Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0727

    Kommissionens forordning (EU) nr. 727/2010 af 6. august 2010 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 213 af 13.8.2010, p. 31–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/727/oj

    13.8.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 213/31


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 727/2010

    af 6. august 2010

    om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2 ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2) i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. august 2010.

    For Kommissionen På formandens vegne

    Janusz LEWANDOWSKI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    En elektrisk forlængerledning bestående af:

    en elektrisk ledning af længde ca. 2 m,

    en stikprop, der kan sættes i en stikkontakt, og

    et plastkabinet med 5 stikdåser (udtag), en strømafbryder og en sikring.

    Varen er udformet til transport af elektricitet med 220 V spænding inden for et lokalt område (fx et værelse) til forskellige apparater.

    Afbryderen afbryder strømforbindelsen, og sikringen beskytter mod overbelastning.

     (1) Se billede

    8544 42 90

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, og teksten til KN-kode 8544, 8544 42 og 8544 42 90.

    De funktioner, som afbryderen og sikringen yder, anses for at være sekundære, da varens hovedfunktion er at transportere elektricitet gennem en ledning, der er forsynet med forbindelsesdele.

    Tarifering under pos. 8536 som en forbindelsesdel er udelukket, da pos. 8544 omfatter ledninger, også forsynet med forbindelsesdele (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8536, afsnit III, punkt A, sidste stykke, og pos. 8544).

    Varen skal derfor tariferes under KN-kode 8544 42 90 som andre elektriske ledere, der er forsynet med forbindelsesdele.

    Image


    (1)  Billedet tjener kun til information.


    Top