EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0424(01)

Afgørelse nr. A1 af 12. juni 2009 om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, og tilkendelse af ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 (Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

OJ C 106, 24.4.2010, p. 1–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

In force

24.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 106/1


AFGØRELSE Nr. A1

af 12. juni 2009

om indførelse af en dialog- og forligsprocedure om dokumenters gyldighed, fastlæggelse af, hvilken lovgivning der skal anvendes, og tilkendelse af ydelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004

(Tekst af relevans for EØS og for EF/Schweiz-aftalen)

2010/C 106/01

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR KOORDINERING AF SOCIALE SIKRINGSORDNINGER HAR —

under henvisning til artikel 72, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (1), i henhold til hvilken den har til opgave at behandle ethvert administrativt spørgsmål eller fortolkningsspørgsmål, der opstår i forbindelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 883/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (2),

under henvisning til artikel 76, stk. 3, artikel 76, stk. 4, andet afsnit, og artikel 76, stk. 6, i forordning (EF) nr. 883/2004 om forpligtelsen til samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og institutioner for at sikre en korrekt anvendelse af forordningerne,

under henvisning til artikel 5 i forordning (EF) nr. 987/2009 om dokumenters retlige status og dokumentation for en persons situation,

under henvisning til artikel 6 i forordning (EF) nr. 987/2009 om midlertidig anvendelse af en lovgivning og foreløbig udbetaling af ydelser i tilfælde af uenighed mellem de kompetente institutioner eller myndigheder i to eller flere medlemsstater om, hvilken lovgivning der skal anvendes,

under henvisning til artikel 16 i forordning (EF) nr. 987/2009 om fastlæggelse af en procedure for anvendelsen af artikel 13 i forordning (EF) nr. 883/2004,

under henvisning til artikel 60 i forordning (EF) nr. 987/2009 om fastlæggelse af en procedure for anvendelsen af artikel 68 i forordning (EF) nr. 883/2004, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

En af de vigtigste betingelser for, at fællesskabsbestemmelserne om koordineringen af de nationale sociale sikringsordninger kan fungere optimalt, er et tæt og effektivt samarbejde mellem de forskellige medlemsstaters myndigheder og institutioner.

(2)

Et af elementerne i et godt samarbejde i henhold til forordningerne er udveksling af oplysninger mellem myndigheder, institutioner og personer, som skal bygge på principperne vedrørende offentlig tjeneste, effektivitet, aktiv bistand, hurtig levering og tilgængelighed.

(3)

Det er både i myndighedernes, institutionernes og de pågældende personers interesse, at alle oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastlægge og fastsætte den pågældende persons rettigheder og forpligtelser, straks fremsendes eller udveksles.

(4)

Princippet om loyalt samarbejde som fastsat i traktatens artikel 10 kræver ligeledes, at institutionerne foretager en tilbundsgående vurdering af de faktiske omstændigheder, der er relevante for forordningernes anvendelse. Såfremt der er tvivl om et dokuments gyldighed eller rigtigheden af den forelagte dokumentation, eller såfremt de berørte medlemsstater er uenige om, hvilken lovgivning der skal anvendes, eller hvilken institution der skal tilkende ydelser, er det til fordel for de personer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 883/2004, at myndighederne eller institutionerne i de berørte medlemsstater når til enighed inden for en rimelig frist.

(5)

I henhold til artikel 5 og 6 i forordning (EF) nr. 987/2009, skal der i disse tilfælde følges en forligsprocedure.

(6)

Disse bestemmelser stadfæster og udvider EF-Domstolens retspraksis i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (3), i henhold til hvilken der er blevet fastlagt en standardprocedure for tvister mellem medlemsstaterne vedrørende gyldigheden af udstationeringsattester, og som er blevet konsolideret i den tidligere afgørelse nr. 181 fra Den Administrative Kommission for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring (4).

(7)

I henhold til både artikel 5 og artikel 6 i forordning (EF) nr. 987/2009 er det muligt at forelægge sagen for Den Administrative Kommission, såfremt de berørte institutioner eller myndigheder ikke kan nå til enighed.

