1.   Alle anmodninger om oplysninger, meddelelse, inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger i henhold til artikel 5, stk. 1, artikel 8 og 10 og artikel 16, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU (i det følgende benævnt »anmodningerne om bistand«) og alle ledsagende akter, formularer og andre dokumenter samt alle andre oplysninger vedrørende disse anmodninger sendes via CCN-nettet, medmindre dette ikke er praktisk muligt af tekniske grunde.

2.   Dokumenter, der fremsendes i elektronisk form, og udskrifter deraf anses for at have samme retsvirkning som dokumenter, der fremsendes pr. post.

3.   Hvis en anmodning ikke kan fremsendes via CCN-nettet, fremsendes den pr. post. I så fald gælder følgende betingelser:

For så vidt angår litra b) i første afsnit, skal medlemsstaterne anvende den ensartede meddelelsesformular, der er opstillet i overensstemmelse med modellen i bilag I, og den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, som er opstillet i overensstemmelse med modellen i bilag II.

4.   Hvis den ensartede meddelelsesformular eller den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, fremsendes ad elektronisk vej, kan strukturen og layoutet tilpasses til kravene i det elektroniske kommunikationssystem, således at kommunikationen mellem de kompetente myndigheder lettes, forudsat at sættet af data og oplysninger deri ikke ændres væsentligt i forhold til modellerne i bilag I og II.

1.   Den bistandssøgende myndigheds anmodning om bistand kan omfatte én eller flere fordringer, såfremt disse fordringer kan inddrives hos én og samme person.

2.   En anmodning om oplysninger, inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger kan omhandle:

1.   Den bistandssøgte myndighed sender den bistandssøgende myndighed hver ønsket oplysning, så snart den foreligger.

2.   Hvis ingen eller kun nogle af de ønskede oplysninger foreligger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed herom og angiver årsagerne hertil.

Inden udløbet af en frist på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen meddeler den bistandssøgte myndighed under alle omstændigheder den bistandssøgende myndighed resultatet af de undersøgelser, som førstnævnte har foretaget med henblik på at fremskaffe de ønskede oplysninger.

På grundlag af oplysningerne fra den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgende myndighed anmode om, at førstnævnte fortsætter sin undersøgelse. Anmodningen skal fremsættes inden for en frist på to måneder fra modtagelsen af meddelelsen om resultatet af de undersøgelser, der er foretaget af den bistandssøgte myndighed, og sidstnævnte behandler denne anmodning på grundlag af de samme bestemmelser som dem, der fandt anvendelse på den oprindelige anmodning.

1.   Med alle anmodninger om meddelelse skal følge originalen eller en bekræftet kopi af hvert dokument, af hvilket der anmodes om meddelelse.

Den ensartede meddelelsesformular, der ledsager anmodningen i henhold til artikel 8, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2010/24/EU, udfyldes af den bistandssøgende myndighed eller under dennes ansvar. Den skal indeholde oplysninger til modtageren om, hvilke dokumenter der anmodes om meddelelsesbistand til.

2.   Der gælder følgende om oplysningerne i den ensartede meddelelsesformular:

1.   Den bistandssøgte myndighed bekræfter modtagelsen af anmodningen om meddelelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest inden syv kalenderdage fra modtagelsen.

Efter modtagelsen af anmodningen om meddelelse træffer den bistandssøgte myndighed de nødvendige foranstaltninger til at foretage meddelelsen i overensstemmelse med gældende ret i den medlemsstat, hvor denne myndighed befinder sig.

Om nødvendigt opfordrer den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed til at give yderligere oplysninger, uden at dette dog må give anledning til, at den i anmodningen angivne frist for meddelelse overskrides.

Den bistandssøgende myndighed giver alle andre oplysninger, som den normalt har adgang til.

2.   Så snart meddelelsen er foretaget, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om datoen herfor ved at bekræfte meddelelsen i den anmodningsformular, der tilbagesendes til den bistandssøgende myndighed.

1.   En meddelelse, der er foretaget af den bistandssøgte medlemsstat, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og administrative praksis i den pågældende medlemsstat, anses for at have samme virkning i den bistandssøgende medlemsstat, som hvis den var foretaget af den bistandssøgende medlemsstat selv, i overensstemmelse med den nationale lovgivning og administrative praksis i den bistandssøgende medlemsstat.

