Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1262

Kommissionens forordning (EU) nr. 1262/2010 af 22. december 2010 om ændring af forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 for så vidt angår slutdatoen for licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs til Spanien og Portugal og for sorghum til Spanien for kontingentåret 2010 samt udløbsdatoen for disse forordninger

EUT L 343 af 29.12.2010, pp. 76–77 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/05/2011; stiltiende ophævelse ved 32010R1262

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1262/oj

29.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/76


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1262/2010

af 22. december 2010

om ændring af forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 for så vidt angår slutdatoen for licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs til Spanien og Portugal og for sorghum til Spanien for kontingentåret 2010 samt udløbsdatoen for disse forordninger

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 144, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EU) nr. 462/2010 (2), (EU) nr. 463/2010 (3) og (EU) nr. 464/2010 (4) har åbnet licitationer over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 136 i forordning (EF) nr. 1234/2007 for henholdsvis majs, der importeres til Spanien, majs, der importeres til Portugal, og sorghum, der importeres til Spanien.

(2)

Mellem licitationernes åbningsdato og den 28. oktober 2010 omfatter den til Spanien indførte majsmængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold efter fraregning af mængderne af kornsubstitutionsprodukter, jf. artikel 2, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1296/2008 af 18. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og af majs til Portugal (5), blot 37 % af kontingentet. Den til Portugal indførte majsmængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold, omfatter 72 % af kontingentet. Den til Spanien indførte sorghummængde, der kan bogføres under kontingentet til nedsat importtold, omfatter blot 15 % af kontingentet. På baggrund af markedsvilkårene i Spanien og Portugal vil åbningen af licitationerne indtil den 16. december 2010 ikke muliggøre import af tilstrækkelige mængder til at dække kontingenterne.

(3)

Derfor bør licitationerne over nedsættelsen af importtolden for majs og sorghum i Spanien og for majs i Portugal forlænges, indtil kontingenterne for 2010 er udnyttet fuldt ud, dog senest indtil udgangen af maj 2011, jf. artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1296/2008. Derfor bør udløbsdatoen for forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 ændres.

(4)

Forordning (EU) nr. 462/2010, (EU) nr. 463/2010 og (EU) nr. 464/2010 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5)

Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af forordning (EU) nr. 462/2010

I forordning (EU) nr. 462/2010 foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.«

b)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»Den udløber den 31. maj 2011.«

Artikel 2

Ændring af forordning (EU) nr. 463/2010

I forordning (EU) nr. 463/2010 foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.«

b)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»Den udløber den 31. maj 2011.«

Artikel 3

Ændring af forordning (EU) nr. 464/2010

I forordning (EU) nr. 464/2010 foretages følgende ændringer:

a)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Licitationen løber, indtil kontingentet er opbrugt, dog senest indtil den 31. maj 2011. Så længe licitationen løber, afholdes der dellicitationer, og fristerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.«

b)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»Den udløber den 31. maj 2011.«

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2010.

På Kommissionens vegne For formanden

Dacian CIOLOŞ

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 129 af 28.5.2010, s. 58.

(3)   EUT L 129 af 28.5.2010, s. 60.

(4)   EUT L 129 af 28.5.2010, s. 62.

(5)   EUT L 340 af 19.12.2008, s. 57.


Top