EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009R0606
Commission Regulation (EC) No 606/2009 of 10 July 2009 laying down certain detailed rules for implementing Council Regulation (EC) No 479/2008 as regards the categories of grapevine products, oenological practices and the applicable restrictions
Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed
Kommissionens forordning (EF) nr. 606/2009 af 10. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed
OJ L 193, 24.7.2009, p. 1–59
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 021 P. 266 - 324
No longer in force, Date of end of validity: 06/12/2019; ophævet ved 32019R0934
. Latest consolidated version: 03/03/2018
24.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 193/1 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 606/2009
af 10. juli 2009
om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 for så vidt angår kategorier af vinavlsprodukter, ønologiske fremgangsmåder og restriktioner i forbindelse hermed
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (1), særlig artikel 25, stk. 3, og artikel 32, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge definitionen af vin i punkt 1, andet afsnit, litra c), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, der omhandler kategorierne af vinavlsprodukter, har vin et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Denne grænse kan dog forhøjes til 20 % vol. for vin, der er fremstillet uden tilsætning, og som stammer fra visse vindyrkningszoner, der skal fastlægges. |
(2) |
Afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 og bilag V og VI til nævnte forordning indeholder almindelige bestemmelser om ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder og derudover henvisninger til gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal vedtage. Det bør klart og tydeligt fastsættes, hvilke ønologiske fremgangsmåder der er tilladt, herunder hvilke metoder der er tilladt til sødning af vin, og der bør fastsættes grænser for anvendelsen af bestemte stoffer og betingelser for anvendelsen af nogle af disse stoffer. |
(3) |
Bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (2) omhandlede tilladte ønologiske fremgangsmåder. Listen over tilladte ønologiske fremgangsmåder bør bevares og samles i ét bilag, men beskrivelserne af dem bør forenkles og gøres mere sammenhængende, samtidig med at listen suppleres for at tage hensyn til den tekniske udvikling. |
(4) |
I del A i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 var der for vin produceret i EF fastsat et maksimalt sulfitindhold, der lå over de grænseværdier, som Den Internationale Vinorganisation (OIV) har fastsat. Grænseværdierne bør tilpasses OIV's grænseværdier, der er internationalt anerkendt, og for visse særlige søde vine, der produceres i små mængder, bør der fastholdes undtagelsesbestemmelser på grund af deres høje sukkerindhold og ønsket om at sikre deres holdbarhed. På baggrund af resultaterne af igangværende videnskabelige undersøgelser af mulighederne for at reducere og finde erstatning for sulfitter i vin og af de mængder sulfitter, som vin tilfører kosten, bør grænseværdierne på et senere tidspunkt kunne tages op til revision med henblik på at blive sænket. |
(5) |
De bestemmelser, i henhold til hvilke medlemsstaterne kan tillade, at der i en begrænset periode i forsøgsøjemed anvendes visse ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, som ikke er medtaget i EF-retsforskrifterne, bør fastsættes. |
(6) |
Til fremstilling af mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin kræves der en række særlige fremgangsmåder ud over de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt andetsteds. Af klarhedshensyn bør disse fremgangsmåder anføres i et særskilt bilag. |
(7) |
Til fremstilling af hedvin kræves der en række særlige fremgangsmåder ud over de ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt andetsteds, og til visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse kræves der særlige forhold. Af klarhedshensyn bør disse fremgangsmåder og restriktioner anføres i et særskilt bilag. |
(8) |
Forskæring er en gængs ønologisk fremgangsmåde, og af hensyn til de virkninger, den kan have på vinkvaliteten, bør det defineres, hvad der forstås ved forskæring, og der bør fastsættes bestemmelser for brugen af denne fremgangsmåde for at undgå misbrug og for at sikre vine af høj kvalitet, som er forenelig med en mere konkurrencedygtig sektor. Af samme årsager bør denne brug ved produktion af rosévin reguleres især for vine, som der ikke gælder nogen produktspecifikation for. |
(9) |
Der er allerede fastsat renheds- og identitetsspecifikationer for et stort antal stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder, i EF-retsforskrifterne for fødevarer og i OIV's internationale ønologiske kodeks. Af harmoniserings- og klarhedshensyn bør disse specifikationer først og fremmest lægges til grund, men de bør samtidig kunne suppleres med særlige EF-regler. |
(10) |
Vinavlsprodukter, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller i nærværende forordning, må ikke bringes i omsætning. Nogle af disse produkter kan dog anvendes til industrielle formål, og der bør fastsættes bestemmelser herfor for at sikre passende kontrol med deres endelige anvendelse. For at undgå, at erhvervsdrivende, der har lagre af produkter, som er fremstillet, før denne forordning finder anvendelse, lider økonomiske tab, bør det fastsættes, at produkter, der er fremstillet i henhold til de regler, som var gældende før dette tidspunkt, kan leveres til konsum. |
(11) |
Ifølge del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008 skal tilsætning, syring og afsyring anmeldes til myndighederne. Det samme gælder for de mængder sukker, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, som de fysiske eller juridiske personer, der udfører behandlingerne, ligger inde med. Anmeldelserne skal bruges til at føre kontrol med nævnte behandlinger. Derfor bør anmeldelserne sendes til myndighederne i den medlemsstat, på hvis område den pågældende behandling foregår, og de bør være så nøjagtige som muligt og være myndighederne i hænde tids nok til, at behandlingen kan kontrolleres effektivt, når det drejer sig om forhøjelse af alkoholindholdet. |
(12) |
Med hensyn til syring og afsyring er efterfølgende kontrol tilstrækkelig. For at forenkle administrationen bør det derfor tillades, at anmeldelserne, bortset fra produktionsårets første anmeldelse, afgives ved ajourføring af bøger, der regelmæssigt kontrolleres af myndighederne. I nogle medlemsstater foretager myndighederne systematisk analytisk kontrol af alle partier af produkter, der anvendes til vinfremstilling. Så længe det forholder sig sådan, er det ikke absolut nødvendigt at kræve anmeldelse af planlagt tilsætning. |
(13) |
Uanset den almindelige bestemmelse i del D i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008 er overhældning af vin eller druemost på vinbærme eller presserester af druer eller presset »aszú« eller »výber« et væsentligt kendetegn ved fremstilling af bestemte ungarske og slovakiske vine. De særlige betingelser for denne fremgangsmåde bør fastsættes i henhold til de nationale bestemmelser, som gjaldt i de respektive medlemsstater pr. 1. maj 2004. |
(14) |
De analysemetoder og regler, som OIV anbefaler og har offentliggjort i sin samling af internationale metoder til analyse af vin og druemost, anvendes ifølge artikel 31 i forordning (EF) nr. 479/2008 til bestemmelse af sammensætningen af produkter omfattet af nævnte forordning og til konstatering af, om disse produkter har undergået en behandling i strid med de tilladte fremgangsmåder. Hvis der til bestemte EF-vinavlsprodukter kræves særlige analysemetoder, som OIV ikke har fastsat, bør der fastsættes EF-metoder. |
(15) |
For at opnå større åbenhed bør listen over og beskrivelsen af de pågældende analysemetoder offentliggøres på EF-plan. |
(16) |
Derfor bør Kommissionens forordning (EØF) nr. 2676/90 af 17. september 1990 om fastsættelse af fælles analysemetoder for vin (3) og (EF) nr. 423/2008 af 8. maj 2008 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 og om en EF-kodeks for ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder (4) ophæves. |
(17) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra forskriftsudvalget, der er omhandlet i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Genstand
Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser til afsnit III, kapitel I og II, i forordning (EF) nr. 479/2008.
Artikel 2
Vindyrkningszoner, hvor vine kan have et totalt alkoholindhold på højst 20 % vol.
De vindyrkningszoner, der er omhandlet i punkt 1, andet afsnit, litra c), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, er vindyrkningszone C I, C II og C III, der er omhandlet i bilag IX til nævnte forordning, og arealerne i zone B, hvor følgende hvidvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse kan produceres: »Vin de pays de Franche-Comté« og »Vin de pays du Val de Loire«.
Artikel 3
Tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner
1. De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der gælder ved produktion og konservering af produkter, som er omfattet af forordning (EF) nr. 479/2008, jf. dens artikel 29, stk. 1, er fastsat i bilag I til nærværende forordning.
2. De tilladte ønologiske fremgangsmåder, betingelserne for at anvende dem og begrænsningerne i forbindelse hermed er anført i bilag I A.
3. Grænseværdierne for vins svovldioxidindhold er anført i bilag I B.
4. Grænseværdierne for indhold af flygtige syrer er anført i bilag I C.
5. Betingelserne for sødning er fastsat i bilag I D.
Artikel 4
Anvendelse af nye ønologiske fremgangsmåder i forsøgsøjemed
1. De enkelte medlemsstater kan i forsøgsøjemed, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, for en periode på højst tre år tillade anvendelse af visse ønologiske fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, der ikke er tilladt i forordning (EF) nr. 479/2008 eller i nærværende forordning, hvis:
a) |
de pågældende fremgangsmåder eller behandlingsmetoder opfylder betingelserne i artikel 27, stk. 2, og kriterierne i artikel 30, litra b) til e), i forordning (EF) nr. 479/2008 |
b) |
de mængder, der gøres til genstand for disse fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, højst andrager 50 000 hl pr. år og pr. forsøg |
c) |
den pågældende medlemsstat ved forsøgets begyndelse underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om betingelserne for hver tilladelse |
d) |
behandlingen anføres på det ledsagedokument, som er nævnt i artikel 112, stk. 1, og bogføres som nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008. |
Et forsøg omfatter den eller de behandlinger, der indgår i et forskningsprojekt, som skal være veldefineret og beskrevet i én forsøgsprotokol.
2. Produkter, der er fremstillet ved anvendelse af sådanne ønologiske fremgangsmåder eller behandlinger i forsøgsøjemed, må gerne bringes i omsætning i en anden medlemsstat end den pågældende medlemsstat, hvis den medlemsstat, der har givet tilladelse til forsøget, på forhånd har informeret modtagermedlemsstatens myndigheder om betingelserne for tilladelsen og om, hvor store mængder det drejer sig om.
3. Senest tre måneder efter udløbet af den periode, der er nævnt i stk. 1, sender den pågældende medlemsstat Kommissionen en meddelelse om det tilladte forsøg og resultatet af det. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om forsøgsresultatet.
4. Den pågældende medlemsstat kan i givet fald afhængigt af resultatet anmode Kommissionen om tilladelse til at fortsætte forsøget for en ny periode på højst tre år, eventuelt med en større mængde end ved det første forsøg. Medlemsstaten indsender den fornødne dokumentation til støtte for anmodningen. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 afgørelse om anmodningen om fortsættelse af forsøget.
