Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0122

    2010/122/: Kommissionens afgørelse af 25. februar 2010 om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår en undtaget anvendelse af cadmium (meddelt under nummer K(2010) 1034) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 49 af 26.2.2010, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/01/2013; ophævet ved 32011L0065

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/122(1)/oj

    26.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 49/32


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 25. februar 2010

    om tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF for så vidt angår en undtaget anvendelse af cadmium

    (meddelt under nummer K(2010) 1034)

    (EØS-relevant tekst)

    (2010/122/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra b), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 2002/95/EF pålægger Kommissionen at foretage de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse listen over de anvendelser, der er undtaget fra kravene i direktivets artikel 4, stk. 1, til den videnskabelige og tekniske udvikling.

    (2)

    Det er endnu ikke teknisk og praktisk muligt at erstatte cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder, uden at ydelsen bliver stærkt forringet. Disse materialer og komponenter bør derfor undtages fra forbuddet. Der bliver imidlertid forsket i cadmiumfri teknologi, og der skulle senest om fire til fem år være erstatninger til rådighed.

    (3)

    Direktiv 2002/95/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Kommissionen har i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF, hørt de berørte parter.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som er nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (2)

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til direktiv 2002/95/EF ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, 25. februar 2010.

    På Kommissionens vegne

    Janez POTOČNIK

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

    (2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


    BILAG

    I bilaget til direktiv 2002/95/EF indsættes følgende punkt 39:

    »39.

    Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (< 10 μg Cd pr. mm2 lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og displaysystemer indtil den 1. juli 2014.«


    Top