This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R1003
Commission Regulation (EU) No 1003/2010 of 8 November 2010 concerning type-approval requirements for the space for mounting and the fixing of rear registration plates on motor vehicles and their trailers and implementing Regulation (EC) No 661/2009 of the European Parliament and of the Council concerning type-approval requirements for the general safety of motor vehicles, their trailers and systems, components and separate technical units intended therefor Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 1003/2010 af 8. november 2010 om krav til typegodkendelse af monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 1003/2010 af 8. november 2010 om krav til typegodkendelse af monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer EØS-relevant tekst
EUT L 291 af 9.11.2010, p. 22–30
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 05/07/2022; ophævet ved 32019R2144
9.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 291/22 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1003/2010
af 8. november 2010
om krav til typegodkendelse af monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne (1) køretøjer, navnlig artikel 14, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 er en særskilt forordning, som vedrører typegodkendelsesproceduren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (2). |
(2) |
Forordning (EF) nr. 661/2009 ophæver Rådets direktiv 70/222/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil. Kravene i nævnte direktiv bør overføres til nærværende forordning og, hvor det er nødvendigt, ændres for at tilpasse dem til udviklingen inden for videnskabelig og teknisk viden. |
(3) |
I forordning (EF) nr. 661/2009 fastsættes de grundlæggende bestemmelser om krav til typegodkendelse af monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (3). Derfor bør der også fastsættes særlige procedurer, prøvninger og krav til sådanne typegodkendelser. |
(4) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
(1) »køretøjstype hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader«: køretøjer, der ikke adskiller sig fra hinanden på følgende væsentlige punkter:
dimensionerne for monteringsfladen for bagnummerpladen
placeringen af monteringsfladen for bagnummerpladen
formen af monteringsfladen for bagnummerpladen
(2) »næsten plan overflade«: en overflade af et fast materiale, som også kan bestå af et mønstret gitterværk eller tremmer med en krumningsradius på mindst 5 000 mm
(3) »mønstret gitteroverflade«: en overflade bestående af regelmæssige mønstre såsom runde, ovale, sekskantede, rektangulære eller kvadratiske huller, jævnt fordelt med højst 15 mm indbyrdes afstand
(4) »tremmeoverflade«: en overflade bestående af parallelle tremmer, som er jævnt fordelt med en indbyrdes afstand på højst 15 mm
(5) »nominel overflade«: den teoretisk geometrisk perfekte overflade uden hensyntagen til uregelmæssigheder i overfladen såsom fremspring eller fordybninger
(6) »køretøjets midterplan i længderetningen«: køretøjets symmetriplan eller, såfremt køretøjet ikke er symmetrisk, det lodrette plan i længderetningen, som skærer midterpunktet for køretøjets aksler
(7) »hældning«: vinkelafvigelsen i grader i forhold til det lodrette plan.
Artikel 2
Bestemmelser for EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader
1. Fabrikanten eller dennes repræsentant indsender til den typegodkendende myndighed ansøgningen om EF-typegodkendelse af et køretøj hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader på motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil.
2. Ansøgningen udformes i overensstemmelse med den model af oplysningsskemaet, som findes i del 1 i bilag I.
3. Hvis alle relevante krav i bilag II til nærværende forordning er opfyldt, meddeler godkendelsesmyndigheden EF-typegodkendelse og udsteder et typegodkendelsesnummer i overensstemmelse med nummereringssystemet i bilag VII til direktiv 2007/46/EF.
En medlemsstat må ikke tildele samme nummer til en anden køretøjstype.
4. Ved anvendelse af stk. 3 udsteder den typegodkendende myndighed en EF-typegodkendelsesattest i overensstemmelse med modellen i del 2 i bilag I.
Artikel 3
Gyldighed og udvidelse af godkendelser meddelt i henhold til direktiv 70/222/EØF
De nationale myndigheder skal tillade salg og ibrugtagning af køretøjer, som er typegodkendt før den dato, som er angivet i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2009, og fortsat meddele udvidelse af godkendelser for disse køretøjer i henhold til bestemmelserne i direktiv 70/222/EØF.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.
(2) EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(3) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 25.
