This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0150
2010/150/: Commission Decision of 10 March 2010 recognising in principle the completeness of the dossier submitted for detailed examination in view of the possible inclusion of fenpyrazamine in Annex I to Council Directive 91/414/EEC (notified under document C(2010) 1268) (Text with EEA relevance)
2010/150/: Kommissionens afgørelse af 10. marts 2010 om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af fenpyrazamin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er fuldstændigt (meddelt under nummer K(2010) 1268) (EØS-relevant tekst)
2010/150/: Kommissionens afgørelse af 10. marts 2010 om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af fenpyrazamin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er fuldstændigt (meddelt under nummer K(2010) 1268) (EØS-relevant tekst)
EUT L 61 af 11.3.2010, p. 35–36
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
11.3.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 61/35 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 10. marts 2010
om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af fenpyrazamin i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er fuldstændigt
(meddelt under nummer K(2010) 1268)
(EØS-relevant tekst)
(2010/150/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EU-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler. |
(2) |
Sumitomo Chemical indgav den 3. september 2009 et dossier om aktivstoffet fenpyrazamin til de østrigske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
(3) |
De østrigske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossieret om det pågældende aktivstof efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. Det indgivne dossier synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof. Ansøgeren sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossieret til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossieret blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. |
(4) |
Der bør ved denne afgørelse gives en officiel EU-bekræftelse af, at dossieret anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder det pågældende aktivstof, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Dossieret om det i bilaget til denne afgørelse anførte aktivstof, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, opfylder i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktivet.
Dossieret opfylder også kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, under hensyntagen til de foreslåede anvendelsesformål.
Artikel 2
Den rapporterende medlemsstat fortsætter den detaljerede gennemgang af det i artikel 1 omhandlede dossier og rapporterer konklusionerne af gennemgangen sammen med eventuelle henstillinger om, hvorvidt det i artikel 1 omhandlede aktivstof skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Kommissionen så hurtigt som muligt og senest 31. maj 2011.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. marts 2010.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
BILAG
AKTIVSTOF, DER ER OMFATTET AF DENNE AFGØRELSE
Almindeligt anvendt navn CIPAC-identifikationsnummer |
Ansøger |
Ansøgningsdato |
Rapporterende medlemsstat |
Fenpyrazamin CIPAC-nr.: endnu ikke tildelt |
Sumitomo Chemical |
3.9.2009 |
AT |