Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R1227

    Kommissionens forordning (EU) nr. 1227/2010 af 20. december 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1055/2008 of om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår kvalitetskriterier og kvalitetsrapporter vedrørende betalingsbalancestatistik

    EUT L 336 af 21.12.2010, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1227/oj

    21.12.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 336/15


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1227/2010

    af 20. december 2010

    om ændring af forordning (EF) nr. 1055/2008 of om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 for så vidt angår kvalitetskriterier og kvalitetsrapporter vedrørende betalingsbalancestatistik

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 184/2005 af 12. januar 2005 om fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 184/2005 fastlægger en fælles ramme for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over betalingsbalance, international handel med tjenester og udenlandske direkte investeringer.

    (2)

    Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1055/2008 (2) er der fastsat fælles kvalitetskriterier og bestemmelser om hyppigheden af kvalitetsrapporter vedrørende betalingsbalancestatistik.

    (3)

    Det er nødvendigt at tilpasse de fælles kvalitetskriterier og hyppigheden af kvalitetsrapporterne vedrørende betalingsbalancestatistik for at tage højde for de kvalitetskriterier, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (3) om europæiske statistikker.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 1055/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Betalingsbalanceudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EF) nr. 1055/2008 foretages følgende ændringer:

    1.

    Artikel 2 affattes således:

    »Medlemsstaterne fremsender deres kvalitetsrapport senest den 31. maj hvert år.«

    2.

    Bilaget erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 35 af 8.2.2005, s. 23.

    (2)  EUT L 283 af 28.10.2008, s. 3.

    (3)  EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.


    BILAG

    1.   Indledning

    Kvalitetsrapporten skal indeholde både kvantitative og kvalitative kvalitetsindikatorer. Kommissionen (Eurostat) fremlægger for hver medlemsstat resultaterne af de kvantitative indikatorer, der er beregnet på grundlag af de indberettede data. Medlemsstaterne fortolker og kommenterer dem ud fra deres dataindsamlingsmetodologi.

    2.   Tidsplan

    Hvert år inden udgangen af første kvartal sender Kommissionen (Eurostat) medlemsstaterne udkast til kvalitetsrapporter, der er baseret på de data, der er fremsendt det foregående år, og som allerede er delvist udfyldt med de fleste kvantitative indikatorer og andre data, som Kommissionen (Eurostat) er i besiddelse af.

    Hvert år, senest to måneder efter at medlemsstaterne har modtaget den delvist udfyldte kvalitetsrapport, dog senest den 31. maj, fremsender medlemsstaterne den færdigudfyldte kvalitetsrapport til Kommissionen (Eurostat).

    3.   Kvalitetskriterier

    Kvalitetsrapporten skal indeholde kvantitative og kvalitative indikatorer, der dækker samtlige kvalitetskriterier defineret i artikel 12, stk. 1, i forordning (EF) nr. 223/2009.


    Top