Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R1202

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1202/2009 af 7 december 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af furfurylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96

    EUT L 323 af 10.12.2009, p. 48–61 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 10/12/2011: This act has been changed. Current consolidated version: 11/03/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2009/1202/oj

    10.12.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 323/48


    Rådets gennemførelsesforordning (EU) Nr. 1202/2009

    af 7 december 2009

    om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af furfurylalkohol med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9 og artikel 11, stk. 2,

    under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

    ud fra følgende betragtninger:

    A.   PROCEDURE

    1.   Gældende foranstaltninger

    (1)

    I oktober 2003 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1905/2003 (2) endelige antidumpingforanstaltninger i form af en specifik told på importen af furfurylalkohol (»FA«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«). Den specifikke told varierer mellem 84 EUR og 160 EUR pr. ton for fire samarbejdsvillige kinesiske producenter, mens den landsdækkende told blev fastsat til 250 EUR pr. ton (»den oprindelige undersøgelse«).

    2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

    (2)

    Efter offentliggørelsen i maj 2008 af en meddelelse om det forestående udløb af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af FA med oprindelse i Kina (3) modtog Kommissionen den 30. juli 2008 en anmodning om en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

    (3)

    Anmodningen blev indgivet af International Furan Chemicals BV (»ansøgeren«) på vegne af den eneste EU-producent, der tegner sig for 100 % af EU-produktionen af FA. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

    (4)

    Efter høring af det rådgivende udvalg fastslog Kommissionen, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, og offentliggjorde en meddelelse om indledningen af en sådan undersøgelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4).

    3.   Undersøgelse

    3.1.   Procedure

    (5)

    Kommissionen underrettede officielt den ansøgende EU-producent, de eksporterende producenter i Kina, myndighederne i Kina, producenten i det foreslåede referenceland, Amerikas Forenede Stater, de importører/forhandlere og brugere i Unionen, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er angivet i indledningsmeddelelsen.

    (6)

    Der blev sendt spørgeskemaer til alle de parter, der officielt fik meddelelse om indledningen af undersøgelsen, og til dem, der anmodede om et spørgeskema inden for den fastsatte frist i indledningsmeddelelsen.

    (7)

    Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra den ansøgende EU-producent, to forhandlere, ti brugere, to brugersammenslutninger, en eksporterende producent i Kina og producenten i referencelandet.

    3.2.   Interesserede parter og kontrolbesøg

    (8)

    Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe en afgørelse om sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping og skade samt om Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

    EU-producenten og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomheder:

    TransFurans Chemicals BVBA, Geel, Belgien

    International Furan Chemicals B.V., Rotterdam, Nederlandene

    Central Romana Corporation, LTD, La Romana, Den Dominikanske Republik

    Eksporterende producenter i Kina:

    Zhucheng Taisheng Chemical Co. Ltd

    Producenten i referencelandet:

    Penn Speciality Chemicals Inc., Amerikas Forenede Stater (»USA«)

    Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og forhandlere:

    S. Chemicals, Nederlandene

    Brugere:

    Kiilto OY, Finland

    Mazzon Flli., Italien

    SATEF Hüttenes-Albertus, Italien

    Ashland Südchemie Kernfest, Tyskland

    Hüttenes-Albertus, Tyskland.

    3.3.   Undersøgelsesperioden og den betragtede periode

    (9)

    Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2007 til 30. september 2008 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«).

    (10)

    Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2005 til udløbet af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

    B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

    1.   Den pågældende vare

    (11)

    Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. furfurylalkohol, med oprindelse i Kina og henhørende under KN-kode 2932 13 00.

    (12)

    FA er et kemisk produkt. Det er en farveløs til bleggul væske, der er opløselig i mange almindelige organiske opløsningsmidler. Råmateriale til produktion af FA er furfural (FF), som er en kemisk væske, der udvindes ved forarbejdning af forskellige former for landbrugsaffald såsom sukkerrør, majskolber eller risskaller.

    (13)

    FA er et råmateriale. FA anvendes især til fremstilling af kunstharpiks, der indgår i produktionen af støbeforme, der anvendes til fremstilling af metalstøbegods til industrielle formål.

    2.   Samme vare

    (14)

    Undersøgelsen viste, at de grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber ved det FA, som fremstilles og sælges af EU-erhvervsgrenen i Unionen, det FA, som fremstilles og sælges på det kinesiske hjemmemarked, og det FA, som importeres til Unionen fra Kina, samt det FA, der fremstilles og sælges i USA, er de samme, og at disse varer har det samme anvendelsesformål.

    (15)

    Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at alle disse varer er en og samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

    C.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORTSAT DUMPING

    (16)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping.

    (17)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, blev der anvendt samme metode som i den oprindelige undersøgelse. Da en udløbsundersøgelse ikke kræver en undersøgelse af ændrede omstændigheder, blev det ikke undersøgt på ny, om producenterne burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

    1.   Indledende bemærkninger

    (18)

    Det skal erindres, at i alt fire kinesiske eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse og anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b). Ingen af disse kinesiske eksporterende producenter opfyldte dog samtlige forudsætninger for at opnå markedsøkonomisk behandling, og alle anmodninger om markedsøkonomisk behandling blev således afvist. De blev derfor indrømmet individuel behandling, idet undersøgelsen viste, at de opfyldte betingelserne herfor. Det skal bemærkes, at kun en kinesisk eksportør, som samarbejdede i forbindelse med denne udløbsundersøgelse, blev indrømmet individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse.

    (19)

    Den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent tegnede sig for 23,1 % af importen til Unionen i undersøgelsesperioden. Der kunne ikke indsamles pålidelige oplysninger direkte fra de øvrige eksporterende producenter om importen af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På denne baggrund og i henhold til grundforordningens artikel 18 måtte Kommissionen, hvad angår de samlede importmængder og priser, anvende de foreliggende oplysninger, dvs. data fra Eurostat og oplysninger fra ansøgeren i anmodningen om indledning af undersøgelsen.

