Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0125

    Kommissionens forordning (EU) nr. 125/2011 af 11. februar 2011 om fastsættelse af prolongationsstøtten og den faste støtte for visse fiskevarer for fangståret 2011

    EUT L 38 af 12.2.2011, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2011

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/125/oj

    12.2.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 38/22


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 125/2011

    af 11. februar 2011

    om fastsættelse af prolongationsstøtten og den faste støtte for visse fiskevarer for fangståret 2011

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter (1),

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 2814/2000 af 21. december 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår prolongationsstøtte for visse fiskevarer (2), særlig artikel 5,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 939/2001 af 14. maj 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 for så vidt angår den faste støtte for visse fiskevarer (3), særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forordning (EF) nr. 104/2000 er det fastsat, at der ydes støtte for visse ferske varer, der tages tilbage fra markedet og forarbejdes med henblik på stabilisering og oplagring eller konservering.

    (2)

    Formålet med støtten er at give producentorganisationerne tilstrækkelig tilskyndelse til at forarbejde eller konservere varer, der er taget tilbage fra markedet, og således undgå, at sådanne varer destrueres.

    (3)

    Støtten bør ikke være så høj, at den forstyrrer markedsligevægten for de pågældende varer og fordrejer konkurrencevilkårene.

    (4)

    Støtten bør ikke overstige de tekniske og finansielle omkostninger, der i det foregående fangstår er konstateret i EU ved de foranstaltninger, som er nødvendige for at stabilisere og oplagre varerne.

    (5)

    For ikke at hindre interventionsordningen i at fungere i 2011 bør denne forordning anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2011.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskevarer —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    For fangståret 2011 fastsættes prolongationsstøtten, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000, og den faste støtte, jf. artikel 24, stk. 4, i samme forordning, som anført i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2011.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. februar 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

    (2)  EFT L 326 af 22.12.2000, s. 34.

    (3)  EFT L 132 af 15.5.2001, s. 10.


    BILAG

    1.

    Prolongationsstøtte for varer i afsnit A og B i bilag I til forordning (EF) nr. 104/2000 og for tunge (Solea spp.) i afsnit C i bilag I til samme forordning

    Forarbejdningsmetode, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000

    Støtte (EUR/t)

    1

    2

    I.

    Frysning og oplagring af hele, rensede, ikke-hovedskårne varer eller opskårne varer

     

    Sardiner af arten Sardina pilchardus

    359

    Andre arter

    291

    II.

    Filetering, frysning og oplagring

    400

    III.

    Saltning og/eller tørring og oplagring af hele, rensede, ikke-hovedskårne varer eller opskårne eller fileterede varer

    277

    IV.

    Marinering og oplagring

    260

    2.

    Prolongationsstøtte for de øvrige varer i afsnit C i bilag I til forordning (EF) nr. 104/2000

    Forarbejdnings- og/eller konserveringsmetode, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 104/2000

    Vare

    Støtte (EUR/t)

    1

    2

    3

    I.

    Frysning og oplagring

    Jomfruhummer

    (Nephrops norvegicus)

    327

    Jomfruhummerhaler

    (Nephrops norvegicus)

    248

    II.

    Hovedskæring, frysning og oplagring

    Jomfruhummer

    (Nephrops norvegicus)

    293

    III.

    Kogning, frysning og oplagring

    Jomfruhummer

    (Nephrops norvegicus)

    327

    Taskekrabbe

    (Cancer pagurus)

    248

    IV.

    Pasteurisering og oplagring

    Taskekrabbe

    (Cancer pagurus)

    392

    V.

    Opbevaring i faste bassiner eller bure

    Taskekrabbe

    (Cancer pagurus)

    210

    3.

    Den faste støtte for varer i bilag IV til forordning (EF) nr. 104/2000

    Forarbejdningsmetoder

    Støtte (EUR/t)

    I.

    Frysning og oplagring af hele, rensede, ikke-hovedskårne varer eller opskårne varer

    291

    II.

    Filetering, frysning og oplagring

    400


    Top