Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0569

    Kommissionens forordning (EU) nr. 569/2010 af 29. juni 2010 om fravigelse af forordning (EU) nr. 1272/2009 for så vidt angår salg ved licitation af smør og skummetmælkspulver i henhold til henholdsvis forordning (EU) nr. 446/2010 og (EU) nr. 447/2010

    EUT L 163 af 30.6.2010, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/569/oj

    30.6.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 163/32


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 569/2010

    af 29. juni 2010

    om fravigelse af forordning (EU) nr. 1272/2009 for så vidt angår salg ved licitation af smør og skummetmælkspulver i henhold til henholdsvis forordning (EU) nr. 446/2010 og (EU) nr. 447/2010

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 43, litra f) og j), sammenholdt med artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 4, stk. 1, litra b), i Kommissionens forordning (EF) nr. 884/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår Den Europæiske Garantifond for Landbrugets (EGFL) finansiering af interventionsforanstaltninger i form af offentlig oplagring og medlemsstaternes betalingsorganers bogføring af operationer vedrørende offentlig oplagring (2) finansierer EGFL udgifter til de materielle operationer, der er omhandlet i bilag V til nævnte forordning, på grundlag af faste beløb, forudsat at der ikke er fastsat tilsvarende udgifter i retsforskrifterne for den relevante landbrugssektor. For regnskabsåret 2010 blev de faste beløb fastsat og meddelt medlemsstaterne i september 2009. Disse faste beløb blev fastsat under hensyntagen til omkostningerne ved læsning på lastvogn eller jernbanevogn på grundlag af de dengang gældende regler.

    (2)

    Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1272/2009 af 11. december 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår opkøb og salg af landbrugsprodukter ved offentlig intervention (3) fastsættes der i forbindelse med salg af produkter fra intervention regler for afgivelse af bud og leveringstrin og for, hvilke omkostninger interventionsorganerne og køberne skal afholde. Disse regler gælder for mælk og mejeriprodukter fra den 1. marts 2010. I forbindelse med det salg ved licitation af smør og skummetmælkspulver, der blev indledt henholdsvis ved Kommissionens forordning (EU) nr. 446/2010 (4) og (EU) nr. 447/2010 (5), er det de regler, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1272/2009, som gælder for omkostningerne. De faste beløb, der blev fastsat og meddelt medlemsstaterne, før nævnte forordninger trådte i kraft, blev beregnet på grundlag af regler, der gjaldt før den 1. marts 2010. Det bør derfor fastsættes, at reglerne skal anvendes ensartet for hele regnskabsåret 2010.

    (3)

    Derfor bør forordning (EU) nr. 1272/2009 fraviges indtil udgangen af regnskabsåret 2010.

    (4)

    Denne fravigelse bør anvendes fra den næste særlige licitation. Denne forordning bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Uanset artikel 42, stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 1272/2009 gælder den budte pris i euro for produktet leveret på paller på oplagringsstedets læsserampe eller eventuelt leveret på paller læsset på transportmidlet, hvis det drejer sig om en lastvogn eller en jernbanevogn.

    2.   Uanset artikel 52, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1272/2009 stilles produktet til købernes rådighed på paller på oplagringsstedets læsserampe eller eventuelt på paller læsset på transportmidlet, hvis det drejer sig om en lastvogn eller en jernbanevogn.

    3.   Uanset artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1272/2009 afholdes omkostningerne ved flytning af produkterne til læsserampen eller eventuelt læsning af transportmidlet af betalingsorganet, og eventuelle omkostninger ved stuvning og depalettering afholdes af køber.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den gælder for de særlige licitationer, der er omhandlet henholdsvis i forordning (EU) nr. 446/2010 og (EU) nr. 447/2010, i forbindelse med hvilke der kan afgives bud fra den 6. juli 2010 kl. 11 (belgisk tid) indtil den 21. september 2010 kl. 11 (belgisk tid).

    Den udløber den 30. september 2010.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juni 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 171 af 23.6.2006, s. 35.

    (3)  EUT L 349 af 29.12.2009, s. 1.

    (4)  EUT L 126 af 22.5.2010, s. 17.

    (5)  EUT L 126 af 22.5.2010, s. 19.


    Top