    (20)

    Den gældende antidumpingtold, som varierer mellem 84 EUR og 160 EUR pr. ton med en landsdækkende resttold på 250 EUR pr. ton, svarer til det skadesniveau, der blev beregnet i forbindelse med den foregående undersøgelse.

    2.   Dumping i undersøgelsesperioden

    2.1.   Referenceland

    (21)

    I den oprindelige undersøgelse blev USA benyttet som et egnet land med markedsøkonomi med henblik på at fastsætte den normale værdi for Kina. I meddelelsen om indledning af den nuværende undersøgelse angav Kommissionen, at den havde til hensigt at anvende USA som referenceland på ny. Interesserede parter blev opfordret til at fremsætte bemærkninger til dette valg. USA blev anset for at være egnet på grund af hjemmemarkedets størrelse og åbenhed, og fordi en amerikansk producent havde indvilliget i at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.

    (22)

    En importørsammenslutning var imod valget af USA som referenceland og anførte, at der kun var én stor producent i USA, og at hjemmemarkedspriserne var ekstremt høje. En kinesisk eksporterende producent hævdede, at konkurrenceniveauet i USA var lavere end på det kinesiske hjemmemarked, og at markederne derfor ikke kunne sammenlignes. Selv om der kun var en producent på markedet i USA, blev det dog konstateret, at importen også spillede en rolle og sikrede et passende konkurrenceniveau på dette betragtelige marked. Desuden indvilligede ingen af de kendte producenter, som blev kontaktet i andre mulige referencelande, herunder Thailand, Tyrkiet og Sydafrika, i at samarbejde.

    (23)

    På baggrund af ovenstående konkluderedes det, at det var mest hensigtsmæssigt at anvende USA som referenceland, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7.

    2.2.   Normal værdi

    (24)

    Den normale værdi blev fastsat på grundlag af efterprøvede oplysninger fra producenten i USA, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

    (25)

    Kommissionen fastslog først, at den amerikanske producents samlede hjemmemarkedssalg fandt sted i tilstrækkelige mængder og dermed kunne anses for at være repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2.

    (26)

    Det blev senere undersøgt, om referencelandets salg i repræsentative mængder af den pågældende vare på hjemmemarkedet kunne anses for at have fundet sted i normal handel i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 4. Det blev konstateret, at salgsmængden for hver type vare, der solgtes til en nettopris svarende til eller over produktionsomkostningerne, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde, og den vejede gennemsnitspris for den pågældende type var på niveau med eller højere end produktionsomkostningerne. Følgelig kunne de faktiske hjemmemarkedspriser, der blev beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, anvendes, uanset om der var tale om fortjenstgivende salg.

    (27)

    Den normale værdi blev derfor fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, ud fra den pris, som uafhængige kunder betalte eller skulle betale i normal handel på referencelandets hjemmemarked.

    2.3.   Eksportpris

    (28)

    Den eneste kinesiske eksporterende producent, der havde samarbejdet, blev indrømmet individuel behandling i forbindelse med den oprindelige undersøgelse. Denne virksomheds eksportpris for den pågældende vare blev, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastlagt på grundlag af den eksportpris, der faktisk var betalt eller skulle betales for varen, når den solgtes til den første uafhængige kunde i Unionen.

    (29)

    På grund af den ringe samarbejdsvilje i Kina blev den landsdækkende dumpingmargen for alle andre eksportører i Kina beregnet ved hjælp af kinesiske eksportstatistikker.

    2.4.   Sammenligning

    (30)

    For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev i alle tilfælde foretaget passende justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring og kreditter, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

    2.5.   Dumpingmargen

    (31)

    I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den vejede gennemsnitlige normale værdi fastsat for USA sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ab fabrik for den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent. Denne sammenligning viste en betydelig dumping og en dumpingmargen på mere end 40 %.

    (32)

    På grundlag af Eurostats oplysninger og de kinesiske statistikker blev det konstateret, at dumpingmargenen for alt øvrigt eksportsalg til Unionen ligeledes var væsentlig og af samme omfang som nævnt ovenfor.

    3.   Udviklingen i importen, hvis foranstaltningerne udløber

    3.1.   Indledende bemærkning

    (33)

    Der skal mindes om, at foranstaltningerne har fundet anvendelse siden oktober 2003.

    3.2.   Udviklingen i produktionen og kapacitetsudnyttelsen i Kina

    (34)

    I mangel af relevant samarbejde fra de kinesiske eksporterende producenter i forbindelse med den igangværende undersøgelse fandtes der ingen tilgængelige oplysninger om deres kapacitet og kapacitetsudnyttelse.

    (35)

    Ifølge ansøgerens overslag udgjorde den samlede produktionskapacitet i Kina i 2006 ca. 364 900 ton FA pr. år.

    (36)

    I henhold til Kinas nationale kemiske informationscenter (5) har Kinas produktionskapacitet for furfural og furfurylalkohol fulgt en urimeligt hurtig ekspansion i de senere år. Den generelle nedgang i de efterfølgende forbrugssektorer såsom furanharpiks har ført til betydelig overforsyning på markedet for furfural og furfurylalkohol. Produktionen af furfural og især furfurylalkohol i Kina er stadig afhængig af eksport. Denne kilde anfører desuden, at der i 2005 var over 300 producenter af FA i Kina. Den samlede årlige produktionskapacitet af FA var på 240 000 ton og produktionen på ca. 140 000 ton.

    (37)

    Den samlede produktion af FA i Kina i 2008 var iflg. et overslag fra den eneste samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent 200 000 ton.

    (38)

    Kinas produktionskapacitet er under alle omstændigheder fortsat betydelig. Desuden stiger Kinas eksport til Unionen fortsat til trods for de gældende foranstaltninger. Uanset kilden til oplysningerne fremgår det tydeligt, at Kinas produktionskapacitet langt overstiger EU-forbruget.

