EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0517

2011/517/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 25. august 2011 om anerkendelse af Aserbajdsjan i henhold til Europa-Parlemantets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse af og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende (meddelt under nummer K(2011) 6003) EØS-relevant tekst

OJ L 220, 26.8.2011, p. 22–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 16 Volume 003 P. 195 - 196

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/517/oj

26.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/22


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 25. august 2011

om anerkendelse af Aserbajdsjan i henhold til Europa-Parlemantets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse af og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende

(meddelt under nummer K(2011) 6003)

(EØS-relevant tekst)

(2011/517/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (1), særlig artikel 19, stk. 3,

under henvisning til Belgiens anmodning af 7. august 2008 og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 2008/106/EF kan medlemsstaterne beslutte at anerkende søfarendes kvalifikationsbeviser, der er udstedt af et tredjeland, hvis Kommissionen har anerkendt det pågældende tredjeland som værende i stand til at opfylde kravene i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978 (STCW-konventionen) (2), som revideret i 1995.

(2)

Ved brev af 7. august 2008 anmodede Belgien om anerkendelse af Aserbajdsjan. Kommissionen har efter Belgiens anmodning foretaget en vurdering af ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser i Aserbajdsjan for at kunne fastslå, om Aserbajdsjan overholder alle kravene i STCW-konventionen, og om der er truffet passende forholdsregler til at forebygge svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser. Vurderingen blev foretaget på grundlag af det kontrolbesøg, som eksperter fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed aflagde i februar 2009. Under dette kontrolbesøg blev der konstateret visse mangler ved ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser.

(3)

Kommissionen fremsendte en rapport til medlemsstaterne om resultaterne af vurderingen.

(4)

Ved breve af 4. december 2009 og 26. oktober 2010 opfordrede Kommissionen Aserbajdsjan til at forelægge dokumentation for, at manglerne var afhjulpet.

(5)

Ved breve af 13. januar 2010 og 24. december 2010 har Aserbajdsjan fremsendt de ønskede oplysninger og dokumentation for gennemførelsen af hensigtsmæssige og tilstrækkelige korrigerende foranstaltninger, som afhjælper alle de mangler, der blev konstateret ved vurderingen af opfyldelsen af kravene.

(6)

Resultaterne af vurderingen af opfyldelsen af kravene og evalueringen af de oplysninger, som Aserbajdsjan har fremsendt, viser, at Aserbajdsjan opfylder alle kravene i STCW-konventionen, og at der er iværksat passende foranstaltninger til at forhindre svig i forbindelse med kvalifikationsbeviser. Aserbajdsjan bør derfor anerkendes af Kommissionen.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aserbajdsjan anerkendes i henhold til artikel 19 i direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse af og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. august 2011.

På Kommissionens vegne

Siim KALLAS

Næstformand


(1)  EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33.

(2)  Vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation.


Top