EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R1200

Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2009 af 30. november 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn (EØS-relevant tekst)

OJ L 329, 15.12.2009, p. 1–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 030 P. 269 - 296

No longer in force, Date of end of validity: 10/01/2022; ophævet ved 32021R2286 . Latest consolidated version: 03/09/2015

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1200/oj

15.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1200/2009

af 30. november 2009

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget for så vidt angår storkreaturkoefficienter og definitioner af kendetegn

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (1), særlig artikel 2, litra b), artikel 7, stk. 4, og artikel 11, stk. 7, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1166/2008 indeholder nye rammebestemmelser for udarbejdelse af sammenlignelige EF-statistikker over landbrugsbedrifternes struktur og for undersøgelsen af produktionsmetoderne i landbruget.

(2)

For at kunne foretage sammenlignelige aggregater af forskellige kategorier af dyr anvendes der storkreaturkoefficienter i stedet for det faktiske antal dyr.

(3)

Storkreaturkoeffienter bør være baseret på en række fælles værdier for at sikre sammenlignelighed i hele Fællesskabet med hensyn til kravene til dækning og præcision.

(4)

Det er i henhold til artikel 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1166/2008 nødvendigt at fastsætte de storkreaturkoefficienter, der skal anvendes i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur og undersøgelsen af produktionsmetoderne i landbruget.

(5)

For at opnå så høj en grad af sammenlignelighed som muligt bør begreberne i listen over kendetegn forstås og anvendes ensformigt i hele Fællesskabet.

(6)

Det er i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1166/2008 nødvendigt at fastsætte definitionerne af de kendetegn, som skal anvendes for landbrugsbedrifternes struktur.

(7)

Det er i henhold til artikel 11, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1166/2008 nødvendigt at fastsætte definitionerne af de kendetegn, som skal anvendes for undersøgelsen af produktionsmetoderne i landbruget.

(8)

Kommissionens beslutning 2000/115/EF af 24. november 1999 om definitionerne af kendetegn, listen over landbrugsprodukter, undtagelserne fra definitionerne og om regioner og områder i forbindelse med undersøgelserne af landbrugsbedrifternes struktur (2) gennemfører Rådets forordning (EØF) nr. 571/88 (3). Denne beslutning bør erstattes med nærværende forordning.

(9)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF (4) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De storkreaturkoefficienter, der skal anvendes med hensyn til kravene til dækning og præcision i forbindelse med Fællesskabets undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og undersøgelsen af produktionsmetoderne i landbruget, er fastsat i bilag I.

Artikel 2

De definitioner af kendetegn, der skal anvendes i forbindelse med Fællesskabets undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur, er fastsat i bilag II.

Artikel 3

De definitioner af kendetegn, der skal anvendes i forbindelse med Fællesskabets undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget, er fastsat i bilag III.

Artikel 4

Beslutning 2000/115/EF ophæves.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 321 af 1.12.2008, s. 14.

(2)  EFT L 38 af 12.2.2000, s. 1.

(3)  EFT L 56 af 2.3.1988, s. 1.

(4)  EFT L 179 af 7.8.1972, s. 1.


BILAG I

STORKREATURKOEFFICIENTER

Hornkvæg

Under 1 år

0,400

Mellem 1 og 2 år

0,700

Handyr, 2 år og derover

1,000

Kvier, 2 år og derover

0,800

Malkekøer

1,000

Andre køer, 2 år og derover

0,800

Får og geder

0,100

Dyr af hestefamilien

0,800

Svin

Grise, hvis levende vægt er under 20 kg

0,027

Avlssøer på 50 kg og derover

0,500

Andre svin

0,300

Fjerkræ

Slagtekyllinger

0,007

Æglæggende høner

0,014

Strudse

0,350

Fjerkræ i øvrigt

0,030

Hunkaniner til avl

0,020


BILAG II

Definitioner af kendetegn, der skal anvendes i forbindelse med Fællesskabets undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur (1)

I.   GENERELLE KENDETEGN

1.01

Bedriftens beliggenhed

Landbrugsbedriftens beliggenhed er defineret i artikel 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1166/2008.

1.01.01

 

Breddekoordinaterne (inden for en gradbue på 5 minutter eller mindre)

1.01.02

 

Længdekoordinaterne (inden for en gradbue på 5 minutter eller mindre)

1.02

Bedriftens retlige form

Bedriftens retlige form afhænger af landbrugerens status.

1.02.01

 

Hviler det juridiske og økonomiske ansvar for bedriften på:

1.02.01.01

 

 

en fysisk person, der er eneindehaver af bedriften, når bedriften er selvstændig?

En enkeltperson og fysisk person, som er indehaver af en bedrift, som ikke er knyttet til andre bedrifter eller andre indehavere enten ved fælles ledelse eller tilsvarende ordninger.

1.02.01.01.01

 

 

 

I bekræftende fald, er denne person (landbrugeren) samtidig driftslederen?

1.02.01.01.01.a

 

 

 

 

Hvis denne person ikke er driftslederen, er driftslederen da et medlem af landbrugerens familie?

1.02.01.01.01.b

 

 

 

 

Hvis driftslederen er et medlem af landbrugerens familie, er driftslederen da landbrugerens ægtefælle? (2)

1.02.01.02

 

 

en eller flere fysiske personer, der er partnere, når bedriften er en sammenslutning af bedrifter?

En partner/partnere i en sammenslutning af bedrifter er fysiske personer, der ejer, lejer eller på anden måde sammen leder en landbrugsbedrift eller sammen leder deres individuelle bedrifter, som om der var tale om én bedrift. Et sådant samarbejde skal enten foregå i henhold til loven eller en skriftlig aftale.

1.02.01.03

 

 

en juridisk person?

En retlig enhed, der ikke er en fysisk person, men som har samme almindelige rettigheder og pligter som en fysisk person, f.eks. evne til at være eller gøre sig til part i en retssag (almindelig rets- og handleevne).

1.03

Driftsform (i forhold til landbrugeren) og driftssystem

1.03.01

 

Udnyttet landbrugsareal:

Ved »udnyttet landbrugsareal« forstås det samlede areal bestående af agerjord, varige græsarealer, flerårige kulturer og køkkenhaver, der anvendes af en landbrugsbedrift, uanset driftsform og uanset om det anvendes som en del af fællesjord.

Ved »fællesjord« forstås det udnyttede landbrugsareal, som anvendes af en landbrugsbedrift uden at det tilhører denne direkte, f.eks. som er omfattet af fælles rettigheder. Medlemsstaterne vælger selv gennemførelsesmetoden med hensyn til fællesjord.

1.03.01.01

 

 

Selvejet jord

Den del af det udnyttede landbrugsareal, som dyrkes på bedriften, og som ejes af landbrugeren, eller som dyrkes af denne i hans egenskab af brugshaver, arvefæster eller lignende.

1.03.01.02

 

 

Tilforpagtet jord

Udnyttet landbrugsareal, der er tilforpagtet af bedriften mod et forud aftalt fast vederlag (i kontanter, naturalier eller andre ydelser), og hvor der findes en (mundtlig eller skriftlig) forpagtningsaftale. Et udnyttet landbrugsareal henregnes kun til én bedrift. Er et udnyttet landbrugsareal bortforpagtet til flere bedrifter i referenceåret, henregnes det normalt til den bedrift, det tilhører på undersøgelsens referencedag, eller den bedrift, der har benyttet det i den længste periode i referenceåret.

1.03.01.03

 

 

Delt tilforpagtning og andre driftsformer

a)

Ved »landbrugsareal i delt tilforpagtning« forstås det udnyttede landbrugsareal (eventuelt en hel bedrift), som dyrkes i fællesskab af ejer og delforpagter i henhold til en skriftlig eller mundtlig forpagtningsaftale. Outputtet (enten økonomisk eller fysisk) af det dyrkede areal fordeles mellem de to parter på basis af en aftalt fordelingsnøgle.

b)

Ved »udnyttet landbrugsareal i andre driftsformer« forstås det udnyttede landbrugsareal, der ikke er omfattet af ovenstående poster.

1.03.02

 

Økologisk landbrug

Driftsmetoder efter bestemte normer og regler som fastlagt i i) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (3), eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om økologisk produktion.

1.03.02.01

 

 

Samlet udnyttet landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres efter medlemsstatens eller Det Europæiske Fællesskabs regler

Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå produktionen fuldt ud er i overensstemmelse med principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) Rådets forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om certificering af økologisk produktion.

1.03.02.02

 

 

Samlet udnyttet landbrugsareal på bedriften, som er under omlægning til økologiske produktionsmetoder, der skal certificeres efter medlemsstatens eller Det Europæiske Fællesskabs regler

Den del af det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, men hvor den overgangsperiode, der er nødvendig for, at produktionen kan anses for fuldt ud at opfylde principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om certificering af økologisk produktion, endnu ikke er tilendebragt.

1.03.02.03

 

 

Arealer på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres efter medlemsstatens eller Det Europæiske Fællesskabs regler, eller som er under omlægning med henblik på certificering

Det udnyttede landbrugsareal på bedriften, hvorpå der anvendes økologiske produktionsmetoder, som certificeres, eller som er under omlægning med henblik på certificering efter bestemte normer og regler, som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om økologisk produktion, opdelt efter afgrødekategori.