(8)

I artikel 16 i forordning (EF) nr. 987/2009 er det fastsat, at denne procedure også skal følges i tilfælde af uenighed mellem institutionerne eller myndighederne om anvendelsen af artikel 13 i forordning (EF) nr. 883/2004.

(9)

Artikel 60 i forordning (EF) nr. 987/2009 indeholder en tilsvarende henvisning til samme forordnings artikel 6 i tilfælde af uenighed om, hvilken lovgivning der finder prioriteret anvendelse på området for familieydelser.

(10)

Disse bestemmelser bygger på artikel 76, stk. 6, i forordning (EF) nr. 883/2004, i henhold til hvilken institutionen i den kompetente medlemsstat eller i den medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, i de tilfælde, hvor fortolkningen eller anvendelsen af forordningen giver anledning til vanskeligheder, kontakter institutionerne i de berørte medlemsstater, og i henhold til hvilken sagen kan forelægges for Den Administrative Kommission, hvis der ikke findes en løsning inden for en rimelig frist.

(11)

Medlemsstaterne har givet udtryk for, at der er behov for at fastlægge en standardprocedure, som skal følges, inden en sag eventuelt forelægges for Den Administrative Kommission, og for mere præcist at definere Den Administrative Kommissions rolle som mægler i tilfælde af divergerende opfattelse institutionerne imellem med hensyn til spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal finde anvendelse.

(12)

En tilsvarende procedure er allerede fastsat i flere bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne. Disse aftaler har tjent som model for denne afgørelse.

(13)

For at fremskynde proceduren tilrådes det, at kommunikationen mellem kontaktpersonerne i institutionerne og hos myndighederne foregår elektronisk.

Beslutningen i sagen er truffet på de i artikel 71, stk. 2, i forordning (EF) nr. 883/2004 fastsatte betingelser —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

1.   I denne afgørelse fastlægges regler for en dialog- og forligsprocedure, som kan anvendes i følgende tilfælde:

a)

tilfælde, hvor der er tvivl om et dokuments gyldighed eller rigtigheden af den forelagte dokumentation for en persons situation, med henblik på anvendelsen af forordning (EF) nr. 883/2004 eller forordning (EF) nr. 987/2009, eller

b)

tilfælde, hvor der er uenighed mellem medlemsstaterne om, hvilken lovgivning der skal anvendes.

2.   Dialog- og forligsproceduren skal følges, inden sagen kan forelægges Den Administrative Kommission.

3.   Denne afgørelse berører ikke anvendelsen af de administrative procedurer, som skal følges i henhold til en berørt medlemsstats nationale lovgivning.

4.   Såfremt sagen er genstand for en retslig eller administrativ klage i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, som er hjemsted for den institution, som har udstedt det pågældende dokument, skal dialog- og samrådsproceduren stilles i bero.

5.   Den institution eller myndighed, som har udtrykt tvivl om gyldigheden af et dokument, som er blevet udstedt af en institution eller myndighed i en anden medlemsstat, eller som ikke er enig i (midlertidig) anvendelse af en lovgivning, benævnes herefter »den anmodende institution«. Institutionen i den anden medlemsstat benævnes herefter »den anmodede institution«.

Første fase af dialogproceduren

6.

Hvis et af de under stk. 1 omhandlede tilfælde opstår, kontakter den anmodende institution den anmodede institution for at anmode om de fornødne uddybende forklaringer til dens afgørelse, og eventuelt om, at det pågældende dokument trækkes tilbage eller erklæres for ugyldigt, eller om, at afgørelsen revideres eller annulleres.

7.

Den anmodende institution dokumenterer sin anmodning og anfører, at denne afgørelse finder anvendelse, og forelægger den relevante dokumentation for denne anmodning. Institutionen oplyser, hvem der er kontaktperson under første fase af dialogproceduren.

8.

Den anmodede institution bekræfter modtagelsen af anmodningen pr. e-mail eller fax omgående og senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget anmodningen. Institutionen oplyser ligeledes, hvem der er institutionens kontaktperson under første fase af dialogproceduren.

9.

Den anmodede institution underretter den anmodende institution om resultatet af dens undersøgelse så hurtigt som muligt, men senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen.

