This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0195
2010/195/: Council Decision of 25 January 2010 on the signing and provisional application of an Agreement between the European Union and the Swiss Confederation establishing the terms and conditions for the participation of the Swiss Confederation in the Youth in Action programme and in the action programme in the field of lifelong learning (2007-2013)
2010/195/: Rådets afgørelse af 25. januar 2010 om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet Aktive Unge og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013)
2010/195/: Rådets afgørelse af 25. januar 2010 om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet Aktive Unge og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013)
EUT L 87 af 7.4.2010, pp. 7–8
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/195/oj
|
7.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 87/7 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 25. januar 2010
om undertegnelse og foreløbig anvendelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet »Aktive Unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013)
(2010/195/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165, stk. 4, og 166, stk. 4, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF af 15. november 2006 om oprettelse af programmet »Aktive Unge« for perioden 2007-2013 (1), særlig artikel 5, kan Det Schweiziske Forbund deltage i dette program med forbehold af, at der indgås en bilateral aftale med Schweiz. |
|
(2) |
I medfør af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlingsprogram for livslang læring for perioden 2007-2013 (2), særlig artikel 7, kan Det Schweiziske Forbund deltage i dette program med forbehold af, at der indgås en bilateral aftale med Schweiz. |
|
(3) |
Rådet har bemyndiget Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at føre forhandlinger om en aftale, der skal give Det Schweiziske Forbund mulighed for at deltage i programmerne. |
|
(4) |
Forhandlingerne udmundede den 6. august 2009 i parafering af et aftaleudkast. |
|
(5) |
I aftalens artikel 5 fastsættes det, at den anvendes foreløbigt, indtil ratifikations- og undertegnelsesprocedurerne er afsluttet. |
|
(6) |
Denne aftale bør godkendes — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der skal have beføjelse til at undertegne aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet »Aktive Unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013) (i det følgende benævnt »aftalen«) med forbehold af dens indgåelse på et senere tidspunkt.
Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.
Artikel 2
Aftalen anvendes foreløbigt for de aktiviteter, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget for året efter undertegnelsen, og tidligst for budgettet for 2011.
Artikel 3
Ophører den foreløbige anvendelse af aftalen, bemyndiges Kommissionen til at træffe afgørelse med Schweiz om eventuelle følger af aftalens opsigelse, jf. aftalens artikel 5.
Artikel 4
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2010.
På Rådets vegne
M. Á. MORATINOS
Formand
(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.
(2) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
|
7.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 87/9 |
AFTALE
mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkår og betingelser for Det Schweiziske Forbunds deltagelse i programmet »aktive unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013)
DEN EUROPÆISKE UNION, i det følgende benævnt »Unionen«,
på den ene side
og DET SCHWEIZISKE FORBUND, i det følgende benævnt »Schweiz«,
på den anden side,
i det følgende benævnt »parterne«, ER —
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I medfør af den fælles erklæring, der er vedlagt de syv aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og Schweiz, der blev undertegnet den 21. juni 1999, skal der hurtigt afholdes forhandlinger om en aftale om Schweiz’ deltagelse i programmerne på uddannelses- og ungdomsområdet. |
|
(2) |
Programmet »Aktive Unge« for perioden 2007-2013 og handlingsprogrammet for livslang læring blev oprettet ved henholdsvis Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1719/2006/EF (1) og 1720/2006/EF (2) af 15. november 2006. |
|
(3) |
Artikel 5 i afgørelse nr. 1719/2006/EF og artikel 7 i afgørelse nr. 1720/2006/EF fastsætter, at Schweiz kan deltage i programmet med forbehold af, at der indgås en bilateral aftale med dette land — |
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER:
Artikel 1
Schweiz deltager i programmet »Aktive Unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (i det følgende benævnt »programmerne«) i henhold til de vilkår og betingelser, der er fastsat i denne aftale og i bilag I, II, og III, der indgår som en integrerende del i aftalen.