Afgrøder er defineret i afsnit II. Jord.

1.03.02.03.01

 

 

 

Kornafgrøder til produktion af fuldmodent korn (inkl. såsæd)

1.03.02.03.02

 

 

 

Tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder til høst i moden tilstand (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)

1.03.02.03.03

 

 

 

Kartofler (inkl. tidlige kartofler og læggekartofler)

1.03.02.03.04

 

 

 

Sukkerroer (ekskl. frø)

1.03.02.03.05

 

 

 

Olieholdige afgrøder

1.03.02.03.06

 

 

 

Friske grøntsager, meloner og jordbær

1.03.02.03.07

 

 

 

Græs- og engarealer, ekskl. marginale græsarealer

1.03.02.03.08

 

 

 

Plantager med frugter og bær

1.03.02.03.09

 

 

 

Citruslunde

1.03.02.03.10

 

 

 

Olivenlunde

1.03.02.03.11

 

 

 

Vinmarker

1.03.02.03.99

 

 

 

Andre afgrøder (fiberafgrøder osv.)

1.03.02.04

 

 

Økologiske produktionsmetoder, der anvendes til animalsk produktion og certificeres efter medlemsstatens eller Det Europæiske Fællesskabs regler

Det antal dyr, der er opdrættet på bedriften, hvor hele eller en del af den animalske produktion fuldt ud opfylder principperne for økologisk produktion på bedriftsniveau som fastsat i i) forordning (EF) nr. 834/2007, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale bestemmelser om certificering af økologisk produktion, opdelt efter dyrekategori.

Husdyr er defineret i afsnit III. Husdyr.

1.03.02.04.01

 

 

 

Hornkvæg

1.03.02.04.02

 

 

 

Svin

1.03.02.04.03

 

 

 

Får og geder

1.03.02.04.04

 

 

 

Fjerkræ

1.03.02.04.99

 

 

 

Andre dyr

1.03.03

 

Anvendelse af bedriftens produktion

1.03.03.01

 

 

Husstanden anvender mere end 50 % af værdien af bedriftens endelige produktion

Ved »husstand« forstås den familieenhed, som landbrugeren tilhører, og hvis medlemmer deler samme bolig, sammenlægger deres indkomst og formue, helt eller delvist, og forbruger visse former for varer og tjenester kollektivt, navnlig bolig og fødevarer.

Definitionen af »endelig produktion« i forbindelse med dette kendetegn er den samme som definitionen af »anvendelig produktion«, der anvendes i forbindelse med landbrugsregnskaber i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 af 5. december 2003 om landbrugsregnskaber i Fællesskabet  (4).

1.03.03.02

 

 

Det direkte salg til endelige forbrugere udgør mere end 50 % af bedriftens samlede salg  (2)

Ved »direkte salg til den endelige forbruger« forstås bedriftens salg af landbrugsprodukter af egen produktion, behandlet eller ubehandlet, direkte til forbrugere til deres eget forbrug.

II.   JORD

Ved »bedriftens samlede landbrugsareal« forstås det udnyttede landbrugsareal (agerjord, varige græsarealer, flerårige kulturer afgrøder og køkkenhaver) og andre arealer (uudnyttet landbrugsareal, skovbevoksede arealer og andre arealer).

2.01

Agerjord

Jord, der bearbejdes regelmæssigt (pløjes eller bearbejdes på anden måde), og som normalt indgår i bedriftens omdrift.

Omdrift består i at alternere etårige kulturer på bestemte arealer efter et planlagt mønster eller en planlagt sekvens i successive produktionsår, således at afgrøder af samme art ikke dyrkes flere år i træk på samme areal. Normalt veksler afgrøderne hvert år, men de kan også være flerårige. For at sondre mellem agerjord og flerårige kulturer eller varige græs- og engarealer anvendes en tærskel på fem år. Det betragtes således ikke som agerjord, hvis samme afgrøde dyrkes i fem år eller derover, uden at den forudgående afgrøde i mellemtiden fjernes og en ny etableres.

2.01.01

 

Kornafgrøder til produktion af fuldmodent korn (inkl. såsæd)

Alle kornarealer, der høstes til modenhed, uanset anvendelse, registreres her (inkl. korn, der anvendes til produktion af vedvarende energi).

2.01.01.01

 

 

Blød hvede og spelt

Triticum æstivum L. emend. Fiori et Paol., Triticum spelta L og Triticum monococcum L.

2.01.01.02

 

 

Hård hvede

Triticum durum Desf.

2.01.01.03

 

 

Rug

Secale cereale L., inkl. blandinger af rug og andre kornarter, der sås om efteråret (blandsæd).

2.01.01.04

 

 

Byg

Hordeum vulgare L.

2.01.01.05

 

 

Havre

Avena sativa L., inkl. blandinger af havre og andre kornarter, der sås om foråret.

2.01.01.06

 

 

Kernemajs

Majs (Zea mays L.) til høst af kerner.

2.01.01.07

 

 

Ris

Oryza sativa L.

2.01.01.99

 

 

Andre kornafgrøder til produktion af fuldmodent korn

Kornarter, som sås som enkeltkultur og høstes til modenhed, og som ikke er registreret andetsteds.

2.01.02

 

Tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder til høst i moden tilstand (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)

Afgrøder, der sås og høstes hovedsagelig på grund af deres proteinindhold.

Alle arealer med tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder, der høstes til modenhed, uanset anvendelse, registreres her (inkl. korn, der anvendes til produktion af vedvarende energi).

2.01.02.01

 

 

heraf ærter, hestebønner og sødlupin

Pisum sativum L., Vicia faba L., Lupinus spp., som sås som enkeltkultur og høstes til modenhed.

2.01.03

 

Kartofler (inkl. tidlige kartofler og læggekartofler)

Solanum tuberosum L.

2.01.04

 

Sukkerroer (ekskl. frø)

Beta vulgaris L., bestemt til sukkerindustrien og til produktion af alkohol (herunder energiproduktion).

2.01.05

 

Rodfrugtplanter til foder (ekskl. frø)

Foderroer (Beta vulgaris L.) og planter af Brassicae-familien hovedsagelig bestemt til foder, uanset om det er roden eller stilken, og andre planter, der hovedsagelig dyrkes på grund af deres rødder med henblik på produktion af foder, ikke andetsteds nævnt.

2.01.06

 

Industriplanter

Planter, som normalt ikke sælges direkte til forbrug, da de skal bearbejdes industrielt forud for endelig brug.

Alle høstede arealer af industriplanter, uanset anvendelse, registreres her (inkl. afgrøder, der anvendes til produktion af vedvarende energi).

2.01.06.01

 

 

Tobak

Nicotiana tabacum L.

2.01.06.02

 

 

Humle

Humulus lupulus L.

2.01.06.03

 

 

Bomuld

Gossypium spp., til høst af fibre og olieholdige frø.

2.01.06.04

 

 

Raps og rybs

Brassica napus L. (partim) og Brassica rapa L. var. sylvestris (Lam.) Briggs, som dyrkes til produktion af olie og høstes som tørre kerner.

2.01.06.05

 

 

Solsikke

Helianthus annuus L., som høstes som tørre kerner.

2.01.06.06

 

 

Soja

Glycine max L. Merril, som høstes som tørre kerner.

2.01.06.07

 

 

Hørfrø (oliehør)

Linum usitatissimum L., sorter som hovedsagelig dyrkes til produktion af olie og som høstes som tørre kerner.

2.01.06.08

 

 

Andre olieholdige afgrøder

Andre afgrøder, som hovedsagelig dyrkes på grund af deres olieindhold og høstes som tørre kerner, ikke andetsteds nævnt.

2.01.06.09

 

 

Hør

Linum usitatissimum L., sorter som hovedsagelig dyrkes til produktion af fibre.

2.01.06.10

 

 

Hamp

Cannabis sativa L.

2.01.06.11

 

 

Andre fiberafgrøder

Andre planter, som hovedsagelig dyrkes på grund af deres fiberindhold, ikke andetsteds nævnt.

2.01.06.12

 

 

Aroma-, læge- og krydderplanter

Planter eller dele af planter til farmaceutiske formål, produktion af parfume eller til konsum.

Der sondres mellem krydderplanter og grøntsager, idet de anvendes i små mængder og mere har til formål at give smag end indhold.

2.01.06.99

 

 

Industriafgrøder, ikke andetsteds nævnt

Andre industriafgrøder, ikke andetsteds nævnt.

Inkl. kulturer, der udelukkende anvendes til produktion af vedvarende energi.

2.01.07

 

Friske grøntsager, meloner og jordbær, heraf:

2.01.07.01

 

 

Frilands eller under lav overdækning

Friske grøntsager, meloner og jordbær — frilands eller under lav overdækning.

2.01.07.01.01

 

 

 

Dyrket som markafgrøder

Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i omdrift med andre landbrugsafgrøder.