Artikel 5
Ønologiske fremgangsmåder for kategorier af mousserende vin
De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, herunder tilsætning, syring og afsyring, der gælder for mousserende vin, mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin, og som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 479/2008, er anført i bilag II til nærværende forordning, jf. dog de generelle ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 og i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 6
Ønologiske fremgangsmåder for hedvin
De tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der gælder for hedvin, og som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra c), i forordning (EF) nr. 479/2008, er anført i bilag III til nærværende forordning, jf. dog de generelle ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 og i bilag I til nærværende forordning.
Artikel 7
Definition af forskæring
1. Ved »forskæring« som omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 479/2008 forstås blanding af vin eller most af forskellig herkomst, af forskellige druesorter, fra forskellige produktionsår eller af forskellige vin- eller mostkategorier.
2. Følgende vin- og mostkategorier betragtes som forskellige:
a) |
rødvin, hvidvin og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres |
b) |
vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse/geografisk betegnelse, vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) og vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og most eller vin, hvoraf en af disse vinkategorier kan produceres. |
Ved anvendelsen af dette stykke betragtes rosévin som rødvin.
3. Følgende betragtes ikke som forskæring:
a) |
tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost |
b) |
sødning. |
Artikel 8
Generelle bestemmelser om blanding og forskæring
1. En vin må kun fremstilles ved blanding eller forskæring, hvis blandingens eller forskæringens bestanddele har alle de kendetegn, der kræves til fremstilling af vin, og er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 479/2008 og nærværende forordning.
En rosévin må ikke fremstilles ved forskæring af en hvidvin uden BOB/BGB med en rødvin uden BOB/BGB.
Bestemmelsen i andet afsnit udelukker dog ikke forskæring af den deri i nævnte art, hvis slutproduktet skal bruges til at fremstille en cuvé som defineret i bilag I til forordning (EF) nr. 479/2008 eller til fremstilling af perlevin.
2. Det er forbudt at forskære druemost eller vin, som har været genstand for den ønologiske fremgangsmåde, der er omhandlet i punkt 14 i bilag I A til nærværende forordning, med druemost eller vin, som ikke har været genstand for denne ønologiske fremgangsmåde.
Artikel 9
Renheds- og identitetsspecifikationer for de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder
1. Er der i Kommissionens direktiv 2008/84/EF (5) ikke fastsat renheds- og identitetsspecifikationer for de stoffer, der anvendes i forbindelse med de ønologiske fremgangsmåder, som er omhandlet i artikel 32, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 479/2008, gælder de specifikationer, som er fastsat og offentliggjort i Den Internationale Vinorganisations internationale ønologiske kodeks.
Eventuelt suppleres disse renhedskriterier med de særlige forskrifter, der er fastsat i bilag I A til nærværende forordning.
2. De enzymer og enzympræparater, der anvendes i forbindelse med de tilladte ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der står på listen i bilag I A, opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer (6).
Artikel 10
Betingelser for opbevaring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller nærværende forordning
1. Produkter, der ikke er i overensstemmelse med afsnit III, kapitel II, i forordning (EF) nr. 479/2008 eller nærværende forordning, skal destrueres. Medlemsstaterne kan dog tillade, at visse produkter, som de selv fastsætter kendetegnene for, anvendes på destillerier eller eddikefabrikker eller til industriformål.
2. Sådanne produkter må ikke uden gyldig grund opbevares af en producent eller en handlende og må kun omsættes, hvis de er bestemt til et destilleri, en eddikefabrik, en virksomhed, som anvender dem til industriformål eller til industriprodukter, eller et bortskaffelsesanlæg.
3. Medlemsstaterne kan for bedre at identificere vine som omhandlet i stk. 1 lade disse tilsætte denatureringsmidler eller indikatorer. De kan også, hvis der foreligger en rimelig begrundelse, forbyde de anvendelser, der er nævnt i stk. 1, og lade produkterne bortskaffe.
4. Vine, der er fremstillet før den 1. august 2009, kan udbydes og leveres til direkte konsum, forudsat at de er i overensstemmelse med de EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser, der var gældende inden denne dato.
Artikel 11
Generelle bestemmelser om tilsætning til og syring og afsyring af andre produkter end vin
De behandlinger, der er omhandlet i del D, punkt 1, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, skal foretages i én arbejdsgang. Medlemsstaterne kan dog fastsætte, at nogle af disse behandlinger kan foretages i flere arbejdsgange, hvis en sådan fremgangsmåde giver et bedre slutprodukt. I så fald gælder de grænseværdier, der er fastsat i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, for den samlede behandling.
Artikel 12
Administrative bestemmelser om tilsætning
1. Den anmeldelse af forhøjelse af alkoholindholdet, der er omhandlet i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, indgives af de fysiske eller juridiske personer, der foretager de pågældende behandlinger, inden udløbet af den tidsfrist og på de kontrolbetingelser, som fastsættes af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen finder sted.
2. Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
anmelderens navn og adresse |
b) |
stedet, hvor behandlingen foretages |
c) |
dato og klokkeslæt for behandlingens påbegyndelse |
d) |
betegnelsen for det produkt, der behandles |
e) |
den proces, der anvendes ved behandlingen, og arten af det produkt, der anvendes. |
3. Medlemsstaterne kan tillade, at der til myndighederne indgives en forudgående anmeldelse, som gælder for flere behandlinger eller for en bestemt periode. En sådan anmeldelse kan kun godtages, hvis anmelderen fører bog over de enkelte tilsætninger, jf. stk. 6, og over de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.
4. Medlemsstaterne fastlægger betingelserne for, at en anmelder, der på grund af force majeure hindres i at foretage behandlingen på det tidspunkt, som er anført i anmeldelsen, kan indgive en ny anmeldelse til myndighederne, så der kan foretages fornøden kontrol.
5. Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, er ikke påkrævet i medlemsstater, hvor kontrolmyndighederne foretager systematisk analytisk kontrol af alle partier af produkter, der anvendes til vinfremstilling.
6. Oplysningerne om behandlinger til forhøjelse af alkoholindholdet indføres i de bøger, der er nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, umiddelbart efter selve behandlingens afslutning.
Hvis en forudgående anmeldelse, som vedrører flere behandlinger, ikke indeholder dato og klokkeslæt for behandlingernes begyndelse, skal disse oplysninger desuden indføres i bøgerne forud for hver behandling.
Artikel 13
Administrative bestemmelser om syring og afsyring
1. Den anmeldelse af syring og afsyring, der er omhandlet i del D, punkt 4, i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, indgives af de erhvervsdrivende senest den anden dag efter, at den første behandling i et produktionsår er blevet foretaget. Den gælder for alle behandlinger i produktionsåret.
2. Den anmeldelse, der er nævnt i stk. 1, indgives skriftligt og skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
anmelderens navn og adresse |
b) |
behandlingens art |
c) |
stedet, hvor behandlingen er foretaget. |
3. Oplysningerne om de enkelte behandlinger til syring og afsyring indføres i de bøger, der er nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008.
Artikel 14
Overhældning af vin eller druemost på vinbærme, presserester af druer eller presset »aszú«/»výber«
Overhældning af vin eller druemost på vinbærme, presserester af druer eller presset »aszú«/»výber« som omhandlet i del D, punkt 2, i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008 foretages som følger i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der gjaldt pr. 1. maj 2004:
a) |
»Tokaji fordítás« eller »Tokajský forditáš« tilberedes ved, at der hældes most eller vin på presset »aszú«/»výber« |
b) |
»Tokaji máslás« eller »Tokajský mášláš« tilberedes ved, at der hældes most eller vin på presset »szamorodni«/»samorodné« eller »aszú«/»výber«. |
De pågældende produkter skal stamme fra det samme produktionsår.
Artikel 15
EF-analysemetoder
1. De analysemetoder, der er omhandlet i artikel 31, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008, og som gælder for kontrol af vinavlsprodukter eller EF-grænseværdier, findes i bilag IV.
2. Kommissionen offentliggør i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende listen over og beskrivelsen af de analysemetoder, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008 og beskrevet i OIV's samling af internationale metoder til analyse af vin og druemost, som gælder for kontrol af de grænseværdier og krav, som er fastsat i EF-reglerne for produktion af vinavlsprodukter.
Artikel 16
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 2676/90 og (EF) nr. 423/2008 ophæves.
Henvisninger til de ophævede forordninger og til forordning (EF) nr. 1493/1999 gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 17
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2009.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Mariann FISCHER BOEL
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.
(2) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.
(3) EFT L 272 af 3.10.1990, s. 1.
(4) EUT L 127 af 15.5.2008, s. 13.
(5) EUT L 253 af 20.9.2008, s. 1.
(6) EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7.
