Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0770

    2011/770/EU: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 16. november 2011 om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/001 AT/Niederösterreich — Oberösterreich, Østrig)

    EUT L 317 af 30.11.2011, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/770/oj

    30.11.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 317/28


    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

    af 16. november 2011

    om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 28 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2011/001 AT/Niederösterreich — Oberösterreich, Østrig)

    (2011/770/EU)

    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (1), særlig punkt 28,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2), særlig artikel 12, stk. 3,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) blev oprettet med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der afskediges som følge af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, som kan tilskrives globaliseringen, og at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

    (2)

    Anvendelsesområdet for EGF blev udvidet for ansøgninger indgivet fra den 1. maj 2009, således at det også kom til at omfatte støtte til arbejdstagere, der bliver afskediget som en direkte følge af den internationale finansielle og økonomiske krise.

    (3)

    Den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 giver mulighed for at anvende EGF inden for et årligt loft på 500 mio. EUR.

    (4)

    Østrig indgav den 3. januar 2011 ansøgning om støtte fra EGF i forbindelse med afskedigelser i 706 virksomheder, der drives inden for NACE (rev. 2), hovedgruppe 49 (»landtransport; rørtransport«) i NUTS II-regionerne Niederösterreich (AT12) og Oberösterreich (AT31) i Østrig, og supplerede denne ansøgning med yderligere oplysninger frem til den 9. juni 2011. Ansøgningen opfylder kravene til fastlæggelse af støttebeløbets størrelse, jf. artikel 10 i forordning (EF) nr. 1927/2006. Kommissionen foreslår derfor, at der ydes en støtte på 3 643 770 EUR.

    (5)

    Der bør derfor som følge af Østrigs ansøgning ydes støtte fra EGF —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2011 stilles der et beløb til rådighed fra Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen på 3 643 770 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

    Artikel 2

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Strasbourg, den 16. november 2011.

    På Europa-Parlamentets vegne

    J. BUZEK

    Formand

    På Rådets vegne

    W. SZCZUKA

    Formand


    (1)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

    (2)  EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.


    Top