Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0333

    Rådets forordning (EU) nr. 333/2011 af 31. marts 2011 om fastsættelse af kriterier for, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF

    EUT L 94 af 8.4.2011, p. 2–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/333/oj

    8.4.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 94/2


    RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 333/2011

    af 31. marts 2011

    om fastsættelse af kriterier for, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (1), særlig artikel 6, stk. 2,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

    efter forelæggelse af de foreslåede foranstaltninger for Europa-Parlamentet, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    En vurdering af en række affaldsstrømme har vist, at det vil være til gavn for markederne for genanvendelsesmaterialer, at der fastsættes specifikke kriterier for, hvornår metalskrot hidrørende fra affald ophører med at være affald. Sådanne kriterier bør sikre en høj grad af miljøbeskyttelse. De bør ikke indvirke på, hvornår tredjelande klassificerer metalskrot som affald.

    (2)

    Det fremgår af flere rapporter fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, at der er et marked for og efterspørgsel efter jern-, stål- og aluminiumskrot til brug som udgangsmateriale i stålværker, støberier, aluminiumraffinaderier og smelterier ved produktion af metaller. Jern-, stål- og aluminiumskrot bør derfor have den fornødne renhed og opfylde jern- og metalindustriens relevante standarder og specifikationer for skrot.

    (3)

    De kriterier, der bestemmer, hvornår jern-, stål- og aluminiumskrot ophører med at være affald, bør sikre, at jern-, stål- og aluminiumskrot fra en nyttiggørelsesoperation opfylder jern- og metalindustriens tekniske krav, overholder gældende lovgivning og standarder for produkter og ikke har nogen generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed. Rapporter fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter viser, at de foreslåede kriterier for det affald, der er til brug som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, for behandlingsprocesserne og -metoderne samt for det jern- og metalskrot, der kommer ud af nyttiggørelsesoperationen, opfylder disse mål, idet de fører til jern-, stål- og aluminiumskrot, der ikke har farlige egenskaber og er tilstrækkelig befriet for ikkemetalliske forbindelser.

    (4)

    For at sikre, at kriterierne bliver overholdt, bør det bestemmes, at det oplyses, når metalskrot ikke længere er affald, og at der indføres et kvalitetsstyringssystem.

    (5)

    Det kan vise sig nødvendigt at revurdere kriterierne, hvis der på grundlag af overvågning af, hvordan forholdene på markederne for jern-, stål- og aluminiumskrot udvikler sig, bemærkes negative indvirkninger på markederne for jern- og stålskrot og aluminiumskrot til genanvendelse, især hvad angår udbuddet af sådant skrot.

    (6)

    For at give operatørerne mulighed for at tilpasse sig til kriterierne for, hvornår metalskrot ophører med at være affald, bør der gå en vis tid, inden forordningen finder anvendelse.

    (7)

    Det udvalg, der er nedsat ved artikel 39, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, har ikke afgivet nogen udtalelse om foranstaltningerne i denne forordning, og derfor har Kommissionen forelagt Rådet et forslag til foranstaltninger og fremsendt forslaget til Europa-Parlamentet.

    (8)

    Europa-Parlamentet har ikke modsat sig de foreslåede foranstaltninger —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Genstand

    Denne forordning fastsætter kriterier for, hvornår jern-, stål- og aluminiumskrot, herunder skrot af aluminiumlegeringer, ophører med at være affald.

    Artikel 2

    Definitioner

    I denne forordning gælder definitionerne i direktiv 2008/98/EF.

    Endvidere forstås ved:

    a)   »jern- og stålskrot«: metalskrot, der hovedsagelig består af jern og stål

    b)   »aluminiumskrot«: metalskrot, der hovedsagelig består af aluminium og aluminiumlegeringer

    c)   »indehaver«: den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af metalskrot

    d)   »producent«: den indehaver, der overfører metalskrot til en anden indehaver første gang efter, at skrottet er ophørt med at være affald

    e)   »importør«: en fysisk eller juridisk person, der er etableret i Unionen og som fører metalskrot, der er ophørt med at være affald, ind i Unionens toldområde

    f)   »kvalificeret personale«: personale, der i kraft af erfaring eller uddannelse er kvalificeret til at overvåge og bedømme metalskrots egenskaber

    g)   »visuel inspektion«: inspektion af alle dele af en sending metalskrot ved hjælp af menneskets sanser og ikkespecialiseret udstyr

    h)   »sending«: et parti metalskrot, der skal leveres fra en producent til en anden indehaver og kan befinde sig i en eller flere transportenheder, eksempelvis containere.