2.01.07.01.02

 

 

 

Dyrket som gartneriafgrøder

Friske grøntsager, meloner og jordbær, der dyrkes på jorder i omdrift med andre gartneriafgrøder.

2.01.07.02

 

 

Under glas eller under anden høj overdækning

Kulturer, som i hele eller størstedelen af deres vækstperiode dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic.

2.01.08

 

Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler)

2.01.08.01

 

 

Frilands eller under lav overdækning

Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), frilands eller under lav overdækning

2.01.08.02

 

 

Under glas eller under anden høj overdækning

Blomster og prydplanter (ekskl. planteskoler), som i hele eller størstedelen af deres vækstperiode dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic.

2.01.09

 

Grønthøstede planter

Alle »grønne« agerjordskulturer bestemt hovedsagelig til foder, der dyrkes i omdrift med andre afgrøder, og som findes på det samme areal i mindre end fem år (etårige eller flerårige foderafgrøder).

Inkl. grønne afgrøder, der anvendes til produktion af vedvarende energi.

Afgrøder, der ikke anvendes på bedriften, men som sælges enten til direkte brug på andre bedrifter eller til industrien, medregnes.

2.01.09.01

 

 

Græs i omdrift

Græsplanter til græsning, hø eller ensilage som en del af normal omdrift. Arealerne skal i mindst et høstår eller mindre end fem år være tilsået med græs eller blandede græssorter. Før jorden tilsås igen, pløjes den eller bearbejdes på anden måde eller planterne ødelægges, f.eks. ved hjælp af herbicider (ukrudtsbekæmpelsesmidler).

Blandinger af hovedsagelig græs og andre foderafgrøder (som regel bælgplanter), der bruges til græsning, grønthøstes eller høstes som tørret hø, medtages her.

2.01.09.02

 

 

Andre grønthøstede planter

Andre årlige eller flerårige (mindre end 5 år) foderkulturer.

2.01.09.02.01

 

 

 

Fodermajs

Alle former for fodermajs (Zea mays L.), som høstes hovedsagelig til ensilage, men ikke for at få kernen (hele kolber, dele af eller hele planten).

Herunder hører fodermajs, der direkte (uden ensilering) anvendes som foder til dyrene og hele kolber (kerne + skaft + dækblade), der høstes til foder eller ensilage samt til produktion af vedvarende energi.

2.01.09.02.02

 

 

 

Bælgplanter

Bælgplanter dyrket og grønthøstet som hele planter hovedsagelig til foder.

Blandinger af især bælgfoderplanter (normalt > 80 %) og græsplanter, grønthøstet eller høstes som tørret hø, medtages her.

2.01.09.02.99

 

 

 

Andre grønthøstede planter ikke andetsteds nævnt

Andre agerjordskulturer hovedsagelig beregnet til foder, som grønthøstes, ikke andetsteds nævnt.

2.01.10

 

Frø og stiklinger på agerjord

Arealer, hvorpå der dyrkes planter, hvis frø og stiklinger er bestemt til salg, ekskl. korn, ris, bælgsæd, kartofler og olieholdige planter.

2.01.11

 

Andre markafgrøder

Kulturer på agerjord, ikke andetsteds nævnt.

2.01.12

 

Brakjord

Al agerjord, som indgår i omdrift, som bearbejdes eller ikke bearbejdes, men hvorpå der ikke høstes i løbet af driftsåret.

Det væsentligste kendetegn ved brakjord er, at jorden normalt hviler i et driftsår for at blive forbedret.

Brakjord kan forekomme i følgende former:

1)

arealer uden nogen form for vegetation

2)

arealer med tilfældig vegetation; denne vegetation kan i visse tilfælde anvendes som foder eller til nedpløjning

3)

arealer, som udelukkende anvendes til grøngødning.

Al agerjord, der bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand som fastsat i artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, eller eventuelle senere retsforskrifter (5), uanset om de er omfattet af omdriften, medtages her.

2.01.12.01

 

 

Brakjord uden braklægningstilskud

Brakjord, for hvilken der ikke modtages finansiel støtte eller tilskud.

2.01.12.02

 

 

Brakjord med braklægningstilskud, uden økonomisk udbytte

Brakjord, for hvilken bedriften er berettiget til finansiel støtte.

2.02

Køkkenhaver

Arealer, der tjener til dyrkning af landbrugsprodukter bestemt til forbrug af landbrugeren og dennes husholdning, og der som regel er adskilt fra det øvrige landbrugsareal og fremtræder som køkkenhaver.

Kun lejlighedsvis sælges overskydende produktion fra dette areal uden for bedriften. Alle arealer, på hvilke der dyrkes produkter, der regelmæssigt sælges på markedet, hører under andre punkter, selv om en del af produkterne forbruges af landbrugeren og dennes husholdning.

2.03

Varige græsarealer

Arealer, hvorpå der vedvarende (mindst fem år) dyrkes grønne foderafgrøder, hvad enten der er tale om dyrkede (tilsåede) eller naturlige (selvsåede) arealer, og som holdes uden for bedriftens omdrift.

Disse arealer kan anvendes til græsning eller til ensilage eller hø eller til produktion af vedvarende energi.

2.03.01

 

Græs- og engarealer, ekskl. marginale græsarealer

Varige græsarealer på jord af god eller mellemgod kvalitet. Disse arealer kan normalt anvendes til intensiv græsning.

2.03.02

 

Marginale græsarealer

Varige græsarealer med ringe udbytte, som regel på jord af ringe kvalitet, f.eks. i kuperet terræn og i højereliggende områder, og som normalt ikke er gødet, opdyrket, tilsået eller drænet.

Disse arealer kan normalt kun anvendes til ekstensiv græsning og slås normalt ikke eller slås på en ekstensiv måde, og kan ikke anvendes til en større dyrebestand.

2.03.03

 

Varige græsarealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som er tilskudsberettigede

Varige græs- og engarealer, der ikke længere anvendes til produktionsformål, og som i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, eller eventuelle senere retsforskrifter, bevares i god landbrugs- og miljømæssig stand og er berettigede til finansiel støtte.

2.04

Flerårige kulturer

Kulturer uden for omdrift (ekskl. varige græs- og engarealer), som dyrkes på arealerne over en længere periode og giver udbytte i flere år.

2.04.01

 

Plantager med frugter og bær

Arealer med træer, buske og andre flerårige bærplanter end jordbær til produktion af frugt. Hertil regnes plantager såvel med lille som med stor afstand mellem træerne, hvor der kan være tale om at dyrke andre kulturer i forbindelse med frugtdyrkningen.

2.04.01.01

 

 

Frugter, heraf:

2.04.01.01.01

 

 

 

Frugter, der vokser i tempereret klima

Plantager med frugttræer, som traditionelt vokser i tempereret klima til produktion af frugt.

2.04.01.01.02

 

 

 

Frugter, der vokser i subtropisk klima

Plantager med frugttræer, som traditionelt vokser i subtropisk klima til produktion af frugt.

2.04.01.02

 

 

Bær

Plantager med bærbuske, som traditionelt vokser i tempereret og subtropisk klima til produktion af bær.

2.04.01.03

 

 

Nødder

Plantager med nøddetræer, som traditionelt vokser i tempereret og subtropisk klima.

2.04.02

 

Citruslunde

Plantager med Citrus spp.

2.04.03

 

Olivenlunde

Plantager med Olea europea L.

2.04.03.01

 

 

Hvor der normalt produceres spiseoliven

Plantager med sorter, der normalt anvendes til produktion af spiseoliven.

2.04.03.02

 

 

Hvor der normalt produceres oliven til produktion af olivenolie

Plantager med sorter, der normalt anvendes til produktion af olivenolie.

2.04.04

 

Vinmarker, hvorpå der normalt produceres:

Plantager med Vitis vinifera L.

2.04.04.01

 

 

Kvalitetsvin

Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), der opfylder kravene i i) Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (6), eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale regler.

Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af vine med beskyttet geografisk betegnelse (BGB), der opfylder kravene i i) forordning (EF) nr. 479/2008, eller eventuelle senere retsforskrifter, og ii) de tilsvarende nationale regler.

2.04.04.02

 

 

Anden vin

Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af andre vine end BOB- (beskyttet oprindelsesbetegnelse) og BGB-vine (beskyttet geografisk betegnelse).

2.04.04.03

 

 

Spisedruer

Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af friske druer.

2.04.04.04

 

 

Druer til tørring

Druesorter, der normalt dyrkes til produktion af druer til tørring.

2.04.05

 

Planteskoler

Arealer med unge træagtige planter på friland, der er beregnet til udplantning:

a)

vinplanteskoler og vinplanteskoler for podestammer

b)

planteskoler for frugter og bær

c)

planteskoler for prydplanter

d)

skovplanteskoler (ekskl. planteskoler, der drives i skov til dækning af bedriftens eget forbrug)

e)

træer og buske til tilplantning af haver, parker, vejkanter og skråninger (f.eks. planter til hække, rosenbuske og andre prydbuske, prydnåletræer) samt podestammer og unge planter heraf.

