Accept Refuse

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0069

2010/69/: Kommissionens afgørelse af 8. februar 2010 om ændring af beslutning 2008/456/EF om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvad angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, reglerne for administrativ og finansiel forvaltning og støtteberettigelsen for udgifter til projekter, der samfinansieres af fonden (meddelt under nummer K(2010) 694)

OJ L 36, 9.2.2010, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 19 Volume 010 P. 182 - 183

In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/69(1)/oj

9.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/30


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 8. februar 2010

om ændring af beslutning 2008/456/EF om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvad angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, reglerne for administrativ og finansiel forvaltning og støtteberettigelsen for udgifter til projekter, der samfinansieres af fonden

(meddelt under nummer K(2010) 694)

(Kun den bulgarske, den danske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

(2010/69/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 574/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Fonden for De Ydre Grænser for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (1), særlig artikel 25, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Beslutning nr. 574/2007/EF er blevet gennemført ved Kommissionens beslutning 2008/456/EF (2).

(2)

Af hensyn til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes et loft for de kumulerede forfinansieringsbetalinger til de årlige programmer.

(3)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af beslutning nr. 574/2007/EF, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da beslutning nr. 574/2007/EF imidlertid udbygger Schengenreglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Danmark i henhold til protokollens artikel 4 ved brev af 19. juni 2007 givet meddelelse om, at landet har gennemført beslutning nr. 574/2007/EF i national lovgivning. Danmark er derfor i henhold til folkeretten bundet af denne afgørelse.

(4)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (3). Afgørelsen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Det Forenede Kongerige.

(5)

Denne afgørelse udgør en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (4). Afgørelsen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Irland.

(6)

For så vidt angår Island og Norge udgør beslutning nr. 574/2007/EF en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (5), henhørende under de områder, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (6).

(7)

For så vidt angår Schweiz udgør beslutning nr. 574/2007/EF en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (7), henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8).

(8)

For så vidt angår Liechtenstein udgør beslutning nr. 574/2007/EF en udvikling af bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra A og B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/261/EF af 28. februar 2008 om undertegnelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (9).

(9)

Beslutning 2008/456/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2008/456/EF foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften til artikel 24 affattes således:

»Statusrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer og betalingsanmodninger«.

2)

I artikel 24 indsættes følgende som stk. 4:

»4.   De kumulerede forfinansieringsbetalinger til en medlemsstat må ikke overstige 90 % af det samlede beløb, som den pågældende medlemsstat er tildelt i henhold til den finansieringsafgørelse, der godkender det årlige program, jf. artikel 41, stk. 3 og 4, i basisretsakten.

Hvis en medlemsstat nationalt har indgået forpligtelser for mindre end det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsafgørelse, der godkender det årlige program, må de kumulerede forfinansieringsbetalinger ikke overstige 90 % af det beløb, der nationalt er indgået forpligtelser for.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland og Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2010.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EUT L 144 af 6.6.2007, s. 22.

(2)  EUT L 167 af 27.6.2008, s. 1.

(3)  EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.

(4)  EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.

(5)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36.

(6)  EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.

(7)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(8)  EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1.

(9)  EUT L 83 af 26.3.2008, s. 3.


Top