EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0589

Kommissionens forordning (EU) nr. 589/2010 af 5. juli 2010 om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 for så vidt angår fangstbegrænsninger for tobis i EU-farvande i III a og EU-farvande i II a og IV

EUT L 170 af 6.7.2010, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/589/oj

6.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 589/2010

af 5. juli 2010

om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 for så vidt angår fangstbegrænsninger for tobis i EU-farvande i III a og EU-farvande i II a og IV

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 53/2010 af 14. januar 2010 om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig artikel 5, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag IA til forordning (EU) nr. 53/2010 er der fastsat fangstbegrænsninger for tobis i ICES II a og IV.

(2)

Ifølge punkt 6 i bilag IID til forordning (EU) nr. 53/2010 skal Kommissionen revurdere den samlede tilladte fangstmængde (TAC’en) og kvoterne for tobis i de pågældende områder for 2010 på grundlag af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

(3)

Ifølge STECF resulterer formlen i punkt 6 i bilag IID til forordning (EU) nr. 53/2010 i en TAC på helt op til 400 000 tons.

(4)

Tobis er en nordsøbestand, der deles med Norge, men som Norge og EU for øjeblikket ikke forvalter i fællesskab. Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med konsultationerne med Norge, jf. bestemmelserne i det godkendte referat af konklusionerne fra fiskerikonsultationerne mellem Europa-Kommissionen og Norge den 26. januar 2010. Derfor bør EU's andel af den del af TAC’en, der må fiskes i EU-farvande i ICES II a og IV, fastsættes til 90 % af 400 000 tons.

(5)

På baggrund af forhandlinger med Norge bør den del af EU's andel af TAC’en, som tildeles Norge, forhøjes fra 20 000 tons til 27 000 tons til gengæld for muligheder for EU for at fiske efter andre arter i norske farvande.

(6)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri anbefaler, at TAC’en forhøjes med 4,23 % for også at omfatte EU-farvande i ICES III a.

(7)

Bilag IA til forordning (EU) nr. 53/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IA til forordning (EU) nr. 53/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juli 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 21 af 26.1.2010, s. 1.


BILAG

I bilag IA til forordning (EU) nr. 53/2010 foretages følgende ændringer:

Oplysningerne om tobisarter i EU-farvande i III a og EU-farvande i II a og IV affattes således:

»Art

:

Tobisarter

Ammodytidae

Område

:

EU-farvande i III a og EU-farvande i II a og IV (1)

SAN/2A3A4

Danmark

327 250 (2)

 

Det Forenede Kongerige

7 153 (3)

 

Tyskland

500 (4)

 

Sverige

12 017 (5)

 

EU

346 920 (6)

Analytisk TAC

Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke

Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes

Norge

27 500 (7)

Færøerne

2 500

TAC

376 920


(1)  Undtagen farvande inden for 6 sømil fra Det Forenede Kongeriges basislinjer ved Shetlandsøerne, Fair Isle og Foula.

(2)  Hvoraf højst 311 289 tons må fiskes i EU-farvande i II a og IV. Den resterende mængde må kun fiskes i EU-farvande i ICES III a (SAN/*03A).

(3)  Hvoraf højst 6 804 tons må fiskes i EU-farvande i II a og IV. Den resterende mængde må kun fiskes i EU-farvande i ICES III a (SAN/*03A).

(4)  Hvoraf højst 476 tons må fiskes i EU-farvande i II a og IV. Den resterende mængde må kun fiskes i EU-farvande i ICES III a (SAN/*03A).

(5)  Hvoraf højst 11 431 tons må fiskes i EU-farvande i II a og IV. Den resterende mængde må kun fiskes i EU-farvande i ICES III a (SAN/*03A).

(6)  Hvoraf højst 330 000 tons må fiskes i EU-farvande i II a og IV. Den resterende mængde må kun fiskes i EU-farvande i ICES III a (SAN/*03A).

(7)  Skal fiskes i ICES IV.«


Top