23.7.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 191/17

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 639/2009

af 22. juli 2009

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår særlig støtte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (1), særlig artikel 68, stk. 7, artikel 69, stk. 6, første afsnit, litra a), artikel 69, stk. 7, fjerde afsnit, artikel 71, stk. 6, andet afsnit, artikel 71, stk. 10, og artikel 142, litra c) og q), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Kapitel 5 i afsnit III i forordning (EF) nr. 73/2009 indeholder bestemmelser om særlig støtte til landbrugerne. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser til det kapitel.

(2)

I henhold til artikel 68, stk. 6, i forordning (EF) nr. 73/2009 skal særlig støtte, der ydes i medfør af nævnte artikel, være i overensstemmelse med andre fællesskabsstøtteforanstaltninger eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte. For at sikre en korrekt forvaltning af ordningerne bør samme foranstaltning ikke finansieres to gange ved hjælp af både særlig støtte og støtte fra andre fællesskabsstøtteordninger. På grund af de mange forskellige valgmuligheder, der findes for gennemførelse af særlig støtte, bør medlemsstaterne have ansvaret for at sikre overensstemmelsen i henhold til den beslutning, de træffer for at gennemføre særlige støtteforanstaltninger inden for de rammer, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, og i overensstemmelse med betingelserne i nærværende forordning.

(3)

I henhold til artikel 71, stk. 10, og artikel 140 i forordning (EF) nr. 73/2009 skal medlemsstaterne udførligt underrette Kommissionen om de foranstaltninger, der træffes for at gennemføre især artikel 68 til 72 i nævnte forordning. Der bør derfor fastlægges bestemmelser for at præcisere tidspunktet for og indholdet af sådanne underretninger, således at Kommissionen kan overvåge gennemførelsen.

(4)	Da landbrugerne til enhver tid bør overholde de retlige krav, bør der ikke ydes særlig støtte som kompensation for, at de overholdes.

(5)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet. For at bevare medlemsstaternes skønsbeføjelser og samtidig sikre, at foranstaltningerne forvaltes korrekt, bør det overlades til medlemsstaterne at definere de særlige typer landbrug, mens foranstaltningerne ikke desto mindre bør indeholde bestemmelser om ikke uvæsentlige og målelige miljøforbedringer.

(6)	I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet. Til støtte for medlemsstaterne bør der fastlægges en vejledende liste med betingelser, der skal opfyldes.

(7)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter, jf. dog artikel 68, stk. 2, litra c), i nævnte forordning, hvor der stilles krav om, at støtten skal opfylde kriterierne i artikel 2-5 i Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (2). Der bør fastlægges bestemmelser for at præcisere de støtteberettigede foranstaltningers indhold samt de gældende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 501/2008 af 5. juni 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (3).

(8)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til styrkelse af dyrevelfærdsstandarder. For at opnå styrkede dyrevelfærdsstandarder bør der fastsættes bestemmelser om, at medlemsstaterne har ansvaret for at etablere et system for vurdering af planerne fra de ansøgere, som agter at forbedre flere forskellige dyrevelfærdsaspekter.

(9)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra a), nr. v), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet. I henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), må støtten kun ydes, hvis den er godkendt af Kommissionen. Der bør derfor fastlægges detaljerede rammebestemmelser, som medlemsstaterne skal opfylde ved fastsættelsen af kriterierne for støtteberettigelse. Der bør ligeledes fastsættes en procedure for anmeldelse af foranstaltningen og Kommissionens vurdering og godkendelse af den.

(10)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte til at overvinde særlige ulemper for landbrugere i specifikke sektorer i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer. For at bevare medlemsstaternes skønsbeføjelser og samtidig sikre, at foranstaltningerne forvaltes korrekt, bør det overlades til medlemsstaterne at definere de områder og/eller typer af landbrug, der er støtteberettigede, og fastlægge støttens størrelse. For at undgå markedsforvridninger bør betalingerne imidlertid ikke baseres på udsving i markedspriserne eller sidestilles med et udligningsstøttesystem, hvorved medlemsstaterne betaler landbrugerne indenlandsk landbrugsstøtte på grundlag af forskellen mellem en målpris og den indenlandske markedspris.