    (39)

    EU-markedet er et stort og stabilt marked for FA, og det forventes på grund af høje antidumpingforanstaltninger i USA (tolden varierer fra 43 % til 50 % og blev fornyet i juli 2006) på importen fra Kina, at de kinesiske producenter, hvis de gældende foranstaltninger ophæves, vil have yderligere incitamenter til at sende overskydende kapacitet til Unionen.

    (40)

    Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at i lyset af den store kapacitet, der findes i Kina, og den høje antidumpingtold på et andet vigtigt marked, nemlig USA, er der stor sandsynlighed for øget import til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

    3.3.   Importmængde og priser på importen fra Kina til Unionen

    (41)

    I undersøgelsesperioden udgjorde importen af den pågældende vare fra Kina ca. 21 000 ton. Enhedsprisen var 1 210 EUR pr. ton i gennemsnit (jf. betragtning 57). I den samme periode lå EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris langt over denne pris, hvilket ville gøre EU-markedet meget attraktivt for kinesiske eksportører, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe.

    3.4.   Den kinesiske eksport til tredjelande: mængder og priser

    (42)

    På grundlag af oplysningerne fra den samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producent blev det konstateret, at denne virksomhed eksporterede større mængder til tredjelande end til Unionen og til priser, der lå langt under EU-producenternes priser på EU-markedet, og desuden under de kinesiske priser ved eksport til Unionen.

    (43)

    Dette bekræftes gennem offentligt tilgængelige kinesiske statistikker, hvoraf det fremgår, at de kinesiske virksomheder i undersøgelsesperioden hovedsagelig eksporterede til asiatiske lande til priser, der lå langt under deres priser ved eksport til EU-markedet. Under disse omstændigheder ville kinesiske eksporterende producenter, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe, kunne omdirigere dette salg til det dyrere EU-marked, men dog stadig til dumpingpriser, der ville underbyde EU-erhvervsgrenens priser.

    (44)

    Der foreligger kun begrænset information om hjemmemarkedspriserne i Kina.

    (45)

    På baggrund af spørgeskemabesvarelsen fra den eneste samarbejdsvillige virksomhed i Kina, solgte denne virksomhed den pågældende vare på hjemmemarkedet til priser, der lå langt under eksportpriserne til tredjelande og til Unionen.

    3.5.   Konklusion

    (46)

    Af undersøgelsen fremgik det, at mens importen af den pågældende vare var relativt lav i undersøgelsesperioden, var dumpingniveauet for denne import betydeligt.

    (47)

    På baggrund af den uudnyttede kapacitet i Kina, som tydeligvis overstiger det samlede EU-forbrug, de markante forskelle i priserne ved salg til henholdsvis Unionen og tredjelande og EU-markedets deraf følgende tiltrækningskraft, jf. betragtning 41 ovenfor, konkluderes det, at der er stor sandsynlighed for øget import til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

    D.   DEFINITION AF EU-ERHVERVSGRENEN

    (48)

    Som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, er der kun en EU-producent af FA, nemlig TransFurans Chemicals, Belgien (»TFC«). Derfor udgør TFC's produktion den samlede EU-produktion, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

    (49)

    EU-produktionen er fuldt ud integreret i en enkelt økonomisk enhed, som består af tre virksomheder og opererer således:

    (50)

    TFC forarbejder råmaterialet, furfural, som leveres af moderselskabet Central Romana Corporation (»CRC«) i Den Dominikanske Republik, til den pågældende vare. International Furan Chemicals (»IFC«), beliggende i Nederlandene, optræder som forhandler på verdensplan af den pågældende vare, der produceres af TFC. TFC, IFC og CRC er forretningsmæssigt forbundet ved fælles ejerskab.

    (51)

    Ud fra det ovenstående udgør TFC og den forretningsmæssigt forbundne virksomhed IFC erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 4, og artikel 4, stk. 1. Det skal bemærkes, at det med henblik på en informativ vurdering af visse skadesindikatorer også var nødvendigt at tage hensyn til flere data fra CRC.

    E.   SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

    1.   Indledende bemærkning

    (52)

    Da EU-erhvervsgrenen kun består af en virksomhed, blev specifikke data om EU-erhvervsgrenen, som fremgik af de efterprøvede spørgeskemabesvarelser, forbruget og de kinesiske eksporterende producenters og andre tredjelandes markedsandele, indekseret med henblik på at bevare oplysningernes fortrolige karakter, jf. grundforordningens artikel 19.

    2.   EU-forbruget

    (53)

    EU-forbruget blev beregnet på grundlag af en kombination af EU-erhvervsgrenens salg i Unionen af dens egen produktion af FA, importen fra Kina og importen fra andre tredjelande.

    (54)

    Hvad angår importmængderne fra det pågældende land, blev de officielle kinesiske eksportstatistikker, som det var tilfældet i den oprindelige undersøgelse, anvendt i stedet for Eurostats importstatistikker, da de førstnævnte viste sig at være mere nøjagtige, idet visse data i Eurostat om denne vare var klassificeret som »hemmelige« og derfor ikke offentligt tilgængelige. Hvad angår importmængderne fra andre tredjelande, blev Eurostats statistikker anvendt, da der ikke forelå andre, mere pålidelige oplysninger.

    Tabel 1   EU-forbruget (på grundlag af salgsmængder)

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    108

    158

    166

    År/år- udvikling

     

    8 %

    47 %

    5 %

    Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsindustrien, Eurostat, officielle kinesiske eksportstatistikker.

    (55)

    På denne baggrund steg EU-forbruget betydeligt i den betragtede periode, nemlig med 66 %, jf. også tabel 1 ovenfor.

    (56)

    Det skal bemærkes, at ovenstående udvikling muligvis kan være påvirket af tilstedeværelsen af hemmelige oplysninger vedrørende importen fra Thailand, jf. betragtning 61.