BILAG I A
TILLADTE ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG BEHANDLINGSMETODER
1 |
2 |
3 |
|||||||||||||||||||||||
Ønologisk fremgangsmåde |
Anvendelsesbetingelser (1) |
Begrænsninger af anvendelsen |
|||||||||||||||||||||||
1 |
Luftning eller tilsætning af ilt i form af luftformig ilt |
|
|
||||||||||||||||||||||
2 |
Varmebehandling |
|
|
||||||||||||||||||||||
3 |
Centrifugering og filtrering med eller uden anvendelse af inaktivt filtertilsætningsstof |
|
Eventuel anvendelse af et tilsætningsstof må ikke efterlade uønskede rester i det behandlede produkt |
||||||||||||||||||||||
4 |
Anvendelse af kulsyre, også kaldet kuldioxid, eller af argon eller nitrogen, enten alene eller blandet med hinanden, med henblik på at frembringe en inaktiv atmosfære og behandle produktet uden luftens indvirkning |
|
|
||||||||||||||||||||||
5 |
Anvendelse af tør vingær eller vingær opslæmmet i vin |
Kun i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og til anden alkoholgæring af alle kategorier af mousserende vin |
|
||||||||||||||||||||||
6 |
Anvendelse af et eller flere af følgende stoffer for at fremme gærudviklingen, eventuelt suppleret med et inaktivt bærestof af mikrokrystallinsk cellulose: |
|
|
||||||||||||||||||||||
|
Kun i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og til anden alkoholgæring af alle kategorier af mousserende vin |
Højst 1 g/l (udtrykt som salte) (2) eller 0,3 g/l til anden gæring af mousserende vin |
|||||||||||||||||||||||
|
Kun i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost og ung ikkefærdiggæret vin |
Højst 0,2 g/l (udtrykt som salte) (2) og inden for de grænser, der er fastsat i punkt 7 |
|||||||||||||||||||||||
|
Kun i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost, ung ikkefærdiggæret vin og til anden alkoholgæring af alle kategorier af mousserende vin |
Højst 0,6 mg/l (udtrykt som thiamin) ved hver behandling |
|||||||||||||||||||||||
7 |
Anvendelse af svovlsyrlinganhydrid, også kaldet svovldioxid, kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit, også kaldet kaliumdisulfit eller kaliumpyrosulfit |
|
Grænseværdier (maksimal mængde i det produkt, der bringes i omsætning) fastsat i bilag I B |
||||||||||||||||||||||
8 |
Fjernelse af svovldioxid ved fysiske metoder |
Kun i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost og ung ikkefærdiggæret vin |
|
||||||||||||||||||||||
9 |
Behandling med kul til ønologisk brug |
Kun i forbindelse med most og ung ikkefærdiggæret vin, rektificeret koncentreret druemost og hvidvin |
Højst 100 g tørstof/hl |
||||||||||||||||||||||
10 |
Klaring ved hjælp af et eller flere af følgende stoffer til ønologisk brug:
|
Betingelser for at anvende betaglucanase fastsat i tillæg 1 |
|
||||||||||||||||||||||
11 |
Anvendelse af sorbinsyre i form af kaliumsorbat |
|
Maksimal sorbinsyremængde i det behandlede produkt, der bringes i omsætning: 200 mg/l |
||||||||||||||||||||||
12 |
Anvendelse af L(+)-vinsyre, L-æblesyre, DL-æblesyre eller mælkesyre til syring |
Betingelser og grænseværdier fastsat i del C og D i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008 og i artikel 11 og 13 i nærværende forordning. Specifikationer for L(+)-vinsyre fastsat i punkt 2 i tillæg 2 |
|
||||||||||||||||||||||
13 |
Anvendelse af et eller flere af følgende stoffer til afsyring:
|
Betingelser og grænseværdier fastsat i del C og D i bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008 og i artikel 11 og 13 i nærværende forordning. For L(+)-vinsyre betingelserne fastsat i tillæg 2 |
|
||||||||||||||||||||||
14 |
Tilsætning af aleppofyrharpiks |
Betingelserne fastsat i tillæg 3 |
|
||||||||||||||||||||||
15 |
Anvendelse af præparater af gærcellevægge |
|
Højst 40 g/hl |
||||||||||||||||||||||
16 |
Anvendelse af polyvinylpolypyrrolidon |
|
Højst 80 g/hl |
||||||||||||||||||||||
17 |
Anvendelse af mælkesyrebakterier |
|
|
||||||||||||||||||||||
18 |
Tilsætning af lysozym |
|
Højst 500 mg/l (når stoffet tilsættes til most og vin, må den samlede mængde ikke overstige 500 mg/l) |
||||||||||||||||||||||
19 |
Tilsætning af L-ascorbinsyre |
|
Maksimal mængde i den behandlede vin, der bringes i omsætning: 250 mg/l (3) |
||||||||||||||||||||||
20 |
Anvendelse af ionbyttende harpikser |
Kun i forbindelse med druemost til fremstilling af rektificeret koncentreret druemost og på de betingelser, der er fastsat i tillæg 4 |
|
||||||||||||||||||||||
21 |
Anvendelse i tørre vine af frisk vinbærme, der er sund og ufortyndet, og som indeholder vingær, der stammer fra nylig fremstilling af tørre vine |
I forbindelse med de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
Mængder på højst 5 % af den behandlede produktmængde |
||||||||||||||||||||||
22 |
Gennemledning af argon eller nitrogen |
|
|
||||||||||||||||||||||
23 |
Tilsætning af kuldioxid |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 7 og 9 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
Hvad angår stille vine er den maksimale mængde kuldioxid i den behandlede vin, der bringes i omsætning, 3 g/l, og overtrykket, der skyldes kuldioxid, skal være under 1 bar ved 20 °C |
||||||||||||||||||||||
24 |
Tilsætning af citronsyre til stabilisering af vinen |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
Maksimal mængde i den behandlede vin, der bringes i omsætning: 1g/l |
||||||||||||||||||||||
25 |
Tilsætning af tannin |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
|
||||||||||||||||||||||
26 |
Behandling:
|
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 5 |
For calciumphytats vedkommende højst 8 g/hl |
||||||||||||||||||||||
27 |
Tilsætning af metavinsyre |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
Højst 100 mg/l |
||||||||||||||||||||||
28 |
Anvendelse af gummi arabicum |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
|
||||||||||||||||||||||
29 |
Anvendelse af DL-vinsyre, også kaldet racemisk syre, eller af dens neutrale kaliumsalt for at fremme bundfældning af overskydende calcium |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 5 |
|
||||||||||||||||||||||
30 |
For at fremme bundfældning af vinsyresalte anvendelse af:
|
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
For calciumtartrats vedkommende højst 200 g/hl |
||||||||||||||||||||||
31 |
Anvendelse af kobbersulfat eller kobbercitrat for at fjerne en forkert smag eller lugt ved vinen |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
Højst 1 g/hl og på betingelse af, at det behandlede produkt ikke har et kobberindhold på over 1 mg/l |
||||||||||||||||||||||
32 |
Tilsætning af karamel, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/36/EF af 30. juni 1994 om farvestoffer til brug i levnedsmidler, for at gøre farven mørkere (4) |
Kun i forbindelse med hedvin |
|
||||||||||||||||||||||
33 |
Anvendelse af plader af ren paraffin, der er præpareret med allylisothiocyanat for at danne en steril atmosfære |
Kun i forbindelse med delvis gæret druemost til direkte konsum i denne tilstand og vin. Kun tilladt i Italien, så længe det ikke er forbudt i henhold til italiensk lovgivning, og kun i beholdere på over 20 l |
Der må ikke være spor af allylisothiocyanat i vinen |
||||||||||||||||||||||
34 |
Tilsætning af dimethyldicarbonat (DMDC) til vin for at stabilisere den mikrobiologisk |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 6 |
Højst 200 mg/l, og restkoncentrationer må ikke kunne påvises i den vin, der bringes i omsætning |
||||||||||||||||||||||
35 |
Tilsætning af gærmannoproteiner for at stabilisere vinens vinsyre- og proteinindhold |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 |
|
||||||||||||||||||||||
36 |
Behandling med elektrodialyse for at stabilisere vinens vinsyreindhold |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 7 |
|
||||||||||||||||||||||
37 |
Anvendelse af urease for at nedsætte vinens urinstofindhold |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 8 |
|
||||||||||||||||||||||
38 |
Anvendelse af egetræsstykker til fremstilling og lagring af vin, herunder til gæring af friske druer og druemost |
Betingelserne fastsat i tillæg 9 |
|
||||||||||||||||||||||
39 |
Anvendelse af:
|
Kun ved fremstilling af alle kategorier af mousserende vin og perlevin ved gæring på flaske, når bærmen udskilles ved degorgering |
|
||||||||||||||||||||||
40 |
Delvis fjernelse af alkohol fra vin |
Kun i forbindelse med vin på de betingelser, der er fastsat i tillæg 10 |
|
||||||||||||||||||||||
41 |
Anvendelse af polyvinylimidazol- og polyvinylpyrrolidon-copolymerer (PVI/PVP) for at nedsætte indhold af kobber, jern og tungmetaller |
Betingelserne fastsat i tillæg 11 |
Højst 500 mg/l (når stoffet tilsættes til most og vin, må den samlede dosis ikke overstige 500 mg/l) |
||||||||||||||||||||||
42 |
Tilsætning af carboxymethylcellulose (cellulosegummi) for at stabilisere vinsyreindholdet |
Kun i forbindelse med vin og alle kategorier af mousserende vin og perlevin |
Højst 100 mg/l |
||||||||||||||||||||||
43 |
Behandling med kationbyttere for at stabilisere vinens vinsyreindhold |
I forbindelse med delvis gæret most til direkte konsum i denne tilstand og de produkter, der er defineret i punkt 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 15 og 16 i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, på de betingelser, som er fastsat i tillæg 12 |
|
(1) Medmindre andet udtrykkeligt er anført, kan den beskrevne fremgangsmåde eller behandling anvendes i forbindelse med friske druer, druemost, delvis gæret druemost, delvis gæret druemost af let tørrede druer, koncentreret druemost, ung ikkefærdiggæret vin, delvis gæret druemost til direkte konsum i denne tilstand, vin, alle kategorier af mousserende vin, perlevin, perlevin tilsat kulsyre, hedvin, vin af let tørrede druer og vin af overmodne druer.
(2) Disse ammoniumsalte kan også anvendes sammen inden for en samlet grænseværdi på 1g/l, dog således at ovennævnte særlige grænseværdier på 0,3 g/l eller 0,2 g/l ikke overskrides.
(3) Der må højst anvendes 250 mg/l pr. behandling.
(4) EFT L 237 af 10.9.1994, s. 13.
Tillæg 1
Forskrifter for betaglucanase
1. |
International kode for betaglucanaser: E.C. 3-2-1-58 |
2. |
Betaglucanhydrolase (der nedbryder glucan i Botrytis cinerea). |
3. |
Oprindelse: Trichoderma harzianum. |
4. |
Anvendelsesområde: nedbrydning af betaglucaner i vin, især i vin af druer med Botrytis cinerea |
5. |
Maksimumsdosis: 3 g enzympræparat med 25 % opslæmmet organisk stof (TOS) pr. hektoliter. |
6. |
Specifikationer for kemisk og mikrobiologisk renhed:
|
Tillæg 2
L(+)-vinsyre
1. |
Vinsyre, der i medfør af punkt 13 i bilag I A kan anvendes til afsyring, må kun anvendes i forbindelse med produkter:
|
2. |
Vinsyre, også kaldet L(+)-vinsyre, der kan anvendes i medfør af punkt 12 og 13 i dette bilag, skal stamme fra landbrugsprodukter og især være udvundet af vinavlsprodukter. Den skal også overholde de renhedskriterier, der er fastsat i direktiv 2008/84/EF. |
Tillæg 3
Aleppofyrharpiks
1. |
Aleppofyrharpiks, der kan anvendes i medfør af punkt 14 i bilag I A, må kun anvendes til fremstilling af »retsina«-vin. Denne ønologiske fremgangsmåde må kun anvendes:
|
2. |
Hvis Grækenland ønsker at ændre bestemmelserne i stk. 1, litra b), underrettes Kommissionen forudgående herom. Hvis Kommissionen ikke inden to måneder fra en sådan underretning har reageret herpå, kan Grækenland iværksætte de pågældende ændringer. |
Tillæg 4
Ionbyttende harpikser
De ionbyttende harpikser, der kan anvendes i henhold til punkt 20 i bilag I A, er copolymerer af styren eller divinylbenzen indeholdende grupper af sulfonsyre eller ammonium. De skal opfylde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (1), og de bestemmelser, der på EF-plan og nationalt plan er vedtaget til gennemførelse af denne forordning. Ved kontrol baseret på den analysemetode, der er anført i punkt 2, må de ionbyttende harpikser i hvert af de nævnte opløsningsmidler endvidere ikke afgive mere end 1 mg/1 organisk stof. Ionbyttende harpikser regenereres ved hjælp af stoffer, der er godkendt til fremstilling af fødevarer.