(11)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre, at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder. Der bør især fastsættes bestemmelser for fastlæggelsen af referencebeløb pr. støtteberettiget landbruger, tildeling af betalingsrettigheder og beregningen af forhøjelsen af deres værdi samt for medlemsstaternes kontrol af programmerne, og disse bestemmelser bør af hensyn til sammenhængen være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastlagt for tildeling af beløb fra den nationale reserve.

(12)

I henhold til artikel 68, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan der ydes særlig støtte i form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier. Der bør fastlægges minimumsrammebestemmelser, inden for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning fastsætter regler for, hvordan der tildeles bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier, således at det sikres, at bidragene holdes på et hensigtsmæssigt niveau samtidig med, at landbrugernes interesser beskyttes.

(13)

Ifølge artikel 68, stk. 1, litra e), i forordning (EF) nr. 73/2009 gælder der meget detaljerede bestemmelser for at yde særlig støtte til at kompensere landbrugerne for visse økonomiske tab i forbindelse med dyre- og plantesygdomme samt miljøhændelser i form af finansielle bidrag til gensidige fonde. Der bør fastlægges minimumsrammebestemmelser, inden for hvilke medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale lovgivning fastsætter regler for, hvordan der tildeles bidrag til gensidige fonde, således at det sikres, at bidragene holdes på et hensigtsmæssigt niveau samtidig med, at landbrugernes interesser beskyttes.

(14)

De beløb, der er omhandlet i artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal beregnes af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7 i nævnte artikel. Derfor bør de pågældende beløb for hver enkelt medlemsstat og de betingelser, der gælder for Kommissionens revision af disse beløb, fastsættes.

(15)	Da visse bestemmelser om særlig støtte som omhandlet i artikel 69, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009 skal anvendes fra den 1. august 2009, bør gennemførelsesbestemmelserne hertil anvendes hurtigst muligt efter deres vedtagelse.

(16)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved

a)   »særlige støtteforanstaltninger«: foranstaltninger til gennemførelse af særlig støtte i medfør af artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 73/2009

b)   »andre fællesskabsstøtteinstrumenter«:

i)

foranstaltninger omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (4), Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 af 20. marts 2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (5), Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (6), Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91 (7), Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (8) og (EF) nr. 3/2008, og

ii)	foranstaltninger finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget i medfør af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (9), herunder veterinær- og plantesundhedsforanstaltninger.

Artikel 2

Kriterier for berettigelse til særlige støtteforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne fastsætter kriterierne for berettigelse til særlige støtteforanstaltninger i overensstemmelse med de regler, der er fastlagt i forordning (EF) nr. 73/2009, og betingelserne i nærværende forordning.

2.   Medlemsstaterne gennemfører nærværende forordning, særlig stk. 1, under iagttagelse af objektive kriterier og på en sådan måde, at der sikres ligebehandling af landbrugerne og undgås markeds- og konkurrenceforvridninger.

Artikel 3

Sammenhæng og kumulering af støtte

1.   Medlemsstaterne sikrer sammenhængen mellem:

a)	særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter

b)	forskellige særlige støtteforanstaltninger

c)	særlige støtteforanstaltninger og foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte.

Medlemsstaterne sikrer navnlig, at særlige støtteforanstaltninger ikke hindrer, at foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter, eller foranstaltninger, der finansieres ved hjælp af statsstøtte, fungerer korrekt.

2.   I de tilfælde, hvor der under en særlig støtteforanstaltning også kan ydes støtte inden for rammerne af en foranstaltning, der gennemføres som led i andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller en anden særlig støtteforanstaltning, sikrer medlemsstaterne, at en landbruger kun kan modtage støtte til et bestemt tiltag under én af disse foranstaltninger.

Artikel 4

Betingelser for støtteforanstaltninger

1.   Særlige støtteforanstaltninger må ikke udgøre en kompensation for overholdelse af obligatoriske forpligtelser og navnlig af de lovbestemte forvaltningskrav og standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastlagt i henholdsvis bilag II og III til forordning (EF) nr. 73/2009, eller de andre krav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1698/2005.

2.   Særlige støtteforanstaltninger må ikke finansiere skatter og afgifter.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de særlige støtteforanstaltninger, de gennemfører, kan verificeres og kontrolleres.

