EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0989

Rådets forordning (EF) nr. 989/2009 af 19. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 661/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland

EUT L 278 af 23.10.2009, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 12/07/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/989/oj

23.10.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 278/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 989/2009

af 19. oktober 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 661/2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til forslag forelagt af Kommissionen efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   TIDLIGERE PROCEDURE

(1)

Ved forordning (EF) nr. 658/2002 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. På grundlag af en anmodning fra EF-erhvervsgrenen blev der efterfølgende gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved forordning (EF) nr. 945/2005 (3) blev der indført en endelig antidumpingtold på importen af gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent, som i øjeblikket tariferes under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91, og med oprindelse i Rusland.

(2)

Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, bekræftede Rådet ved forordning (EF) nr. 661/2008 (4) antidumpingtolden på importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland.

B.   PROCEDURE VED RETTEN I FØRSTE INSTANS

(3)

Den 14. september 2005 indgav JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat, et selskab stiftet i henhold til russisk lovgivning, annullationssøgsmål til Rettens Justitskontor vedrørende forordning (EF) nr. 945/2005.

(4)

Ved dom af 10. september 2008 i sag T-348/05, som fortolket ved dom af 9. juli 2009 i sag T-348/05 INTP, annullerede De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans forordning (EF) nr. 945/2005, i det omfang den vedrører JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat.

C.   ÆNDRING AF FORANSTALTNINGERNE

(5)

I lyset af ovenstående bør antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, med undtagelse af foranstaltningerne vedrørende importen af varer henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90, fremstillet og eksporteret af JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat ophæves med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsesdatoen for forordning (EF) nr. 661/2008.

(6)

Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse bør indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Litra b) i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2008 bliver til litra c).

2.   Efter litra a) indsættes følgende i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 661/2008:

»b)

For varer fremstillet af JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Taric-tillægskode A959):

Varebeskrivelse

KN-kode

Taric-kode

Fast toldbeløb (EUR pr. ton)

Ammoniumnitrat, ikke i vandig opløsning

3102 30 90

47,07

Blandinger af ammoniumnitrat med calciumcarbonat eller andre uorganiske stoffer uden gødningsværdi med indhold af nitrogen på over 28 vægtprocent

3102 40 90

47,07

For varer nævnt i artikel 2, stk. 1, fremstillet af JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat, som ikke er nævnt i tabellen ovenfor, betales der ikke antidumpingtold.«

Artikel 2

Der ydes godtgørelse af eller fritagelse for den endelige antidumpingtold, der er blevet betalt på importen fra JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat til Det Europæiske Fællesskab af den pågældende vare i medfør af forordning (EF) nr. 661/2008, med undtagelse af told på import af varer henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90. Anmodninger om godtgørelse eller fritagelse indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med gældende toldbestemmelser.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 1 finder anvendelse fra den 13. juli 2008.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. oktober 2009.

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1.

(2)  EFT L 102 af 18.4.2002, s. 1.

(3)  EUT L 160 af 23.6.2005, s. 1.

(4)  EUT L 185 af 12.7.2008, s. 1.


Top