Artikel 2
Denne aftale er gældende i de områder, på hvilke de traktater, der udgør grundlaget for Unionen, finder anvendelse, og på de betingelser, der er fastsat i disse traktater, på den ene side, og i Schweiz på den anden side.
Artikel 3
Denne aftale indgås for en periode, der svarer til de igangværende programmers varighed. Hvis Unionen beslutter at forlænge denne varighed uden at foretage ændringer i programmerne, forlænges denne aftale automatisk, dog med forbehold af andet afsnit i denne artikel, tilsvarende, dog ikke hvis en af parterne inden 30 dage efter beslutningen om at forlænge programmerne meddeler den anden part sin beslutning om ikke forlænge samarbejdet. I den forlængede periode erlægger Schweiz et årligt økonomisk bidrag svarende til det økonomiske bidrag for 2013.
Denne aftale forlænges ikke, hvis aftalen af 21. juni 1999 om fri bevægelighed for personer mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side udløber eller opsiges.
Unionen eller Schweiz kan opsige aftalen ved at meddele den anden part sin beslutning herom. Aftalen finder ikke længere anvendelse fra det budgetår, der følger efter meddelelsen, undtagen hvis denne dato er senere end 1. oktober. I modsat fald ophører aftalen fra det andet budgetår efter meddelelsen.
Projekter og aktiviteter, der finansieres over de budgetår, der ligger forud for det år, hvor aftalen udløber, videreføres og afsluttes på de betingelser, der er fastsat i aftalen og bilagene og i henhold til de kontraktmæssige bestemmelser, der gør sig gældende for disse projekter og aktiviteter. Parterne træffer ved fælles overenskomst afgørelse om alle andre eventuelle følger af opsigelsen.
Artikel 4
Kommissionens repræsentanter og den nationale myndigheds repræsentanter, der er udpeget som observatører i programudvalgene, rådfører sig efter behov og på foranledning af en af parterne med hinanden om aktiviteter, der gennemføres som led i aftalen. Som følge af disse møder bemyndiges det blandede udvalg, der blev oprettet ved aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, på den ene side, og Det Schweiziske Forbund, på den anden side, om fri bevægelighed for personer, til at ændre bilagene til denne aftale som regel ved skriftlig procedure, hvis dette skulle vise sig nødvendigt for at tage højde for de regler, der gør sig gældende for programmerne, eller for udviklingen i Schweiz’ absorptionskapacitet. Ændringerne i bilagene træder i kraft dagen efter vedtagelsen i det blandede udvalg. Hvis parterne derimod vedtager en ændring af bestemmelserne i denne aftale, træder disse først i kraft, når de kontraherende parter har givet meddelelse om, at de har afsluttet deres respektive interne procedurer.
Artikel 5
Denne aftale ratificeres eller indgås af parterne i overensstemmelse med deres interne procedurer. Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste meddelelse fra parterne om, at de har afsluttet deres respektive procedurer.
Parterne anvender aftalen foreløbigt, indtil de i stk. 1 nævnte procedurerne er afsluttet, for de aktiviteter, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget for året efter undertegnelsen, og tidligst for budgettet for 2011, med forbehold af at betingelserne i bilag I, punkt 2, er opfyldt.
Meddeler en af parterne den anden part, at man ikke ratificerer eller indgår den undertegnede aftale, ophører den foreløbige anvendelse ved udløbet af det budgetår, der følger efter meddelelsen. Meddelelsen om, at den foreløbige anvendelse bringes til ophør, påvirker ikke parternes forpligtelser vedrørende de projekter og aktiviteter, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget det år, hvor parterne har givet meddelelse, eller Schweiz’ betaling af bidrag for det år, hvor meddelelsen finder sted.
Artikel 6
Aftalen er udfærdiget i to eksemplarer på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed.
Съставено в Брюксел на петнайсети февруари две хиляди и десета година.
