This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R0670
Council Regulation (EU) No 670/2010 of 13 July 2010 amending Regulation (EC) No 974/98 as regards the introduction of the euro in Estonia
Rådets forordning (EU) nr. 670/2010 af 13. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Estland
Rådets forordning (EU) nr. 670/2010 af 13. juli 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Estland
EUT L 196 af 28.7.2010, p. 1–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
28.7.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 196/1 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 670/2010
af 13. juli 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Estland
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«), særlig artikel 140, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. |
(2) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 2596/2000 (2) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Grækenlands nationale valuta. |
(3) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 2169/2005 (3) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at forberede efterfølgende indførelser af euroen i medlemsstater, som endnu ikke har indført euroen som fælles valuta. |
(4) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1647/2006 (4) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Sloveniens nationale valuta. |
(5) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 835/2007 (5) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Cyperns nationale valuta. |
(6) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 836/2007 (6) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Maltas nationale valuta. |
(7) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 693/2008 (7) blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på at lade euroen træde i stedet for Slovakiets nationale valuta. |
(8) |
I henhold til artikel 4 i tiltrædelsesakten af 2003 er Estland en medlemsstat med dispensation som defineret i traktatens artikel 139, stk. 1. |
(9) |
I henhold til Rådets afgørelse 2010/416/EU af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (8) opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Estland ophæves med virkning fra den 1. januar 2011. |
(10) |
Indførelsen af euroen i Estland er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Estland. |
(11) |
Estlands plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og -mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i denne medlemsstat på datoen for indførelse af euroen som dens valuta. Som følge heraf bør datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og -mønter være den 1. januar 2011. Ingen »udfasningsperiode« bør finde anvendelse. |
(12) |
Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2010.
På Rådets vegne
D. REYNDERS
Formand
(1) EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.
(2) EFT L 300 af 29.11.2000, s. 2.
(3) EUT L 346 af 29.12.2005, s. 1.
(4) EUT L 309 af 9.11.2006, s. 2.
(5) EUT L 186 af 18.7.2007, s. 1.
(6) EUT L 186 af 18.7.2007, s. 3.
(7) EUT L 195 af 24.7.2008, s. 1.
(8) Se side 24 i denne EUT.
BILAG
I bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 indsættes følgende linje mellem dataene for Tyskland og Grækenland.
Medlemsstat |
Dato for indførelse af euroen |
Dato for indførelse af eurosedler og -mønter |
Medlemsstat med »udfasningsperiode« |
|
|||
»Estland |
1. januar 2011 |
1. januar 2011 |
Nej« |