10.

Hvis den oprindelige afgørelse bekræftes, annulleres, og/eller dokumentet trækkes tilbage eller erklæres for ugyldigt, underretter den anmodede institution den anmodende institution herom. Institutionen skal også underrette den pågældende person og om nødvendigt dennes arbejdsgiver om denne afgørelse og om procedurerne i henhold til den nationale lovgivning, hvis den pågældende ønsker at klage over denne afgørelse.

11.

Hvis den anmodede institution ikke kan afslutte sin undersøgelse inden for tre måneder på grund af sagens indviklede karakter, eller fordi kontrollen af visse oplysninger kræver en anden institutions medvirken, kan tidsfristen forlænges med højest tre måneder. Den anmodede institution skal så hurtigt som muligt underrette den anmodende institution om, at fristen er blevet forlænget, men mindst en uge før udløbet af den første frist, og institutionen skal dokumentere årsagerne til forsinkelsen og angive en vejledende tidsfrist for undersøgelsens afslutning.

12.

Under ganske særlige omstændigheder kan de berørte medlemsstater aftale ikke at overholde de under stk. 9 og 11 omhandlede tidsfrister, såfremt en længere frist er begrundet og rimelig på grund af de forskellige omstændigheder, og såfremt denne frist er tidsbegrænset.

Anden fase af dialogproceduren

13.

Hvis institutionerne ikke kan nå til enighed under den første fase af dialogproceduren, eller hvis den anmodede institution ikke har været i stand til at afslutte sin undersøgelse inden for seks måneder efter modtagelsen af anmodningen, underretter institutionerne deres kompetente myndigheder. Institutionerne udarbejder hver især en journal over deres aktiviteter.

14.

De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater kan beslutte at iværksætte anden fase af dialogproceduren eller at forelægge sagen direkte for Den Administrative Kommission.

15.

Hvis de kompetente myndigheder iværksætter anden fase af dialogproceduren, udpeger de hver især en central kontaktperson inden to uger efter, at de er blevet underrettet af institutionerne. Kontaktpersonerne skal ikke nødvendigvis have direkte kompetence inden for det pågældende sagsområde.

16.

Kontaktpersonerne skal forsøge at finde en løsning inden seks uger efter deres udnævnelse. Kontaktpersonerne udarbejder hver især en journal over deres aktiviteter og underretter institutionerne om resultatet af anden fase af dialogproceduren.

Forligsproceduren

17.

Hvis der ikke findes en løsning under dialogproceduren, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for Den Administrative Kommission. De kompetente myndigheder udarbejder hver især et memorandum til Den Administrative Kommission, som indeholder de vigtigste stridspunkter.

18.

Den Administrative Kommission skal forsøge at forlige synspunkterne inden for seks måneder efter forelæggelsen. Den kan beslutte at forelægge sagen for den forligsinstans, som kan oprettes i henhold til vedtægterne for Den Administrative Kommission.

Afsluttende bestemmelser

19.

Medlemsstaterne skal hvert år aflægge beretning over for Den Administrative Kommission om antallet af tvister, hvor proceduren i denne afgørelse har fundet anvendelse, hvilke medlemsstater der har været involveret, de vigtigste stridspunkter, hvor længe proceduren har varet og resultatet heraf.

20.

Medlemsstaterne skal forelægge deres første årsberetning inden tre måneder efter det første år, hvor denne afgørelse har fundet anvendelse.

21.

Inden tre måneder efter modtagelsen af de første årsberetninger skal Den Administrative Kommission foretage en vurdering af medlemsstaternes erfaring med anvendelsen af denne afgørelse på grundlag af medlemsstaternes beretninger. Den Administrative Kommission vil efter det første år beslutte, om der fortsat skal udarbejdes beretninger en gang om året eller ej.

22.

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra datoen for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 987/2009.

Gabriela PIKOROVÁ

Formand for Den Administrative Kommission


(1)  EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.

(2)  EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1.

(3)  EFT L 149 af 5.7.1971, s. 2.

(4)  EFT L 329 af 14.12.2001, s. 73.


Top