    Artikel 3

    Kriterier for jern- og stålskrot

    Jern- og stålskrot ophører med at være affald, når alle følgende krav er opfyldt ved overførsel fra producenten til en anden indehaver:

    a)

    det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, skal opfylde kriterierne i bilag I, del 2

    b)

    det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, skal være behandlet i overensstemmelse med kriterierne i bilag I, del 3

    c)

    det jern- og stålskrot, der kommer ud af nyttiggørelsesoperationen, skal opfylde kriterierne i bilag I, del 1

    d)

    producenten skal opfylde kravene i artikel 5 og 6.

    Artikel 4

    Kriterier for aluminiumskrot

    Aluminiumskrot, herunder skrot af aluminiumlegeringer, ophører med at være affald, når alle følgende krav er opfyldt ved overførsel fra producenten til en anden indehaver:

    a)

    det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, skal opfylde kriterierne i bilag II, del 2

    b)

    det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, skal være behandlet i overensstemmelse med kriterierne i bilag II, del 3

    c)

    det aluminiumskrot, der kommer ud af nyttiggørelsesoperationen, skal opfylde kriterierne i bilag II, del 1

    d)

    producenten skal opfylde kravene i artikel 5 og 6.

    Artikel 5

    Overensstemmelseserklæring

    1.   For hver sending metalskrot udsteder producenten eller importøren en overensstemmelseserklæring, der er udformet i overensstemmelse med modellen i bilag III.

    2.   Producenten eller importøren overdrager overensstemmelseserklæringen til den næstfølgende indehaver af skrotsendingen. Producenten eller importøren beholder en kopi af overensstemmelseserklæringen i mindst et år regnet fra udstedelsesdatoen og foreviser den på anmodning for de kompetente myndigheder.

    3.   Overensstemmelseserklæringen kan være elektronisk.

    Artikel 6

    Kvalitetsstyring

    1.   Producenten indfører et kvalitetsstyringssystem, hvormed opfyldelse af kriterierne i henholdsvis artikel 3 og 4 kan godtgøres.

    2.   Kvalitetsstyringssystemet skal rumme dokumenterede procedurer for hvert af følgende aspekter:

    a)

    modtagekontrol af det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, jf. del 2 i bilag I og II

    b)

    overvågning af behandlingsprocesser og -metoder, jf. punkt 3.3 i bilag I og II

    c)

    overvågning af kvaliteten af det metalskrot, der kommer ud af nyttiggørelsesoperationen, jf. punkt 1 i bilag I og II (herunder prøveudtagning og analyse)

    d)

    effektiviteten af strålingsovervågningen, jf. punkt 1.5 i henholdsvis bilag I og II

    e)

    feedback fra kunder om metalskrottets opfyldelse af kvalitetskravene

    f)

    opbevaring af resultaterne af overvågningen i litra a)-d)

    g)

    revurdering og forbedring af kvalitetsstyringssystemet

    h)

    uddannelse af personale.

    3.   Kvalitetsstyringssystemet skal også for hvert kriterium indeholde de specifikke overvågningskrav, der er nævnt i bilag I og II.

    4.   Hvis nogen af de behandlinger, der er omhandlet i punkt 3.3 i bilag I eller punkt 3.3 i bilag II, er udført af en tidligere indehaver, sikrer producenten, at leverandøren anvender et kvalitetsstyringssystem, der opfylder kravene i denne artikel.

    5.   At kvalitetsstyringssystemet opfylder kravene i denne artikel, kontrolleres af et overensstemmelsesvurderingsorgan som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (2), som er akkrediteret ifølge samme forordning, eller enhver anden miljøverifikator som defineret i artikel 2, nr. 20), litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (3). Denne kontrol udføres hvert tredje år.

    6.   Importøren skal af sine leverandører kræve, at de indfører et kvalitetsstyringssystem, der opfylder kravene i stk. 1, 2 og 3 og er kontrolleret af en uvildig ekstern verifikator.

    7.   Producenten giver de kompetente myndigheder adgang til kvalitetsstyringssystemet, når de anmoder om det.

    Artikel 7

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 9. oktober 2011.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2011.

    På Rådets vegne

    VÖLNER P.

    Formand


    (1)  EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

    (2)  EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30.

