Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0228

2011/228/EU: Rådets afgørelse af 13. december 2010 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik

EUT L 96 af 9.4.2011, p. 1–1 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/228/oj

Related international agreement

9.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 13. december 2010

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik

(2011/228/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede i sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en EU-aftale, som skulle træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

På Unionens vegne har Kommissionen forhandlet en aftale med Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik (»aftalen«) i overensstemmelse med de mekanismer og direktiver, der er fastsat i bilaget til Rådets afgørelse af 5. juni 2003.

(3)

Aftalen bør undertegnes og anvendes midlertidigt med forbehold af dens indgåelse —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Undertegnelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik (»aftalen«) godkendes herved på Unionens vegne med forbehold af indgåelse af aftalen.

Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der på Unionens vegne er beføjet til at undertegne aftalen med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Indtil aftalen træder i kraft, anvendes den midlertidigt fra den første dag i den første måned efter den dato, hvor parterne har givet hinanden notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige i så henseende (1).

Artikel 4

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 8, stk. 2.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2010.

På Rådets vegne

K. PEETERS

Formand


(1)  Den dato, fra hvilken aftalen anvendes midlertidigt, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.


Top

9.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 96/1


AFTALE

mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om visse aspekter af lufttrafik

DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen« eller »EU«

på den ene side, og

REPUBLIKKEN KAP VERDE, i det følgende benævnt »Kap Verde«

på den anden side

i det følgende benævnt »parterne«,

SOM KONSTATERER, at der er indgået bilaterale lufttrafikaftaler mellem flere af Unionens medlemsstater og Kap Verde med bestemmelser, der strider mod EU-lovgivningen,

SOM KONSTATERER, at Unionen har enekompetence med hensyn til flere aspekter, der kan være omfattet af bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstater og tredjelande,

SOM KONSTATERER, at EU-luftfartsselskaber, der er etableret i en EU-medlemsstat, i henhold til EU-lovgivningen har ret til uden forskelsbehandling at få adgang til luftruter mellem EU-medlemsstaterne og tredjelande,

SOM HENVISER til de aftaler mellem Unionen og visse tredjelande, der giver statsborgere i de pågældende tredjelande mulighed for at erhverve ejendomsrettigheder i luftfartsselskaber, som der er udstedt licens til i overensstemmelse med EU-lovgivningen,

SOM ERKENDER, at de bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstater og Kap Verde, som er i strid med EU-lovgivningen, skal bringes i overensstemmelse med denne med det formål at tilvejebringe et forsvarligt retsgrundlag for lufttrafikken mellem Unionen og Kap Verde og for at sikre kontinuiteten i denne lufttrafik,

SOM ERKENDER, at i forbindelse med lufttrafikaftaler, der indgås af republikken Kap Verdes regering med stater, der ikke er EU-medlemsstater, gennemfører Kap Verde sine egne politikker og regler vedrørende luftfartsselskabers ejerskab og kontrol,

SOM KONSTATERER, at EU-luftfartsselskaber i henhold til EU-lovgivningen principielt ikke må indgå aftaler, som kan påvirke handelen mellem EU-medlemsstater, og som tilstræber eller bevirker, at konkurrencen forhindres, begrænses eller forvrides,

SOM ERKENDER, at visse bestemmelser i de bilaterale lufttrafikaftaler mellem EU-medlemsstater og Kap Verde kan sætte konkurrencereglerne for virksomheder ud af spillet, nemlig bestemmelser, der: i) kræver eller tilskynder til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter hindres, forvrides eller begrænses, eller ii) forstærker virkningerne af en sådan aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) uddelegerer ansvaret for tage skridt til at hindre, forvride eller begrænse konkurrencen mellem luftfartsselskaber på de pågældende ruter til luftfartsselskaberne eller andre private erhvervsdrivende,

SOM KONSTATERER, at Unionen med denne aftale ikke har til hensigt at øge det samlede omfang af lufttrafikken mellem Unionen og Kap Verde, at påvirke balancen mellem EU-luftfartsselskaber og luftfartsselskaber fra Kap Verde eller at forhandle ændringer af de eksisterende bilaterale lufttrafikaftalers bestemmelser om trafikrettigheder,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Generelle bestemmelser

1.   I denne aftale forstås ved »medlemsstater«: Den Europæiske Unions medlemsstater; ved »EU-traktater«: traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; ved »kontraherende part«: en kontraherende part i denne aftale; ved »luftfartsselskab«: også flyselskaber; ved « Unionens territorium«: territoriet for de medlemsstater, hvor EU-traktaterne er gældende.

