Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0366

    2011/366/EU: Kommissionens afgørelse af 17. juni 2011 om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × MON 88017-majs (MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (meddelt under nummer K(2011) 4164) EØS-relevant tekst

    EUT L 163 af 23.6.2011, p. 55–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/12/2018; ophævet ved 32018D2046 Gyldighedsperiodens slutdato er den samme som datoen for offentliggørelsen af ophævelsesretsakten, som træder i kraft på den dato, hvor den bliver meddelt. Ophævelsesretsakten er blevet meddelt, men meddelelsesdatoen er ikke tilgængelig på EUR-Lex, og derfor bruges offentliggørelsesdatoen i stedet.

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/366/oj

    23.6.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 163/55


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 17. juni 2011

    om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × MON 88017-majs (MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3), i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

    (meddelt under nummer K(2011) 4164)

    (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske)

    (EØS-relevant tekst)

    (2011/366/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (1), særlig artikel 7, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 6. februar 2007 indgav Monsanto Europe S.A. i henhold til artikel 5 og 17 i forordning (EF) nr. 1829/2003 en ansøgning til Nederlandenes kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 89034 × MON 88017-majs (i det følgende benævnt »ansøgningen«).

    (2)

    Forslaget vedrører også markedsføring af andre produkter end foder og fødevarer, der indeholder og består af MON 89034 × MON 88017-majs, til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003 indeholder den således de påkrævede data og oplysninger i henhold til bilag III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF (2) samt oplysninger og konklusioner vedrørende den risikovurdering, der er gennemført i overensstemmelse med principperne i bilag II til direktiv 2001/18/EF. Ansøgningen indeholder desuden en plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF.

    (3)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) afgav den 30. marts 2010 en positiv udtalelse i henhold til artikel 6 og 18 i forordning (EF) nr. 1829/2003. EFSA mente, at MON 89034 × MON 88017-majs er lige så sikkert som det tilsvarende ikke-genetisk modificerede produkt for så vidt angår de potentielle virkninger for menneskers og dyrs sundhed og for miljøet. EFSA konkluderede derfor, at markedsføringen af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON 89034 × MON 88017-majs som beskrevet i ansøgningen, ikke kan formodes at ville have nogen negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med det planlagte anvendelsesformål (3). EFSA tog i sin udtalelse alle de specifikke spørgsmål og problemstillinger i betragtning, som medlemsstaterne havde rejst under den høring af de nationale kompetente myndigheder, der blev gennemført i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 4, og artikel 18, stk. 4.

    (4)

    I udtalelsen konkluderede EFSA også, at den miljøovervågningsplan, som ansøgeren havde fremlagt, og som bestod af en generel plan for overvågning, stemmer overens med den påtænkte anvendelse af produkterne.

    (5)

    På baggrund af ovenstående bør produkterne tillades.

    (6)

    Hver enkelt GMO bør tildeles en entydig identifikator i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 65/2004 af 14. januar 2004 om indførelse af et system til fastlæggelse og tildeling af entydige identifikatorer til genetisk modificerede organismer (4).

    (7)

    På grundlag af EFSA’s udtalelse synes der ikke at være behov for særlige mærkningsbestemmelser for fødevarer, fødevareingredienser og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON 89034 × MON 88017-majs, ud over de krav, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003. For at sikre, at anvendelsen af produkterne holdes inden for rammerne af den tilladelse, der gives ved nærværende afgørelse, bør foder og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder eller består af den GMO, der ansøges om tilladelse for, dog forsynes med supplerende mærkning, hvoraf det klart fremgår, at de pågældende produkter ikke må anvendes til dyrkning.

    (8)

    Ved artikel 4, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF (5) er der fastsat mærkningskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er. I nævnte forordning er der i artikel 4, stk. 1-5, fastsat sporbarhedskrav for produkter, der indeholder eller består af GMO'er, og i artikel 5 for fødevarer og foder, der er fremstillet af GMO'er.

    (9)

    Indehaveren af tilladelsen bør forelægge Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser. Resultaterne bør forelægges i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2009/770/EF af 13. oktober 2009 om fastlæggelse af standardrapporteringsmodeller til brug ved fremlæggelse af overvågningsresultaterne i forbindelse med udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, som eller i produkter, med henblik på markedsføring i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF (6). EFSA’s udtalelse berettiger ikke til fastlæggelse af særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføringen og/eller særlige betingelser eller begrænsninger for anvendelsen og håndteringen, herunder krav om overvågning af anvendelsen af fødevarerne og foderstofferne efter markedsføringen, eller særlige betingelser vedrørende beskyttelse af bestemte økosystemer/miljøer og/eller geografiske områder, jf. artikel 6, stk. 5, litra e), og artikel 18, stk. 5, litra e), i forordning (EF) nr. 1829/2003.

    (10)

    Alle relevante oplysninger vedrørende godkendelsen af produkterne bør indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. forordning (EF) nr. 1829/2003.

    (11)

    Denne afgørelse skal via Clearingcentret for Biosikkerhed meddeles til parterne i Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed, i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1946/2003 af 15. juli 2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede organismer (7).

    (12)

    Ansøgeren er blevet hørt om foranstaltningerne i nærværende afgørelse.

    (13)

    Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed afgav ikke udtalelse inden for den tidsfrist, der var fastsat af formanden, og Kommissionen forelagde derfor Rådet et forslag om disse foranstaltninger. Eftersom Rådet på sit møde den 17. marts 2011 ikke kunne nå til enighed ved kvalificeret flertal, hverken for eller imod forslaget, og eftersom Rådet meddelte, at dets behandling af sagen var afsluttet, skal disse foranstaltninger vedtages af Kommissionen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Genetisk modificeret organisme og entydig identifikator

    Genetisk modificeret MON 89034 × MON 88017-majs (Zea mays L.), som nærmere beskrevet i litra b) i bilaget til denne afgørelse, tildeles den entydige identifikator MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3 i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 65/2004.