    3.   Importmængde, markedsandel og priser på importen fra Kina

    Tabel 2   Importmængde, markedsandel og priser på importen fra Kina

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Import (ton)

    16 010

    10 635

    19 245

    21 002

    Indeks

    100

    66

    120

    131

    Markedsandel (indeks)

    100

    62

    76

    79

    CIF-importpriser EUR/ton

    887

    738

    893

    1 210

    Indeks

    100

    83

    101

    136

    Kilde: Officielle kinesiske eksportstatistikker.

    (57)

    Importmængden fra Kina steg med 31 % i den betragtede periode, fra 16 010 ton i 2005 til 21 002 ton i undersøgelsesperioden, mens markedsandelen faldt med 21 % i løbet af den betragtede periode. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den markante stigning i EU-forbruget på 66 % i den samme periode.

    (58)

    Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenen selv importerede mellem 5 000 og 9 000 ton af den pågældende vare fra Kina i undersøgelsesperioden, som den derefter videresolgte på EU-markedet. EU-erhvervsgrenen var således den største importør af den pågældende vare fra Kina. EU-erhvervsgrenen var nødt til at importere, da den allerede producerede med fuld kapacitet (jf. betragtning 64 og 65) og alligevel ikke var i stand til at opfylde efterspørgslen på EU-markedet.

    (59)

    De gennemsnitlige priser på importerede varer fra Kina steg i den betragtede periode med 36 %, nemlig fra 887 EUR/ton i 2005 til 1 210 EUR/ton i UP.

    (60)

    På grundlag af sammenligningen af importprisen, cif, Unionens grænse, ved salg til uafhængige kunder, inklusive omkostninger efter importen, og EU-erhvervsgrenens priser, ab fabrik, for samme varetype blev det fastslået, at de kinesiske importpriser ikke underbød EU-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden.

    4.   Importmængde, markedsandele og priser for importen fra andre tredjelande

    Tabel 3   Import fra andre tredjelande

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Thailand

    Ton

    673

    208

    10 660

    11 450

    Indeks

    100

    31

    1 584

    1 701

    Indekseret markedsandel

    100

    28

    1 017

    1 044

    Importpris i EUR/ton

    1 059

    822

    1 086

    1 302

    Indeks

    100

    78

    103

    123

    Sydafrika

    Ton

    890

    0

    123

    2 695

    Indeks

    100

    0

    14

    303

    Indekseret markedsandel

    100

    0

    8

    183

    Importpris i EUR/ton

    682

    0

    930

    1 301

    Indeks

    100

    0

    136

    191

    Andre tredjelande

    Ton

    160

    11

    193

    239

    Indeks

    100

    7

    120

    149

    Indekseret markedsandel

    100

    0

    75

    100

    Importpris i EUR/ton

    1 790

    7 500

    3 051

    3 368

    Indeks

    100

    419

    170

    188

    Kilde: Eurostat

    (61)

    Det skal bemærkes, at Eurostats data for Thailand viser en stigning i importmængden fra ubetydelige mængder i 2005 og 2006 til 10 660 ton i 2007 og 11 450 ton i undersøgelsesperioden, med en markant stigning i markedsandelen fra et indeks på 100 til 1 044 i den betragtede periode. Det skal dog desuden bemærkes, at Eurostats data indeholdt visse hemmelige oplysninger vedrørende importen fra Thailand i 2005 og 2006, og stigningen i importen og markedsandelen var faktisk lavere, end det fremgår af skemaet ovenfor. Priserne for importen fra Thailand steg med 23 % i den betragtede periode og lå langt over de kinesiske priser og EU-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden.

    (62)

    Selv om importen fra Sydafrika steg i den betragtede periode, forblev den på et relativt lavt niveau i sammenligning med importen fra Thailand.

    (63)

    Der blev ikke importeret betydelige mængder fra andre tredjelande.

    5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

    5.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

    (64)

    EU-erhvervsgrenens produktion voksede med 8 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet forblev stabil i denne periode.

    (65)

    Kapacitetsudnyttelsen steg med 8 % i den betragtede periode og nåede dermed fuld kapacitet. EU-erhvervsgrenen producerede fra 2006 og fremover over sin teoretisk installerede kapacitet.

    Tabel 4   EU-produktionen

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    104

    106

    108

    År/år-udvikling

     

    4 %

    1 %

    2 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet


    Tabel 5   EU-produktionskapaciteten

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    100

    100

    100

    År/år-udvikling

     

    0 %

    0 %

    0 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet


    Tabel 6   Kapacitetsudnyttelse

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    104

    106

    108

    År/år-udvikling

     

    4 %

    1 %

    2 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.2.   Lagerbeholdninger

    (66)

    Lagrene faldt med 50 % i den betragtede periode, hvilket skyldtes stor efterspørgsel i denne periode, navnlig i undersøgelsesperioden, og at EU-erhvervsgrenen ikke havde tilstrækkelig kapacitet til at forsyne EU-markedet. Derfor blev lagrene hele tiden reduceret.

    Tabel 7   Lagerbeholdninger

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    81

    89

    50

    År/år-udvikling

     

    –19 %

    10 %

    –44 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.3.   Salgsmængder, markedsandel og priser

    Tabel 8   Salgsmængder og værdier

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Salgsmængde - (indeks)

    100

    151

    147

    134

    År/år-udvikling

     

    51 %

    –2 %

    9 %

    Salgsværdi - (indeks)

    100

    127

    156

    175

    År/år-udvikling

     

    27 %

    23 %

    12 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    (67)

    EU-erhvervsgrenens salgsmængder blev øget med 51 % fra 2005 til 2006 og var på det højeste i 2006, men faldt støt derefter. Samtidig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel med 19 %. Dette skyldes, at efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens varer steg mere end den samlede stigning i salgsmængder. Som nævnt ovenfor var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at øge sine salgsmængder i takt med stigningen i forbruget, idet man allerede producerede på fuld kapacitet.

    Tabel 9   EU-erhvervsgrenens markedsandel

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    140

    93

    81

    År/år-udvikling

     

    40 %

    –34 %

    –13 %

    Kilde: Efterprøvede spørgeskemabesvarelser fra EU-erhvervsindustrien, Eurostat, officielle kinesiske eksportstatistikker.

