Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32011R1020

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1020/2011 af 14. oktober 2011 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår den maksimale støtte til tilbagekøb af nektariner og ferskner

    EUT L 270 af 15.10.2011, s. 14–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Dokumentets juridiske status I kraft

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/1020/oj

    15.10.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 270/14


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1020/2011

    af 14. oktober 2011

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår den maksimale støtte til tilbagekøb af nektariner og ferskner

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 103h sammenholdt med artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 af 7. juni 2011 om nærmere bestemmelser for anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår frugt og grøntsager og forarbejdede frugter og grøntsager (2) indeholder bestemmelser om anvendelsen af krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltninger for så vidt angår frugt og grøntsager, for hvilke produktionen er meget uforudsigelig.

    (2)

    Overskud af frugt og grøntsager på markedet kan medføre væsentlige forstyrrelser. I så tilfælde kan krisestyrings- og kriseforebyggelsesforanstaltningerne omfatte tilbagekøb fra markedet, jf. artikel 103c, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 75 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, for at stabilisere producentpriserne.

    (3)

    I overensstemmelse med artikel 79, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 er der i bilag XI til nævnte forordning fastsat de maksimale beløb for støtte til tilbagekøb fra markedet for de i bilaget anførte produkter. Disse beløb er fastsat, således at det undgås, at tilbagekøb bliver en permanent alternativ afsætningsmulighed for produkterne, frem for at de bringes i omsætning på markedet, og det samtidig sikres, at tilbagekøb forbliver et effektivt krisestyrings- og kriseforebyggelsesinstrument.

    (4)

    På baggrund af markedssituationen for ferskner og nektariner og for at afbøde virkningen af det bratte prisfald denne sommer bør maksimumsstøtten for tilbagekøb af ferskner og nektariner justeres.

    (5)

    Gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Det er hensigtsmæssigt, at de nye støttebeløb anvendes fra den 19. juli 2011, der er den dato, hvor priserne på ferskner og nektariner faldt markant. Denne forordning bør derfor træder i kraft på dagen for offentliggørelsen.

    (7)

    Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag XI til gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 19. juli 2011.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 157 af 15.6.2011, s. 1.


    BILAG

    »BILAG XI

    Maksimal støtte til tilbagekøb, jf. artikel 79, stk. 1

    (EUR/100 kg)

    Produkt

    Maksimal støtte (EUR/100 kg)

    Blomkål

    10,52

    Tomater

    7,25

    Æbler

    13,22

    Druer

    12,03

    Abrikoser

    21,26

    Nektariner

    26,90

    Ferskner

    26,90

    Pærer

    12,59

    Auberginer

    5,96

    Meloner

    6,00

    Vandmeloner

    6,00

    Appelsiner

    21,00

    Mandariner

    19,50

    Klementiner

    19,50

    Satsumas

    19,50

    Citroner

    19,50«


    Op