2.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til statsborgere i den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås således, at der henvises til statsborgere i medlemsstaterne.

3.   Når der i de enkelte aftaler, der er anført i bilag 1, henvises til luftfartsselskaber fra den medlemsstat, der er part i den pågældende aftale, skal dette forstås som en henvisning til luftfartsselskaber eller flyselskaber, som udpeges af den pågældende medlemsstat.

Artikel 2

Udpegning, tilladelse og tilbagekaldelse

1.   Bestemmelserne i denne artikels stk. 2 til 4 går forud for de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er nævnt i bilag 2, hhv. punkt a) og b), for så vidt angår udpegning af et luftfartsselskab, samt godkendelser af og tilladelser til luftfartsselskabet.

2.   Når Kap Verde modtager en udpegning fra en medlemsstat, udsteder den de relevante godkendelser og tilladelser med det mindst mulige tidsforbrug til procedurer, forudsat:

a)

at luftfartsselskabet er etableret på den udpegende medlemsstats område i henhold til EU-traktaterne og er i besiddelse af en EU-retligt gyldig licens, og

b)

at den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, og at den relevante luftfartsmyndighed er entydigt identificeret i udpegningen, og

c)

at luftfartsselskabet ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, og effektivt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse stater.

3.   Kap Verde kan afvise, tilbagekalde, suspendere eller begrænse godkendelserne eller tilladelserne til et luftfartsselskab, som en medlemsstat har udpeget:

a)

hvis luftfartsselskabet ikke er etableret på den udpegende medlemsstats område i henhold til EU-traktaterne eller ikke er i besiddelse af en EU-retligt gyldig licens, eller

b)

den medlemsstat, der står for udstedelsen af »Air Operator's Certificate«, ikke udøver og opretholder en effektiv myndighedskontrol med luftfartsselskabet, eller den relevante luftfartsmyndighed ikke er entydigt identificeret i udpegningen, eller

c)

luftfartsselskabet ikke ejes, direkte eller i kraft af en ejermajoritet, eller ikke effektivt kontrolleres af medlemsstater og/eller statsborgere i medlemsstater og/eller af andre stater som anført i bilag 3 og/eller statsborgere i disse stater.

4.   Kap Verde udøver sine rettigheder i henhold til denne artikels stk. 3 uden at forskelsbehandle luftfartsselskaber fra medlemsstater på grundlag af nationalitet.

Artikel 3

Sikkerhed

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt c).

2.   Når en medlemsstat har udpeget et luftfartsselskab, som en anden medlemsstat udøver og opretholder myndighedskontrol med, gælder Kap Verdes rettigheder efter sikkerhedsbestemmelserne i aftalen mellem den medlemsstat, der har udpeget luftfartsselskabet, og Kap Verde også med hensyn til den pågældende anden medlemsstats vedtagelse, gennemførelse og opretholdelse af sikkerhedskrav og med hensyn til det pågældende luftfartsselskabs driftstilladelse.

Artikel 4

Beskatning af flybrændstof

1.   Stk. 2 i denne artikel supplerer de tilsvarende bestemmelser i de artikler, der er anført i bilag 2, punkt d).

2.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte er intet i de aftaler, der er anført i bilag 2, punkt d), til hinder for, at medlemsstaterne uden forskelsbehandling kan opkræve enhver form for skatter, afgifter eller gebyrer på brændstof, der på deres område leveres til brug i et luftfartøj, der tilhører et luftfartsselskab udpeget af Kap Verde, og som beflyver en rute mellem et punkt på den pågældende medlemsstats område og et andet punkt på denne eller en anden medlemsstats område.

Artikel 5

Forenelighed med konkurrencereglerne

1.   Uanset eventuelle andre bestemmelser om det modsatte må intet i de i bilag 1 anførte aftaler: i) kræve eller tilskynde til, at virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder indgår aftaler, træffer beslutninger eller samordner deres praksis således, at konkurrencen hindres eller forvrides, ii) forstærke virkningerne af en sådan aftale, beslutning eller samordnet praksis, eller iii) uddelegere ansvaret for tage skridt til at hindre, forvride eller begrænse konkurrencen til private erhvervsdrivende.