Ionbyttende harpikser må kun anvendes under kontrol af en ønolog eller en tekniker og på anlæg, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område disse harpikser anvendes. Myndighederne fastlægger de godkendte ønologers og teknikeres opgaver og ansvar.
Analysemetode til bestemmelse af ionbyttende harpiksers tab af organisk stof:
1. FORMÅL OG ANVENDELSESOMRÅDE
Bestemmelse af ionbyttende harpiksers tab af organisk stof.
2. DEFINITION
Ionbyttende harpiksers tab af organisk stof. Tabet bestemmes efter den nedenfor beskrevne metode.
3. PRINCIP
Ekstraktionsvæsker hældes gennem klargjorte harpikser, og det ekstraherede organiske stof bestemmes gravimetrisk.
4. REAGENSER
Alle reagenser skal være af analytisk kvalitet.
Ekstraktionsvæsker:
4.1. Destilleret vand eller afioniseret vand eller vand af tilsvarende renhedsgrad.
4.2. Ethanol, 15 % v/v, klargøres, ved at 15 volumendele absolut ethanol blandes med 85 volumendele vand (4.1).
4.3. Eddikesyre, 5 % m/m, klargøres ved, at 5 vægtdele iseddikesyre blandes med 95 vægtdele vand (punkt 4.1).
5. APPARATUR
5.1. Kromatografiske ionbytterkolonner
5.2. Cylindriske måleglas, kapacitet 2 l
5.3. Inddampningsdigler, der kan tåle opvarmning til 850 °C i muffelovn
5.4. Tørreovn, termostatstyret til 105 °C ± 2 °C
5.5. Muffelovn, termostatstyret til 850 °C ± 25 °C.
5.6. Analysevægt med en nøjagtighed på 0,1 mg
5.7. Inddampningsapparat, varmeplade eller IR-inddampningsapparat.
6. FREMGANGSMÅDE
6.1. Den ionbyttende harpiks, der skal prøves, vaskes og behandles efter fabrikantens anvisning på, hvordan den skal klargøres, inden den anvendes i forbindelse med fødevarer, derefter hældes 50 ml af harpiksen i tre forskellige kromatografiske ionbytterkolonner (punkt 5.1).
6.2. Ved anionbytterharpikser: De tre ekstraktionsvæsker (punkt 4.1, 4.2 og 4.3) hældes i hver sin klargjorte kolonne (punkt 6.1) med en strømningshastighed på 350-450 ml/h. Den første liter fra alle tre kolonner kasseres, og de følgende to liter opsamles i måleglas (punkt 5.2). Ved kationbytterharpikser: Kun de to ekstraktionsvæsker i punkt 4.1 og 4.2 hældes gennem de klargjorte kolonner.
6.3. De tre eluater inddampes over varmeplade eller IR-inddampningsapparat (punkt 5.7) i hver sin inddampningsdigel (punkt 5.3), som forud rengøres og vejes (m0). Derefter anbringes de tre digler i ovn (punkt 5.4) og tørres til konstant vægt (ml).
6.4. Når den konstante vægt (punkt 6.3) er registreret, anbringes inddampningsdiglen i muffelovn (punkt 5.5), hvor indholdet foraskes til konstant vægt (m2).
6.5. Beregn det ekstraherede organiske stof (7.1). Hvis resultatet er over 1 mg/1 udføres en blindprøve på reagenserne, og indholdet af det ekstraherede organiske stof beregnes på ny.
For at finde vægten m3 og m4 i henholdsvis punkt 6.3 og 6.4 udføres blindprøven, ved at punkt 6.3 og 6.4 gentages, men med 2 l ekstraktionsvæske.
7. ANGIVELSE AF RESULTATER
7.1. Formler og beregning af resultater.
Den fra de ionbyttende harpikser ekstraherede mængde organisk stof, angivet i mg/l findes ved:
500 (ml – m2)
hvor m1 og m2 angives i g.
Den fra de ionbyttende harpikser ekstraherede og korrigerede mængde organisk stof angivet i mg/1 findes ved:
500 (m1 – m2 – m3 + m4)
hvor m1, m2 m3 og m4 angives i g.
7.2. Forskellen mellem resultaterne af to parallelle bestemmelser, der udføres på den samme harpiksprøve, må ikke overstige 0,2 mg/l.
Tillæg 5
Kaliumferrocyanid
Calciumphytat
DL-vinsyre
Kaliumferrocyanid og calciumphytat, der kan anvendes i medfør af punkt 26 i bilag I A, og DL-vinsyre, der kan anvendes i medfør af punkt 29 i bilag I A, må kun anvendes, hvis behandlingen udføres under kontrol af en ønolog eller en tekniker, der er godkendt af myndighederne i den medlemsstat, på hvis område behandlingen udføres, og for hvem omfanget af ansvaret i givet fald fastlægges af den pågældende medlemsstat.
Vinen skal efter behandling med kaliumferrocyanid eller calciumphytat indeholde spor af jern.
Bestemmelserne om kontrol med anvendelsen af de produkter, der er omhandlet i første afsnit, fastsættes af medlemsstaterne.
Tillæg 6
Forskrifter for dimethyldicarbonat
ANVENDELSESOMRÅDE
Dimethyldicarbonat kan tilsættes vin med det formål at stabilisere aftappet vin, der indeholder gæringsdygtigt sukker, mikrobiologisk.
FORSKRIFTER
— |
Tilsætning skal foretages kort tid før aftapningen, der defineres som erhvervsmæssig påfyldning af det pågældende produkt på beholdere med et indhold på 60 liter eller derunder. |
— |
Kun vin med et sukkerindhold på 5 g/l og derover må behandles. |
— |
Det anvendte produkt skal opfylde renhedskriterierne i direktiv 2008/84/EF. |
— |
Behandlingen skal bogføres, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008. |
Tillæg 7
Forskrifter for behandling med elektrodialyse
Formålet med denne behandling er at forhindre udfældning af kaliumhydrogentartrat og calciumtartrat (og andre calciumsalte), ved at overskydende ioner i vinen fjernes under indflydelse af et elektrisk felt ved hjælp af membraner, der kun er permeable for anioner, og membraner, der kun er permeable for kationer.
1. FORSKRIFTER FOR MEMBRANERNE
1.1. Membranerne skal være anbragt skiftevis i et system af typen »filterpresse« eller ethvert andet egnet system, som adskiller den væske, der behandles (vin), fra spildevandet.
1.2. De kationpermeable membraner skal kun lade kationer passere, navnlig K+ og Ca++.
1.3. De anionpermeable membraner skal kun lade anioner passere, navnlig vinsyreanioner.
1.4. Membranerne må ikke give anledning til overdreven ændring af vinens fysisk-kemiske sammensætning og organoleptiske egenskaber. De skal opfylde følgende betingelser:
— |
de skal være fremstillet i overensstemmelse med god fremstillingspraksis af stoffer, der er tilladt til fremstilling af de plastmaterialer, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler, der er anført i bilag II til Kommissionens direktiv 2002/72/EF (1) |
— |
brugeren af elektrodialyseinstallationen skal godtgøre at de anvendte membraner er dem, der har de ovenfor beskrevne karakteristika, og at udskiftninger er blevet foretaget af specialiseret personale |
— |
de må ikke frigive noget stof i mængder, der medfører fare for menneskers sundhed eller skader levnedsmidlernes smag eller lugt, og de skal opfylde kriterierne i direktiv 2002/72/EF |
— |
ved anvendelsen må der ikke forekomme indbyrdes påvirkning af membranens og vinens bestanddele, der vil kunne give anledning til dannelse i det behandlede produkt af nye forbindelser, som kan have toksikologisk virkning. |
Stabiliteten af nye elektrodialysemembraner fastslås ved hjælp af en simulator, der simulerer vinens fysisk-kemiske sammensætning, med henblik på undersøgelse af eventuel migration af visse stoffer fra elektrodialysemembranerne.
Den anbefalede forsøgsmetode er følgende:
Simulatoren er en vandig alkoholopløsning, der er indstillet til vinens pH og ledningsevne. Den har følgende sammensætning:
— |
absolut ethanol: 11 l |
— |
kaliumhydrogentartrat: 380 g |
— |
kaliumchlorid: 60 g |
— |
koncentreret svovlsyre: 5 ml |
— |
destilleret vand: op til 100 l. |
Denne opløsning anvendes til forsøg med vandring i lukket kredsløb i et elektrodialyseapparat under spænding (1 volt/celle) i et omfang af 50 l/m2 anion- og kationmembraner, indtil opløsningen er demineraliseret med 50 %. Spildevandskredsløbet fyldes indledningsvis med en 5 g/l kaliumchloridopløsning. De vandrende stoffer bestemmes både i simulatoren og i elektrodialysespildevandet.
De organiske molekyler, der indgår i membranens sammensætning, og som vil kunne vandre over i den behandlede opløsning, bestemmes. Et godkendt laboratorium foretager en særlig bestemmelse for hver af disse bestanddele. Simulatorens indhold skal være lavere end 50 g/l for alle bestemte forbindelser.
Generelt gælder de almindelige regler for kontrol af materialer, der kommer i berøring med levnedsmidler, for membranerne.
2. FORSKRIFTER FOR ANVENDELSEN AF MEMBRANERNE
Det membranpar, der anvendes til behandlingen for at stabilisere vinens indhold af vinsyre ved elektrodialyse, defineres på en sådan måde, at følgende betingelser er opfyldt:
— |
formindskelsen af vinens pH-værdi må ikke overstige 0,3 pH-enheder |
— |
formindskelsen af indholdet af flygtig syre skal være mindre end 0,12 g/l (2 milliækvivalenter udtrykt som eddikesyre) |
— |
behandlingen med elektrodialyse påvirker ikke vinens ikke-ionbestanddele, herunder polyphenoler og polysaccharider |
— |
diffusionen af små molekyler såsom ethanol begrænses og medfører ikke en formindskelse af vinens alkoholindhold på over 0,1 % vol. |
— |
opbevaringen og rensningen af membranerne skal foregå ved hjælp af anerkendte teknikker med stoffer, hvis anvendelse er godkendt til tilberedning af levnedsmidler |
— |
membranerne mærkes for at muliggøre kontrol af, at de er anbragt skiftevis |
— |
det anvendte materiel styres af en kommando- og kontrolmekanisme, som tager hensyn til hver enkelt vins ustabilitet, således at kun overskuddet af kaliumhydrogentartrat og calciumsalte fjernes |
— |
behandlingen sker under ansvar af en ønolog eller kvalificeret tekniker. |
Behandlingen skal bogføres, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008.