    (3)  EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1.


    BILAG I

    Kriterier for jern- og stålskrot

    Kriterier

    Krav til egenkontrol

    1.   Kvaliteten af skrot fra nyttiggørelsesoperationen

    1.1.

    Skrottet inddeles i kvalitetsklasser ifølge en kundespecifikation, en industrispecifikation eller en standard med henblik på direkte anvendelse i produktionen af materialer eller genstande i stålværker og støberier.

    Hver sending kvalitetsbedømmes af kvalificeret personale.

    1.2.

    Den samlede mængde fremmede stoffer må højst udgøre 2 vægtprocent.

    Ved fremmede stoffer forstås:

    1)

    nonferrometaller (ekskl. legeringsmaterialer i ferrometalsubstrater) og ikkemetalliske materialer såsom jord, støv, isolering og glas

    2)

    brændbare ikkemetalliske materialer såsom gummi, plast, tekstil, træ og andre kemiske eller organiske stoffer

    3)

    større stykker (murstensstørrelse) af ikkeelektrisk ledende materiale såsom dæk og rør fyldt med cement, træ eller beton

    4)

    rester fra smeltning af stål samt opvarmning, overfladebearbejdning (inkl. flammehøvling), fræsning, mekanisk og termisk skæring og svejsning, såsom slagge, fræseskæl, luftfilterstøv, slibestøv og slam.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending.

    Med passende intervaller (mindst hver sjette måned) analyseres repræsentative stikprøver af fremmede stoffer ved vejning, efter at partikler og genstande af jern og stål er frasorteret magnetisk eller manuelt (efter omstændighederne) under omhyggelig visuel inspektion.

    Hvilken overvågningshyppighed der er passende, fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

    1)

    det forventede variationsmønster (eksempelvis ud fra tidligere resultater)

    2)

    den iboende risiko for variationer i kvaliteten af det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen og en eventuel efterfølgende behandling

    3)

    selve overvågningsmetodens præcision

    4)

    hvor tæt resultaterne ligger på den øvre grænse for indholdet af fremmede stoffer på 2 vægtprocent.

    Processen for fastsættelse af overvågningshyppigheden bør som en del af kvalitetsstyringssystemet dokumenteres og kunne auditeres.

    1.3.

    Skrottet må ikke indeholde væsentligt mere jernoxid (rust) i nogen form end, hvad der normalt dannes under udendørs oplagring af tilberedt skrot under sædvanlige vejrforhold.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion for tilstedeværelse af oxider.

    1.4.

    Skrot skal være fri for synlig olie, olieemulsioner, smøremidler og -fedt i så stor mængde, at dryp kan forekomme.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending og er særlig opmærksom på de steder, hvor der er størst sandsynlighed for oliedryp.

    1.5.

    Radioaktivitet: Indgreb ifølge nationale eller internationale regler for overvågning og indsatsprocedurer vedrørende radioaktivt metalskrot er ikke påkrævet.

    Dette krav indskrænker ikke anvendelsen af grundlæggende normer om beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed, som er vedtaget i retsakter i henhold til Euratomtraktatens kapitel III, særlig direktiv 96/29/Euratom (1).

    Kvalificeret personale overvåger radioaktiviteten af hver sending.

    Hver sending skrot skal ledsages af et certifikat, der er udfærdiget i overensstemmelse med nationale og internationale regler for overvågning og indsatsprocedurer vedrørende radioaktivt metalskrot. Certifikatet kan indgå i den dokumentation, der i øvrigt ledsager sendingen.

    1.6.

    Skrot må ikke frembyde nogen af de farlige egenskaber, der er opregnet i bilag III til direktiv 2008/98/EF. Skrottet skal overholde koncentrationsgrænserne i beslutning 2000/532/EF (2) og må ikke overskride koncentrationsgrænserne i bilag IV til forordning (EF) nr. 850/2004 (3).

    Egenskaberne for de individuelle bestanddele, der indgår i jern- og stållegeringer, er ikke relevante med hensyn til dette krav.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending. Hvis den visuelle inspektion fører til mistanke om mulige farlige egenskaber, træffes der sådanne yderligere overvågningsforanstaltninger, som er hensigtsmæssige, eksempelvis udtagning og analyse af stikprøver.

    Personalet skal være uddannet i, hvilke potentielle farlige egenskaber der kan være forbundet med jern- og stålskrot, og hvilke materialekomponenter og hvilket udseende farlige egenskaber kan genkendes på.