    Artikel 2

    Tilladelse

    Følgende produkter er tilladt, jf. artikel 4, stk. 2, og artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003, på de betingelser, der er fastsat i denne afgørelse:

    a)

    fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs

    b)

    foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs

    c)

    produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende eller bestående af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning.

    Artikel 3

    Mærkning

    1.   Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 indsættes »majs« som »organismens navn«.

    2.   Etiketten på produkter, der indeholder eller består af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

    Artikel 4

    Overvågning af de miljømæssige konsekvenser

    1.   Indehaveren af tilladelsen sikrer, at planen for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. litra h) i bilaget, iværksættes og gennemføres.

    2.   Indehaveren af tilladelsen forelægger Kommissionen årlige rapporter om gennemførelsen og resultaterne af de aktiviteter, der er beskrevet i overvågningsplanen, i overensstemmelse med beslutning 2009/770/EF.

    Artikel 5

    Fællesskabsregister

    Oplysningerne i bilaget til denne afgørelse indføres i fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1829/2003.

    Artikel 6

    Indehaver af tilladelsen

    Indehaveren af tilladelsen er Monsanto Europe S.A., Belgien, der repræsenterer Monsanto Company, USA.

    Artikel 7

    Gyldighed

    Denne afgørelse finder anvendelse i ti år fra meddelelsesdatoen.

    Artikel 8

    Adressat

    Denne afgørelse er rettet til Monsanto Europe S.A., Avenue de Tervuren 270-272, 1150 Bruxelles, Belgien.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2011.

    På Kommissionens vegne

    John DALLI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 1.

    (2)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

    (3)  http://registerofquestions.efsa.europa.eu/roqFrontend/questionLoader?question = EFSA-Q-2007-056

    (4)  EUT L 10 af 16.1.2004, s. 5.

    (5)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 24.

    (6)  EUT L 275 af 21.10.2009, s. 9.

    (7)  EUT L 287 af 5.11.2003, s. 1.


    BILAG

    a)   Ansøger og indehaver af tilladelsen

    Navn

    :

    Monsanto Europe S.A.

    Adresse

    :

    Avenue de Tervuren 270-272, 1150 Bruxelles, Belgien

    På vegne af Monsanto Company, 800 N. Lindbergh Boulevard, St. Louis, Missouri 63167, USA.

    b)   Produkternes betegnelse og specifikationer

    1)

    fødevarer og fødevareingredienser, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs

    2)

    foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs

    3)

    produkter, bortset fra fødevarer og foder, indeholdende eller bestående af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs til samme anvendelsesformål som andre typer majs, dog ikke til dyrkning.

    Den genetisk modificerede MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs, som er beskrevet i ansøgningen, er frembragt ved krydsninger mellem majs indeholdende begivenhederne MON-89Ø34-3 og MON-88Ø17-3 og udtrykker proteinerne Cry1A.105 og Cry2Ab2, som giver beskyttelse mod visse skadegørende sommerfugle, proteinet Cry3Bb1, som giver beskyttelse mod visse skadegørende billelarver, og proteinet CP4 EPSPS, som giver tolerance over for herbicidet glyphosat.

    c)   Mærkning

    1)

    Ved anvendelse af mærkningskravene i artikel 13, stk. 1, og artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1829/2003 samt i artikel 4, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1830/2003 indsættes »majs« som »organismens navn«.

    2)

    Etiketten på produkter, der indeholder eller består af MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs som omhandlet i artikel 2, litra b) og c), samt dokumenter, der ledsager disse produkter, skal indeholde angivelsen »ikke til dyrkning«.

    d)   Påvisningsmetode

    begivenhedsspecifikke kvantitative realtids-PCR-metoder for genetisk modificeret MON-89Ø34-3-majs og MON-88Ø17-3-majs valideret på MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3-majs

    valideret på frø af det EU-referencelaboratorium, der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1829/2003, offentliggjort på http://gmo-crl.jrc.ec.europa.eu/statusofdoss.htm

    Referencemateriale: AOCS 0406-A og AOCS 0906-E (for MON-89Ø34-3) og AOCS 0406-A og AOCS 0406-D (for MON-88Ø17-3), der fås via American Oil Chemists Society (AOCS) på adressen http://www.aocs.org/tech/crm

    e)   Entydig identifikator

    MON-89Ø34-3xMON-88Ø17-3

    f)   Oplysninger, som kræves i henhold til bilag II til Cartagenaprotokollen om biosikkerhed, knyttet til konventionen om den biologiske mangfoldighed

    Clearingcentret for Biosikkerhed, Record ID: se [indsættes ved anmeldelsen].

    g)   Særlige betingelser eller begrænsninger for markedsføring, anvendelse eller håndtering af produkterne

    Ingen

    h)   Overvågningsplan

    Plan for overvågning af de miljømæssige konsekvenser, jf. bilag VII til direktiv 2001/18/EF

    [Link: Planen som offentliggjort på internettet]

    i)   Krav om overvågning af fødevarens anvendelse til konsum efter markedsføring

    Ingen

    Bemærkning: Det kan blive nødvendigt senere at ændre link til relevante dokumenter. Sådanne ændringer offentliggøres ved ajourføring af fællesskabsregistret over genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.


    Top