Artikel 5

Fremsendelse af oplysninger til Kommissionen

1.   Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om de særlige støtteforanstaltninger, de agter at anvende, senest den 1. august i det år, der går forud for den pågældende foranstaltnings første anvendelsesår.

Oplysningerne skal indgives i overensstemmelse med del A i bilag I, undtagen for særlige støtteforanstaltninger til særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, hvor oplysningerne indgives i overensstemmelse med del B i bilag I.

2.   Medlemsstaterne oplyser Kommissionen om enhver beslutning, der træffes i medfør af artikel 136 i forordning (EF) nr. 73/2009, senest den 1. august 2009.

3.   Medlemsstaterne oplyser hvert år Kommissionen om betalinger, der er ydet til landbrugere, for hver foranstaltning og sektor, senest den 15. september året efter, at betalingerne er ydet.

4.   Den årlige rapport, medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen om gennemførelsen af artikel 71 i forordning (EF) nr. 73/2009, skal sendes senest den 15. september hvert år og indeholde de oplysninger, der er opført i bilag II til nærværende forordning.

5.   Medlemsstaterne sender senest den 1. oktober 2012 Kommissionen en rapport om de særlige støtteforanstaltninger, der er gennemført i 2009, 2010 og 2011, deres virkninger i forhold til deres mål og eventuelle problemer.

KAPITEL II

SÆRLIGE REGLER

Artikel 6

Særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet

Medlemsstaterne definerer de særlige typer landbrug, som er vigtige for beskyttelsen eller forbedringen af miljøet, og for hvilke der er fastlagt en årlig supplerende betaling, jf. artikel 68, stk. 1, litra a), nr. i), i forordning (EF) nr. 73/2009. Disse særlige typer landbrug skal frembringe ikke uvæsentlige og målelige miljøforbedringer.

Artikel 7

Forbedring af landbrugsprodukters kvalitet

Den årlige supplerende betaling til forbedring af landbrugsprodukters kvalitet, som er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009, kan navnlig gøre det muligt for landbrugerne at:

a)

opfylde de betingelser, der er nødvendige for at deltage i fællesskabsordninger for fødevarekvalitet som omhandlet i de retsakter, der er anført i artikel 68, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 og i Kommissionens forordning (EF) nr. 1898/2006 af 14. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer (10), Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (11), Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (12) og Kommissionens forordning (EF) nr. 114/2009 af 6. februar 2009 om midlertidige gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår henvisninger til vine med beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser (13), eller

b)	deltage i private eller nationale ordninger for certificering af fødevarekvalitet.

Hvis den særlige støtte tildeles med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), finder kravene i artikel 22, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006 af 15. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (14) tilsvarende anvendelse.

Artikel 8

Forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter

1.   Den årlige supplerende betaling til landbrugere til forbedring af markedsføringen af landbrugsprodukter, som er omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iii), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal anspore landbrugerne til at forbedre markedsføringen af deres landbrugsprodukter ved at sikre bedre information om og/eller fremstød for produkternes kvalitet og egenskaber eller den måde, de er produceret på.

2.   Artikel 4, 5 og 6 i forordning (EF) nr. 501/2008 og dens bilag I og II finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 9

Styrkelse af dyrevelfærdsstandarder

1.   Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af støttebetingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der styrker dyrevelfærden som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. iv), i forordning (EF) nr. 73/2009, eventuelt hensyn til:

a)	landbrugstypen

b)	bedriftens størrelse med hensyn til belægningsgrad eller antal af dyr og arbejdskraft, og

c)	det anvendte bedriftsforvaltningssystem.

2.   Ved styrket dyrevelfærd forstås praksis, der går ud over de minimumskrav, som er fastlagt i den gældende fællesskabslovgivning og nationale lovgivning, navnlig de retsakter, der henvises til i punkt C i bilag II til forordning (EF) nr. 73/2009. En sådan praksis kan omfatte de strengere normer, der er omhandlet i artikel 27, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1974/2006.

