Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0799

2011/799/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30. november 2011 om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Polen i 2007 (meddelt under nummer K(2011) 8722)

EUT L 320 af 3.12.2011, pp. 47–48 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/799/oj

3.12.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 320/47


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 30. november 2011

om EU-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Polen i 2007

(meddelt under nummer K(2011) 8722)

(Kun den polske udgave er autentisk)

(2011/799/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 75 i finansforordningen og artikel 90, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne skal der forud for indgåelsen af en forpligtelse til at afholde en udgift over Unionens budget foreligge en finansieringsafgørelse, som angiver de vigtigste elementer i den foranstaltning, der medfører en udgift, og som er vedtaget af institutionen eller de myndigheder, som denne har bemyndiget.

(2)

Ved beslutning 2009/470/EF er der fastsat procedurer vedrørende EU-tilskud til specifikke veterinærforanstaltninger, herunder aktioner af hastende karakter. Unionen skal, for at få udryddet aviær influenza hurtigst muligt, yde et finansielt tilskud til medlemsstaternes støtteberettigede udgifter. I artikel 4, stk. 3, første og andet led, i nævnte beslutning fastsættes det, hvilken procentdel af medlemsstaternes udgifter EU-tilskuddet kan udgøre.

(3)

Artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 349/2005 af 28. februar 2005 om reglerne om fællesskabsfinansiering af aktioner af hastende karakter og bekæmpelse af visse sygdomme hos dyr som omhandlet i Rådets beslutning 90/424/EØF (2) indeholder bestemmelser om, hvilke udgifter Unionen kan yde finansielt tilskud til.

(4)

Ved Kommissionens beslutning 2008/557/EF af 27. juni 2008 om EF-tilskud til aktioner af hastende karakter til bekæmpelse af aviær influenza i Polen i 2007 (3) blev der ydet EU-tilskud til hasteforanstaltninger til bekæmpelse af aviær influenza i Polen i 2007.

(5)

Den 13. marts 2008 indsendte de polske myndigheder en officiel anmodning om godtgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 349/2005.

(6)

Det er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 349/2005 en forudsætning for udbetaling af EU-tilskuddet, at de planlagte aktioner reelt er blevet gennemført, og at myndighederne har leveret alle de nødvendige oplysninger inden for de fastsatte tidsfrister.

(7)

Det blev ved beslutning 2008/557/EF fastsat, at der skulle udbetales en første rate på 845 000 EUR af EU-tilskuddet.

(8)

En revision foretaget af Kommissionens tjenestegrene i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 349/2005 viste nogle finansielle fejl, der dog var af mindre omfang.

(9)

Polen har således hidtil opfyldt alle sine tekniske og administrative forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 4, i beslutning 2009/470/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 349/2005.

(10)

På baggrund af ovenstående bør anden rate af EU-tilskuddet til Polen til dækning af de støtteberettigede udgifter til udryddelse af aviær influenza i 2007 nu fastsættes.

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der udbetales en anden rate på 750 000 EUR af EU-tilskuddet til Polen.

Artikel 2

Denne afgørelse, der udgør en finansieringsafgørelse i overensstemmelse med artikel 75 i finansforordningen, er rettet til Republikken Polen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.

(2)   EUT L 55 af 1.3.2005, s. 12.

(3)   EUT L 180 af 9.7.2008, s. 15.


Top