EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0119

Kommissionens forordning (EU) nr. 119/2010 af 9. februar 2010 om ændring af forordning (EU) nr. 1233/2009 om en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren

EUT L 37 af 10.2.2010, p. 26–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/119/oj

10.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 37/26


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 119/2010

af 9. februar 2010

om ændring af forordning (EU) nr. 1233/2009 om en særlig markedsstøtteforanstaltning i mejerisektoren

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2799/98 af 15. december 1998 om den agromonetære ordning for euroen (1), særlig artikel 9,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (2), særlig artikel 186 og artikel 188, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 1233/2009 (3) er der fastsat beløb, der kan udbetales som støtte til mælkeproducenter, der er alvorligt ramt af krisen i mejerisektoren. Da disse beløb er fastsat i euro, bør der for at sikre ensartet og samtidig anvendelse i hele EU fastsættes en fælles dato for omregning af disse beløb til national valuta for de medlemsstater, der ikke har indført den fælles valuta. Derfor bør den udløsende begivenhed for vekselkursen fastlægges, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr. 2799/98.

(2)

På grundlag af princippet i artikel 3, stk. 1, andet led, og kriterierne i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2799/98 bør den udløsende begivenhed være den dato, hvor forordning (EU) nr. 1233/2009 trådte i kraft.

(3)

Forordning (EU) nr. 1233/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

For så hurtigt som muligt at sikre ensartet og samtidig anvendelse i hele EU bør nærværende forordning straks træde i kraft og anvendes fra den dato, hvor forordning (EU) nr. 1233/2009 trådte i kraft.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 1233/2009 indsættes som artikel 3a:

»Artikel 3a

Den udløsende begivenhed for vekselkursen for de beløb, der er fastsat i bilaget, er den 17. december 2009.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 17. december 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.

(2)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(3)  EUT L 330 af 16.12.2009, s. 70.


Top