2.   En meddelelse af et dokument, der vedrører mere end én type skat, afgift eller anden foranstaltning, anses for gyldig, hvis den er foretaget af en myndighed i den bistandssøgte medlemsstat, som er kompetent i forbindelse med mindst en af de skatter, afgifter eller andre foranstaltninger, det meddelte dokument omhandler, forudsat dette er tilladt i henhold til national lovgivning i den bistandssøgte medlemsstat.

1.   Den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, og som ledsager anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, udfyldes af den bistandssøgende myndighed eller under dennes ansvar, på grundlag af den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat.

De administrative sanktioner, bøder, gebyrer og tillægsgebyrer, der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra a), i direktiv 2010/24/EU, og de renter og omkostninger, der henvises til i artikel 2, stk. 2, litra c), i samme direktiv, som i overensstemmelse med gældende regler i den bistandssøgende medlemsstat, kan være forfaldet mellem datoen for den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution, og dagen før den dato, hvor anmodningen om inddrivelse er sendt, kan tilføjes i den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat.

2.   En ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, kan omfatte flere fordringer og flere personer svarende til den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat.

3.   Hvis flere oprindelige akter, der hjemler ret til eksekution, vedrørende fordringer i den bistandssøgende medlemsstat, allerede er blevet erstattet af en global akt, der hjemler ret til eksekution, vedrørende alle disse fordringer i den pågældende medlemsstat, kan den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, baseres på de oprindelige akter, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat, eller på den globale akt, der samler disse oprindelige akter i den bistandssøgende medlemsstat.

4.   Den bistandssøgte medlemsstat kan til at gøre de fordringer gældende, for hvilke der anmodes om bistand til inddrivelse, anvende den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den pågældende medlemsstat, på det eller et af de officielle sprog i henhold til medlemsstatens nationale lovgivning.

1.   Hvis der i den bistandssøgte medlemsstat anvendes en anden valuta end den, der anvendes i den bistandssøgende medlemsstat, angiver den bistandssøgende myndighed det fordringsbeløb, der skal inddrives, i begge valutaer.

2.   I forbindelse med inddrivelsesbistanden anvendes den seneste valutakurs, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende før den dato, hvor anmodningen er sendt.

1.   Den bistandssøgte myndighed skal hurtigst muligt eller under alle omstændigheder senest syv kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bekræfte modtagelsen af anmodningen.

2.   Den bistandssøgte myndighed kan opfordre den bistandssøgende myndigheden til at give yderligere oplysninger eller til at komplettere den ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, hvis det er nødvendigt. Den bistandssøgende myndighed giver alle andre nødvendige oplysninger, som den normalt har adgang til.

1.   Hvis det ikke er muligt at inddrive hele fordringen eller en del af den eller der ikke kan træffes retsbevarende foranstaltninger inden for en efter omstændighederne rimelig frist, underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed herom og angiver årsagerne hertil.

På grundlag af oplysningerne fra den bistandssøgte myndighed kan den bistandssøgende myndighed anmode førstnævnte om at genoptage proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger. Denne anmodning fremsættes inden for en frist på to måneder fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om resultatet af denne procedure og behandles af den bistandssøgte myndighed på grundlag af samme bestemmelser som den oprindelige anmodning.

2.   Senest ved udløbet af hver periode på seks måneder fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen af anmodningen underretter den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om udviklingen eller om resultatet af proceduren for inddrivelse eller for retsbevarende foranstaltninger.

1.   Enhver indsigelse, der fremsættes i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat mod fordringen eller mod den akt, der hjemler ret til eksekution heraf, meddeles af den bistandssøgende myndighed til den bistandssøgte myndighed straks efter, at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan indsigelse.

2.   Hvis den lovgivning og administrative praksis, der gælder i den bistandssøgte medlemsstat, ikke tillader retsbevarende foranstaltninger eller inddrivelse, jf. artikel 14, stk. 4, andet og tredje afsnit, i direktiv 2010/24/EU, meddeler den bistandssøgte myndighed dette til den bistandssøgende myndighed hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

3.   Enhver foranstaltning, som iværksættes i den bistandssøgte medlemsstat med henblik på godtgørelse af inddrevne beløb eller erstatning, for så vidt angår inddrivelse af beløb, der er anfægtet, jf. artikel 14, stk. 4, tredje afsnit, i direktiv 2010/24/EU, meddeles af den bistandssøgte myndighed til den bistandssøgende myndighed straks efter at førstnævnte er blevet bekendt med en sådan foranstaltning.

