20.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 213/12

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget samordning af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten.

(5)

Den 3. maj 2010 forelagde Grækenland et omfattende tilpasningsprogram, hvortil medlemsstaterne i euroområdet og IMF ville yde finansiel bistand på i alt 110 mia. EUR. I det ledsagende aftalememorandum og det efterfølgende tillæg er fastlagt de økonomisk-politiske betingelser for udbetalingen af den finansielle bistand.

(6)

De vigtigste elementer i de politiske betingelser er fastlagt i Rådets afgørelse 2010/320/EU af 10. maj 2010 (2) og de efterfølgende ændringer hertil (3), der i overensstemmelse med traktatens artikel 136 og 126, stk. 9, blev rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud.

(7)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Grækenland forventes at forelægge et opdateret stabilitetsprogram og specifikke tilsagn og foranstaltninger for 2011 under europluspagten, baseret på det opdaterede økonomiske tilpasningsprogram.

(8)

I de sidste ti år er Grækenlands vækst blevet drevet af uholdbare kræfter: Den kraftige forbrugsvækst og kraftige vækst i boliginvesteringerne blev ledsaget af store reallønsstigninger og en hurtig kreditvækst, og de lave realrentesatser, der er forbundet med euroens indførelse og liberaliseringen af finansmarkedet drev boomet. Den globale krise i 2008-2009 afslørede landets sårbarheder, herunder uholdbare finanspolitikker, der til en vis grad blev skjult af utroværdige statistikker og midlertidigt høje indtægter, stive arbejds- og produktmarkeder samt vigende konkurrenceevne og stigende udlandsgæld. Selv om det ikke skete til at begynde med, blev banksektoren påvirket af den økonomiske krise og tillidskrisen. Omfanget af forværringen af de offentlige finanser blev afsløret på et sent tidspunkt på grund af alvorlige huller i Grækenlands regnskabs- og statistiksystemer. Dette forsinkede gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger. I takt med den fremspirende tvivl om holdbarheden i Grækenlands offentlige finanser og stigningen i den globale risikoaversion blev markedets stemning over for Grækenland skarpt forværret i begyndelsen af 2010. I april 2010 anmodede Grækenland om international finansiel bistand, da landet stod over for et betydeligt finansieringsbehov og ikke havde adgang til internationale kapitalmarkeder.

(9)

Grækenland forpligtede sig til at gennemføre det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram med henblik på at rette op på de finanspolitiske og eksterne ubalancer og genskabe tilliden på kort sigt. På mellemlang sigt skulle landet lægge fundamentet for en vækstmodel, der i højere grad fokuserer på investering og eksport til støtte for vækst og beskæftigelse. I henhold til tilpasningsprogrammet skal der gennemføres en omfattende indsats på tre fronter: i) i begyndelsen af programperioden en strategi for konsolidering af de offentlige finanser, der vil blive understøttet af strukturelle finanspolitiske foranstaltninger og bedre budgetkontrol, ii) strukturelle reformer på arbejds- og produktmarkeder for at forbedre landets konkurrenceevne øge væksten og iii) foranstaltninger til beskyttelse af stabiliteten i banksystemet.

(10)

Kommissionen har vurderet udkastet til det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til dets relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Grækenland, men også til, i hvor høj grad det er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I denne kontekst understreger Kommissionen, at det haster med at få gennemført de planlagte foranstaltninger til efterlevelse af afgørelse 2010/320/EU —