    (68)

    EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser faldt først med 16 % fra 2005 til 2006 og steg derefter støt. I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser således med 31 %.

    Tabel 10   EU-erhvervsgrenens salgspriser

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    84

    106

    131

    År/år-udvikling

     

    –16 %

    26 %

    23 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.4.   Faktorer, der påvirker priserne i Unionen

    (69)

    Presset fra efterspørgslen i hele den betragtede periode medførte en markant stigning i priserne. Den store efterspørgsel i undersøgelsesperioden forårsagede endda midlertidig mangel på EU-markedet.

    (70)

    Prisniveauet på EU-markedet var generelt højt i hele den betragtede periode. Dumpingimporten fra Kina bevirkede ikke et betydeligt pristryk i denne periode. Den samme stigende tendens kan desuden bemærkes for den kinesiske import og importen fra de øvrige tredjelande, dog med undtagelse af 2006, hvor der var et fald i både mængder og priser.

    (71)

    Avancen var i mindre grad påvirket af de overordnede produktionsomkostninger, og prisstigningen skyldtes især udviklingen på markedet. Dette ses endvidere i de exceptionelle omkostningsstigninger i 2006 (som skyldtes en exceptionel stigning i omkostningerne til brændselsolie til fremstilling af FF), som ikke direkte påvirkede EU-erhvervsgrenens salgspriser, der konstant faldt i dette år.

    5.5.   Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

    (72)

    Beskæftigelsen forblev generelt stabil i hele den betragtede periode, men produktiviteten steg med 6 % i den samme periode, hvilket skyldtes en stigning i produktionsmængderne. Forarbejdning af FF til FA er en forholdsvis simpel proces, som ikke er særlig arbejdskraftintensiv. De generelle lønninger faldt med 4 % i løbet af den betragtede periode.

    Tabel 11   Beskæftigelse

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    106

    105

    102

    År/år-udvikling

     

    6 %

    –1 %

    –3 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet


    Tabel 12   Produktivitet

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    98

    100

    106

    År/år-udvikling

     

    -2 %

    2 %

    6 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet


    Tabel 13   Lønninger

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    102

    95

    96

    År/år-udvikling

    2 %

    –6 %

    1 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.6.   Rentabilitet

    (73)

    EU-erhvervsgrenens rentabilitet steg samlet set markant fra 2005 til undersøgelsesperioden, nemlig med 43 % og nåede et meget højt niveau i løbet af undersøgelsesperioden, hvor den langt oversteg det rentabilitetsmål, som blev fastsat i løbet af den oprindelige undersøgelse (15,17 %). Det skal bemærkes, at EU-erhvervsgrenens rentabilitet var meget høj i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2006. I 2006 forårsagede exceptionelt høje omkostninger til brændselsolie, som er en af de vigtigste omkostningsfaktorer til fremstilling af FF, kombineret med lave salgspriser tab for EU-erhvervsgrenen.

    Tabel 14   Rentabilitet

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    –27

    125

    143

    År/år-udvikling

    – 127 %

    562 %

    14 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.7.   Investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

    (74)

    Investeringerne steg i den betragtede periode, selv om det samlede beløb ikke var markant og kun svarede til en lille procentdel af den opnåede fortjeneste. EU-erhvervsgrenen investerede ikke i ny kapacitet, men hovedsagelig i reparationer og vedligeholdelse. Det fremgik endvidere af undersøgelsen, at investeringsafkastet, altså nettofortjenesten før skat af den pågældende vare i form af en procentdel af den bogførte nettoværdi af de anlægsaktiver, der var afsat til den samme vare, steg markant i den betragtede periode.

    Tabel 15   Investeringer

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    116

    150

    187

    År/år-udvikling

     

    16 %

    29 %

    25 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet


    Tabel 16   Investeringsafkast

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Investeringsafkast

    4,3 %

    –6,1 %

    8,3 %

    18,4 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    (75)

    Undersøgelsen viste ikke, om EU-erhvervsgrenen havde vanskeligt ved at rejse kapital.

    5.8.   Likviditet

    (76)

    Likviditeten udviste en tendens, der lignede rentabilitetens, og den faldt drastisk i løbet af den betragtede periode.

    Tabel 17   Likviditet

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    – 167

    294

    661

    År/år-udvikling

     

    – 267 %

    276 %

    125 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    5.9.   Vækst

    (77)

    EU-erhvervsgrenen udnyttede ikke direkte væksten på markedet i den betragtede periode, idet dens samlede markedsandel faldt, selv om salgsmængderne steg. Denne situation skyldes dog, at EU-erhvervsgrenen besluttede at opretholde sin produktionskapacitet på det samme niveau i hele den betragtede periode. Rentabiliteten var høj og efterspørgslen stigende, men der blev dog ikke investeret i øget kapacitet.

    5.10.   Dumpingmargenens størrelse

    (78)

    Til trods for de gældende foranstaltninger fortsatte dumpingen på et betydeligt niveau, selv om det dog lå under det niveau, der blev fastlagt i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, på grundlag af data fra den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent og beregninger baseret på de foreliggende oplysninger (kinesiske statistikker).

    5.11.   Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping

    (79)

    Selv om EU-erhvervsgrenen har haft mulighed for at rejse sig efter tidligere dumping, navnlig hvad angår salgsmængder, salgspriser og rentabilitet, er dumpingmargenerne stadig markante.