    Proceduren for genkendelse af farlige materialer skal være dokumenteret i kvalitetsstyringssystemet.

    1.7.

    I skrottet må ikke befinde sig beholdere, der er under tryk, lukkede eller utilstrækkeligt åbne, således at de kan forårsage eksplosion i en smelteovn.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending.

    2.   Affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen

    2.1.

    Der må som udgangsmateriale kun bruges affald, der indeholder jern og stål, der kan nyttiggøres.

    2.2.

    Farligt affald må ikke bruges som udgangsmateriale, medmindre det dokumenteres, at processerne og metoderne i del 3 til at fjerne alle farlige egenskaber har været i brug.

    2.3.

    Følgende affald må ikke bruges som udgangsmateriale:

    a)

    file- og fræsespåner, der indeholder væsker såsom olie eller olieemulsioner

    b)

    tromler og beholdere, bortset fra udstyr fra udrangerede køretøjer, som indeholder eller har indeholdt olie eller maling.

    Modtagekontrol af alt ankommende affald (ved visuel inspektion) og af ledsagende dokumentation foretages af kvalificeret personale, som er uddannet i, hvordan affald, der ikke opfylder kriterierne i dette punkt, genkendes.

    3.   Behandlingsprocesser og -metoder

    3.1.

    Jern- og stålskrottet skal være frasorteret ved kilden eller ved indsamlingen og være holdt adskilt, eller det tilførte affald skal være behandlet således, at jern- og stålskrottet er skilt fra ikkemetalliske og nonferrometalliske komponenter.

    3.2.

    Al mekanisk behandling (såsom opskæring, klipning, fragmentering og granulering samt sortering, adskillelse, rengøring og tømning), der er nødvendig for at tilberede metalskrottet til direkte endelig anvendelse i stålværker og støberier, skal være afsluttet.

    3.3.

    For affald, der indeholder farlige komponenter, gælder følgende specifikke krav:

    a)

    Udgangsmaterialer, der kommer fra affald af elektrisk eller elektronisk udstyr eller fra udrangerede køretøjer, skal have gennemgået alle behandlinger, der kræves i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF (4) og i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (5).

    b)

    Chlorfluorcarboner i kasseret udstyr skal være opsamlet i en proces, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

    c)

    Kabler skal være skrællet eller hugget i stykker. Fra kabler med organisk belægning (plast) skal denne være fjernet ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik.

    d)

    Tromler og beholdere skal være tømt og rengjort.

    e)

    Farlige stoffer i affald, som ikke er nævnt i litra a), skal være fjernet effektivt ved en proces, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

     


    (1)  Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling (EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1).

    (2)  Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7).

    (4)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

    (5)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.


    BILAG II

    Kriterier for aluminiumskrot

    Kriterier

    Krav til egenkontrol

    1.   Skrotkvalitet

    1.1.

    Skrottet inddeles i kvalitetsklasser ifølge en kundespecifikation, en industrispecifikation eller en standard med henblik på direkte anvendelse i produktionen af materialer eller genstande ved raffinering eller omsmeltning.

    Hver sending kvalitetsbedømmes af kvalificeret personale.

    1.2.

    Den samlede mængde fremmede stoffer må højst udgøre 5 vægtprocent, eller metaludbyttet skal være mindst 90 %.

    Ved fremmede stoffer forstås:

    1)

    andre metaller end aluminium og aluminiumlegeringer

    2)

    ikkemetalliske materialer såsom jord, støv, isoleringsmaterialer og glas

    3)

    brændbare ikkemetalliske materialer såsom gummi, plast, tekstil, træ og andre kemiske eller organiske stoffer

    4)

    større stykker (murstensstørrelse) af ikkeelektrisk ledende materiale såsom dæk og rør fyldt med cement, træ eller beton

    5)

    rester fra smeltning af aluminium og aluminiumlegeringer samt opvarmning, overfladebearbejdning (inkl. flammehøvling), fræsning, mekanisk og termisk skæring og svejsning, såsom slagge, afskummet materiale, luftfilterstøv, slibestøv og slam.

    Aluminiumskrotproducenten kontrollerer overholdelsen af kravene ved at overvåge mængden af fremmede stoffer eller ved at bestemme metaludbyttet.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending.