2.04.06

 

Andre flerårige kulturer

Flerårige frilandskulturer, som ikke medtages under ovenstående betegnelse, især kurve- og flettemateriale, der som regel høstes hvert år.

2.04.06.01

 

 

heraf juletræer  (2)

Træer, der plantes til kommercielle formål, f.eks. juletræer på det udnyttede landbrugsareal.

2.04.07

 

Flerårige kulturer under glas

2.05

Andre arealer

Til »andre arealer« henregnes uudnyttet landbrugsareal (landbrugsarealer, der af økonomiske, sociale eller andre årsager ikke længere dyrkes, og som ikke indgår i omdriften), skovbevoksede arealer og andre bebyggede arealer, gårdspladser, veje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, klippegrund osv.

2.05.01

 

Uudnyttet landbrugsareal

Arealer, som tidligere har været udnyttet som landbrugsarealer, men som i undersøgelsens referenceår af økonomiske, sociale eller andre grunde ikke længere indgår i omdriften, dvs. at en landbrugsmæssig udnyttelse ikke er tilsigtet.

Disse arealer vil normalt igen kunne udnyttes med de midler, en landbrugsbedrift normalt råder over.

2.05.02

 

Skovbevoksede arealer

Arealer, der er dækket med skovtræer eller buske, inkl. poppelplantager i eller uden for skov, skovplanteskoler i skov til dækning af bedriftens egne behov samt skovfaciliteter (skovveje, lagerpladser til gavntræ osv.).

2.05.02.01

 

 

heraf lavskov med kort omdriftstid

Skovbevoksede arealer til dyrkning af træer med en omdriftstid på 20 år eller mindre.

Omdriftstiden er den tid, der går mellem træernes såning/plantning og høsten af det endelige produkt, idet normale foranstaltninger som f.eks. tynding ikke anses for høst.

2.05.03

 

Andre arealer (bebyggede arealer, gårdspladser, markveje, damme, stenbrud, ufrugtbar jord, klippegrund osv.)

De dele af landbrugsbedriftens samlede areal, som hverken hører under det udnyttede landbrugsareal, det uudnyttede landbrugsareal eller det skovbevoksede areal.

2.06

Svampe, arealer med kunstvanding, energiafgrøder og genetisk modificerede afgrøder

2.06.01

 

Svampe

Svampe, der dyrkes i bygninger, der er opført eller indrettet specielt med henblik på dyrkning af svampe, samt i grotter, kældre m.v.

2.06.02

 

Arealer med kunstvanding

2.06.02.01

 

 

Arealer, som kan kunstvandes, i alt

Samlet udnyttet landbrugsareal i alt, som i løbet af referenceåret vil kunne kunstvandes ved hjælp af vandingsanlæg og med den vandmængde, som bedriften normalt har til rådighed.

2.06.02.02

 

 

Arealer med kulturer, som er blevet kunstvandet mindst én gang i de seneste 12 måneder, i alt

Arealer med kulturer, som i løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag rent faktisk er blevet kunstvandet mindst én gang.

2.06.03

 

Energiafgrøder (til produktion af biobrændstoffer eller anden vedvarende energi)

Arealer til produktion af energiafgrøder, der er omfattet af følgende støtteordninger i henhold til forordning (EF) nr. 1782/2003:

den særlige støtte til energiafgrøder (artikel 88)

betaling knyttet til en udtagningsrettighed, når produktionen finder sted på et braklagt areal (artikel 55 eller 56).

Omfatter ikke andre arealer til produktion af energiafgrøder (herunder som er berettiget til betaling knyttet til »normal« berettigelse under enkeltbetalingsordningen eller den forenklede arealbetalingsordning).

2.06.03.01

 

 

heraf på braklagt areal

Areal til produktion af energiafgrøder, der er omfattet af betalingen knyttet til en udtagningsrettighed, når produktionen finder sted på et braklagt areal (artikel 55 eller 56 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003).

2.06.04

 

Genetisk modificerede afgrøder

Ved »genetisk modificerede afgrøder« forstås enhver organisme som defineret i artikel 2 i Rådets direktiv 2001/18/EF (7) eller eventuelle senere retsforskrifter.

III.   HUSDYR

Antal produktionsdyr, som på undersøgelsens referencedag er i bedriftens direkte besiddelse eller under dens administration.

Dyrene er ikke nødvendigvis landbrugerens ejendom. Dyrene kan befinde sig på bedriften (på udnyttede landbrugsarealer eller i stalde, som benyttes af bedriften) eller uden for bedriften (fælles arealer, vandrende i flokke osv.).

3.01

Dyr af hestefamilien

Husdyr tilhørende hestefamilien i slægten Equus (heste, æsler osv.).

3.02

Hornkvæg

Husdyr af arten Bos taurus og Bubalus bubalis, herunder hybrider som Beefalo.

3.02.01

 

Hornkvæg, under 1 år, tyre-, stude- og kviekalve

3.02.02

 

Tyre og stude, 1 år, men under 2 år

3.02.03

 

Kvier, 1 år, men under 2 år

3.02.04

 

Tyre og stude, 2 år og derover

3.02.05

 

Kvier, 2 år og derover

Kvier på 2 år og derover, som endnu ikke har kælvet.

3.02.06

 

Malkekøer

Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt holdes for at producere mælk til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter.

3.02.99

 

Andre køer

Køer, der har kælvet (herunder køer på under 2 år), som på grund af deres race eller specielle anlæg udelukkende eller hovedsageligt anvendes til avl, og hvis mælk ikke er bestemt til brug for mennesker eller til forarbejdning til mejeriprodukter.

3.03

Får og geder

3.03.1

 

Får (alle aldre)

Husdyr af arten Ovis.

3.03.01.01

 

 

Hunfår til avl

Moderfår og bedækkede lam.

3.03.01.99

 

 

Andre får

Alle får, som ikke er avlshunner.

3.03.02

 

Geder (alle aldre)

Husdyr af underarten Capra aegagrus hircus.

3.03.02.01

 

 

Hungeder til avl

Hungeder, som har læmmet, og bedækkede geder.

3.03.02.99

 

 

Andre geder

Alle geder, som ikke er avlshunner.

3.04

Svin

Husdyr af arten Sus scrofa domesticus.

3.04.01

 

Grise, hvis levende vægt er under 20 kg

Grise, hvis levende vægt er under 20 kg

3.04.02

 

Avlssøer på 50 kg og derover

Søer på 50 kg og derover bestemt til avlsformål, uanset om de har faret eller ej

3.04.99

 

Andre svin

Svin, ikke andetsteds nævnt.

3.05

Fjerkræ

3.05.01

 

Slagtekyllinger

Husdyr af arten Gallus domesticus, som holdes med henblik på produktion af kød.

3.05.02

 

Æglæggende høner

Husdyr af arten Gallus domesticus, som har opnået en alder, hvor de lægger æg, og som holdes med henblik på produktion af æg.

3.05.03

 

Fjerkræ i øvrigt

Fjerkræ, ikke nævnt under slagtekyllinger og æglæggende høner.

3.05.03.01

 

 

Kalkuner  (2)

Husdyr af arten Meleagris.

3.05.03.02

 

 

Ænder  (2)

Husdyr af arterne Anas og Cairina moschata.

3.05.03.03

 

 

Gæs  (2)

Husdyr af arten Anser anser dom.

3.05.03.04

 

 

Strudse  (2)

Strudse (Struthio camelus).

3.05.03.99

 

 

Andet fjerkræ, ikke andetsteds nævnt  (2)

3.06

Hunkaniner til avl

Hunkaniner (af arten Oryctolagus) til produktion af kaniner til opfedning. De skal have haft unger.

3.07

Bier

Antal bistader med bier (Apis mellifera) til produktion af honning.

3.99

Husdyr, ikke andetsteds nævnt

Enhver animalsk produktion, ikke andetsteds nævnt i dette afsnit.

IV.   MASKINER OG ANLÆG

4.01

IV. i) Maskiner  (2)

De motorkøretøjer og maskiner, der er anvendt af bedriften inden for de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag.

4.01.01

 

Tilhørende bedriften

Motorkøretøjer og maskiner, som udelukkende tilhører bedriften på undersøgelsens referencedag.

4.01.01.a

 

 

Firehjulede traktorer, traktorer med larvefødder og andre redskabsbærende køretøjer

Alle traktorer med mindst to aksler, og alle andre motorkøretøjer, der anvendes som landbrugstraktorer.

4.01.01.b

 

 

Havebrugstraktorer, motorharver, motorfræsere og motorslåmaskiner

Motorkøretøjer med en aksel eller uden aksel, der anvendes i landbruget, ved havedyrkning og ved dyrkning af vin.

4.01.01.c

 

 

Mejetærskere

Maskiner til høstning og tærskning af korn, proteinafgrøder og oliefrø, græsfrø osv., uanset om de er selvkørende eller trækkes af traktorer.

4.01.01.d

 

 

Andre fuldautomatiske høstmaskiner

Maskiner (ekskl. mejetærskere), som anvendes til høst af sukkerroer, kartofler eller foderafgrøder, uanset om de er selvkørende eller trækkes af traktorer.