    5.12.   EU-erhvervsgrenens eksportaktivitet

    Tabel 18   EU-erhvervsgrenens eksportmængder

     

    2005

    2006

    2007

    UP

    Indeks

    100

    82

    78

    96

    År/år-udvikling

    –18 %

    –5 %

    23 %

    Kilde: EU-erhvervsgrenens efterprøvede besvarelser af spørgeskemaet

    (80)

    EU-erhvervsgrenens vigtigste eksportmarked er USA. Eksportmængden faldt i 2006 og 2007, men niveauet for undersøgelsesperioden var dog næsten på linje med niveauet for 2005. Det skal bemærkes, at der blev eksporteret en betydelig mængde til USA, idet den svarede til 25 % af den samlede produktionsmængde i undersøgelsesperioden, samtidig med at EU-erhvervsgrenen også importerede større mængder fra Kina for at efterkomme kundernes efterspørgsel i Unionen. EU-erhvervsgrenens egen produktion af FA blev eksporteret til det mere lukrative marked i USA, hvor priserne var endnu højere end på EU-markedet.

    6.   Konklusion om EU-erhvervsgrenens situation

    (81)

    Det er derfor klart, at antidumpingforanstaltningerne har haft en positiv indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation. Alle de vigtigste skadesindikatorer såsom produktion (+ 8 %) og salgsmængder (+ 34 %), salgsværdi (+ 75 %), gennemsnitlige salgspriser (+ 31 %), investeringer (+ 87 %), rentabilitet (+ 43 %), likviditet (+ 561 %), lagerbeholdninger (– 50 %) og produktivitet (+ 6 %) har fulgt en positiv udvikling. Navnlig var EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget høj i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2006.

    (82)

    Hvad angår EU-erhvervsgrenens markedsandel, kan den faldende tendens ikke betragtes som en indikator for skade. EU-erhvervsgrenen producerede nemlig allerede på maksimal kapacitet og kunne ikke imødekomme den stigende efterspørgsel, som til trods for stigende salgsmængder havde en negativ indvirkning på markedsandelen.

    (83)

    På baggrund af den positive udvikling med hensyn til de indikatorer, der vedrører EU-erhvervsgrenen, kan det konkluderes, at situationen kan betragtes som god, og det kunne ikke konkluderes, at den fortsat led væsentlig skade. Det blev derfor undersøgt, om der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

    F.   SANDSYNLIGHEDEN FOR FORNYET SKADE

    1.   Resumé af analysen af sandsynligheden for fortsat dumping og fornyet skadevoldende dumping

    (84)

    Det skal erindres, at de eksporterende producenter fra Kina selv med de gældende foranstaltninger stadig foretog dumping af betydeligt omfang, jf. betragtning 31 ovenfor. Bortfald af foranstaltningerne kunne, hvis eksportpriserne blev reduceret tilsvarende, medføre endnu højere dumpingmargener.

    (85)

    Som nævnt ovenfor er incitamentet til at øge eksportmængderne til Unionen betydelige, idet det andet store eksportmarked for Kina, nemlig USA, har indført en meget høj antidumpingtold på varer fra Kina, og dette marked er derfor praktisk taget utilgængeligt for eksport fra Kina.

    (86)

    Det blev endvidere konstateret, at de kinesiske producenter havde betydelig overskydende kapacitet som følge af en strukturel overkapacitet i Kina, som skyldtes et fald i efterspørgslen på hjemmemarkedet, idet markedet blev svækket efter OL 2008 og på grund af virkningerne af den globale økonomiske krise.

    (87)

    Det blev endvidere konstateret, at de kinesiske eksportpriser til tredjelande var lavere end til Unionen.

    (88)

    Det blev derfor konkluderet, at der var risiko for fortsat dumping og for en forøgelse af importmængden, som kan bevirke et pres på Unionens priser — i hvert fald på kort sigt — hvis foranstaltningerne bortfalder.

    (89)

    Normalt ville en stigning i dumpingimporten medføre et pres på salgspriserne og have negativ betydning for EU-erhvervsgrenens rentabilitet og den økonomiske genrejsning, som blev konstateret i undersøgelsesperioden.

    2.   Dumpingimportens virkning for EU-erhvervsgrenen — indikationer og sandsynlig udvikling efter undersøgelsesperiodens udløb

    (90)

    EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt allerede fra 2006, selv i en periode med stigende forbrug, mens den kinesiske imports markedsandel steg fra 2006 og fremover. På grundlag af disse blandede indikatorer (altså EU-erhvervsgrenens generelle genrejsning men med tab af markedsandel) blev udviklingen efter undersøgelsesperioden undersøgt for at skabe et klarere billede af de mulige fremtidige tendenser. Det skal desuden erindres, at sandsynligheden for fornyet skade som følge af et pristryk også kan påvirkes eller forværres af udviklingen i den globale økonomi og deraf følgende virkninger for efterspørgsel og forbrug.

    (91)

    Der blev indsamlet yderligere oplysninger for at afgøre om de konklusioner, der var blevet draget på grundlag af analysen af den betragtede periode, navnlig undersøgelsesperioden, også gjaldt efter undersøgelsesperioden. I den henseende indsendte EU-erhvervsgrenen en række oplysninger om udviklingen i deres salgspriser i Unionen for perioden fra oktober 2008 til april 2009 og om mængden af importerede varer fra Kina og de gennemsnitlige importpriser i den samme periode.

    (92)

    På dette grundlag blev der konstateret en klar og tydelig faldende tendens i EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet, idet salgspriserne i april 2009 faldt med 35 % i forhold til de gennemsnitlige salgspriser i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenens salgsmængder var i april 200933 % lavere end i marts 2009, selv om der ikke kan konstateres en vedvarende faldende tendens. Intet tydede på, at EU-erhvervsgrenen havde modtaget færre ordrer.

    (93)

    EU-erhvervsgrenens rentabilitet udviste en betydeligt negativ udvikling. Fortjenesten reduceredes nemlig hele tiden og faldt med næsten 80 % i april 2009 i forhold til fortjenesten i hele undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen har således ikke nået det rentabilitetsmål, som blev fastsat i løbet af den oprindelige undersøgelse, siden marts 2009 og lå langt under målet i april 2009.

