EF) nr. 1010/2009 ændres som angivet i bilag I og II til denne forordning.

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. november 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1.

    (2)  EUT L 280 af 27.10.2009, s. 5.


    BILAG I

    Afdeling 1 i bilag IX til forordning (EF) nr. 1010/2009 affattes således:

    »Afdeling 1

    NORGE

    FANGSTATTESTERINGSORDNING

    Den fangstattest, der kræves i henhold til artikel 12 i og bilag II til forordning (EF) nr. 1005/2008, skal i overensstemmelse med samme forordnings artikel 12, stk. 4, når det gælder fiskevarer, der stammer fra fangster taget af fartøjer, der fører Norges flag, erstattes af en norsk fangstattest baseret på det norske system med vejning og registrering af fangster, som er en elektronisk sporingsordning under de norske myndigheders kontrol, der sikrer, at myndighederne anvender samme kontrolniveau, som kræves i forbindelse med EU's fangstattesteringsordning.

    I tillægget er vist modeller af den norske fangstattest, som erstatter EU's fangstattest og reeksportcertifikat.

    De dokumenter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1005/2008, kan fremsendes elektronisk.

    Norge skal afkræve fangstattest for landinger og import til Norge af fangster, der er taget af fiskerfartøjer, der fører en EU-medlemsstats flag.

    GENSIDIG BISTAND

    Ifølge artikel 51 i forordning (EF) nr. 1005/2008 skal der på grundlag af de detaljerede regler om gensidig bistand, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2009, oprettes en ordning for gensidig bistand for at lette udvekslingen af oplysninger og det administrative samarbejde mellem de respektive myndigheder i Norge og EU-medlemsstaterne

    Tillæg I

    Image

    Image

    Image

    Image

    «

    BILAG II

    I bilag IX til forordning (EF) nr. 1010/2009 indsættes følgende som afdeling 7:

    »Afdeling 7

    SYDAFRIKA

    FANGSTATTESTERINGSORDNING

    Den fangstattest, der kræves i henhold til artikel 12 i og bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008, skal i overensstemmelse med samme forordnings artikel 12, stk. 4, når det gælder fiskevarer, der stammer fra fangster taget af fartøjer, der fører Sydafrikas flag, erstattes af sydafrikanske fangstattester, som er en elektronisk sporingsordning under de sydafrikanske myndigheders kontrol, der sikrer, at myndighederne anvender samme kontrolniveau, som kræves i forbindelse med EU's fangstattesteringsordning.

    I tillægget er vist modeller af de sydafrikanske fangstattester, som erstatter EU's fangstattest og reeksportcertifikat.

    De dokumenter, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 1005/2008, kan fremsendes elektronisk.

    Tillæg I

    Image

    Image

    Image

    «

    Top