Tillæg 8
Forskrifter for urease
1) |
International kode for urease: EC 3-5-1-5, CAS nr.: 9002-13-5. |
2) |
Aktivitet: urease (aktiv i surt miljø) nedbryder urinstof til ammoniak og kuldioxid. Aktiviteten er mindst 5 enheder/mg, hvor 1 enhed defineres som den enzymmængde, der frigør 1 μmol NH3 pr. minut ved 37 °C ved en urinstofkoncentration på 5 g/l (pH 4). |
3) |
Oprindelse: Lactobacillus fermentum. |
4) |
Anvendelsesområde: nedbrydning af urinstof i vin, som skal modnes i længere tid, hvis den oprindelige urinstofkoncentration er over 1 mg/l. |
5) |
Maksimumsdosis: 75 mg enzympræparat pr. liter behandlet vin med højst 375 ureaseenheder pr. liter vin. Ved behandlingens slutning skal enhver resterende enzymaktivitet fjernes ved filtrering af vinen (porediameter under 1 μm). |
6) |
Specifikationer for kemisk og mikrobiologisk renhed:
Urease til behandling af vin skal produceres på tilsvarende betingelser som den urease, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler afgav udtalelse om den 10. december 1998. |
Tillæg 9
Forskrifter for egetræsstykker
FORMÅL, OPRINDELSE OG ANVENDELSESOMRÅDE
Egetræsstykkerne anvendes til fremstilling og lagring af vin, herunder til gæring af friske druer og druemost og til at tilføre vinen visse bestanddele, som stammer fra egetræ.
Træstykkerne må udelukkende stamme fra Quercus-arter.
De er enten i naturlig tilstand eller tilført varme i lettere, middel eller kraftig grad, men må ikke være forbrændt, heller ikke på overfladen, ikke være forkullede eller skøre ved berøring. De må ikke være behandlet med kemikalier eller enzymer eller fysisk behandlet på anden måde end tilført varme. De må ikke være tilsat et produkt med henblik på at øge den naturlige aromagivende kraft eller de ekstraherbare phenolforbindelser.
PRODUKTETS MÆRKNING
Etiketten skal nævne egetræsartens eller -arternes oprindelse, eventuel varmetilførselsgrad, opbevaringsforhold og sikkerhedsforskrifter.
DIMENSIONER
Træspånerne skal være af en sådan størrelse, at mindst 95 vægtprocent tilbageholdes af en si med 2 mm masker (dvs. 9 mesh).
RENHED
Egetræsstykkerne må ikke frigive stoffer i koncentrationer, der eventuelt kan være sundhedsskadelige.
Behandlingen skal bogføres, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008.
Tillæg 10
Forskrifter for delvis fjernelse af alkohol fra vin
Formålet med denne behandling er at fremstille en vin med reduceret alkoholindhold, ved at en del af vinens alkohol (ethanol) fjernes ved hjælp af fysiske separationsmetoder.
Forskrifter
— |
Den behandlede vin må ikke have organoleptiske mangler og skal være eget til direkte konsum. |
— |
Der må ikke fjernes alkohol fra vinen, hvis der er foretaget tilsætning, jf. bilag V til forordning (EF) nr. 479/2008, til et af de vinavlsprodukter, som anvendes til fremstilling af den pågældende vin. |
— |
Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen må højst reduceres med 2 % vol., og færdigvarens virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen skal være i overensstemmelse med det indhold, som er fastsat i punkt 1, andet afsnit, litra a), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008. |
— |
Behandlingen sker under ansvar af en ønolog eller kvalificeret tekniker. |
— |
Behandlingen skal bogføres, jf. artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008. |
— |
Medlemsstaterne kan bestemme, at behandlingen skal anmeldes til myndighederne. |
Tillæg 11
Forskrifter for behandling med PVI/PVP-copolymerer
Formålet med denne behandling er at reducere for høje metalkoncentrationer og at forebygge mangler, som disse høje koncentrationer forårsager, som jernsyge med hvidt bundfald ved tilsætning af copolymerer, der adsorberer disse metaller.
Forskrifter
— |
De copolymerer, der tilsættes vinen, skal frafiltreres senest to dage efter tilsætningen under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. |
— |
For mosts vedkommende må copolymererne tidligst tilsættes to dage før filtreringen. |
— |
Behandlingen sker under ansvar af en ønolog eller kvalificeret tekniker. |
— |
De adsorberende copolymerer, der anvendes, skal være i overensstemmelse med forskrifterne i OIV's internationale ønologiske kodeks, navnlig for så vidt angår det maksimale indhold af monomerer (1). |
(1) Behandlingen med PVI/PVP-copolymerer må først anvendes, når der er fastsat og offentliggjort renheds- og identitetsspecifikationer for de tilladte copolymerer i OIV's internationale ønologiske kodeks.
Tillæg 12
Forskrifter for behandling med kationbyttere for at stabilisere vinens vinsyreindhold
Formålet med denne behandling er at forhindre udfældning af kaliumhydrogentartrat og calciumtartrat (og andre calciumsalte).
Forskrifter
1) |
Behandlingen skal begrænses til at fjerne overskydende kationer.
|
2) |
Behandlingen foretages med kationbytterharpikser, der regenereres med syre. |
3) |
Hele behandlingen sker under ansvar af en ønolog eller kvalificeret tekniker. Behandlingen skal registreres i de bøger, der er nævnt i artikel 112, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008. |
4) |
Kationbytterharpikserne skal være i overensstemmelse med forskrifterne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 (1) og de EF-bestemmelser og nationale bestemmelser, der vedtages til gennemførelse heraf, og skal opfylde de analysekrav, der er fastsat i tillæg 4 til nærværende forordning. Deres anvendelse må ikke give anledning til overdreven ændring af vinens fysisk-kemiske sammensætning og organoleptiske egenskaber, og de grænseværdier, der er fastsat i punkt 3 i monografien »Kationbytterharpikser« i OIV's internationale ønologiske kodeks, skal overholdes. |
BILAG I B
GRÆNSEVÆRDIER FOR SVOVLDIOXIDINDHOLDET I VIN
A. SVOVLDIOXIDINDHOLD I VIN
1. |
Det totale svovldioxidindhold i vin, bortset fra mousserende vin og hedvin, må ved overgangen til direkte konsum ikke overstige:
|
2. |
Uanset punkt 1, litra a) og b), forhøjes det maksimale svovldioxidindhold, for så vidt angår vin med et sukkerindhold udtrykt som summen af glucose og fructose på 5 g/l eller derover, til:
|
3. |
Listerne over vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, jf. punkt 2, litra c), d) og e), kan ændres, hvis betingelserne for produktion af de pågældende vine ændres, eller hvis deres geografiske betegnelse eller oprindelsesbetegnelse ændres. Medlemsstaterne fremlægger forinden alle de fornødne tekniske oplysninger om de pågældende vine, herunder produktspecifikationerne og de årlige produktionsmængder. |
4. |
Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 479/2008 beslutte, at de berørte medlemsstater i bestemte vindyrkningszoner i EF for vin, som er fremstillet på deres område, kan give tilladelse til, at det maksimale totale svovldioxidindhold på under 300 mg/l, der er omhandlet i dette punkt, forhøjes med højst 50 mg/l. Listen over de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan tillade en sådan forhøjelse, findes i tillæg 1. |
5. |
Medlemsstaterne kan fastsætte mere restriktive bestemmelser for vin, der er fremstillet på deres eget område. |
B. SVOVLDIOXIDINDHOLD I HEDVIN
Det totale svovldioxidindhold i hedvin må ved overgangen til direkte konsum ikke overstige:
150 mg/l, hvis sukkerindholdet er på under 5 g/l
200 mg/l, hvis sukkerindholdet er på 5 g/l eller derover.
C. SVOVLDIOXIDINDHOLD I MOUSSERENDE VIN
1. |
Det totale svovldioxidindhold i mousserende vin må ved overgangen til direkte konsum ikke overstige:
|
2. |
Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i bestemte vindyrkningszoner i EF, kan de berørte medlemsstater for de mousserende vine, der er nævnt i punkt 1, litra a) og b), og som er fremstillet på deres område, tillade, at det totale maksimumsindhold af svovldioxid forhøjes med højst 40 mg/l, forudsat at de vine, tilladelsen gælder for, ikke sendes ud af de pågældende medlemsstater. |
Tillæg 1
Forhøjelse af det maksimale totale svovldioxidindhold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt
(Bilag I B til denne forordning)
|
År |
Medlemsstat |
Vindyrkningszone(r) |
Berørte vine |
1. |
2000 |
Tyskland |
Alle vindyrkningszoner på tysk område |
Al vin fremstillet af druer høstet i 2000 |
2. |
2006 |
Tyskland |
Vindyrkningszonerne i delstaterne Baden-Württemberg, Bayern, Hessen og Rheinland-Pfalz |
Al vin fremstillet af druer høstet i 2006 |
3. |
2006 |
Frankrig |
Vindyrkningszonerne i departementerne Bas-Rhin og Haut-Rhin |
Al vin fremstillet af druer høstet i 2006 |
BILAG I C
GRÆNSEVÆRDIER FOR INDHOLDET AF FLYGTIG SYRE I VIN
1. |
Indholdet af flygtig syre må højst være på:
|
2. |
Det indhold, der er nævnt i punkt 1, gælder:
|
3. |
Der kan fastsættes undtagelser til punkt 1 for:
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelelse om disse undtagelser, og denne underretter de øvrige medlemsstater herom. |
BILAG I D
GRÆNSEVÆRDIER OG BETINGELSER FOR SØDNING AF VIN
1. |
Sødning af vin er kun tilladt, hvis det sker ved hjælp af et eller flere af følgende produkter:
Den pågældende vins totale alkoholindhold udtrykt i volumen må højst forhøjes med 4 % vol. |
2. |
Sødning af importeret vin til direkte konsum, der betegnes ved en geografisk betegnelse, er forbudt på EF's område. For sødning af anden importeret vin gælder de samme betingelser som dem, der gælder for vin, som er produceret i EF. |
3. |
Medlemsstaterne kan kun tillade sødning af en vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis den foretages:
Den druemost og koncentrerede druemost, der er nævnt i punkt 1, skal have oprindelse i samme område som den vin, den anvendes til sødning af. |
4. |
Sødning af vin er kun tilladt i produktions- og engroshandelsleddet. |
5. |
Ved sødning af vin skal følgende særlige administrative bestemmelser overholdes:
De personer, der er nævnt i litra a), fører ind- og udgangsbøger over de mængder druemost, koncentreret druemost og rektificeret koncentrerede druemost, som de ligger inde med til sødning. |
BILAG II
TILLADTE ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG RESTRIKTIONER, DER GÆLDER FOR MOUSSERENDE VIN, MOUSSERENDE KVALITETSVIN OG AROMATISK MOUSSERENDE KVALITETSVIN
A. Mousserende vin
1. |
I denne del og i del B og C i dette bilag forstås ved:
|
2. |
Ekspeditionslikør må kun indeholde:
eventuelt med tilsætning af vindestillat. |
3. |
Uden at dette i øvrigt berører den tilsætning, der ifølge forordning (EF) nr. 479/2008 er tilladt til bestanddele i en cuvé, er enhver tilsætning til selve cuvéen forbudt. |
4. |
Hver medlemsstat kan for områder og sorter, hvor det er teknisk berettiget, tillade tilsætning til en cuvé på det sted, hvor den mousserende vin fremstilles, på betingelse af:
|
5. |
Tilsætning af tiragelikør og ekspeditionslikør betragtes hverken som tilsætning eller som sødning. Tilsætning af tiragelikør må højst medføre en forøgelse af cuvéens totale alkoholindhold udtrykt i volumen på 1,5 % vol. Forøgelsen måles, ved at forskellen mellem cuvéens totale alkoholindhold udtrykt i volumen og den mousserende vins totale alkoholindhold udtrykt i volumen beregnes inden den eventuelle tilsætning af ekspeditionslikør. |
6. |
Ekspeditionslikør skal tilsættes på en sådan måde, at den mousserende vins virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen højst forøges med 0,5 % vol. |
7. |
Sødning af en cuvé og dens bestanddele er forbudt. |