    (94)

    Hvad angår importen fra Kina, fulgte de kinesiske importpriser en vedvarende, faldende tendens, som dog var mindre udtalt end faldet i importmængder og faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet. De kinesiske importpriser lå overvejende en anelse over EU-erhvervsgrenens salgspriser, men underbød dem i nogle måneder, hvilket tyder på et øget pristryk på markedet fra disse importerede varer. Det blev desuden konstateret ved udløbet af denne periode, at de kinesiske priser underbød EU-erhvervsgrenens priser.

    (95)

    Ud fra ovenstående og ud fra den tydelige faldende tendens i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation blev det konstateret, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

    (96)

    Det skal bemærkes, at efterspørgslen i Unionen er faldet markant på grund af den globale økonomiske krise, hvilket har indvirket negativt på salgsmængderne, salgspriserne og rentabiliteten på EU-markedet. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation er forværret, hvormed EU-erhvervsgrenen er blevet særligt sårbar og dermed også mere udsat for virkningerne af dumpingimport fra Kina. Situationen vil sandsynligvis forværres yderligere i tilfælde af en stigning i dumpingimporten, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

    3.   Konklusion om sandsynligheden for fornyet skade

    (97)

    Det konstateres kort sagt, at hvis foranstaltningerne ophæves, er der på kort sigt sandsynlighed for en betydelig forøgelse af den kinesiske dumpingimport til Unionen med et pristryk til følge og deraf følgende fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

    (98)

    Det skal dog bemærkes, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i denne periode generelt var positiv — hvorved EU-erhvervsgrenen samlet set kunne genrejse sig efter tidligere dumping og opnåede en markant fortjeneste i slutningen af perioden. Det konstateres således, at EU-erhvervsgrenen kan have brug for mindre tid end de normale fem år til at genrejse sig efter en tidligere vanskelig situation, som under alle omstændigheder kan være et midlertidigt fænomen, og til at forhindre fornyet skade, hvis foranstaltningerne skulle få lov til at udløbe. Efterspørgslen efter EU-erhvervsgrenens varer kan på mellemlang sigt stige igen. Skulle dette blive tilfældet, konstateres det, at EU-erhvervsgrenen — på grundlag af de særlige omstændigheder på EU-markedet og især EU-brugernes behov for en hurtig og pålidelig leverandør — på mellemlang sigt vil kunne genrejse sig fra eventuel tidligere skade, og at fornyet skade ikke længere vil være sandsynlig. Situationen vil derefter blive taget op til fornyet overvejelse.

    G.   UNIONENS INTERESSER

    1.   Indledende bemærkning

    (99)

    Det blev i henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være imod Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de øvrige berørte parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og forhandlernes samt brugernes.

    (100)

    Det bør erindres, at det i den oprindelige undersøgelse blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Det skal desuden bemærkes, at den foreliggende undersøgelse er en udløbsundersøgelse og således en analyse af en situation, hvor der allerede er indført antidumpingforanstaltninger.

    (101)

    På dette grundlag blev det undersøgt, om der til trods for, at man var nået til ovenstående konklusion, hvoraf det fremgår, at der sandsynligvis fortsat vil finde dumping sted og blive forvoldt fornyet skade, var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde foranstaltningerne i dette bestemte tilfælde.

    2.   EU-erhvervsgrenens interesser

    (102)

    Det skal erindres, at det er blevet fastslået, at der stadig forekom dumping i undersøgelsesperioden, at der er sandsynlighed for fortsat dumping af den pågældende vare med oprindelse i Kina, og at der er risiko for, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide skade.

    (103)

    EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en levedygtig og konkurrencedygtig erhvervsgren, hvilket bekræftes af den positive udvikling i de vigtigste økonomiske indikatorer i den betragtede periode. De antidumpingforanstaltninger, der er blevet indført tidligere, har bidraget til det nuværende prisniveau og har givet EU-erhvervsgrenen mulighed for at genoprette sin rentabilitet.

    (104)

    Det er derfor i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde foranstaltningerne mod dumpingimporten fra Kina.

    3.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers/forhandleres interesser

    (105)

    Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere. Kun en enkelt importør/forhandler samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

    (106)

    Undersøgelsen viste, at de mængder, som den samarbejdsvillige ikke-forretningsmæssigt forbundne importør forhandlede i den betragtede periode ikke var af betydning, og at salget af den pågældende vare kun udgjorde en lille del af importørens samlede salg.

    (107)

    Det konkluderes, at det ikke vil ændre importørernes/forhandlernes situation, hvis foranstaltningerne opretholdes. Det står klart, at importørerne desuden kan anvende andre forsyningskilder, hvilket fremgår af andre tredjelandes, især Thailands, betydelige markedsandel og viser, at konkurrencevilkårene på EU-markedet er sikret.

    (108)

    Ud fra det ovenstående konkluderes det, at det ikke vil ændre importørernes/forhandlernes situation væsentligt, hvis foranstaltningerne opretholdes.

    4.   Brugernes interesser

    (109)

    Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle kendte ikke-forretningsmæssigt forbundne brugere. Otte brugere, som tegnede sig for 44 % af den samlede import fra Kina, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at disse brugere importerede den pågældende vare direkte fra Kina. Derudover indsendte to brugersammenslutninger deres bemærkninger.

    (110)

    De største industrielle brugere af furfurylalkohol i Unionen er producenterne af furanharpiks. Det fremgik af undersøgelsen, at en del af brugerne til trods for de gældende foranstaltninger stadig havde forholdsvis høje fortjenstmargener i undersøgelsesperioden.

    (111)

    Brugerne påpegede desuden, at EU-erhvervsgrenen fortsat burde være en vigtig forsyningskilde med henblik på at sikre levering af den pågældende vare på kort sigt og en vis pålidelighed og balance i forsyningen.

    (112)

    Ud fra det ovenstående blev det derfor konkluderet, at opretholdelse af foranstaltningerne kun ville få ringe, negative betydning for de industrielle brugere.

    5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

    (113)

    I betragtning af ovenstående konkluderes det, at der ikke af hensyn til Unionens interesser er tvingende årsager til ikke at videreføre antidumpingforanstaltningerne.