Hecho en Bruselas, el quince de febrero de dos mil diez.
V Bruselu dne patnáctého února dva tisíce deset.
Udfærdiget i Bruxelles den femtende februar to tusind og ti.
Geschehen zu Brüssel am fünfzehnten Februar zweitausendzehn.
Kahe tuhande kümnenda aasta veebruarikuu viieteistkümnendal päeval Brüsselis.
Έγινε στις Βρυξέλλες, στις δέκα πέντε Φεβρουαρίου δύο χιλιάδες δέκα.
Done at Brussels on the fifteenth day of February in the year two thousand and ten.
Fait à Bruxelles, le quinze février deux mille dix.
Fatto a Bruxelles, addì quindici febbraio duemiladieci.
Briselē, divi tūkstoši desmitā gada piecpadsmitajā februārī.
Priimta du tūkstančiai dešimtų metų vasario penkioliktą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizedik év február havának tizenötödik napján.
Magħmul fi Brussell, fil-ħmistax-il jum ta’ Frar tas-sena elfejn u għaxra.
Gedaan te Brussel, de vijftiende februari tweeduizend tien.
Sporządzono w Brukseli dnia piętnastego lutego roku dwa tysiące dziesiątego.
Feito em Bruxelas, em quinze de Fevereiro de dois mil e dez.
Întocmit la Bruxelles, la cincisprezece februarie două mii zece.
V Bruseli dňa pätnásteho februára dvetisícdesať.
V Bruslju, dne petnajstega februarja leta dva tisoč deset.
Tehty Brysselissä viidentenätoista päivänä helmikuuta vuonna kaksituhattakymmenen.
Som skedde i Bryssel den femtonde februari tjugohundratio.
За Европейския съюз
Por la Unión Europea
Za Evropskou unii
For Den Europæiske Union
Für die Europäische Union
Euroopa Liidu nimel
Για την Ευρωπαϊκή Ένωση
For the European Union
Pour l'Union européenne
Per l'Unione europea
Eiropas Savienības vārdā
Europos Sajungos vardu
Az Európai Unió részéről
Għall-Unjoni Ewropea
Voor de Europese Unie
W imieniu Unii Europejskiej
Pela União Europeia
Pentru Uniunea Europeană
Za Európsku úniu
Za Evropsko unijo
Euroopan unionin puolesta
För Europeiska unionen
За Конфедерация Швейцария
Por la Confederación Suiza
Za Švýcarskou konfederaci
For Det Schweiziske Forbund
Für die Schweizerische Eidgenossenschaft
Šveitsi Konföderatsiooni nimel
Για την Ελβετική Συνομοσπονδία
For the Swiss Confederation
Pour la Confédération suisse
Per la Confederazione svizzera
Šveices Konfederācijas vārdā
Šveicarijos Konfederacijos vardu
A Svájci Államszövetség részéről
Għall-Konfederazzjoni Żvizzera
Voor de Zwitserse Bondsstaat
W imieniu Konfederacji Szwajcarskiej
Pela Confederação Suíça
Pentru Confederația Elvețiană
Za Švajčiarskou konfederáciu
Za Švicarsko konfederacijo
Sveitsin valaliiton puolesta
För Schweiziska edsförbundet
(1) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 30.