Artikel 10

Særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet

1.   Medlemsstaterne tager ved fastlæggelsen af støttebetingelserne for at yde særlig støtte til landbrugere, der udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet, som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra a), nr. v), i forordning (EF) nr. 73/2009, navnlig hensyn til:

a)	miljømålene i den region, hvor foranstaltningen skal gennemføres, og

b)	enhver form for støtte, der allerede er ydet inden for rammerne af andre fællesskabsstøtteinstrumenter eller andre særlige støtteforanstaltninger eller foranstaltninger finansieret ved hjælp af statsstøtte.

2.   Artikel 27, stk. 2-6 og stk. 8, 9 og 13, artikel 48 og artikel 53 i forordning (EF) nr. 1974/2006 finder tilsvarende anvendelse på særlig støtte til landbrugere, der udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.

3.   Kommissionen vurderer de foreslåede særlige støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne meddeler den i medfør af forordning (EF) nr. 73/2009 og nærværende forordning, til fordel for landbrugere, som udøver særlig landbrugsaktivitet, der resulterer i yderligere miljøfordele på landbrugsområdet.

Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger opfylder kravene, godkender den foranstaltningerne i henhold til artikel 68, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning (EF) nr. 73/2009 senest fire måneder efter modtagelsen af de oplysninger, der er fremsendt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i nærværende forordning.

Hvis Kommissionen finder, at de foreslåede foranstaltninger ikke opfylder kravene, anmoder den medlemsstaten om at omarbejde de foreslåede foranstaltninger i overensstemmelse hermed og meddele dem til Kommissionen. Den godkender foranstaltningerne, hvis den finder, at de er blevet korrekt omarbejdet.

Artikel 11

Særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris

1.   Medlemsstaterne definerer ved fastlæggelsen af betingelserne for at yde særlig støtte til at overvinde særlige ulemper for landbrugere, der producerer mælk, oksekød, fåre- og gedekød og ris i økonomisk sårbare eller miljømæssigt følsomme områder, eller til økonomisk sårbare typer landbrug inden for disse sektorer i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 de økonomisk sårbare og/eller miljømæssigt følsomme områder og/eller økonomisk sårbare typer landbrug, der kan ydes støtte til, især under hensyntagen til de relevante produktionsstrukturer og -vilkår.

2.   Den særlige støtte må ikke baseres på udsving i markedspriserne og må ikke sidestilles med et udligningsstøttesystem.

Artikel 12

Områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer

1.   Betingelserne for at yde særlig støtte i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, for at sikre, at jorden ikke opgives, og/eller for at kompensere for særlige ulemper for landbrugerne i disse områder i henhold til artikel 68, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 73/2009, skal navnlig:

a)	indeholde bestemmelser om, hvordan de individuelle referencebeløb til støtteberettigede landbrugere fastsættes, og

b)	indeholde bestemmelser om omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammerne og/eller betingelserne for godkendelse af dem.

2.   Når en landbruger, der ikke har nogen betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over (ejer eller forpagter) på det pågældende tidspunkt.

Når en landbruger, der råder over betalingsrettigheder, ansøger om støtte i henhold til stk. 1, kan han højst modtage et antal betalingsrettigheder svarende til det antal hektarer, han disponerer over, og for hvilke han ikke råder over betalingsrettigheder.

Enhedsværdien af hver betalingsrettighed, landbrugeren allerede har, kan forhøjes.

Værdien af hver betalingsrettighed, der modtages i overensstemmelse med dette stykke, bortset fra tredje afsnit, beregnes ved, at det individuelle referencebeløb, medlemsstaten har fastlagt, divideres med det antal rettigheder, som er omhandlet i det foregående afsnit.

3.   Forhøjelsen af de beløb, der ydes pr. hektar i henhold til den generelle arealbetalingsordning, som er omhandlet i artikel 131, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009, fastlægges ved, at landbrugerens referencebeløb divideres med det antal støtteberettigede hektar, han anmelder med henblik på betaling i henhold til den generelle arealbetalingsordning.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at landbrugerne i områder, der er omfattet af omstrukturerings- og/eller udviklingsprogrammer, til hvilke der ydes særlig støtte, ikke får kompensation for de særlige ulemper i henhold til andre bestemmelser i programmer med samme formål.