Den bistandssøgte myndighed inddrager så vidt muligt den bistandssøgende myndighed i procedurerne til fastsættelse af det beløb, der skal godtgøres, og den erstatning, der skal udredes. På begrundet begæring fra den bistandssøgte myndighed overfører den bistandssøgende myndighed de godtgjorte beløb og den betalte erstatning senest to måneder efter modtagelsen af denne anmodning.

1.   Hvis anmodningen om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger bliver formålsløs som følge af betaling eller annullering af fordringen eller af andre årsager, underretter den bistandssøgende myndighed omgående den bistandssøgte myndighed herom, for at sidstnævnte kan standse enhver foranstaltning, den måtte have iværksat.

2.   Hvis det fordringsbeløb, der er genstand for en anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger, ændres ved den kompetente myndigheds afgørelse, jf. artikel 14, stk. 1, i direktiv 2010/24/EU, skal den bistandssøgende myndighed underrette den bistandssøgte myndighed om denne afgørelse og, hvis der er anmodet om inddrivelse, fremsende en revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat. Denne reviderede ensartede akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat udfærdiges af den bistandssøgende myndighed, eller under dennes ansvar, på grundlag af den afgørelse, der ændrer fordringsbeløbet.

3.   En revideret ensartet akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgte medlemsstat, har ingen konsekvenser for muligheden for at anfægte den oprindelige fordring, den oprindelige akt, der hjemler ret til eksekution i den bistandssøgende medlemsstat eller den afgørelse, der henvises til i foregående afsnit.

4.   Hvis ændringen i stk. 2 fører til en nedsættelse af fordringsbeløbet, fortsætter den bistandssøgte myndighed foranstaltningen med henblik på inddrivelse eller retsbevarende foranstaltninger, idet denne foranstaltning dog begrænses til det udestående beløb.

Hvis den bistandssøgte myndighed allerede har inddrevet et beløb, der overstiger det udestående beløb, på det tidspunkt, hvor den er gjort bekendt med nedsættelsen, men den i artikel 23 omhandlede overførsel ikke er påbegyndt, tilbagebetaler denne myndighed det for meget indbetalte beløb til den person, der er berettiget hertil.

5.   Hvis ændringen i stk. 2 fører til en forhøjelse af fordringsbeløbet, kan den bistandssøgende myndighed sende den bistandssøgte myndighed en supplerende anmodning om inddrivelse eller om retsbevarende foranstaltninger.

Den bistandssøgte myndighed skal så vidt muligt behandle denne supplerende anmodning sammen med den oprindelige anmodning fra den bistandssøgende myndighed. Hvis det ikke er muligt at samle den supplerende anmodning med den oprindelige anmodning, fordi den igangværende procedure er for vidt fremskreden, er den bistandssøgte myndighed kun forpligtet til at efterkomme den supplerende anmodning, hvis beløbet mindst er lige så stort som det i artikel 18, stk. 3, i direktiv 2010/24/EU nævnte.

6.   Med henblik på omregning af det fordringsbeløb, der følger af ændringen i stk. 2, til den valuta, der er gældende i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat, anvender den bistandssøgende myndighed den valutakurs, som blev anvendt i den oprindelige anmodning.

1.   Beløb, der skal fremsendes til den bistandssøgende myndighed, i henhold til artikel 13, stk. 5, i direktiv 2010/24/EU, overføres til den bistandssøgende myndighed i den valuta, der er gældende i den bistandssøgte medlemsstat.

Overførslen af de inddrevne beløb skal finde sted senest to måneder efter den dato, hvor inddrivelsen blev foretaget.

Hvis de foranstaltninger til inddrivelse, den bistandssøgte myndighed har anvendt, anfægtes med en begrundelse, som ikke er omfattet af den bistandssøgende medlemsstats ansvar, kan den bistandssøgte myndighed dog vente med at overføre beløb, der er inddrevet i forbindelse med den bistandssøgende medlemsstats fordring, indtil tvisten er afgjort, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

Hvis den bistandssøgende myndighed har afgivet en godtgørelseserklæring i henhold til litra b) i tredje afsnit, skal den tilbageføre inddrevne beløb, der allerede er overført af den bistandssøgte myndighed, senest en måned efter modtagelsen af anmodningen om godtgørelse. Eventuel anden erstatning skal i så tilfælde betales udelukkende af den bistandssøgte myndighed.

2.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan aftale andre ordninger om overførsel af beløb, der er mindre end beløbet i artikel 18, stk. 3, i direktiv 2010/24/EU.