(2) EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
BILAG I
Vilkår og betingelser for Schweiz’ deltagelse i programmet »Aktive Unge« og handlingsprogrammet for livslang læring
|
1. |
Schweiz deltager i programmet »Aktive Unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (i det følgende benævnt »programmerne«), og medmindre andet fremgår af aftalen, finder dette sted under hensyntagen til de formål, kriterier, procedurer og frister, der er fastlagt i afgørelse nr. 1719/2006/EF og nr. 1720/2006/EF. |
|
2. |
I overensstemmelse med betingelserne i artikel 8 i afgørelse nr. 1719/2006/EF og artikel 6 i afgørelse nr. 1720/2006/EF og i overensstemmelse med Kommissionens beslutninger om medlemsstaternes, Kommissionens og de nationale kontorers ansvar i forbindelse med gennemførelsen af programmerne:
Schweiz træffer alle andre foranstaltninger, der er nødvendige, for at programmerne kan fungere effektivt på nationalt plan. |
|
3. |
For at deltage i programmet betaler Schweiz hvert år et bidrag til Den Europæiske Unions almindelige budget efter de betingelser, der er anført i bilag II. |
|
4. |
Vilkårene og betingelserne for indgivelse, vurdering og udvælgelse af ansøgninger fra støtteberettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Schweiz er de samme som dem, der finder anvendelse for berettigede institutioner, organisationer og enkeltpersoner i Unionen. |
|
5. |
For at sikre, at programmerne har en EU-dimension, skal projekter og aktiviteter omfatte mindst en partner fra en af Unionens medlemsstater for at være berettigede til at modtage finansiel støtte fra Unionen. |
|
6. |
Den procentdel af Schweiz’ bidrag, jf. punkt 3, som fordeles til de aktioner, der forvaltes af det schweiziske nationale kontor i henhold til programmernes bestemmelser, afspejler disse aktioners andel af programbudgettet på EU-plan. Bidraget til det schweiziske nationale kontors udgifter til forvaltning og gennemførelse af programmerne beregnes i henhold til de kriterier, der er gældende for Unionens medlemsstater. |
|
7. |
Inden for rammerne af de gældende bestemmelser bestræber Unionens medlemsstater og Schweiz sig på at fremme den frie bevægelighed og opholdet for studerende, undervisere, praktikanter, erhvervslærere, administrativt personale på universiteterne, unge og andre, der er berettigede, og som rejser mellem Schweiz og Unionens medlemsstater i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, som er omfattet af denne aftale. |
|
8. |
Uden at dette berører Kommissionens og Revisionsretten for Den Europæiske Unions ansvar for overvågning og evaluering af programmerne, overvåges Schweiz’ deltagelse i programmerne løbende i samarbejde mellem Kommissionen og Schweiz. Schweiz forelægger Kommissionen relevante rapporter og medvirker ved andre særlige aktiviteter, som Unionen tager initiativ til i denne sammenhæng. Kommissionens beslutninger om henholdsvis medlemsstaternes, Kommissionens og de nationale kontorers ansvar i forbindelse med gennemførelsen af programmerne og de fælles normer, der er fastsat i vejledningen for de nationale kontorer, og som vedlægges kontrakterne mellem Kommissionen og det nationale kontor i Schweiz, finder anvendelse for forholdet mellem Schweiz, Kommissionen og det schweiziske nationale kontor. Tilskudsaftalerne mellem Kommissionen og det schweiziske nationale kontor eller støttemodtagere i Schweiz og mellem det schweiziske nationale kontor og støttemodtagere i Schweiz baseres på de relevante bestemmelser i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget og gennemførelsesbestemmelserne hertil, især hvad angår tildeling af tilskud og undertegnelse af aftaler. Disse bestemmelser finder anvendelse både for schweiziske deltagere og for alle andre deltagere i programmerne. Supplerende regler for finanskontrol, inddrivelse af fordringer og andre foranstaltninger til bekæmpelse af svig findes i bilag III. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det schweiziske nationale kontor, hvis Kommissionen ikke fuldt ud kan inddrage de midler, som det schweiziske nationale kontor skylder, er det de schweiziske myndigheder, der er ansvarlige for de midler, der ikke er dækning for. |