    Med passende intervaller (mindst hver sjette måned) analyseres repræsentative stikprøver af hver kvalitetsklasse aluminiumskrot, således at den samlede mængde fremmede stoffer eller metaludbyttet måles.

    De repræsentative stikprøver frembringes i overensstemmelse med prøveudtagningsprocecurerne i EN-standard 13920 (1).

    Den samlede mængde fremmede stoffer måles på vægtbasis, efter at aluminiumpartikler og -genstande er adskilt fra partikler og genstande af fremmede stoffer ved manuel sortering eller andre separationsmetoder (fx magnetiske eller densitetsbaserede).

    Metaludbyttet måles ifølge følgende procedure:

    1)

    Bestemmelse af massen (m1) efter bestemmelse af vandindholdet og fjernelse af vandet (ifølge punkt 7.1. i EN-standard 13920-1:2002)

    2)

    Bestemmelse af indholdet af frit jern og fjernelse heraf (ifølge punkt 7.2. i EN-standard 13920-1:2002)

    3)

    Bestemmelse af massen af metallet efter smeltning og størkning (m2) ifølge proceduren for bestemmelse af metaludbytte i punkt 7.3. i EN-standard 13920-1:2002

    4)

    Beregning af metaludbyttet m [%] = (m2/m1) × 100.

    Hvilken hyppighed der er passende for analyse af repræsentative prøver, fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

    1)

    det forventede variationsmønster (eksempelvis ud fra tidligere resultater)

    2)

    den iboende risiko for variationer i kvaliteten af det affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen, og i behandlingsprocessernes forløb

    3)

    selve overvågningsmetodens præcision

    4)

    hvor tæt resultaterne ligger på grænsen for den samlede mængde fremmede stoffer eller for metaludbyttet.

    1.3.

    Skrottet må ikke indeholde polyvinylchlorid (PVC) i form af belægning, maling eller plast.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending.

    1.4.

    Skrot skal være fri for synlig olie, olieemulsioner, smøremidler og -fedt i så stor mængde, at dryp kan forekomme.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending og er særlig opmærksom på de steder, hvor der er størst sandsynlighed for oliedryp.

    1.5.

    Radioaktivitet: Indgreb ifølge nationale eller internationale regler for overvågning og indsatsprocedurer vedrørende radioaktivt metalskrot er ikke påkrævet.

    Dette krav indskrænker ikke anvendelsen af de grundlæggende normer om beskyttelse af arbejdstagernes og befolkningens sundhed, som er vedtaget i retsakter henhold til Euratomtraktatens kapitel III, særlig Rådets direktiv 96/29/Euratom (2).

    Kvalificeret personale overvåger radioaktiviteten af hver sending. Hver sending skrot skal ledsages af et certifikat, der er udfærdiget i overensstemmelse med nationale og internationale regler for overvågning og indsatsprocedurer vedrørende radioaktivt metalskrot. Certifikatet kan indgå i den dokumentation, der i øvrigt ledsager sendingen.

    1.6.

    Skrot må ikke frembyde nogen af de farlige egenskaber, der er opregnet i bilag III til direktiv 2008/98/EF. Skrottet skal overholde koncentrationsgrænserne i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (3) og må ikke overskride koncentrationsgrænserne i bilag IV til forordning (EF) nr. 850/2004 (4).

    Egenskaberne for de individuelle bestanddele, der indgår i aluminiumlegeringer, er ikke relevante med hensyn til dette krav.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending. Hvis den visuelle inspektion fører til mistanke om mulige farlige egenskaber, træffes der sådanne yderligere overvågningsforanstaltninger, som er hensigtsmæssige, eksempelvis udtagning og analyse af stikprøver.

    Personalet skal være uddannet i, hvilke potentielle farlige egenskaber der kan være forbundet med aluminiumskrot, og hvilke materialekomponenter og hvilket udseende farlige egenskaber kan genkendes på.

    Proceduren for genkendelse af farlige materialer skal være dokumenteret i kvalitetsstyringssystemet.

    1.7.

    I skrottet må ikke befinde sig beholdere, der er under tryk, lukkede eller utilstrækkeligt åbne, således at de kan forårsage eksplosion i en smelteovn.

    Kvalificeret personale foretager visuel inspektion af hver sending.

    2.   Affald, der bruges som udgangsmateriale i nyttiggørelsesoperationen

    2.1.

    Der må som udgangsmateriale kun bruges affald, der indeholder aluminium eller aluminiumlegeringer, der kan nyttiggøres.