BILAG I
Administrative dokumenter for EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader
DEL 1
Oplysningsskema
MODEL
Oplysningsskema nr. … vedrørende EF-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader
Nedennævnte oplysninger skal indsendes i tre eksemplarer og omfatte en indholdsfortegnelse. Eventuelle tegninger skal forelægges i den relevante målestok på A 4-ark eller foldet til denne størrelse og være tilstrækkelig detaljerede. Eventuelle fotografier skal ligeledes være tilstrækkelig detaljerede.
Hvis de i dette oplysningsskema omhandlede systemer, komponenter eller separate tekniske enheder omfatter elektronisk styrede funktioner, anføres relevante funktionsspecifikationer.
0. GENERELLE BEMÆRKNINGER
0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): …
0.2. Type: …
0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …
0.3. Typeidentifikationsmærker som markeret på køretøjet (1): …
0.3.1. Mærkningens placering: …
0.4. Køretøjets klasse (2): …
0.5. Fabrikantens navn og adresse: …
0.8. Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …
0.9. Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …
1. KØRETØJETS ALMINDELIGE SPECIFIKATIONER
1.1. Fotografier og/eller tegninger af et repræsentativt køretøj: …
2. MASSE OG DIMENSIONER (3) (4)
2.4. Køretøjets hoveddimensioner (udvendige mål):
2.4.2. For chassis med karrosseri
2.4.2.3. Højde (i køreklar stand) ved ophæng (5) med niveauregulering angives normal køreposition): …
2.6. Masse i køreklar stand
Masse af køretøj med karrosseri - og for trækkende køretøjer i andre klasser end M1, med koblingsanordning, hvis en sådan er monteret af fabrikanten - i køreklar stand, eller masse af chassis eller af chassis med førerhus uden karrosseri og/eller koblingsanordning, hvis karrosseri og/eller koblingsanordning ikke monteres af fabrikanten, (med væsker, værktøj, eventuelt reservehjul og fører samt for busser ét personalemedlem, hvis der forefindes et sæde dertil i køretøjet) (6) (største og mindste for hver variant): …
9. KARROSSERI
9.14. Monteringsflade for bagnummerplader (angiv eventuelt forskellige mulige placeringer, tegninger kan eventuelt benyttes): …
9.14.1 Højde over vejbane, øverste kant: …
9.14.2 Højde over vejbane, nederste kant: …
9.14.3 Afstand mellem midterlinje og køretøjets midterlængdeplan: …
9.14.4. Afstand fra køretøjets venstre side: …
9.14.5. Dimensioner (længde × bredde): …
9.14.6. Nummerpladens hældning i forhold til det lodrette plan: …
9.14.7. Synlighedsvinkel i det vandrette plan: …
Forklarende bemærkninger
DEL 2
EF-typegodkendelsesattest
MODEL
Format: A4 (210 × 297 mm)
EF-TYPEGODKENDELSESATTEST
Meddelelse vedrørende:
|
af en type motorkøretøj eller påhængskøretøj hertil hvad angår monteringsflade for og anbringelse af bagnummerplader |
||||||||
i henhold til forordning (EU) nr. 1003/2010 [nærværende forordning], senest ændret ved forordning (EU) nr. …/… (7) |
|||||||||
EF-typegodkendelsesnummer: … |
|||||||||
Årsag til udvidelse: … |
AFSNIT I
0.1. Fabriksmærke (firmabetegnelse): …
0.2. Type: …
0.2.1. Eventuel(le) handelsbetegnelse(r): …
0.3. Typeidentifikationsmærker, såfremt disse er markeret på køretøjet (8): …
0.3.1. Mærkningens placering: …
0.4. Køretøjets klasse (9): …
0.5. Fabrikantens navn og adresse: …
0.8. Navn(e) og adresse(r) på samlefabrik(ker): …
0.9. Navn og adresse på fabrikantens repræsentant (i givet fald): …
AFSNIT II
1. Supplerende oplysninger: se addendum.
2. Teknisk tjeneste, som er ansvarlig for udførelse af prøvningerne: …
3. Prøvningsrapportens dato: …
4. Prøvningsrapportens nummer: …
5. Bemærkninger (eventuelt): se addendum.
6. Sted: …
7. Dato: …
8. Underskrift: …
Bilag |
: |
Informationspakke Prøvningsrapport |
(1) Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).
(2) Angivelse i henhold til definitionerne i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF.
(3) Ved udførelse med normalt førerhus og med førerhus med sovekabine oplyses for begge udførelser dimensioner og masse.
(4) ISO-standard nr. 612: 1978 — Road vehicles — Dimensions of motor vehicles and towed vehicles — terms and definitions.