    H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

    (114)

    Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger opretholdes. Parterne fik desuden en frist til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte underretning.

    (115)

    Det står klart, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at drage fordel af de gældende foranstaltninger, og at dens situation forbedredes markant i den betragtede periode, hvad angår de fleste skadesindikatorer. EU-erhvervsgrenen opnåede høje fortjenstmargener i undersøgelsesperioden, og salgs- og produktionsmængderne var på deres højeste i denne periode. Med henvisning til den positive udvikling i EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode kunne det ikke fastslås, at den fortsat led væsentlig skade.

    (116)

    Det fremgik ikke desto mindre af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen til trods for et øget forbrug tabte markedsandele, samtidig med at den kinesiske imports markedsandel steg. Undersøgelsen viste desuden, at der er overskudskapacitet i Kina, og at der fortsat var høje dumpingmargener i undersøgelsesperioden.

    (117)

    Desuden viste undersøgelsen af sandsynligheden for fornyet skade, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes efter undersøgelsesperioden og at der derfor opstod skade i begyndelsen af andet kvartal 2009. Det fremgik endvidere, at der fandtes betydelig overskudskapacitet i Kina, og at incitamentet til at sende denne overskudskapacitet til Unionen var stort, hvis foranstaltningerne skulle få lov til at udløbe. Denne forventede stigning i dumpingimporten vil sandsynligvis øge pristrykket i Unionen med negative følger for EU-erhvervsgrenens priser og fortjenstniveau. Det blev derfor konkluderet, at der er sandsynlighed for fornyet skade, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe, i det mindste på kort sigt.

    (118)

    Dette vil få en endnu mere negativ indvirkning på grund af den nuværende økonomiske krise, der har betydet en nedgang i forbruget efter undersøgelsesperioden. Dumpingimportens virkninger vil i så fald yderligere forværre de negative virkninger for EU-erhvervsgrenen.

    (119)

    Endelig konkluderes det, at efterspørgslen efter furfurylalkohol i Unionen vil stige, hvis økonomien genrejses på mellemlang sigt. EU-erhvervsgrenen vil under disse omstændigheder kunne øge sine salgsmængder tilsvarende.

    (120)

    Ud fra det ovenstående konkluderes det, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2, at de antidumpingforanstaltninger vedrørende importen af FA med oprindelse i Kina, som blev indført ved forordning (EF) nr. 1905/2003, bør opretholdes for yderligere en periode på to år, uden at dette berører de øvrige bestemmelser i grundforordningens artikel 11.

    (121)

    Efter fremlæggelsen af oplysningerne påstod EU-erhvervsgrenen, at de endelige foranstaltninger burde forlænges for fem år, idet den pludseligt ændrede situation på markedet efter den fornyede undersøgelsesperiode angiveligt iste, at det er vanskeligt at den fremtidige udvikling er usikker og meget vanskelig af forudsige. EU-institutionernes vurdering, nemlig at økonomien på mellemlang sigt vil kunne genrejse sig og at efterspørgslen efter FA i Unionen derfor vil kunne øges, er derfor angiveligt ikke tilstrækkelig korrekt. Som det fremgår af betragtning 117 til 119 ovenfor, blev det dog konstateret, at udviklingen efter undersøgelsesperioden, herunder virkningerne af den økonomiske krise, sandsynligvis vil være kortvarige, hvilket berettiger en indførelse af foranstaltninger for højst to år. EU-erhvervsgrenens påstande blev derfor afvist.

    (122)

    For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser, konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre en korrekt anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter følgende:

    Fremlæggelse for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.

    (123)

    Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de fire virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelsen af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en omgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og indføre en landsdækkende told —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af furfurylalkohol, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2932 13 00 (Taric-kode 2932130090), med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

    2.   Den endelige antidumpingtold for den i stk. 1 omhandlede vare fastsættes til følgende:

    Virksomheder

    Antidumpingtold (euro pr. ton)

    Taric-tillægskode

    Gaoping Chemical Industry Co. Ltd

    160

    A442

    Linzi Organic Chemical Inc.

    84

    A440

    Zhucheng Taisheng Chemical Co. Ltd.

    97

    A441

    Henan Huilong Chemical Industry Co. Ltd.

    156

    A484

    Alle andre virksomheder

    250

    A999

    3.   I tilfælde, hvor varer er blevet beskadiget før overgangen til fri omsætning, og hvor den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (6), reduceres det toldbeløb, der er beregnet på grundlag af bestemmelserne i stk. 2, med en procentsats svarende til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

    4.   Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er fastsat for de i stk. 2 omhandlede fire virksomheder, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilaget til denne forordning. Hvis der ikke forelægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.

    5.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den udløber den 10. december 2011.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. december 2009.

    På Rådets vegne

    C. MALMSTRÖM

    Formand


    (1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

    (2)  EUT L 283 af 31.10.2003, s. 1.

    (3)  EUT C 111 af 6.5.2008, s. 50.

    (4)  EUT C 275 af 30.10.2008, s. 21.

    (5)  China National Chemical Information Center (Chem China) blev oprettet i oktober 1992 efter en sammenlægning af det videnskabelige og teknologiske informationsforskningscenter under ministeriet for kemisk industri, som blev oprettet i 1959, og det økonomiske informationscenter under ministeriet for kemisk industri, som blev oprettet i 1984. http://www.chemchina.com.cn/chempwas/en/7under_8.htm

    (6)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.


    BILAG

    Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i denne forordning, skal omfatte en erklæring, der er underskrevet af en funktionær i selskabet og have følgende form:

    1.

    Navn og stilling for den ansatte i virksomheden, der har udstedt handelsfakturaen.

    2.

    Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den [mængde] furfurylalkohol, henhørende under KN-kode ex 2932 13 00 (Taric-tillægskode), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] i Folkerepublikken Kina. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

    3.

    Dato og underskrift.


    Top