4.01.02

 

Maskiner, der anvendes af flere bedrifter

De motorkøretøjer og maskiner, som bedriften inden for de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har anvendt, men som tilhører:

en anden landbrugsbedrift (f.eks. som anvendes henhold til en aftale om gensidig hjælp eller inden for rammerne af en maskinring)

et andelsselskab

to eller flere landbrugsbedrifter i fællesskab

et maskinfællesskab

en maskinstation.

4.01.02.a

 

 

Firehjulede traktorer, traktorer med larvefødder og andre redskabsbærende køretøjer

4.01.02.b

 

 

Havebrugstraktorer, motorharver, motorfræsere og motorslåmaskiner

4.01.02.c

 

 

Mejetærskere

4.01.02.d

 

 

Andre fuldautomatiske høstmaskiner

4.02

IV. ii) Anlæg

4.02.01

 

Anlæg, der anvendes til produktion af vedvarende energi, opdelt efter energikilde

Anlæg, som landbrugsbedriften inden for de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har anvendt til produktion af vedvarende energi bestemt til markedet (tilsluttet forsyningsnettet) eller til bedriftens egen landbrugsproduktion (ikke tilsluttet forsyningsnettet).

Udstyr på arealer tilhørende bedriften er ikke omfattet, hvis landbrugeren ikke deltager i produktionen af energi, enten gennem investering eller aktiv deltagelse (dvs. kun modtager leje for arealet).

4.02.01.01

 

 

Vindenergi

Udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af vedvarende vindenergi.

Ved »vindenergi« forstås vindens kinetiske energi, der udnyttes til elproduktion i vindturbiner.

Omfatter også den direkte mekaniske energi fra vind.

4.02.01.02

 

 

Biomasse

Udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af vedvarende biomasse-energi.

Ved »biomasse« forstås det solide, flydende, gasformige organiske, ikke-fossile materiale af biologisk oprindelse, der anvendes til produktion af varme, elektricitet eller transportbrændstoffer.

4.02.01.02.01

 

 

 

heraf biometan

Udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af biogas fra biomasse.

Ved »biogas« forstås en gas, der hovedsagelig består af metan og kuldioxid, og som fremkommer ved anaerob nedbrydning af biomasse.

4.02.01.03

 

 

Solenergi

Udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af vedvarende solenergi.

Ved »solstråling« forstås den stråling, der udnyttes til varmtvands- og elproduktion.

4.02.01.04

 

 

Vandkraft

Udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af vedvarende energi fra vandkraft.

Ved »vandkraft« forstås vands potentielle og kinetiske energi, der omdannes til elektricitet i vandkraftværker.

Omfatter også den direkte mekaniske energi fra vand.

4.02.01.99

 

 

Andre vedvarende energikilder

Ethvert udstyr, der anvendes af landbrugsbedriften til produktion af vedvarende energi, ikke andetsteds nævnt i dette afsnit.

V.   ARBEJDSKRAFT

5.01

V. i) Arbejdstid anvendt på bedriften

 

 

Landbrugsarbejdskraft

Landbrugsarbejdskraften omfatter alle personer over den skolepligtige alder, som i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har udført landbrugsarbejde på bedriften.

Medmindre der i den nationale lovgivning er fastsat en specifik minimumsalder for den obligatoriske fuldtids- eller deltidsuddannelse, er 15 år den konventionelle alder, hvor skolepligten ophører.

Eneindehavere, som ikke udfører landbrugsarbejde på bedriften, registreres i undersøgelsen, men medregnes ikke i den samlede landbrugsarbejdskraft.

Personer, som har nået pensionsalderen, men som fortsat arbejder på bedriften, medregnes som landbrugsarbejdskraft.

Ekskl. personer, som arbejder på bedriften, men som er ansat af tredjemand eller som led i aftaler om gensidig hjælp (f.eks. arbejdskraft fra maskinstationer eller andelsselskaber).

 

 

Landbrugsarbejde

Ved »landbrugsarbejde« forstås enhver type arbejde på bedriften, der bidrager til i) aktiviteterne som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 1166/2008, ii) vedligeholdelsen af produktionsmidlerne, eller iii) de aktiviteter, der er direkte afledt af disse produktionsaktiviteter.

 

 

Tid, der medgår til landbrugsarbejde på bedriften

Ved »tid, der medgår til landbrugsarbejde på bedriften« forstås den arbejdstid, som faktisk er anvendt til landbrugsarbejde på bedriften, ekskl. arbejde i landbrugerens eller driftslederens husholdning.

 

 

Årsarbejdsenheder (ÅAE)

Beskæftigelsesfrekvensen i fuldtidspersoner, dvs. det samlede antal arbejdstimer divideret med det gennemsnitlige antal timer om året, der arbejdes i fuldtidsjobs i landet.

Ved »fuldtidsarbejde« forstås det mindstetimeantal, der er fastsat i de nationale overenskomster. Hvis timetallet ikke er fastsat i disse aftaler, regnes der med 1 800 timer om året (225 arbejdsdage à 8 timer).

5.01.01

 

Landbruger

Landbrugeren er den fysiske person, gruppe af fysiske personer eller juridiske person, for hvis regning og i hvis navn bedriften drives, og som har det retlige og økonomiske ansvar for bedriften, dvs. som har den økonomiske risiko for bedriften.

Landbrugeren kan være ejer, forpagter, arvefæster, brugshaver eller kurator.

5.01.01.01

 

 

Køn

5.01.01.02

 

 

Alder

5.01.01.03

 

 

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.02

 

Driftsleder

Den fysiske person, der har ansvaret for den daglige finansielle og produktionsmæssige ledelse af den pågældende bedrift.

5.01.02.01

 

 

Køn

5.01.02.02

 

 

Alder

5.01.02.03

 

 

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.02.04

 

 

Driftslederens uddannelse

5.01.02.04.a

 

 

 

Driftslederens landbrugsuddannelse

Kun praktisk landbrugserfaring

Erfaring erhvervet ved praktisk arbejde på en landbrugsbedrift.

Elementær landbrugsuddannelse

Enhver form for afsluttet uddannelse på en landbrugsskole for grundlæggende landbrugsuddannelse og/eller et uddannelsescenter begrænset til bestemte fag (herunder havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi og hermed beslægtede fag). Som elementær uddannelse betragtes også en afsluttet læretid inden for landbruget.

Fuldstændig landbrugsuddannelse

Enhver form for uddannelse af en varighed på mindst 2 års fuldtidsuddannelse efter skolepligtens ophør på landbrugsskole, højere læreanstalt eller universitet inden for fagene landbrug, havebrug, vinavl, skovbrug, fiskeavl, veterinærmedicin, landbrugsteknologi eller hermed beslægtede fag.

5.01.02.04.b

 

 

 

Driftslederen har gennemgået en erhvervsuddannelse i de seneste 12 måneder  (8)

Ved »erhvervsuddannelse« forstås en uddannelsesforanstaltning eller -aktivitet, der ydes af en lærer eller en uddannelsesinstitution, hvis primære målsætning er erhvervelsen af nye kompetencer vedrørende landbrugsaktiviteter eller aktiviteter, der er direkte forbundet med bedriften eller udviklingen af nye eller forbedringen af eksisterende aktiviteter.

5.01.03

 

Enelandbrugerens medhjælpende familiemedlemmer

Medlemmer af enelandbrugerens familie, inkl. ægtefællen, som udfører landbrugsarbejde på bedriften, men som ikke nødvendigvis bor på bedriften.

I almindelighed er landbrugerens familiemedlemmer ægtefællen, slægtninge i op- og nedstigende linje (herunder ved ægteskab og adoption) og landbrugerens eller dennes ægtefælles brødre og søstre.

To personer, der bor sammen som partnere, uden at være gift, betragtes ligeledes som ægtefæller.

5.01.03.01

 

 

Enelandbrugerens medhjælpende familiemedlemmer: mænd

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.03.02

 

 

Enelandbrugerens medhjælpende familiemedlemmer: kvinder

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.04

 

Fast fremmed arbejdskraft

Alle andre personer end landbrugeren og dennes familiemedlemmer, der udfører landbrugsarbejde og modtager en form for vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier) fra landbrugsbedriften.

Ved »fast fremmed arbejdskraft« forstås personer, som i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag har udført landbrugsarbejde hver uge på bedriften, uanset længden af den ugentlige arbejdstid.

Herunder hører også de personer, som har arbejdet fast i en del af den pågældende periode, men som af en af nedenstående grunde ikke har været i stand til at arbejde i hele perioden:

1)

særlige produktionsforhold på bedriften (f.eks. bedrifter, som ensidigt er lagt an på dyrkning af oliven, vin, frugt, grøntsager som markafgrøder eller har specialiseret sig i opfedning af kvæg på græs, og som derfor kun har brug for arbejdskraften i nogle få måneder om året)

2)

fravær på grund af ferie, militærtjeneste, sygdom, ulykkestilfælde eller død

3)

tiltrædelse eller fratrædelse fra bedriften (omfatter også arbejdstagere, der har afsluttet deres arbejdsforhold på en landbrugsbedrift for at optage et nyt på en anden bedrift i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag)

4)

komplet arbejdsstandsning på bedriften på grund af force majeure (oversvømmelse, brand osv.).