    2.2.

    Farligt affald må ikke bruges som udgangsmateriale, medmindre det dokumenteres, at processerne og metoderne i del 3 til at fjerne alle farlige egenskaber har været i brug.

    2.3.

    Følgende affald må ikke bruges som udgangsmateriale:

    a)

    file- og fræsespåner, der indeholder sådanne væsker som olie eller olieemulsioner, og

    b)

    tromler og beholdere, bortset fra udstyr fra udrangerede køretøjer, som indeholder eller har indeholdt olie eller maling.

    Modtagekontrol af alt ankommende affald (ved visuel inspektion) og af ledsagende dokumentation foretages af kvalificeret personale, som er uddannet i, hvordan affald, der ikke opfylder kriterierne i dette punkt, genkendes.

    3.   Behandlingsprocesser og -metoder

    3.1.

    Aluminiumskrottet skal være frasorteret ved kilden eller ved indsamlingen og være holdt adskilt, eller det tilførte affald skal være behandlet således, at aluminiumskrottet er skilt fra ikkemetalliske komponenter og andre metaller end aluminium.

    3.2.

    Al mekanisk behandling (såsom opskæring, klipning, fragmentering og granulering samt sortering, adskillelse, rengøring og tømning), der er nødvendig for at tilberede metalskrottet til direkte endelig anvendelse, skal være afsluttet.

    3.3.

    For affald, der indeholder farlige komponenter, gælder følgende specifikke krav:

    a)

    Udgangsmaterialer, der kommer fra affald af elektrisk eller elektronisk udstyr eller fra udrangerede køretøjer, skal have gennemgået alle behandlinger, der kræves i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF (5) og i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (6).

    b)

    Chlorfluorcarboner i kasseret udstyr skal være opsamlet i en proces, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

    c)

    Kabler skal være skrællet eller hugget i stykker. Fra kabler med organisk belægning (plast) skal denne være fjernet ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik.

    d)

    Tromler og beholdere skal være tømt og rengjort.

    e)

    Farlige stoffer i affald, som ikke er nævnt i litra a), skal være fjernet effektivt ved en proces, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

     


    (1)  EN 13920-1:2002; Aluminium og aluminiumlegeringer — Skrot — Del 1: Generelle krav, prøveudtagning og prøvninger; CEN 2002.

    (2)  EFT L 159 af 29.6.1996, s. 1.

    (3)  EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.

    (4)  EUT L 229 af 30.4.2004, s. 1.

    (5)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

    (6)  EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.


    BILAG III

    Erklæring om overensstemmelse med kriterierne for affaldsfasens ophør, jf. artikel 5, stk. 1

    1.

    Producent/importør af metalskrot:

    Navn:

    Adresse:

    Kontaktperson:

    Tlf.:

    Fax:

    E-mail:

    2.

    a)

    betegnelse eller kode for metalskrottets kategori ifølge en industrispecifikation eller standard:

    b)

    i relevante tilfælde de vigtigste tekniske dele af en kundespecifikation, fx sammensætning, størrelse, type og egenskaber:

    3.

    Sendingen af metalskrot opfylder specifikationen eller standarden i punkt 2:

    4.

    Sendingens vægt i ton:

    5.

    Der er udstedt certifikat for test for radioaktivitet i overensstemmelse med nationale og internationale regler for overvågning og indsatsprocedurer vedrørende radioaktivt metalskrot:

    6.

    Producenten af metalskrottet benytter et kvalitetsstyringssystem, som opfylder kravene i artikel 6 i forordning (EU) nr. 333/2011 (1), og som er verificeret af en akkrediteret verifikator, eller — hvis metalskrottet er ophørt med at være affald, inden det indføres i Unionens toldområde — af en uvildig verifikator:

    7.

    Sendingen af metalskrot opfylder kriterierne i litra a)-c), i artikel 3 og 4 i forordning (EU) nr. 333/2011 (1):

    8.

    Erklæring fra producenten/importøren af metalskrottet: Jeg erklærer på tro og love, at oplysningerne er fyldestgørende og korrekte.

    Navn:

    Dato:

    Underskrift:


    (1)  Rådets forordning (EU) nr. 333/2011 om fastsættelse af kriterier for, hvornår visse typer metalskrot ophører med at være affald ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (EUT L 94 af 8.4.2011, s. 2).


    Top