8. |
Ud over eventuel syring eller afsyring af cuvéens bestanddele i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 479/2008 er det tilladt at syre eller afsyre en cuvé. Syring og afsyring af en cuvé udelukker hinanden. Der må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,50 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l. |
9. |
I år med usædvanlige vejrforhold kan den maksimumsmængde syre, det er tilladt at tilsætte, forhøjes fra 1,50 g/l eller 20 milliækvivalenter/l til 2,50 g/l eller 34 milliækvivalenter/l, hvis produktet har et naturligt syreindhold på mindst 3 g/l udtrykt i vinsyre eller 40 milliækvivalenter/l. |
10. |
Kuldioxiden i mousserende vin må udelukkende være frembragt gennem alkoholisk gæring af den cuvé, som vinen er fremstillet af. Denne gæring må, medmindre der er tale om den gæring, der omdanner druer, druemost eller delvis gæret druemost direkte til mousserende vin, udelukkende igangsættes ved tilsætning af tiragelikør. Den må kun finde sted i flasker eller lukkede tanke. Det er tilladt at anvende kuldioxid i forbindelse med omfyldning ved modtryk, men det skal ske under tilsyn og under forudsætning af, kuldioxidtrykket i den mousserende vin ikke øges. |
11. |
Når det gælder anden mousserende vin end mousserende vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse:
|
B. Mousserende kvalitetsvin
1. |
Den tiragelikør, der skal anvendes til fremstilling af en mousserende kvalitetsvin, må kun indeholde:
|
2. |
Producentmedlemsstaterne kan fastlægge yderligere kendetegn eller strengere krav til fremstilling og omsætning for de mousserende kvalitetsvine, der er omhandlet i denne del, og som er fremstillet på deres område. |
3. |
Fremstillingen af mousserende kvalitetsvin er også underlagt reglerne i
|
4. |
For aromatisk mousserende kvalitetsvin gælder følgende:
|
C. Mousserende vin og mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse
1. |
Det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skal mindst være på:
|
2. |
Cuvéer, der er fremstillet af en enkelt druesort, og som er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Prosecco di Conegliano Valdobbiadene og Montello e Colli Asolani, kan dog have et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 8,5 % vol. |
3. |
Det virkelige alkoholindhold udtrykt i volumen i mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, herunder alkoholindholdet i eventuelt tilsat ekspeditionslikør, skal være på mindst 10 % vol. |
4. |
Tiragelikør til fremstilling af mousserende vin og mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse må kun indeholde:
og:
egnet til fremstilling af samme mousserende vin eller samme mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse som den, tiragelikøren tilsættes. |
5. |
Uanset punkt 5, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008 kan mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse i lukkede beholdere på under 25 cl, når den opbevares ved en temperatur på 20 °C, have et overtryk på mindst 3 bar. |
6. |
Fremstillingsprocessen for mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, herunder lagringen i produktionsvirksomheden, skal fra det tidspunkt, hvor gæringen, der skal gøre vinen mousserende, begynder, mindst vare:
|
7. |
Den gæring, der skal gøre cuvéen mousserende, og cuvéens lagring på bærmen skal mindst vare:
|
8. |
Bestemmelserne i del A, punkt 1-10, og del B, punkt 2, gælder også for mousserende vin og mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse. |
9. |
For aromatisk mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse gælder følgende:
|
Tillæg 1
Liste over de druesorter, hvis druer kan anvendes til sammensætning af cuvée'en til fremstilling af aromatisk mousserende kvalitetsvin og aromatisk mousserende kvalitetsvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse
|
Airén |
|
Aleatico N |
|
Alvarinho |
|
Ασύρτικο (Assýrtiko) |
|
Bourboulenc B |
|
Brachetto N. |
|
Busuioacă de Bohotin |
|
Clairette B |
|
Colombard B |
|
Csaba gyöngye B |
|
Cserszegi fűszeres B |
|
Devin |
|
Fernão Pires |
|
Freisa N |
|
Gamay N |
|
Gewürztraminer Rs |
|
Girò N |
|
Γλυκερύθρα (Glykerýthra) |
|
Huxelrebe |
|
Irsai Olivér B |
|
Macabeu B |
|
Alle Malvoisie-sorter |
|
Mauzac blanc og rosé |
|
Monica N |
|
Μοσχοφίλερο (Moschofílero) |
|
Müller-Thurgau B |
|
Alle Muscat-sorter |
|
Manzoni moscato |
|
Nektár |
|
Pálava B |
|
Parellada B |
|
Perle B |
|
Piquepoul B |
|
Poulsard |
|
Prosecco |
|
Ροδίτης (Rodítis) |
|
Scheurebe |
|
Tămâioasă românească |
|
Torbato |
|
Touriga Nacional |
|
Verdejo |
|
Zefír B |
BILAG III
TILLADTE ØNOLOGISKE FREMGANGSMÅDER OG RESTRIKTIONER, DER GÆLDER FOR HEDVIN OG HEDVIN MED BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE ELLER BESKYTTET GEOGRAFISK BETEGNELSE
A. Hedvin
1. |
De produkter, der er omhandlet i punkt 3, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, og som anvendes til fremstilling af hedvin og hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, må i givet fald kun have været genstand for de ønologiske fremgangsmåder eller behandlingsmetoder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 eller nærværende forordning. |
2. |
Dog gælder følgende:
|
3. |
Uden at foregribe mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for hedvin og hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse fremstillet på deres område, er de ønologiske fremgangsmåder og behandlingsmetoder, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 479/2008 og i nærværende forordning, tilladt i forbindelse med disse produkter. |
4. |
Endvidere er følgende tilladt:
|
5. |
De druesorter, som de produkter, der er omhandlet i punkt 3, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, er fremstillet af, og som anvendes til fremstilling af hedvin og hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, udvælges blandt de druesorter, som er omhandlet i artikel 24, stk. 1, i forordning (EF) nr. 479/2008. |
6. |
Det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i de produkter, der er omhandlet i punkt 3, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, og som anvendes til fremstilling af anden hedvin end hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, skal være på mindst 12 % vol. |
B. Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (andre bestemmelser end dem, der er fastsat i del A i dette bilag, og som specifikt vedrører hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse)
1. |
Listen over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, til hvis fremstilling der anvendes druemost eller en blanding af druemost og vin, jf. punkt 3, litra c), fjerde led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, findes i tillæg 1, del A, i nærværende bilag. |
2. |
Listen over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, som det er tilladt at tilsætte de produkter, der er nævnt i punkt 3, litra f), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, findes i tillæg 1, del B, i nærværende bilag. |
3. |
De produkter, der er omhandlet i punkt 3, litra c), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, og den koncentrerede druemost og delvis gærede druemost af let tørrede druer, der er omhandlet i punkt 3, litra f), nr. iii), i samme bilag IV, og som anvendes til fremstilling af hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skal hidrøre fra det dyrkningsområde, hvis navn den pågældende hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse bærer. Når det gælder hedvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Málaga« og »Jerez-Xérès-Sherry«, må den druemost eller koncentrerede druemost eller, hvis del B, punkt 4, i bilag VI til forordning (EF) nr. 479/2008 finder anvendelse, den delvis gærede druemost af let tørrede druer, jf. punkt 3, litra f), nr. iii), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008, der er fremstillet af druesorten Pedro Ximénez, dog hidrøre fra Montilla-Moriles-området. |
4. |
De processer til fremstilling af hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er omhandlet i del A, punkt 1-4, i nærværende bilag, må kun foregå i det dyrkningsområde, der er nævnt i punkt 3. Når det gælder hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvor betegnelsen »Porto« er forbeholdt et produkt fremstillet af druer fra dyrkningsområdet »Douro«, må den videre fremstillings- og lagringsproces dog foregå enten i ovennævnte dyrkningsområde eller i Villa Nova de Gaia-Porto. |
5. |
Uden at foregribe mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte vedtage for hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, som er fremstillet på deres område, gælder følgende:
|
6. |
De særlige traditionelle udtryk »οίνος γλυκύς φυσικός«, »vino dulce natural«, »vino dolce naturale« og »vinho doce natural« er forbeholdt hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse:
|
7. |
I det omfang den traditionelle produktionspraksis kræver det, kan medlemsstaterne for så vidt angår hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet på deres område, fastsætte, at det særlige traditionelle udtryk »vin doux naturel« er forbeholdt hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse:
|
8. |
Det særlige traditionelle udtryk »vinho generoso« er forbeholdt tør hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet helt eller delvis under flor, og
Ved den fremstilling under flor, der er nævnt i første afsnit, forstås den biologiske proces, som sker ved den spontane udvikling af et typisk gærflor på vinens frie overflade efter udgæring, og som giver produktet dets særlige analytiske og organoleptiske egenskaber. |
9. |
Det særlige traditionelle udtryk »vinho generoso« er forbeholdt hedvin med den beskyttede oprindelsesbetegnelse Porto, Madeira, Moscatel de Setúbal og Carcavelos i forbindelse med den respektive oprindelsesbetegnelse. |
10. |
Det særlige traditionelle udtryk »vino generoso« er forbeholdt hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse:
|
Tillæg 1
Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, for hvis fremstilling der gælder særlige regler
A. LISTE OVER HEDVIN MED BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE, TIL HVIS FREMSTILLING DER ANVENDES DRUEMOST ELLER EN BLANDING AF DRUEMOST OG VIN
(Del B, punkt 1, i dette bilag)
GRÆKENLAND
Σάμος (Sámos), Μοσχάτος Πατρών (muskatvin fra Pátra), Μοσχάτος Ρίου Πατρών (muskatvin fra Río ved Pátra), Μοσχάτος Κεφαλληνίας (muskatvin fra Kéfallinía), Μοσχάτος Ρόδου (muskatvin fra Rhódos), Μοσχάτος Λήμνου (muskatvin fra Lémnos), Σητεία (Sitía), Νεμέα (Neméa), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kéfallinía) og Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra)
SPANIEN
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Alicante |
Moscatel de Alicante Vino dulce |
Cariñena |
Vino dulce |
Jerez-Xérès-Sherry |
Pedro Ximénez Moscatel |
Malaga |
Vino dulce |
Montilla-Moriles |
Pedro Ximénez Moscatel |
Priorato |
Vino dulce |
Tarragona |
Vino dulce |
Valencia |
Moscatel de Valencia Vino dulce |
ITALIEN
Cannonau di Sardegna, Giró di Cagliari, Malvasia di Bosa, Malvasia di Cagliari, Marsala, Monica di Cagliari, Moscato di Cagliari, Moscato di Sorso-Sennori, Moscato di Trani, Masco di Cagliari, Oltrepó Pavese Moscato, San Martino della Battaglia, Trentino og Vesuvio Lacrima Christi.