5.01.04.01

 

 

Fast fremmed arbejdskraft: mænd

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.04.02

 

 

Fast fremmed arbejdskraft: kvinder

Arbejdstid anvendt på bedriften (ekskl. husligt arbejde)

5.01.05

 

Midlertidig fremmed arbejdskraft: mænd/kvinder

Ved »midlertidig arbejdskraft« forstås personer, som inden for de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag ikke har arbejdet hver uge på landbrugsbedriften af andre årsager end dem, der er nævnt under »fast fremmed arbejdskraft«.

Ved »arbejdsdage udført af midlertidig fremmed arbejdskraft« forstås dage af en sådan længde, at den ansatte modtager en form for vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier) for en hel dags arbejde, i løbet af hvilken der udføres det arbejde, som normalt udføres af en fuldtidsbeskæftiget landbrugsmedarbejder. Ferieperioder og sygdomsperioder regnes ikke som arbejdsdage.

Ved en »hel arbejdsdag« forstås en fuldtidsbeskæftiget fast ansats normale arbejdsdag.

5.01.06

 

Samlet antal arbejdsdage omregnet til hele arbejdsdage (landbrugsarbejde), der ikke er anført under førnævnte kategorier, og som inden for de sidste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag er præsteret af personer, der ikke beskæftiges direkte af bedriften (f.eks. ved underleverandørarbejde)

Enhver form for landbrugsarbejde udført på bedriften for bedriften af personer, som ikke er direkte ansat af den pågældende bedrift, men som arbejder for egen regning, eller som er ansat af tredjemand, f.eks. underleverandørarbejde eller andelsselskaber.

Det udførte antal arbejdstimer skal omregnes til hele arbejdsdage eller -uger.

5.02

V. ii) Anden erhvervsmæssig beskæftigelse (ikke-landbrugsmæssigt arbejde på bedriften og arbejde uden for bedriften)

Ved »anden erhvervsmæssig beskæftigelse« forstås enhver beskæftigelse, udført mod vederlag (løn, overskud eller anden betaling, herunder betaling i naturalier), ekskl. beskæftigelse i forbindelse med landbrugsarbejde som defineret under afsnit V. i).

Landbrugsarbejde, der udføres af arbejdskraften fra en landbrugsbedrift for en anden landbrugsbedrift, medregnes.

Oplysningerne indsamles kun på de bedrifter, hvor landbrugeren er en fysisk person (dvs. hvor landbrugeren også er driftslederen). Juridiske personer medregnes ikke.

Ikke-separabel ikke-landbrugsmæssig erhvervsmæssig bibeskæftigelse på bedriften medtages ikke, da det medregnes under landbrugsarbejde.

 

Hovedbeskæftigelse

Aktiviteter, hvortil der medgår mere tid end til landbrugsarbejdet på bedriften.

 

Bibeskæftigelse

Aktiviteter, hvortil der medgår mindre tid end til landbrugsarbejdet på bedriften.

5.02.01

 

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse udøvet af landbrugeren, som samtidig er driftslederen:

5.02.01.01

 

 

Som hovedbeskæftigelse

5.02.01.02

 

 

Som bibeskæftigelse

 

 

 

Hvis udøvelse af anden erhvervsmæssig beskæftigelse

5.02.01.03

 

 

 

Virksomhed i direkte tilknytning til bedriften

5.02.01.04

 

 

 

Virksomhed uden direkte tilknytning til bedriften

5.02.02

 

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse udøvet af enelandbrugerens ægtefælle:

5.02.02.01

 

 

Som hovedbeskæftigelse

5.02.02.02

 

 

Som bibeskæftigelse

 

 

 

Hvis udøvelse af anden erhvervsmæssig beskæftigelse

5.02.02.03

 

 

 

Virksomhed i direkte tilknytning til bedriften

5.02.02.04

 

 

 

Virksomhed uden direkte tilknytning til bedriften

5.02.03

 

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse udøvet af andre medlemmer af enelandbrugerens familie:

5.02.03.01

 

 

Som hovedbeskæftigelse

5.02.03.02

 

 

Som bibeskæftigelse

 

 

 

Hvis udøvelse af anden erhvervsmæssig beskæftigelse

5.02.03.03

 

 

 

Virksomhed i direkte tilknytning til bedriften

5.02.03.04

 

 

 

Virksomhed uden direkte tilknytning til bedriften

5.02.04

 

Fremmed arbejdskraft, der regelmæssigt beskæftiges og udøver anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften

5.02.04.01

 

 

Som hovedbeskæftigelse

5.02.04.02

 

 

Som bibeskæftigelse

VI.   ANDEN ERHVERVSMÆSSIG BESKÆFTIGELSE PÅ BEDRIFTEN (MED DIREKTE TILKNYTNING TIL BEDRIFTEN)

6.01

VI. i) Liste over andre former for erhvervsmæssig beskæftigelse

Anden erhvervsmæssig beskæftigelse på bedriften omfatter alle andre beskæftigelser end landbrugsarbejde med direkte tilknytning til bedriften og med økonomiske følger for bedriften.

Ved »aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften« forstås aktiviteter, hvor enten bedriftens ressourcer (areal, bygninger, maskiner osv.) eller bedriftens produkter anvendes. Anvendes kun bedriftens arbejdskraft (familie og ikke-familie) og ikke andre af bedriftens ressourcer, anses arbejdskraften for at arbejde for to forskellige bedrifter, og disse aktiviteter anses ikke for at have direkte tilknytning til bedriften.

Ikke-landbrugsarbejde og landbrugsarbejde for andre bedrifter medregnes.

Ved »erhvervsmæssige aktiviteter« forstås i denne forbindelse aktivt arbejde, og finansielle investeringsaktiviteter medregnes således ikke. Udlejning af landbrugsjord til diverse aktiviteter uden at være yderligere involveret i disse aktiviteter medregnes ligeledes ikke.

6.01.01

 

Turisme, indkvartering og andre fritidsaktiviteter

Alle aktiviteter i forbindelse med turisme, indkvartering, fremvisning af bedriften for turister eller andre grupper, sports- og fritidsaktiviteter osv., hvor enten bedriftens areal, bygninger eller andre ressourcer anvendes.

6.01.02

 

Håndværk

Håndværksprodukter, der enten fremstilles på bedriften af landbrugeren eller familiemedlemmer eller af fremmed arbejdskraft, forudsat at de pågældende også udfører landbrugsarbejde, uanset hvordan produkterne sælges.

6.01.03

 

Forarbejdning af landbrugsprodukter

Al forarbejdning af et primært landbrugsprodukt til et forarbejdet sekundært produkt på bedriften, uanset om råmaterialet er produceret på bedriften eller købt uden for bedriften. Herunder hører bl.a. forarbejdning af kød, produktion af ost.

Al forarbejdning af landbrugsprodukter henhører under dette punkt, uanset om det betragtes som en del af landbrugsaktiviteten. Produktion af vin eller olivenolie medregnes derfor ikke, medmindre den indkøbte del af vinen eller olivenolien er betydelig.

6.01.04

 

Produktion af vedvarende energi

Produktion af vedvarende energi til markedsformål, herunder biogas, biobrændstoffer eller elektricitet med vindmøller eller andet udstyr eller landbrugsråvarer.

Ekskl. vedvarende energi, der kun produceres til bedriftens eget brug.

6.01.05

 

Træforarbejdning (f.eks. savning)

Forarbejdning af råtræ på bedriften til markedsformål (savning af gavntræ osv.).

6.01.06

 

Akvakultur

Produktion af fisk, krebs osv. på bedriften. Ekskl. aktiviteter, som kun omfatter fiskeri.

6.01.07

 

Underleverandørarbejde (hvor bedriftens produktionsmidler anvendes)

Underleverandørarbejde, hvor bedriftens materiel normalt anvendes, inden for eller uden for landbrugssektoren, f.eks. snerydning, transportvirksomhed, landskabspleje, tjenesteydelser på landbrugs- og miljøområdet osv.

6.01.07.01

 

 

Landbrugsarbejde (for andre bedrifter)

6.01.07.02

 

 

Ikke-landbrugsarbejde

6.01.08

 

Skovbrug

Skovbrugsarbejde ved hjælp af bedriftens arbejdskraft, maskiner og udstyr, der som regel anvendes til landbrugsformål.

6.01.99

 

Andet

Andre erhvervsmæssige aktiviteter med direkte tilknytning til bedriften, ikke andetsteds nævnt.

6.02

VI. ii) Betydningen af anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften

6.02.01

 

Procentdel af bedriftens endelige produktion

Andel af omsætningen fra anden erhvervsmæssig beskæftigelse med direkte tilknytning til bedriften i forhold til bedriftens samlede omsætning (inkl. direkte betalinger).

Formula

VII.   STØTTE TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER

7.01

Bedriften har nydt godt af en af følgende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i de seneste tre år

Der indsamles oplysninger om, hvorvidt en bedrift har nydt godt af en af følgende foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i de seneste 3 år i henhold til visse bestemte normer og regler som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (9) eller eventuelle senere retsforskrifter.

