EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R1172

Kommissionens forordning (EF) nr. 1172/2009 af 30. november 2009 om fordeling for produktionsåret 2009/10 af 5000 tons korte hørfibre og hampefibre på nationale garantimængder mellem Danmark, Irland, Grækenland, Italien og Luxembourg

EUT L 314 af 1.12.2009, p. 47–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/1172/oj

1.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/47


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1172/2009

af 30. november 2009

om fordeling for produktionsåret 2009/10 af 5 000 tons korte hørfibre og hampefibre på nationale garantimængder mellem Danmark, Irland, Grækenland, Italien og Luxembourg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 95, sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter artikel 8, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 507/2008 af 6. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (2) fordeles 5 000 tons korte hørfibre og hampefibre på nationale garantimængder, jf. artikel 94, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1234/2007 for produktionsåret 2009/10, inden den 16. november for det indeværende produktionsår.

(2)

Med henblik herpå har Danmark sendt Kommissionen oplysninger om de arealer, for hvilke der er indgået købs-/salgskontrakter, forarbejdningstilsagn eller forarbejdningskontrakter eller foreligger skøn over udbytterne af hør- og hampestrå og -fibre.

(3)

Irland, Grækenland, Italien og Luxembourg har meddelt, at der i disse medlemsstater ikke vil blive produceret hør- eller hampefibre i produktionsåret 2009/10.

(4)

Af de produktionsoverslag, der er udarbejdet på grundlag af de meddelte oplysninger, fremgår det, at den samlede produktion i de fem pågældende medlemsstater ikke vil nå op på de 5 000 tons, der er tildelt dem, hvorfor der bør fastsættes nedennævnte nationale garantimængder.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 2009/10 fastsættes fordelingen på nationale garantimængder, jf. artikel 94, stk. 1a, sammenholdt med bilag XI, punkt A.II, litra b), i forordning (EF) nr. 1234/2007, således:

Danmark

95,2 tons

Irland

0 ton

Grækenland

0 ton

Italien

0 ton

Luxembourg

0 ton.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 16. november 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 149 af 7.6.2008, s. 38.


Top