B. LISTE OVER HEDVIN MED BESKYTTET OPRINDELSESBETEGNELSE, HVIS FREMSTILLING INDEBÆRER TILSÆTNING AF DE PRODUKTER, DER ER NÆVNT I PUNKT 3, LITRA f), I BILAG IV TIL FORORDNING (EF) NR. 479/2008
(Del B, punkt 2, i dette bilag)
1. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af alkohol af vin eller af tørrede druer, hvis alkoholindhold er på mindst 95 % vol. og højst 96 % vol.
(Punkt 3, litra f), nr. ii), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
GRÆKENLAND
Σάμος (Sámos), Μοσχάτος Πατρών (muskatvin fra Pátra), Μοσχάτος Ρίου Πατρών (muskatvin fra Río ved Pátra), Μοσχάτος Κεφαλληνίας (muskatvin fra Kefallinía), Μοσχάτος Ρόδου (muskatvin fra Rhódos), Μοσχάτος Λήμνου (muskatvin fra Lémnos), Σητεία (Sitía), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés), Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra) og Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kéfallinía).
SPANIEN
Condado de Huelva, Jerez-Xérès-Sherry, Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda, Málaga, Montilla-Moriles, Rueda og Terra Alta.
CYPERN
Κουμανδαρία (Commandaria).
2. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer, hvis alkoholindhold er på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.
(Punkt 3, litra f), nr. ii), andet led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
GRÆKENLAND
Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra), Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kefallinía), Σητεία (Sitia), Σαντορίνη (Santoríni), Δαφνές (Dafnés) og Νεμέα (Neméa).
FRANKRIG
Pineau des Charentes eller Pineau charentais, Floc de Gascogne og Macvin du Jura.
CYPERN
Κουμανδαρία (Commandaria).
3. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af brændevin af tørrede druer, og hvis alkoholindhold er på mindst 52 % vol., men under 94,5 % vol.
(Punkt 3, litra f), nr. ii), tredje led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
GRÆKENLAND
Μαυροδάφνη Πατρών (Mavrodáfni fra Pátra) og Μαυροδάφνη Κεφαλληνίας (Mavrodáfni fra Kefallinía).
4. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af delvis gæret druemost af let tørrede druer
(Punkt 3, litra f), nr. iii), første led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
SPANIEN
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Jerez-Xérès-Sherry |
Vino generoso de licor |
Málaga |
Vino dulce |
Montilla-Moriles |
Vino generoso de licor |
ITALIEN
Aleatico di Gradoli, Giró di Cagliari, Malvasia delle Lipari, Malvasia di Cagliari og Moscato passito di Pantelleria
CYPERN
Κουμανδαρία (Commandaria).
5. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af koncentreret druemost, der er fremstillet ved direkte opvarmning, og som, bortset fra denne behandling, svarer til definitionen af koncentreret druemost
(Punkt 3, litra f), nr. iii), andet led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
SPANIEN
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Alicante |
|
Condado de Huelva |
Vino generoso de licor |
Jerez-Xérès-Sherry |
Vino generoso de licor |
Málaga |
Vino dulce |
Montilla-Moriles |
Vino generoso de licor |
Navarra |
Moscatel |
ITALIEN
Marsala.
6. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, hvis fremstilling indebærer tilsætning af koncentreret druemost
(Punkt 3, litra f), nr. iii), tredje led, i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
SPANIEN
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Málaga |
Vino dulce |
Montilla-Moriles |
Vino dulce |
Tarragona |
Vino dulce |
ITALIEN
Oltrepó Pavese Moscato, Marsala og Moscato di Trani.
Tillæg 2
A. Lister, der er nævnt i del B, punkt 5, litra a), i bilag III
1. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet af druemost med et naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 10 % vol. og ved tilsætning af vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer med oprindelsesbetegnelse, som eventuelt hidrører fra samme vinbrug
FRANKRIG
Pineau des Charentes eller Pineau charentais, Floc de Gascogne og Macvin du Jura.
2. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet af druemost i gæring med et oprindeligt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 11 % vol. og ved tilsætning af sprit eller et vindestillat med et virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 70 % vol. eller brændevin produceret af vinstokprodukter
PORTUGAL
|
Porto — Port |
|
Moscatel de Setúbal, Setúbal |
|
Carcavelos |
|
Moscatel do Douro. |
ITALIEN
|
Moscato di Noto |
|
Trentino |
3. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet af vin med et oprindeligt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 10,5 % vol.
SPANIEN
|
Jerez-Xérès-Sherry |
|
Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda |
|
Condado de Huelva |
|
Rueda |
4. Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet af druemost i gæring med et oprindeligt naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen på mindst 9 % vol.
PORTUGAL
Madeira.
B. Liste, der er nævnt i del B, punkt 5, litra b), i bilag III
Liste over hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse med et totalt alkoholindhold udtrykt, i volumen på under 17,5 % vol., men mindst 15 % vol., hvis et sådant totalt alkoholindhold udtrykt i volumen udtrykkeligt var tilladt efter den nationale lovgivning, der var gældende for sådanne produkter inden den 1. januar 1985
(Punkt 3, litra b), i bilag IV til forordning (EF) nr. 479/2008)
SPANIEN
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Condado de Huelva |
Vino generoso |
Jerez-Xérès-Sherry |
Vino generoso |
Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda |
Vino generoso |
Málaga |
Seco |
Montilla-Moriles |
Vino generoso |
Priorato |
Rancio seco |
Rueda |
Vino generoso |
Tarragona |
Rancio seco |
ITALIEN
Trentino.
PORTUGAL
Hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse |
Produktets betegnelse ifølge EF's eller medlemsstatens bestemmelser |
Porto — Port |
Branco leve seco |
Tillæg 3
Liste over sorter, der må anvendes til fremstilling af hedvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse, i forbindelse med hvilken følgende særlige traditionelle udtryk anvendes: »vino dulce natural«, »vino dolce naturale«, »vinho doce natural« og »οινος γλυκυς ψυσικος«
Muscat — Grenache — Garnacha Blanca — Garnacha Peluda — Listán Blanco — Listán Negro-Negramoll — Maccabéo — Malvoisie — Mavrodáfni — Assirtiko — Liatiko — Garnacha tintorera — Monastrell — Palomino — Pedro Ximénez — Albarola — Aleatico — Bosco — Cannonau — Corinto nero — Giró — Monica — Nasco — Primitivo — Vermentino — Zibibbo.
BILAG IV
SÆRLIGE EF-ANALYSEMETODER
A. ALLYLISOTHIOCYANAT
1. Metodens princip
Allylisothiocyanat, som eventuelt er til stede i vinen, isoleres ved destillation og påvises ved gaskromatografi.
2. Reagenser
2.1. Absolut ethanol.
2.2. Standardopløsning: opløsning i absolut alkohol af allylisothiocyanat med et indhold af aktivt stof på 15 mg/l.
2.3. Kuldeblanding bestående af ethanol og tøris (temperatur –60 °C).
3. Apparatur
3.1. Apparatur til destillation ved medrivning i gennemstrømmende nitrogen som vist på figuren.
3.2. Varmekappe med temperaturregulering.
3.3. Flowmeter.
3.4. Gaskromatograf med flammefotometrisk detektor med selektivt filter til svovlforbindelser (λ = 394 nm) eller enhver anden detektor, der er egnet til denne måling.
3.5. Kromatografikolonne af rustfrit stål, indvendig diameter 3 mm, længde 3 m, fyldt med 10 % 20 M carbowax på chromosorb WHP, 80-100 mesh.
3.6. Mikroinjektionssprøjte på 10 µl.
4. Fremgangsmåde
2 liter vin overføres til destillationskolben. Derefter anbringes der nogle få ml ethanol (2.1) i hvert af de to opsamlingsrør, så den porøse del af gasdispersionsrøret er fuldstændig nedsænket heri. De to rør afkøles udefra med kuldeblandingen. Kolben forbindes med opsamlingsrørene, og en nitrogenstrøm med et flow på ca. 3 liter pr. time sendes gennem apparatet. Vinen opvarmes til 80 °C ved passende regulering af varmekappens temperatur, og der opsamles i alt 45-50 ml destillat.
Gaskromatografen stabiliseres, idet det tilrådes at arbejde under følgende betingelser:
— |
injektortemperatur: 200 °C |
— |
kolonnetemperatur: 130 °C |
— |
bæregas: helium med et flow på 20 ml pr. minut. |
Med injektionssprøjten indsprøjtes en sådan mængde standardopløsning, at den top, der skyldes allylisothiocyanat, let kan udpeges på gaskromatogrammet.
Derefter indsprøjtes en alikvot af destillatet, og det kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem retentionstiden for allylisothiocyanatet og den fremkomne top.
Under de specificerede forsøgsbetingelser er der normalt ikke naturlige forbindelser i vinen, som vil give interferens ved retentionstiden for det søgte stof.
Apparatur til destillation i gennemstrømmende nitrogen.
B. SÆRLIGE ANALYSEMETODER FOR REKTIFICERET KONCENTRERET MOST
a) Totalt kationindhold
1. Princip
Prøven behandles med en stærkt sur kationbytter. Kationer udveksles med H+. Totale kationer udtrykkes ved forskellen mellem totalt syreindhold i eluatet og i prøven.
2. Apparatur
2.1. Glassøjle med en længde på ca. 300 mm og en indvendig diameter på 10-11 mm og med hane.
2.2. pH-meter inddelt mindst i tiendedele pH-enheder.
2.3. Elektroder
— |
glaselektrode, som opbevares i destilleret vand |
— |
referenceelektrode, kalomelelektrode med mættet kaliumchlorid, som opbevares i en mættet kaliumchloridopløsning |
— |
eller kombineret elektrode, som opbevares i destilleret vand. |
3. Reagenser
3.1. Stærkt sur kationbytter på H+-form. Før anvendelsen kvældes harpiksen ved opbevaring i vand natten over.
3.2. 0,1 M natriumhydroxidopløsning.