7.01.01

 

Anvendelse af rådgivningstjenester

Artikel 24 i forordning (EF) nr. 1698/2005: anvendelse af rådgivningstjenester.

7.01.02

 

Modernisering af landbrugsbedrifter

Artikel 26 i forordning (EF) nr. 1698/2005: modernisering af landbrugsbedrifter.

7.01.03

 

Forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter

Artikel 28 i forordning (EF) nr. 1698/2005: forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

7.01.04

 

Opfyldelse af regler baseret på fællesskabslovgivningen

Artikel 31 i forordning (EF) nr. 1698/2005: opfyldelse af regler baseret på EF-lovgivningen.

7.01.05

 

Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet

Artikel 32 i forordning (EF) nr. 1698/2005: landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet.

7.01.06

 

Natura 2000-betalinger til landbrugsarealer

Artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005: Natura 2000-betalinger.

7.01.07

 

Betalinger i tilknytning til vandrammedirektivet

Artikel 38 i forordning (EF) nr. 1698/2005: betalinger knyttet til direktiv 2000/60/EF (10).

7.01.08

 

Betalinger for miljøvenligt landbrug

Artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005: betalinger for miljøvenligt landbrug.

7.01.08.01

 

 

herunder i forbindelse med økologisk landbrug

Artikel 39 i forordning (EF) nr. 1698/2005: Betalinger for miljøvenligt landbrug, og når bedriften driver landbrug i henhold til visse bestemte normer og regler som fastlagt i forordning (EF) nr. 834/2007.

7.01.09

 

Betalinger for dyrevelfærd

Artikel 40 i forordning (EF) nr. 1698/2005: betalinger for dyrevelfærd.

7.01.10

 

Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter

Artikel 53 i forordning (EF) nr. 1698/2005: diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter.

7.01.11

 

Fremme af turismen

Artikel 55 i forordning (EF) nr. 1698/2005: fremme af turismen.


(1)  De grundlæggende definitioner af landbrugsbedrift og storkreatur er fastsat i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1166/2008.

(2)  Skal ikke forelægges i 2010.

(3)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(4)  EUT L 33 af 5.2.2004, s. 1.

(5)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1.

(6)  EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

(7)  EFT L 106 af 17.4.2001, s. 1.

(8)  Skal ikke forelægges i 2013.

(9)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(10)  EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.


BILAG III

Definitioner af kendetegn, der skal anvendes i forbindelse med Fællesskabets undersøgelse af landbrugsbedrifternes struktur

I.   JORDBEARBEJDNINGSMETODER

1.01

Konventionel jordbearbejdning (plov med skær og muldfjæl eller tallerkenplov)

Agerjord, der dyrkes med konventionel jordbearbejdning, hvilket indebærer, at jorden vendes, normalt med plov med skær og muldfjæl eller tallerkenplov som primær bearbejdning, efterfulgt af en sekundær bearbejdning med en tallerkenharve.

1.02

Reduceret jordbearbejdning

Agerjord, der dyrkes med reduceret jordbearbejdning, som er en bearbejdningspraksis eller et bearbejdningssystem, der efterlader planterester (mindst 30 %) på jordoverfladen for at begrænse erosionen og holde på fugten, og som normalt består i ikke at vende jorden.

1.03

Ingen jordbearbejdning (direkte såning)

Agerjord, hvor der ikke sker jordbearbejdning mellem høst og såning.

II.   JORDBUNDSBEVARING

2.01

Jorddække om vinteren

Den måde, agerjord dækkes med planter eller rester eller ligger gold om vinteren.

2.01.01

 

Almindelig vinterafgrøde

Agerjord, hvorpå der op efteråret sås kulturer, der vokser om vinteren (normalt vinterafgrøder, f.eks. vinterhvede), og som normalt høstes eller anvendes til græsning.

2.01.02

 

Dækafgrøde eller mellemafgrøde

Agerjord, hvorpå der sås planter med det specifikke formål at nedbringe tabet af jord, næringssalte og plantebeskyttelsesmidler om vinteren eller andre perioder, hvor jorden ellers ville være bar eller på anden måde udsat for tab. Disse kulturer har kun ringe økonomisk værdi, og hovedformålet er beskyttelse af jorden.

Normalt nedpløjes de om foråret før tilsåning med andre kulturer, og de høstes ikke og anvendes ikke til græsning.

2.01.03

 

Planterester

Agerjord, som om vinteren er dækket med planterester og stubbe fra den forrige høstsæson. Mellemafgrøde og dækafgrøde medregnes ikke.

2.01.04

 

Bar jord

Agerjord, der pløjes eller på anden måde bearbejdes om efteråret, og som ikke tilsås eller dækkes med planterester om vinteren, idet den forbliver bar indtil de landbrugstekniske førsånings- eller såningsprocesser i den efterfølgende forårsperiode.

2.02

Omdrift

2.02.01

 

Andel af agerjord uden for planlagt omdrift

Agerjord, der dyrkes med samme afgrøde i mindst 3 år, og som ikke er omfattet af en planlagt omdrift.

Omdrift består i at alternere etårige kulturer på bestemte arealer efter et planlagt mønster eller en planlagt sekvens i successive produktionsår, således at afgrøder af samme art ikke dyrkes flere år i træk på samme areal. Hvis samme afgrøde dyrkes flere år i træk, kaldes det monokultur.

III.   LANDSKABSTRÆK

3.01

Lineære elementer, som landbrugeren har vedligeholdt i de seneste 3 år

Lineære elementer er uafbrudte menneskeskabte rækker af træer, buske, stengærder osv., der som regel repræsenterer et markskel.

3.01.a

 

Levende hegn

Rækker af buske, der danner en hæk, nogle gange med en midterrække af træer.

3.01.b

 

Trærækker

Uafbrudte rækker af træbevoksning, der som regel angiver markskel på et landbrugsareal eller langs veje eller vandløb.

3.01.c

 

Stengærder

Menneskeskabte strukturer af kunst- eller natursten, f.eks. murværk med eller uden bindemiddel.

3.02

Lineære elementer, som landbrugeren har oprettet i de seneste tre år

3.02.a

 

Levende hegn

3.02.b

 

Trærækker

3.02.c

 

Stengærder

IV.   DYR PÅ GRÆS

4.01

Græsning på bedriften

4.01.01

 

Arealer anvendt til græsning i referenceåret

Det samlede græsareal, der ejes, lejes eller på anden vis er afsat til landbrugsbedriften, og hvorpå der holdes dyr på græs i referenceåret.

4.01.02

 

Den tid, dyrene tilbringer udendørs på græs

Det antal måneder, dyrene har været på græs på græsarealer, der ejes, lejes eller på anden vis er afsat til landbrugsbedriften i referenceåret.

4.02

Græsning på fælles arealer

Ved »fælles arealer« forstås den jord, der ikke tilhører landbrugsbedriften direkte, men som er omfattet af fælles rettigheder. De kan bestå af græsgange, havebrugsarealer eller andre områder.

Som regel består fælles arealer af udnyttet landbrugsareal, der ejes af en offentlig myndighed (staten, kommunen osv.), men som en anden person har visse rettigheder over, som regel i fællesskab med andre.

4.02.01

 

Antal dyr på græs på fælles arealer

4.02.02

 

Den tid, dyrene tilbringer på græs på fælles arealer

Det antal måneder, dyrene har været på græs på fælles arealer i referenceåret.

V.   STALDFACILITETER

5.01

Kvæg

5.01.01

 

Bindestald — med fast gødning og ajle

Stalde, hvor dyrene er bundet til deres pladser og ikke kan bevæge sig frit omkring, og hvor gødningen normalt fjernes mekanisk som fast gødning/staldgødning.

5.01.02

 

Bindestald — med gylle

Stalde, hvor dyrene er bundet til deres pladser og ikke kan bevæge sig frit omkring, og hvor gødning og urin falder gennem gulvet ned i en gødningskælder med dannelse af gylle.

5.01.03

 

Løsdrift — med fast gødning og ajle

Stalde, hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring, og hvor gødningen normalt fjernes mekanisk som fast gødning/staldgødning.

5.01.04

 

Løsdrift — med gylle

Stalde, hvor dyrene kan bevæge sig frit omkring, og hvor gødning og urin falder gennem gulvet ned i en gødningskælder med dannelse af gylle, eller hvor disse materialer kan skrabes fra betonbelagte gangarealer og samles i tanke eller laguner sammen med gylle, der deponeres i udendørs anlæg.

5.01.99

 

Andet

Alle andre staldtyper, der ikke er omfattet af ovenstående beskrivelser.

5.02

Svin

5.02.01

 

På spaltegulv (delvist)

Stalde med delvis spaltegulv, dvs. at gulvet er forsynet med spalter, hvor gødning og urin kan falde igennem og ned i en gødningskælder med dannelse af gylle.

5.02.02

 

På spaltegulv (helt)

Stalde med fuldstændig spaltegulv, dvs. at gulvet er forsynet med spalter, hvor gødning og urin kan falde igennem og ned i en gødningskælder med dannelse af gylle.