|
9. |
Det sprog, der anvendes i forbindelse med alle former for kontakter med Kommissionen, for så vidt angår ansøgningsprocedurer, kontrakter, rapporter, der skal indgives, og andre administrative ordninger i forbindelse med programmet, skal være et af EU-institutionernes officielle sprog. |
BILAG II
Schweiz’ finansielle bidrag til programmet »Aktive Unge« og handlingsprogrammet for livslang læring
|
1. |
Aktive unge Det finansielle bidrag, som Schweiz skal indbetale til Den Europæiske Unions almindelige budget for at deltage i programmet »Aktive Unge«, er som følger (mio. EUR):
|
|
2. |
Handlingsprogrammet for livslang læring Det finansielle bidrag, som Schweiz skal indbetale til Den Europæiske Unions almindelige budget for at deltage i handlingsprogrammet for livslang læring, er som følger (mio. EUR):
|
|
3. |
Rejse- og opholdsudgifter afholdt af repræsentanter og eksperter fra Schweiz i forbindelse med deres deltagelse som observatører i møder i de i artikel 9 i afgørelse nr. 1719/2006/EF og i artikel 10 i afgørelse nr. 1720/2006/EF omhandlede udvalg eller andre møder med henblik på gennemførelsen af programmerne, godtgøres af Kommissionen på samme grundlag og efter samme procedurer som dem, der gælder for repræsentanter og eksperter fra Unionens medlemsstater. |
|
4. |
Efter denne aftales ikrafttræden eller når denne aftale anvendes foreløbigt, og i begyndelsen af hvert af de følgende år sender Kommissionen en betalingsanmodning til de schweiziske myndigheder på et beløb, der udgør det schweiziske bidrag til programbudgetterne i henhold til aftalen. Det schweiziske bidrag angives og betales i euro. Schweiz indbetaler bidraget inden den 1. marts, hvis Kommissionen fremsender betalingsanmodningen inden den 1. februar, eller, hvis denne sendes senere end den 1. februar, senest 30 dage efter betalingsanmodningen. For sen betaling af bidraget medfører, at Schweiz skal betale renter af det udestående beløb fra forfaldsdagen. Rentesatsen er den sats, som Den Europæiske Centralbank pr. den første kalenderdag i forfaldsmåneden anvender på sine væsentligste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med tre og et halvt procentpoint. |
BILAG III
FINANSKONTROL, INDDRIVELSE AF FORDRINGER OG ANDRE FORANSTALTNINGER TIL BEKÆMPELSE AF SVIG
I. Unionens revision og foranstaltninger til bekæmpelse af svig
|
1. |
Kommissionen kommunikerer direkte med de i Schweiz hjemmehørende programdeltagere og med deres underkontrahenter. Alle informationer og relevante dokumenter, som disse personer har pligt til at forelægge i medfør af de retlige instrumenter, der henvises til i nærværende aftale, og i medfør af de kontrakter, der indgås på grundlag af disse retlige instrumenter, kan sendes direkte til Kommissionen. |
|
2. |
I henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1), senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006 (2), og Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (3), senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007 (4), samt andre forskrifter, der henvises til i denne aftale, kan det i afgørelser om tilskudsaftaler, der involverer deltagere i programmet etableret i Schweiz, fastsættes, at ansatte i Kommissionen eller andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer til enhver tid kan foretage finansiel revision hos deltagerne eller deres underkontrahenter. Ansatte i Kommissionen eller andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer kan føre tilsyn med det schweiziske nationale kontors regnskaber og aktiviteter. Der kan desuden føres tilsyn med, hvorvidt de rammer, som Schweiz har opstillet, gør det muligt at gennemføre de programmer, som er omhandlet i aftalen, og opfylde behovet for sund økonomisk forvaltning i henhold til kriterierne i de relevante artikler i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006, og i forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007. |
|
3. |
