This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32011D0499
Council Decision 2011/499/CFSP of 1 August 2011 amending and extending Decision 2010/450/CFSP appointing the European Union Special Representative for Sudan
Rådets afgørelse 2011/499/FUSP af 1. august 2011 om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/450/FUSP om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sudan
Rådets afgørelse 2011/499/FUSP af 1. august 2011 om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/450/FUSP om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sudan
EUT L 206 af 11.8.2011, p. 50–52
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2012
11.8.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 206/50 |
RÅDETS AFGØRELSE 2011/499/FUSP
af 1. august 2011
om ændring og forlængelse af afgørelse 2010/450/FUSP om udnævnelse af Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sudan
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, artikel 31, stk. 2, og artikel 33,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådet vedtog den 11. august 2010 afgørelse 2010/450/FUSP (1) om udnævnelse af Rosalind MARSDEN til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (»EUSR«) for Sudan fra den 1. september 2010 til den 31. august 2011. |
(2) |
Den 9. juli 2011 erklærede Republikken Sydsudan sig uafhængig, og EUSR dækker herefter to uafhængige lande. |
(3) |
Rosalind MARSDEN bør udnævnes til EUSR for Republikken Sudan og Republikken Sydsudan fra den 9. juli 2011 til den 30. juni 2012. Afgørelse 2010/450/FUSP bør derfor ændres og forlænges. |
(4) |
EUSR skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne hindre opnåelsen af målene for Unionens optræden udadtil, jf. traktatens artikel 21 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Afgørelse 2010/450/FUSP ændres således:
1) |
Titlen affattes således: |
2) |
Artikel 1, 2 og 3 affattes således: »Artikel 1 Den Europæiske Unions særlige repræsentant Rosalind MARSDEN udnævnes herved til Den Europæiske Unions særlige repræsentant (»EUSR«) for Republikken Sudan (»Sudan«) og Republikken Sydsudan (»Sydsudan«) fra den 9. juli 2011 til den 30. juni 2012. EUSR's mandat kan afsluttes tidligere, hvis Rådet træffer afgørelse herom efter forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»HR«). Artikel 2 Politikmål EUSR's mandat er baseret på Den Europæiske Unions (»EU« eller »Unionen«) politikmål i forbindelse med Sudan og Sydsudan, og EUSR skal arbejde sammen med de sudanske parter, Den Afrikanske Union (»AU«) og De Forenede Nationer (»FN«) samt andre nationale, regionale og internationale aktører med henblik på at nå frem til en fredelig sameksistens mellem Sudan og Sydsudan efter udløbet af den samlede fredsaftale (»CPA«) og Sydsudans uafhængighed den 9. juli 2011. Unionens politikmål er bl.a. at bidrage aktivt til en løsning af udestående spørgsmål i forbindelse med CPA og perioden efter CPA og bistå parterne med at gennemføre det aftalte, støtte bestræbelser på at stabilisere det ustabile grænseområde mellem nord og syd, fremme institutionsopbygning og befordre stabilitet, sikkerhed og udvikling i Sydsudan, fremme en politisk løsning på konflikten i Darfur, fremme demokratisk regeringsførelse, ansvarliggørelse og respekt for menneskerettighederne, herunder samarbejde med Den Internationale Straffedomstol, fastholde engagementet i det østlige Sudan og forbedre den humanitære adgang i hele Sudan og Sydsudan. Derudover er EUSR's mandat baseret på Unionens politikmål om at bidrage til at begrænse og fjerne truslerne mod stabiliteten i Sydsudan og regionen som helhed fra Lords Resistance Army (»LRA«). Artikel 3 Mandat 1. For at nå politikmålene har EUSR mandat til at:
2. Med henblik på opfyldelsen af sit mandat skal EUSR bl.a.:
|
3) |
I artikel 4 tilføjes følgende stykke: »3. EUSR arbejder tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«).« |
4) |
Artikel 5, stk. 1, affattes således: »1. Det finansielle referencegrundlag på 1 820 000 EUR forhøjes med 955 000 EUR til dækning af udgifterne i forbindelse med EUSR's mandat i perioden fra den 1. september 2010 til den 30. juni 2012.« |
5) |
Artikel 6 affattes således: »Artikel 6 Sammensætning af medarbejderstaben 1. EUSR er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere. Staben skal omfatte medarbejdere med den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. EUSR holder Rådet og Kommissionen løbende underrettet om sin medarbejderstabs sammensætning. 2. Medlemsstaterne, EU-institutionerne og EU-Udenrigstjenesten kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med EUSR. Løn til personale, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå EUSR, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution eller EU-Udenrigstjenesten. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved EU-institutionerne eller EU-Udenrigstjenesten, kan også udstationeres til EUSR. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en medlemsstat. 3. Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions eller EU-Udenrigstjenestens administrative myndighed og udfører sine opgaver og handler i EUSR's mandats interesse. 4. Der opretholdes EUSR-kontorer i Bruxelles, Khartoum og Juba med det nødvendige politiske, administrative og logistiske støttepersonale.« |
6) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 EU's Klassificerede informationers sikkerhed EUSR og dennes medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2011/292/EU af 31. marts 2011 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (2). |
7) |
Artikel 10 affattes således: »Artikel 10 Sikkerhed EUSR skal i overensstemmelse med Unionens sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for Unionen som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under hendes direkte myndighed, navnlig ved:
|
8) |
Artikel 11, stk. 2, affattes således: »2. EUSR aflægger regelmæssigt rapport til PSC om situationen i Darfur og om situationen i Sudan og Sydsudan.« |
9) |
Artikel 12, stk. 2, affattes således: »2. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til cheferne for Unionens delegationer, herunder i Khartoum, Juba, Addis Abeba og New York, og medlemsstaternes missionschefer. De skal gøre deres bedste for at bistå EUSR i gennemførelsen af dennes mandat. EUSR skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.« |
10) |
Artikel 13 affattes således: »Artikel 13 Revision Gennemførelsen af denne afgørelse og dens sammenhæng med andre bidrag fra Unionen til regionen skal løbende tages op til revision. EUSR forelægger Rådet, HR og Kommissionen en fremskridtsrapport inden udgangen af januar 2012 og en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet ved mandatets afslutning.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Den anvendes fra den 9. juli 2011.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand
(1) EUT L 211 af 12.8.2010, s. 42.
(2) EUT L 141 af 27.5.2011, s. 17.«