EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0158

2011/158/EU: Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 15. februar 2011 om fornyelse af mandatet for medlemmerne af Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

EUT L 67 af 15.3.2011, p. 26–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/11/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/158(1)/oj

15.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/26


EUROPA-PARLAMENTETS, RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 15. februar 2011

om fornyelse af mandatet for medlemmerne af Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

(2011/158/EU)

EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

under henvisning til Kommissionens afgørelse nr. 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (1), særlig artikel 4,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (2) samt Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999 (3) om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), særlig artikel 11, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 4. november 2005 om udnævnelse af medlemmerne af Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1073/1999 og (Euratom) nr. 1074/1999 »skal Overvågningsudvalget bestå af fem uafhængige eksterne personer, som i deres respektive hjemlande opfylder betingelserne for at indtage høje embeder inden for de områder, der vedrører kontorets virksomhed«, og disse medlemmer skal udnævnes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen efter fælles overenskomst.

(2)

Ifølge artikel 11, stk. 3, er Overvågningsudvalgets medlemmers mandatperiode på tre år. Genudnævnelse kan finde sted én gang. Mandatet for de nuværende medlemmer af Overvågningsudvalget udløb den 30. november 2008. De har i overensstemmelse med artikel 11, stk. 4, i ovennævnte forordninger fortsat med at udføre deres opgaver efter udløbet af deres mandat.

(3)

Eftersom mandatperioden for Overvågningsudvalgets medlemmer ikke bør overstige seks år, forlænges mandatperioden for de nuværende medlemmer, der fortsatte med at udføre deres opgaver efter udløbet af deres første mandatperiode, indtil den 30. november 2011.

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende personer genudnævnes til medlemmer af Overvågningsudvalget for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) indtil 30. november 2011:

Peter STRÖMBERG

Kálmán GYÖRGYI

Rosalind WRIGHT

Luis LÓPEZ SANZ-ARÁNGUEZ

Diemut R. THEATO.

Artikel 2

Kommissionen underretter de pågældende om denne afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse har virkning fra den 1. december 2008.

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2011.

På Europa-Parlamentets vegne

J. BUZEK

Formand

På Rådets vegne

MARTONYI J.

Formand

På Kommissionens vegne

Algirdas ŠEMETA

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 20.

(2)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

(3)  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 8.

(4)  EUT L 312 af 29.11.2005, s. 49.


Top