Ansatte i Kommissionen eller andre af Kommissionen hertil bemyndigede personer skal have passende adgang til arbejdssteder, arbejder og dokumenter samt alle nødvendige informationer, herunder også i elektronisk form, med henblik på gennemførelse af disse revisioner. Denne adgangsret omhandles udtrykkeligt i de kontrakter, der indgås for at gennemføre de instrumenter, der er omhandlet i denne aftale. Revisionsretten for Den Europæiske Union har samme rettigheder som Kommissionen. Revisionerne kan i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende kontrakter finde sted efter udløbet af programmerne eller efter udløbet af denne aftale. |
|
4. |
Som led i denne aftale bemyndiges Kommissionen/Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) til i overensstemmelse med de proceduremæssige bestemmelser i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder (5) at foretage kontrol og inspektion på stedet på schweizisk område. Kommissionen forbereder og gennemfører kontrol og inspektion på stedet i nært samarbejde med de schweiziske myndigheder udpeget af den schweiziske regering, som underrettes i god tid om kontrollens og inspektionens indhold, formål og retsgrundlag, således at de kan yde den fornødne bistand. Hvis de berørte schweiziske myndigheder ønsker det, gennemføres den pågældende kontrol og inspektion på stedet af Kommissionen og disse myndigheder i fællesskab. Hvis deltagerne i programmerne modsætter sig kontrol eller inspektion på stedet, yder de schweiziske myndigheder i overensstemmelse med de nationale bestemmelser Kommissionens/OLAF's inspektører den bistand, der er nødvendig for, at de kan udføre den kontrol og inspektion på stedet, som de er blevet pålagt. Kommissionen/OLAF meddeler straks de schweiziske myndigheder alle oplysninger om uregelmæssigheder eller mistanke om uregelmæssigheder, som de har fået kendskab til under gennemførelsen af kontrollen eller inspektionen på stedet. Kommissionen/OLAF skal under alle omstændigheder underrette ovennævnte myndighed om resultatet af kontrollen eller inspektionen. |
II. De schweiziske myndigheders revision og foranstaltninger til bekæmpelse af svig
|
1. |
Den kompetente nationale finanskontrolmyndighed gennemfører en hensigtsmæssig finanskontrol af programmernes gennemførelse, jf. artikel 8 i Kommissionens beslutninger om henholdsvis medlemsstaternes, Kommissionens og de nationale kontorers ansvar i forbindelse med gennemførelsen af programmet »Aktive Unge« og handlingsprogrammet for livslang læring (2007–2013) og de fælles normer, der er fastsat i vejledningen for de nationale kontorer, og som vedlægges kontrakterne mellem Kommissionen og det schweiziske nationale kontor. Mistanke om eller konstatering af svig og uregelmæssigheder samt alle de foranstaltninger, som det schweiziske nationale kontor og de nationale myndigheder har truffet i den forbindelse, meddeles hurtigst muligt til Kommissionen. De schweiziske myndigheder sikrer en korrekt behandling af enhver mistanke om eller konstatering af svig og uregelmæssigheder, som konstateres i forbindelse med den schweiziske kontrolmyndigheds eller Unionens kontrolforanstaltninger. Ved »uregelmæssighed« forstås enhver overtrædelse af en relevant bestemmelse i EU-retten, som finder anvendelse i henhold til denne aftale, eller af de deraf følgende kontraktmæssige bestemmelser, som kan tilskrives en virksomheds handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Den Europæiske Union, ved afholdelse af en uretmæssig udgift. Ved »svig« forstås enhver forsætlig handling eller undladelse vedrørende:
|
|
2. |
De schweiziske myndigheder træffer alle egnede foranstaltninger til at forhindre og modvirke enhver form for aktiv eller passiv bestikkelse på ethvert trin i proceduren vedrørende indgåelse af offentlige indkøbsaftaler eller vedrørende tildeling af et tilskud eller under gennemførelsen af kontrakter i forbindelse hermed. Ved »aktiv bestikkelse« forstås, at en person med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en tjenestemand en fordel, uanset dennes art, for ham selv eller for tredjemand, for at han i strid med sine officielle pligter foretager eller undlader at foretage en handling, der er omfattet af hans hverv eller udøvelsen heraf, og som skader eller vil kunne skade Den Europæiske Unions finansielle interesser. Ved »passiv bestikkelse« forstås, at en tjenestemand med forsæt, direkte eller gennem tredjemand, anmoder om eller modtager fordele, uanset disses art, for sig selv eller for tredjemand, eller tager imod et løfte herom, for i strid med sine officielle pligter at udføre eller undlade at udføre en handling, der er omfattet af vedkommendes hverv eller udøvelsen heraf, og som skader eller vil kunne skade Den Europæiske Unions finansielle interesser. |