Artikel 13

Afgrøde-, dyre- og planteforsikring

1.   Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for kontrakter, som der kan ydes særlig støtte til i form af bidrag til afgrøde-, dyre- og planteforsikringspræmier som omhandlet i artikel 68, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 73/2009.

2.   Kontrakterne skal indeholde bestemmelser om:

a)	de specifikke risici, der forsikres mod

b)	de specifikke økonomiske tab, der dækkes, og

c)	præmien, eksklusive afgifter.

3.   Kontrakterne må ikke dække mere end et års produktion. I de tilfælde hvor kontraktbetingelserne dækker dele af to kalenderår, sikrer medlemsstaterne, at der ikke ydes kompensation to gange for samme kontrakt.

4.   Medlemsstaterne vedtager regler for beregning af en landbrugers tilintetgjorte gennemsnitlige årlige produktion i overensstemmelse med artikel 70, stk. 2, i forordning (EF) nr. 73/2009.

5.   Landbrugeren underretter hvert år medlemsstaten om nummeret på sin forsikringspolice og sender en kopi af kontrakten og bevis for, at præmien er betalt.

Artikel 14

Gensidige fonde i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser

1.   De regler, der fastsættes af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 71, stk. 9, i forordning (EF) nr. 73/2009 for gensidige fonde, der er berettiget til finansielle bidrag i forbindelse med dyre- og plantesygdomme og miljøhændelser, jf. artikel 68, stk. 1, litra e), i samme forordning, skal navnlig omfatte:

a)	betingelserne for finansiering af den gensidige fond

b)	hvilke dyre- eller plantesygdomsudbrud eller miljøhændelser, der kan udløse kompensation til landbrugerne, herunder eventuelt geografisk område

c)	kriterierne for vurdering af, om en bestemt hændelse skal udløse kompensation til landbrugerne

d)	metoderne til beregning af ekstraomkostninger, som udgør økonomiske tab i henhold til artikel 71, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009

e)	beregningen af de administrative omkostninger som omhandlet i artikel 71, stk. 6, i forordning (EF) nr. 73/2009

f)	eventuelle begrænsninger af de omkostninger, der er berettiget til et finansielt bidrag, i henhold til artikel 71, stk. 7, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009

g)	en procedure for godkendelse af en given gensidig fond i henhold til national ret

h)	procedureregler, og

i)	den overensstemmelsesrevision og revision i forbindelse med regnskabsafslutning, som den gensidige fond skal underkastes efter godkendelsen.

2.   Hvis den finansielle kompensation, den gensidige fond skal betale, stammer fra et kommercielt lån, skal det have en løbetid på mindst 1 og højst 5 år.

3.   Medlemsstaterne sørger for, at landbrugerne er informeret om:

a)	alle godkendte gensidige fonde

b)	betingelserne for tilslutning til en bestemt gensidig fond, og

c)	den gensidige fonds finansieringsordninger.

Artikel 15

Finansielle bestemmelser om særlige støtteforanstaltninger

1.   De beløb, der er omhandlet i artikel 69, stk. 6, litra a), i forordning (EF) nr. 73/2009, er fastsat i bilag III til nærværende forordning.

2.   Ved anvendelsen af artikel 69, stk. 7, fjerde afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009 kan medlemsstaterne senest den 1. august i et hvilket som helst kalenderår fra 2010 anmode om en revision af de beløb, der er omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel, hvis det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den beregning, der er fastsat i artikel 69, stk. 7, første afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, for det pågældende regnskabsår afviger med mere end 20 % fra det beløb, der er fastsat i bilag III.

Ethvert revideret beløb, som Kommissionen fastsætter, finder anvendelse fra kalenderåret efter det år, hvor anmodningen blev fremsat.

KAPITEL III

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

(2)  EUT L 3 af 5.1.2008, s. 1.

(3)  EUT L 147 af 6.6.2008, s. 3.

(4)  EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.

(5)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 1.

(6)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12.

(7)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(8)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(9)  EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1.

(10)  EUT L 369 af 23.12.2006, s. 1.

(11)  EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3.

(12)  EUT L 250 af 18.9.2008, s. 1.

(13)  EUT L 38 af 7.2.2009, s. 26.

(14)  EUT L 368 af 23.12.2006, s. 15.

---

---

---

---