EUR-Lex Přístup k právu Evropské unie

Zpět na úvodní stránku EUR-Lex

Tento dokument je výňatkem z internetových stránek EUR-Lex

Dokument 32009R0736

Kommissionens forordning (EF) nr. 736/2009 af 11. august 2009 om udstedelse af importlicenser for ansøgninger indgivet i de første fire dage af august 2009 under det toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet, der forvaltes ved forordning (EF) nr. 620/2009

EUT L 208 af 12.8.2009, s. 13—13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/736/oj

12.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 208/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 736/2009

af 11. august 2009

om udstedelse af importlicenser for ansøgninger indgivet i de første fire dage af august 2009 under det toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet, der forvaltes ved forordning (EF) nr. 620/2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens forordning (EF) nr. 620/2009 af 13. juli 2009 om forvaltning af et toldkontingent for import af oksekød af høj kvalitet (3) fastsætter nærmere regler for indgivelse af ansøgninger om og udstedelse af importlicenser.

(2)

Ifølge artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006 bør der i tilfælde, hvor de mængder, licensansøgningerne gælder, er større end de mængder, der står til rådighed i den pågældende kontingentperiode, fastsættes en fordelingskoefficient, som skal benyttes på de mængder, de enkelte licensansøgninger gælder. De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 620/2009 mellem 1. og 4. august 2009, er større end de mængder, der står til rådighed. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en fordelingskoefficient —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De importlicensansøgninger for kontingentet med løbenummer 09.4449, der er indgivet mellem 1. og 4. august 2009 i henhold til artikel 3 i forordning (EF) nr. 620/2009, multipliceres med en fordelingskoefficient på 0,753327 %.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. august 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)  EUT L 182 af 15.7.2009, s. 25.


Nahoru