|
3. |
De schweiziske myndigheder og de ansatte, der er involveret i gennemførelsen af programmerne, forpligter sig til at træffe alle de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko for interessekonflikter og underretter straks Kommissionen, hvis der opstår en sådan konflikt eller en situation, der kan føre til en interessekonflikt. |
III. Tavshedspligt
Alle oplysninger, der er meddelt eller modtaget i medfør af dette bilag, er, uanset formen, omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse som den, lignende oplysninger har efter schweizisk lovgivning og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EU-institutionerne. Oplysningerne må ikke meddeles til andre end dem, der i EU-institutionerne, medlemsstaterne eller i Schweiz i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til at sikre en effektiv beskyttelse af parternes finansielle interesser.
IV. Administrative foranstaltninger og sanktioner
Uden at det berører anvendelsen af den schweiziske strafferet kan Kommissionen pålægge administrative foranstaltninger og sanktioner i henhold til forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1995/2006 af 13. december 2006, forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002, senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 478/2007 af 23. april 2007, og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (6).
V. Inddrivelse af fordringer
Ved indirekte central forvaltning af projekter påhviler det det schweiziske nationale kontor at udstede indtægtsordrer til og træffe alle nødvendige juridiske foranstaltninger over for støttemodtagerne i samråd med Kommissionen. I tilfælde af uregelmæssigheder, forsømmelighed eller svig, som kan tillægges det schweiziske nationale kontor, er det de schweiziske myndigheder, der er ansvarlige for de midler, der ikke er dækning for.
Ved direkte central forvaltning af projekter kan afgørelser truffet af Kommissionen som led i denne aftale, og som indebærer en forpligtelse for andre end stater til at betale en pengeydelse, tvangsfuldbyrdes i Schweiz. Tvangsfuldbyrdelsen finder sted efter gældende schweiziske retsplejeregler. Fuldbyrdelsesbeslutningen vedlægges denne afgørelse uden anden kontrol end en prøvelse af fuldbyrdelsesgrundlagets ægthed af den myndighed, som den schweiziske regering har udpeget, og som dernæst underretter Kommissionen herom. Når disse formkrav er opfyldt på Kommissionens begæring, kan denne lade tvangsfuldbyrdelsen udføre i overensstemmelse med den nationale lovgivning ved indbringelse direkte for den kompetente myndighed. Lovligheden af Kommissionens beslutning er underlagt Den Europæiske Unions Domstols kontrol.
Afgørelser, der træffes af Den Europæiske Unions Domstol i medfør af en voldgiftsbestemmelse i en kontrakt vedrørende denne aftale, kan tvangsfuldbyrdes på samme betingelser.
(1) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(2) EUT L 390 af 30.12.2006, s. 1.
(3) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 1.
(4) EUT L 111 af 28.4.2007, s. 13.
(5) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
(6) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
RÅDETS ERKLÆRING OM SCHWEIZ, DELTAGELSE I UDVALGSMØDER
Der er enighed i Rådet om, at de schweiziske repræsentanter deltager med observatørstatus og for de punkter, de er berørt af, i møder i programudvalgene for programmet »Aktive Unge« og i handlingsprogrammet for livslang læring (2007-2013). De schweiziske repræsentanter er ikke til stede under afstemninger i disse udvalg.