5.02.03

 

På halmdække (dybstrøelse-løsdrift)

Stalde, hvor gulvet er dækket med et tykt lag strøelse (halm, tørv, savsmuld eller lignende materialer, der binder gødningen og urinen), der kun fjernes en gang imellem, evt. med flere måneders mellemrum.

5.02.99

 

Andet

Alle andre staldtyper, der ikke er omfattet af ovenstående beskrivelser.

5.03

Æglæggende høner

5.03.01

 

På halmdække (dybstrøelse-løsdrift)

Stalde, hvor gulvet er dækket med et tykt lag strøelse (halm, tørv, savsmuld eller lignende materialer, der binder gødningen og urinen), der kun fjernes en gang imellem, evt. med flere måneders mellemrum.

5.03.02

 

Æglægningsbure (alle typer)

Stalde, hvor de æglæggende høner holdes i bure, en eller flere i hvert.

5.03.02.01

 

 

Æglægningsbure med gødningsbånd

Æglægningsbure, hvor gødningen ved hjælp af et bånd under burene på mekanisk vis føres ud af bygningen med dannelse af fast gødning/staldgødning.

5.03.02.02

 

 

Æglægningsbure med gødningskælder

Æglægningsbure, hvor gødningen falder ned i en gødningskælder under burene med dannelse af gylle.

5.03.02.03

 

 

Æglægningsbure i trappebursystem med gødningskælder

Æglægningsbure, hvor gødningen falder ned på gulvet under burene med dannelse af fast gødning/staldgødning, og hvorfra det regelmæssigt fjernes på mekanisk vis.

5.03.99

 

Andet

Alle andre staldtyper, der ikke er omfattet af ovenstående beskrivelser.

VI.   GØDNINGSTILFØRSEL

6.01

Udnyttet landbrugsareal, hvor der tilføres fast gødning/staldgødning

6.01.01

 

Samlet areal

Bedriftens samlede udnyttede landbrugsareal, hvor der blev tilført fast gødning/staldgødning i referenceåret.

6.01.02

 

Med øjeblikkelig indarbejdning i jorden

Bedriftens samlede udnyttede landbrugsareal med mekanisk indarbejdning i jorden ved hjælp af teknikker, der giver mulighed for øjeblikkelig indarbejdning.

6.02

Udnyttet landbrugsareal, hvor der tilføres gylle

6.02.01

 

Samlet areal

Bedriftens samlede udnyttede landbrugsareal, hvor der blev tilført gylle i referenceåret.

6.02.02

 

Med øjeblikkelig indarbejdning i jorden eller direkte nedfældning

Bedriftens samlede udnyttede landbrugsareal med mekanisk indarbejdning af gylle i jorden ved hjælp af teknikker, der giver mulighed for øjeblikkelig indarbejdning, eller med direkte nedfældning.

6.03

Procentdel af den samlede producerede gødning, der har forladt bedriften

Mængden af gødning og gylle, der sælges eller på anden vis forlader bedriften, fastsat som en procentdel af den samlede mængde gødning og gylle, der produceres på bedriften i referenceåret.

VII.   FACILITETER TIL OPBEVARING OG HÅNDTERING AF GØDNING

7.01

Opbevaringsfaciliteter for:

7.01.01

 

Fast gødning

Faciliteter til opbevaring af fast gødning på en vandtæt overflade med afløbssikring, med eller uden tag.

Ved »fast gødning« forstås ekskrementer (med eller uden strøelse) fra husdyr, inkl. en eventuel mindre urinmængde.

7.01.02

 

Ajle

Vandtæt tank, åben eller overdækket, eller en beklædt lagune til opbevaring af alje.

Ved »alje« forstås urin fra husdyr, inkl. mindre ekskrementer og/eller vand.

7.01.03

 

Gylle

Vandtæt tank, åben eller overdækket, eller en beklædt lagune til opbevaring af gylle.

Ved »gylle« forstås en flydende gødning, dvs. en blanding af ekskrementer og urin af husdyr, evt. inkl. vand og/eller en mindre mængde strøelse.

7.01.03.01

 

 

Gylletank

Tank, der som regel er fremstillet af et vandtæt materiale, og som anvendes til opbevaring af gylle.

7.01.03.02

 

 

Lagune

En udgravning i jorden, der som regel er beklædt, og som anvendes til opbevaring af gylle.

7.02

Er opbevaringsfaciliteterne overdækkede?

Opbevaringsfaciliteter til gødning, der er overdækket (f.eks. betondæksel, telt, presenning osv.), således at de er beskyttet mod regn eller andet nedbør og at det begrænser ammoniakemissioner.

 

 

Fast gødning

 

 

Ajle

 

 

Gylle

VIII.   KUNSTVANDING

8.01

Arealer med kunstvanding

8.01.01

 

Arealer, som er blevet kunstvandet i de seneste 3 år (gennemsnit)

Bedriftens udnyttede landbrugsareal, der i gennemsnit er blevet kunstvandet i de seneste 3 år, inkl. referenceåret.

8.01.02

 

Arealer med kulturer, som er blevet kunstvandet mindst én gang i de seneste 12 måneder

Arealer med kulturer, som i løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag rent faktisk er blevet kunstvandet mindst én gang, opdelt efter afgrødekategorier.

Afgrøder er defineret i afsnit II. Jord.

8.01.02.01

 

 

Kornafgrøder til fremstilling af fuldmodent korn (inkl. såsæd) (ekskl. majs og ris)

8.01.02.02

 

 

Majs (kerne- og fodermajs)

8.01.02.03

 

 

Ris

8.01.02.04

 

 

Tørrede bælgfrugter og proteinafgrøder til høst i moden tilstand (inkl. frø og blandinger af korn og bælgsæd)

8.01.02.05

 

 

Kartofler (inkl. tidlige kartofler og læggekartofler)

8.01.02.06

 

 

Sukkerroer (ekskl. frø)

8.01.02.07

 

 

Raps og rybs

8.01.02.08

 

 

Solsikke

8.01.02.09

 

 

Fiberafgrøder (hør, hamp og andre fiberafgrøder)

8.01.02.10

 

 

Friske grøntsager, meloner og jordbær (markafgrøder)

8.01.02.11

 

 

Græs i omdrift og varige græsarealer

8.01.02.12

 

 

Andre markafgrøder

8.01.02.13

 

 

Plantager med frugter og bær

8.01.02.14

 

 

Citruslunde

8.01.02.15

 

 

Olivenlunde

8.01.02.16

 

 

Vinmarker

8.02

Anvendte kunstvandingsmetoder

8.02.01

 

Overfladevanding (oversvømmelse, render)

Vandet ledes langs jorden enten ved at oversvømme hele arealet eller ved at lede vandet ad små render mellem rækkerne af afgrøder ved hjælp af tyngdekraften.

8.02.02

 

Sprinklervanding

Vanding af planterne ved spredning af vandet under højt tryk som regn over markerne.

8.02.03

 

Drypvanding

Vanding af planter ved at vandet dråbe for dråbe tilføres de nederste plantedele. Det kan også ske ved hjælp af mikrosprinklere eller vandforstøvning.

8.03

Kilde til kunstvanding på bedriften

Kilden til den samlede mængde eller det meste af det vand, der anvendes til kunstvanding på bedriften.

8.03.01

 

Grundvand på bedriften

Vandkilder beliggende på eller nær bedriften, hvorfra vandet pumpes fra borede eller gravede brønde eller fra fritflydende naturlige grundvandskilder eller lignende.

8.03.02

 

Overfladevand på bedriften (damme eller opdæmmet vand)

Små naturlige damme eller opdæmninger, som er beliggende inden for bedriftens område, eller som kun anvendes af én bedrift.

8.03.03

 

Overfladevand fra søer, floder eller vandløb uden for bedriften

Overfladevand fra søer, floder og andre vandløb, som ikke er kunstigt anlagt til brug for kunstvanding.

8.03.04

 

Vand fra det almindelige vandforsyningsnet uden for bedriften

Vandkilder beliggende uden for bedriften andre end dem, der er anført under »overfladevand fra søer, floder eller vandløb uden for bedriften«, der er tilgængelige for mindst to bedrifter. Der opkræves normalt afgift for at få adgang til disse kilder.

8.03.99.

 

Andre kilder

Andre kilder til kunstvand, ikke andetsteds nævnt. Vand fra stærkt saltholdige kilder, f.eks. Atlanterhavet og Middelhavet, som behandles for at nedbringe saltkoncentrationen (afsaltes) inden brug heraf, eller vand fra brakvandskilder (lavt saltindhold), f.eks. Østersøen og visse floder. I sidstnævnte tilfælde kan det anvendes direkte, dvs. ubehandlet. Vandet kan også være spildevandsbehandlet og leveres til brugeren som genindvundet spildevand.

8.04

Mængde vand anvendt til kunstvanding pr. år

Den mængde vand, bedriften har anvendt til kunstvanding i de 12 måneder forud for undersøgelsens referencedag, uanset kilden.


Top