Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0611

    Kommissionens forordning (EF) nr. 611/2009 af 10. juli 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1276/2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb

    EUT L 180 af 11.7.2009, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/611/oj

    11.7.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 180/15


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 611/2009

    af 10. juli 2009

    om ændring af forordning (EF) nr. 1276/2008 om overvågning i form af fysisk kontrol i forbindelse med eksport af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 170, litra c), og artikel 194, litra a), sammenholdt med artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 11, stk. 5, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1276/2008 (2) og bilag II til samme forordning svarer ifølge sammenligningstabellen i bilag IX til nævnte forordning til henholdsvis artikel 3, stk. 2, og artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 3122/94 af 20. december 1994 om fastlæggelse af kriterierne for risikoanalysen for så vidt angår landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitution (3). Specielt svarer litra a) i artikel 11, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1276/2008 til første led i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3122/94. Hvor nævnte første led i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 3122/94 imidlertid henviser til kriterier i hele stk. 2 i artikel 1 i nævnte forordning, henviser artikel 11, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 1276/2008 kun til de kriterier, der er fastsat i punkt 1 i bilag II hertil.

    (2)

    Da underretningen om risikoanalyse bør omfatte alle relevante risikoelementer, således som det allerede var fastsat i forordning (EF) nr. 3122/94, bør begrænsningen til punkt 1 i bilag II til forordning (EF) nr. 1276/2008 i artikel 11, stk. 5, litra a), i nævnte forordning ændres i overensstemmelse hermed.

    (3)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Artikel 11, stk. 5, litra a), i forordning (EF) nr. 1276/2008 affattes således:

    »a)

    de foranstaltninger, der er truffet, herunder hvilke instrukser der er meddelt de nationale myndigheder, med henblik på anvendelse af et udvælgelsessystem baseret på risikoanalyse under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i bilag II.«

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2009.

    På Kommissionens vegne

    Mariann FISCHER BOEL

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

    (2)  EUT L 339 af 18.12.2008, s. 53.

    (3)  EFT L 330 af 21.12.1994, s. 31.


    Top