Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0457

    2011/457/EU: Rådets afgørelse af 19. juli 2011 om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Media Mundus)

    EUT L 194 af 26.7.2011, p. 2–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/457/oj

    26.7.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 194/2


    RÅDETS AFGØRELSE

    af 19. juli 2011

    om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til en ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder (Media Mundus)

    (2011/457/EU)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 166 og 173 og artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Protokol 31 til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (1) (»EØS-aftalen«) indeholder særlige bestemmelser og ordninger vedrørende samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder.

    (2)

    Samarbejdet mellem EØS-aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF af 21. oktober 2009 om oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande (Media Mundus) (2).

    (3)

    Protokol 31 til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Unionens holdning i Det Blandede EØS-udvalg bør baseres på det udkast til afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i Det Blandede EØS-udvalg til den foreslåede ændring af protokol 31 til EØS-aftalen, baseres på det udkast til Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse, der er knyttet til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2011.

    På Rådets vegne

    M. SAWICKI

    Formand


    (1)  EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3.

    (2)  EUT L 288 af 4.11.2009, s. 10.


    UDKAST

    DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE Nr. …/2011

    af …

    om ændring af protokol 31 til EØS-aftalen om samarbejde på særlige områder ud over de fire friheder

    DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

    under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som ændret ved protokollen om tilpasning af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»aftalen«), særlig artikel 86 og 98, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Protokol 31 til aftalen blev ændret ved Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. …/… af …. (1)

    (2)

    Samarbejdet mellem aftalens kontraherende parter bør udvides til at omfatte Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF af 21. oktober 2009 om oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande (Media Mundus) (2).

    (3)

    Protokol 31 til aftalen bør derfor ændres for at gøre det muligt at gennemføre dette udvidede samarbejde. Denne ændring bør finde anvendelse fra den 1. januar 2011 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Følgende led tilføjes i artikel 9, stk. 4, i protokol 31 til aftalen:

    »—

    32009 D 1041: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1041/2009/EF af 21. oktober 2009 om oprettelse af et program for audiovisuelt samarbejde med branchefolk fra tredjelande (Media Mundus) (EUT L 288 af 4.11.2009, s. 10).

    Liechtenstein skal fritages fra at deltage i programmet og fra at bidrage finansielt hertil.«

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter, at den sidste meddelelse er indgivet til Det Blandede EØS-udvalg, jf. aftalens artikel 103, stk. 1 (3).

    Den anvendes fra den 1. januar 2011.

    Artikel 3

    Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

    Udfærdiget i, den …

    På Det Blandede EØS-udvalgs vegne

    Formand

    Sekretærer for Det Blandede EØS-udvalg


    (1)  EUT L …

    (2)  EUT L 288 af 4.11.2009, s. 10.

    (3)  [Ingen forfatningsmæssige krav angivet.] [Forfatningsmæssige krav angivet.]


    Top