(g8) |
Term nr. 6.3. |
(6) Massen af føreren og eventuelt medfølgende personale sættes til 75 kg pr. person (fordelt med 68 kg for personen selv og syv kg for dennes bagage i henhold til ISO-standard 2416 - 1992), brændstofbeholderen fyldes til 90 % af det af fabrikanten opgivne volumen og de øvrige væskeholdige systemer (undtagen dem med spildevand) til 100 % af det af fabrikanten opgivne volumen.
(7) Det ikke gældende overstreges.
(8) Hvis typeidentifikationsmærkningen indeholder tegn, der ikke er relevante for beskrivelsen af de typer køretøjer, komponenter eller separate tekniske enheder, der er omfattet af dette oplysningsskema, erstattes sådanne tegn i følgedokumenterne med »?« (f.eks. ABC??123??).
(9) Som defineret i bilag II, afsnit A, til direktiv 2007/46/EF.
Addendum
til EF-typegodkendelsesattest nr. …
1. |
Supplerende oplysninger:
|
2. |
Monteringsfladen for bagnummerpladen er egnet til anbringelse af en nummerplade med følgende maksimale mål (mm): 520 × 120/340 × 240 (1) |
3. |
Placeringen af monteringsfladen for bagnummerpladen: til venstre for midterlinjen/midtfor (1) |
4. |
Skjules bagnummerpladen ved montering af nogen form for mekanisk tilkoblingsanordning? ja/nej (1) |
5. |
Bemærkninger: … |
(1) Det ikke gældende overstreges.
BILAG II
Krav vedrørende monteringsfladen for og anbringelsen af bagnummerplader
1. KRAV
1.1. Form og dimensioner for monteringsfladen for bagnummerplader.
1.1.1. |
Monteringsfladen skal udgøre en plan eller næsten plan rektangulær flade, der mindst har følgende dimensioner: enten
eller
|
1.1.2. |
Den overflade, der skal dækkes af nummerpladen, kan have huller eller sprækker.
|
1.1.3. |
Den overflade, der skal dækkes af nummerpladen, kan have fremspring, såfremt disse ikke er højere end 5,0 mm i forhold til den nominelle overflade. Mellemlag af blødt materiale, såsom skum- eller filtprodukter, der har til formål at afbøde vibrationer i nummerpladen, tages ikke i betragtning. |
1.2. Montering og anbringelse af bagnummerplade.
1.2.1. |
Monteringsfladen skal være således indrettet, at nummerpladen efter anbringelse i henhold til fabrikantens anvisninger har følgende egenskaber:
|
1.2.2. |
Den monterede og fastgjorte nummerplades placering og form bestemt efter punkt 1.2, herunder især den resulterende krumningsradius, skal tages i betragtning med henblik på kravene til bagnummerpladebelysning. |
1.2.3. |
Hvis monteringsfladen for bagnummerpladen ved montering af en mekanisk tilkoblingsanordning er skjult inden for synlighedsvinklerne, skal dette bemærkes i prøvningsrapporten og anføres i EF-typegodkendelsesattesten. |
2. PRØVNINGSMETODE
2.1. Bestemmelse af nummerpladens lodrette hældning og dens højde fra vejbanen.
2.1.1. |
Køretøjet placeres på en jævn vejbelægning, idet køretøjets masse justeres til den af fabrikanten angivne masse i køreklar stand, uden føreren, før målingerne foretages. |
2.1.2. |
Hvis køretøjet er udstyret med hydropneumatisk, hydraulisk eller pneumatisk hjulophæng eller en anordning til automatisk nivellering afhængigt af lasten, skal det afprøves med dette hjulophæng eller denne anordning under de normale driftsvilkår, som angives af fabrikanten. |
2.1.3. |
Hvis nummerpladens nummerside vender nedad, udtrykkes resultatet af målingen af hældningen med minusfortegn. |
2.2. Fremspring måles vinkelret på den nominelle overflade, der skal dækkes af nummerpladen.
2.3. Måling af afstanden mellem kanten af den monterede og fastgjorte nummerplade og den aktuelle overflade foretages vinkelret direkte på den aktuelle overflade, der skal dækkes af nummerpladen.
2.4. Den nummerplade, der anvendes til kontrol af produktionens overensstemmelse, skal have et af de to sæt mål, der er specificeret i punkt 1.1.1.