5.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 112/17

(1)

I henhold til artikel 30 i forordning (EF) nr. 1290/2005 afslutter Kommissionen regnskaberne for de betalingsorganer, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 6, på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber ledsaget af de oplysninger, der er nødvendige for regnskabernes afslutning, og af en attest om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af de attesterende organers rapporter.

(2)

Ifølge artikel 5, stk. 1, andet afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 883/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår betalingsorganernes regnskabsføring, anmeldelser af udgifter og indtægter og betingelser for godtgørelse af udgifter inden for rammerne af EGFL og ELFUL (2) tages der for regnskabsåret 2009 hensyn til udgifter, der er afholdt af medlemsstaterne i perioden 16. oktober 2008 til 15. oktober 2009.

(3)

Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og har inden den 31. marts 2010 meddelt medlemsstaterne resultaterne af kontrollen af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

(4)

Kommissionen kan på grundlag af årsregnskaberne og ledsagedokumenterne for nogle af betalingsorganernes vedkommende træffe afgørelse om, hvorvidt de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige. I bilag I er anført de beløb, som medlemsstater har afsluttet, og de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til medlemsstaterne.

(5)

De oplysninger, som visse andre betalingsorganer har fremsendt, kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende afgørelse. De pågældende betalingsorganer er anført i bilag II.

(6)

Ifølge artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 883/2006 tages eventuelle overskridelser, der finder sted i august, september og oktober, i betragtning ved afgørelsen om regnskabsafslutning. Nogle af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i disse måneder af 2009, blev afholdt efter udløbet af de gældende frister. De relevante nedsættelser bør derfor fastsættes i nærværende afgørelse.

(7)

Kommissionen har i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1290/2005 og artikel 9 i forordning (EF) nr. 883/2006 allerede reduceret eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter for regnskabsåret 2009. For at undgå en forhastet eller midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende afgørelse, men bør undersøges yderligere i henhold til proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning i artikel 31 i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(8)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bærer den pågældende medlemsstat 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, hvis inddrivelsen af disse beløb ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. Der findes detaljerede bestemmelser om medlemsstaternes pligt til at indberette de beløb, der skal inddrives, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 (3). I bilag III til nævnte forordning er der fastsat en tabel, som medlemsstaterne skal fremlægge i 2010. Kommissionen bør på basis af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, vedtage en afgørelse om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(9)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres af fællesskabsbudgettet med 100 %. I den sammenfattende oversigt, der er omhandlet i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005, angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb betales ikke af de pågældende medlemsstater, men derimod af EU-budgettet. Denne afgørelse foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesafgørelser efter artikel 32, stk. 8, i nævnte forordning.

(10)

Efter artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber denne afgørelse ikke Kommissionens senere afgørelser om afvisning af EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i henhold til EU-bestemmelserne —