2.   Bestemmelserne i de i bilag 1 anførte aftaler anvendes ikke, hvis de er i modstrid med denne artikels stk. 1.

Artikel 6

Bilag til aftalen

Bilagene til denne aftale udgør en integreret del af aftalen.

Artikel 7

Revision eller ændring

Parterne kan efter fælles overenskomst til enhver tid revidere eller ændre denne aftale.

Artikel 8

Ikrafttræden og midlertidig anvendelse

1.   Denne aftale træder i kraft, når parterne har givet hinanden skriftlig notifikation om afslutningen af de respektive interne procedurer, som er nødvendige for, at den kan træde i kraft.

2.   Uanset stk. 1 er parterne enige om at anvende denne aftale midlertidigt fra den første dag i måneden efter den dato, hvor parterne meddeler hinanden, at de dertil nødvendige procedurer er afsluttet.

3.   Denne aftale finder anvendelse på alle aftaler og arrangementer, der er anført i bilag 1, herunder også de aftaler og arrangementer, som endnu ikke er trådt i kraft og ikke finder midlertidig anvendelse på datoen for denne aftales undertegnelse.

Artikel 9

Opsigelse

1.   Hvis en aftale, der er anført i bilag 1, ophører, ophører samtidig alle nærværende aftales bestemmelser vedrørende den pågældende aftale.

2.   Hvis alle de aftaler, der er anført i bilag 1, ophører, ophører nærværende aftale samtidig.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i to eksemplarer på, bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.

Съставено в Брюксел на двадесет и трети март две хиляди и единадесета година.

Hecho en Bruselas, el veintitrés de marzo de dos mil once.

V Bruselu dne dvacátého třetího března dva tisíce jedenáct.

Udfærdiget i Bruxelles, den treogtyvende marts to tusind og elleve.

Geschehen zu Brüssel am dreiundzwanzigsten März zweitausendelf.

Kahe tuhande üheteistkümnenda aasta märtsikuu kahekümne kolmandal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις είκοσι τρεις Μαρτίου δύο χιλιάδες έντεκα.

Done at Brussels on the twenty-third day of March in the year two thousand and eleven.

Fait à Bruxelles, le vingt-trois mars deux mille onze.

Fatto a Bruxelles, addì ventitré marzo duemilaundici.

Briselē, divi tūkstoši vienpadsmitā gada divdesmit trešajā martā.

Priimta du tūkstančiai vienuoliktų metų kovo dvidešimt trečią dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenegyedik év március huszonharmadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tlieta u għoxrin jum ta' Marzu tas-sena elfejn u ħdax.

Gedaan te Brussel, de drieëntwintigste maart tweeduizend elf.

Sporządzono w Brukseli dnia dwudziestego trzeciego marca roku dwa tysiące jedenastego.

Feito em Bruxelas, em vinte e três de Março de dois mil e onze.

Întocmit la Bruxelles la douăzeci și trei martie două mii unsprezece.

V Bruseli dňa dvadsiateho tretieho marca dvetisícjedenásť.

V Bruslju, dne triindvajsetega marca leta dva tisoč enajst.

Tehty Brysselissä kahdentenakymmenentenäkolmantena päivänä maaliskuuta vuonna kaksituhattayksitoista.

Som skedde i Bryssel den tjugotredje mars tjugohundraelva.

За Европейския съюз

Por la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image

За Република Кабо Верде

Por la República de Cabo Verde

Za Kapverdskou republiku

For Republikken Kap Verde

Für die Republik Kap Verde

Cabo Verde Vabariigi nimel

Για τη Δημοκρατία του Πράσινου Ακρωτηρίου

For the Republic of Cape Verde

Pour la République du Cap-Vert

Per la Repubblica del Capo Verde

Kaboverdes Republikas vārdā –

Žaliojo Kyšulio Respublikos vardu

A Zöld-foki Köztársaság részéről

Għar-Repubblika Tal-Kap Verde

Voor de Republiek Kaapverdië

W imieniu Republiki Zielonego Przylądka

Pela República de Cabo Verde

Pentru Republica Capului Verde

Za Kapverdskú republiku

Za Republiko Zelenortski otoki

Kap Verden tasavallan puolesta

För Republiken Kap Verde

Image


BILAG 1

LISTE OVER AFTALER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 1

a)

