Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0732

Kommissionens forordning (EF) nr. 732/2009 af 10. august 2009 om 111. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

EUT L 208 af 12.8.2009, pp. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/732/oj

12.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 208/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 732/2009

af 10. august 2009

om 111. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Den omfattede Uthman Omar Mahmoud.

(2)

Retten i Første Instans besluttede den 11. juni 2009 (2) at annullere forordning (EF) nr. 881/2002 for så vidt angår Omar Mohammed Othman.

(3)

Forud for Retten i Første Instans afgørelse havde Kommissionen offentliggjort en meddelelse (3) til Uthman Omar Mahmoud for at underrette ham om, at FN's Sanktionskomité vedrørende Al Quaida og Taliban havde fremlagt en række årsager til at medtage ham på listen, og som han på anmodning kunne få oplyst, således at han havde mulighed for at fremkomme med bemærkninger til disse årsager. Endvidere blev årsagerne til at medtage ham på listen meddelt hans advokat ved meddelelse af 12. juni 2009, idet man bad advokaten fremsætte sine bemærkninger senest den 14. juli 2009.

(4)

Kommissionen har ikke fra den pågældende person på listen modtaget bemærkninger til årsagerne til, at vedkommendes navn er medtaget på listen.

(5)

Listen over personer, grupper og enheder over for hvem indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer skal gælde, som er udarbejdet af FN's Sanktionskomité vedrørende Al Quaida og Taliban, omfatter Uthman Omar Mahmoud.

(6)

I lyset heraf bør Uthman Omar Mahmouds navn tilføjes til bilag I.

(7)

Sanktionskomitéen ændrede identifikationsoplysningerne den 24. marts 2009. De offentliggjorte oplysninger (4) vedrørende Uthman Omar Mahmoud bør derfor ajourføres.

(8)

Denne forordning bør gælde fra den 30. maj 2002 i betragtning af den forebyggende karakter af og målene med indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer i medfør af forordning (EF) nr. 881/2002 samt behovet for at beskytte de legitime interesser hos de økonomiske operatører, som har regnet med lovligheden af den annullerede forordning —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 30. maj 2002.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. august 2009.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)   EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.

(2)  Dom i sag T-318/01, Omar Mohammed Othman mod Rådet (endnu ikke offentliggjort).

(3)   EUT C 80 af 3.4.2009, s. 12.

(4)  Forordning (EF) nr. 374/2008 (EUT L 113 af 25.4.2008, s. 15).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

Følgende punkt indsættes under overskriften »Fysiske personer«:

»Uthman Omar Mahmoud (alias a) Uthman, Al-Samman, b) Uthman, Umar, c) Al-Filistini, d) Abu Qatada, e) Takfiri, Abu Umr, f) Abu Umar, Abu Omar, g) Umar, Abu Umar, e) Abu Ismail). Fødselsdato: a) 30.12.1960, b) 13.12.1960. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 17.10.2001. Andre oplysninger: Fængslet i Det Forenede Kongerige under afventning af retssagen om udvisning (pr. marts 2009).«


Top