Lufttrafikaftaler mellem Kap Verde og medlemsstater, som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse er indgået, undertegnet og/eller anvendes midlertidigt

Aftale mellem Kongeriget Belgiens regering og Republikken Kap Verdes regering om lufttrafik undertegnet i Bruxelles den 22. juni 1998, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Belgien«.

Lufttransportaftale mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Republikken Kap Verdes regering undertegnet i Berlin den 19. juni 2001, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Tyskland«.

Aftale mellem Den Italienske Republiks regering og Republikken Kap Verdes regering om lufttrafik undertegnet i Praia den 7. juli 1998, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Italien«.

Aftale mellem Kongeriget Nederlandenes regering og Republikken Kap Verde om lufttrafik undertegnet i Haag den 21. december 1988, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Nederlandene«.

Lufttransportaftale mellem Republikken Portugal og Republikken Kap Verde undertegnet i Cidade da Praia den 30. marts 2004, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Portugal«.

Aftale mellem Den Socialistiske Republik Rumæniens regering og Republikken Kap Verdes regering om lufttrafik undertegnet i Bukarest den 31. august 1983, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Rumænien«.

Aftale mellem Kongeriget Spanien og Republikken Kap Verde om lufttrafik undertegnet i Madrid den 19. september 2002 i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-Spanien«.

Aftale mellem regeringen for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og regeringen for Republikken Kap Verde om lufttrafik undertegnet i Praia den 9. januar 2007, i bilag 2 benævnt »aftalen Kap Verde-UK«.

b)

Lufttrafikaftaler og andre arrangementer mellem Kap Verde og medlemsstater, der er paraferet eller undertegnet, men som på tidspunktet for denne aftales undertegnelse endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke anvendes midlertidigt


BILAG 2

LISTE OVER ARTIKLER I DE I BILAG 1 ANFØRTE AFTALER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 2-4

a)

Udpegning:

Artikel 3 i aftalen Kap Verde-Belgien

Artikel 3, stk. 4, i aftalen Kap Verde-Tyskland

Artikel 4 i aftalen Kap Verde-Italien

Artikel 3 i aftalen Kap Verde-Nederlandene

Artikel 3 i aftalen Kap Verde-Rumænien

Artikel 3 i aftalen Kap Verde-Spanien.

b)

Afvisning, tilbagekaldelse, suspendering eller begrænsning af godkendelser eller tilladelser:

Artikel 5 i aftalen Kap Verde-Belgien

Artikel 3, stk. 4, og artikel 4 i aftalen Kap Verde-Tyskland

Artikel 4 og 5 i aftalen Kap Verde-Italien

Artikel 3 og 4 i aftalen Kap Verde-Nederlandene

Artikel 4 i aftalen Kap Verde-Rumænien

Artikel 4 i aftalen Kap Verde-Spanien.

c)

Sikkerhed:

Artikel 12 i aftalen Kap Verde-Tyskland

Artikel 10 i aftalen Kap Verde-Italien

Artikel 15 i aftalen Kap Verde-Portugal

Artikel 9 i aftalen Kap Verde-Rumænien

Artikel 13 i aftalen Kap Verde-Spanien.

d)

Beskatning af flybrændstof:

Artikel 10 i aftalen Kap Verde-Belgien

Artikel 6 i aftalen Kap Verde-Tyskland

Artikel 6 i aftalen Kap Verde-Italien

Artikel 6 i aftalen Kap Verde-Nederlandene

Artikel 11 i aftalen Kap Verde-Rumænien

Artikel 5 i aftalen Kap Verde-Spanien.


BILAG 3

LISTE OVER ANDRE STATER, SOM DER HENVISES TIL I DENNE AFTALES ARTIKEL 2

a)

Republikken Island (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

b)

Fyrstendømmet Liechtenstein (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

c)

Kongeriget Norge (i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

d)

Det Schweiziske Forbund (i medfør af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om lufttransport).

Top