3.3. pH-indikatorpapir.
4. Fremgangsmåde
4.1. Klargøring af prøven
Der anvendes en opløsning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v) på følgende måde: 200 g nøjagtigt afvejet rektificeret koncentreret most overføres til en 500 ml målekolbe, hvorefter der fyldes op til mærket med vand og blandes.
4.2. Klargøring af ionbyttersøjlen
Der hældes ca. 10 ml kvældet ionbytter på H+-form på søjlen. Søjlen skylles med destilleret vand, til syreindholdet er fjernet. Dette kontrolleres med indikatorpapir.
4.3. Ionbytning
100 ml af den opløsning af rektificeret koncentreret most, der er fremstillet efter anvisningerne i 4.1, elueres gennem søjlen med en hastighed af en dråbe pr. sekund. Eluatet opsamles i et bægerglas. Kolonnen skylles med 50 ml destilleret vand. Syreindholdet i eluatet (inkl. skyllevandet) titreres med 0,1 M natriumhydroxidopløsning til pH 7 ved 20 °C. Baseopløsningen tilsættes langsomt og under stadig omrystning. Antallet af ml forbrugt 0,1 M natriumhydroxidopløsning betegnes n.
5. Angivelse af resultater
Det totale kationindhold udtrykkes i milliækvivalenter pr. kg totalsukker med én decimal.
5.1. Beregninger
— |
Syreindhold i eluatet udtrykt i milliækvivalenter pr. kg rektificeret koncentreret most: E = 2,5 n |
— |
Totalt syreindhold i den rektificerede koncentrerede most udtrykt i milliækvivalenter pr. kg: a |
— |
Totalt indhold af kationer i milliækvivalenter pr. kg totalsukker: ((2,5 n-a)/(P)) × 100 P = det procentvise totalindhold (m/m) af sukker. |
b) Ledningsevne
1. Princip
Måling af elektrisk ledningsevne i en væskesøjle, som er afgrænset af to parallelle platinelektroder og udgør en af grenene i en Wheatstone målebro.
Ledningsevnen varierer med temperaturen. Den udtrykkes ved 20 °C.
2. Apparatur
2.1. Ledningsevnemåler med et måleområde på 1-1 000 mikrosiemens pr. cm.
2.2. Vandbad, hvormed analyseprøvens temperatur kan indstilles til ca. 20 °C (20 ± 2 °C).
3. Reagenser
3.1. Demineraliseret vand med en specifik ledningsevne under 2 mikrosiemens pr. cm ved 20 °C.
3.2. Referenceopløsning af kaliumchlorid
0,581 g kaliumchlorid (KCl), som på forhånd er tørret til konstant masse ved 105 °C, opløses i demineraliseret vand (3.1). Der fyldes op til 1 liter med demineraliseret vand (3.1). Denne opløsning har en ledningsevne på 1 000 mikrosiemens pr. cm ved 20 °C, og den har en holdbarhed på tre måneder.
4. Fremgangsmåde
4.1. Klargøring af analyseprøven
Der fremstilles en opløsning med et totalindhold af sukker på 25 % (m/m) (25° Brix) på følgende måde. Hvis P er det procentvise totalindhold (m/m) af sukker i den rektificerede koncentrerede most, afvejes der 2 500/P g most og tilsættes vand (3.1) til 100 g.
4.2. Bestemmelse af ledningsevne
Analyseprøven indstilles til 20 °C ved nedsænkning i vandbad. Temperaturen kontrolleres med 0,1 °C nøjagtighed.
Ledningsevnemålerens målecele skylles to gange med den opløsning, der skal undersøges.
Ledningsevnen måles og udtrykkes i mikrosiemens pr. cm.
5. Angivelse af resultater
Ledningsevnen udtrykkes i mikrosiemens pr. cm (µS cm-1) ved 20 °C uden decimaler for 25 % (m/m) (25° Brix) opløsningen af rektificeret koncentreret most.
5.1. Beregninger
Hvis apparatet ikke er forsynet med temperaturkompensation, korrigeres den målte ledningsevne ved hjælp af tabel I. Hvis temperaturen er under 20 °C, lægges korrektionen til. Hvis temperaturen er over 20 °C, trækkes korrektionen fra.
Tabel I
Korrektion af ledningsevne ved andre temperaturer end 20 °C i mikrosiemens cm–1
Ledningsevne |
Temperatur |
|||||||||
20,2 19,8 |
20,4 19,6 |
20,6 19,4 |
20,8 19,2 |
21,0 19,0 |
21,2 18,8 |
21,4 18,6 |
21,6 18,4 |
21,8 18,2 |
22,0 (1) 18,0 (2) |
|
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
50 |
0 |
0 |
1 |
1 |
1 |
1 |
1 |
2 |
2 |
2 |
100 |
0 |
1 |
1 |
2 |
2 |
3 |
3 |
3 |
4 |
4 |
150 |
1 |
1 |
2 |
3 |
3 |
4 |
5 |
5 |
6 |
7 |
200 |
1 |
2 |
3 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
250 |
1 |
2 |
3 |
4 |
6 |
7 |
8 |
9 |
10 |
11 |
300 |
1 |
3 |
4 |
5 |
7 |
8 |
9 |
11 |
12 |
13 |
350 |
1 |
3 |
5 |
6 |
8 |
9 |
11 |
12 |
14 |
15 |
400 |
2 |
3 |
5 |
7 |
9 |
11 |
12 |
14 |
16 |
18 |
450 |
2 |
3 |
6 |
8 |
10 |
12 |
14 |
16 |
18 |
20 |
500 |
2 |
4 |
7 |
9 |
11 |
13 |
15 |
18 |
20 |
22 |
550 |
2 |
5 |
7 |
10 |
12 |
14 |
17 |
19 |
22 |
24 |
600 |
3 |
5 |
8 |
11 |
13 |
16 |
18 |
21 |
24 |
26 |
c) Hydroxymethylfurfural
1. Metodernes princip
1.1. Kolorimetrisk metode
Furanforbindelser, hvoraf den vigtigste er hydroxymethylfurfural, reagerer som aldehyder med barbitursyre og paratoluidin og giver en rød forbindelse, der måles kolorimetrisk ved 550 nm.
1.2. Højtryksvæskekromatografi (HPLC)
Adskillelse ved omvendt fase-søjlekromatografi og bestemmelse ved 280 nm.
2. Kolorimetrisk metode
2.1. Apparatur
2.1.1. Spektrofotometer til måling mellem 300 og 700 nm.
2.1.2. Glaskuvetter med en optisk vejlængde på 1 cm.
2.2. Reagenser
2.2.1. 0,5 % (m/v) barbitursyreopløsning
500 mg barbitursyre (C4O3N2H4) opløses i destilleret vand under svag opvarmning på vandbad ved 100 °C. Der fyldes op til 100 ml med destilleret vand. Opløsningen har en holdbarhed på ca. en uge.
2.2.2. 10 % (m/v) paratoluidinopløsning
10 g paratoluidin (C6H4(CH3)NH2) anbringes i en 100 ml målekolbe. Der tilsættes 50 ml isopropanol (CH3CH(OH)CH3) og 10 ml iseddike (CH3COOH) (ρ20 = 1,05 g/ml). Der fyldes op til 100 ml med isopropanol. Opløsningen skal fornys dagligt.
2.2.3. Vandig ethanalopløsning (CH3CHO), 1 % (m/v)
Opløsningen fremstilles umiddelbart inden brugen.
2.2.4. Vandig opløsning af hydroxymethylfurfural (C6O3H6), 1 g/l
Ved successiv fortynding fremstilles opløsninger med et indhold på 5, 10, 20, 30 og 40 mg/l. Opløsningen på 1 g/l og fortyndinger deraf skal fremstilles umiddelbart inden brugen.
2.3. Fremgangsmåde
2.3.1. Klargøring af prøven
Der anvendes en opløsning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v) på følgende måde: 200 g nøjagtigt afvejet rektificeret koncentreret most overføres til en 500 ml målekolbe, hvorefter der fyldes op til mærket med vand og blandes. Bestemmelsen udføres på 2 ml af denne opløsning.
2.3.2. Kolorimetriopløsning
I to 25 ml kolber a og b med slibprop anbringes der 2 ml prøve fremstillet efter anvisningerne i 2.3.1. I hver kolbe tilsættes der 5 ml paratoluidinopløsning (2.2.2), hvorefter der blandes. Til kolbe b (blind) sættes 1 ml destilleret vand og til kolbe a (prøve) 1 ml barbitursyreopløsning (2.2.1). Der blandes ved omrystning. Kolbernes indhold overføres til spektrofotometrets kuvetter med 1 cm optisk vejlængde. Absorbansskalaen indstilles til nul med indholdet af kolbe b ved en bølgelængde på 550 nm, og absorbansvariationen for indholdet af kolbe a følges. Den maksimale værdi A, som nås i løbet af 2-5 minutter, aflæses.
Prøver med et indhold af hydroxymethylfurfural over 30 mg/l skal fortyndes, inden de analyseres.
2.3.3. Fremstilling af kalibreringskurve
I to sæt 25 ml kolber, a og b, anbringes der 2 ml af hver af opløsningerne af hydroxymethylfurfural på 5, 10, 20, 30 og 40 mg/l (2.2.4), hvorefter der gås frem som beskrevet under 2.3.2.
Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af koncentrationen af hydroxymethylfurfural. Kurven er en ret linje gennem nulpunktet.
2.4. Angivelse af resultater
Indholdet af hydroxymethylfurfural i rektificeret koncentreret most udtrykkes i milligram pr. kg totalsukker.
2.4.1. Beregningsmåde
Analyseprøvens indhold af hydroxymethylfurfural, C mg/l, aflæses ud for absorbansen A for denne prøve på kalibreringskurven.
Indhold af hydroxymethylfurfural i milligram pr. kg totalsukker:
250 × ((C)/(P))
P = det procentvise totalindhold (m/m) af sukker i den rektificerede koncentrerede most.
3. Højtryksvæskekromatografi (HPLC)
3.1. Apparatur
3.1.1. HPLC-kromatograf forsynet med:
— |
»loop«-injektor, 5 eller 10 µl |
— |
spektrofotometerdetektor til måling ved 280 nm |
— |
octadecyleret silicagelsøjle (f.eks. Bondapak C18 — Corasil, Waters Ass.) |
— |
skriver, eventuelt med integrator |
Den mobile fases flow: 1,5 ml/min.
3.1.2. Membranfilter (0,45 µm)
3.2. Reagenser
3.2.1. Dobbeltdestilleret vand
3.2.2. Methanol (CH3OH), destilleret eller af HPLC-kvalitet
3.2.3. Eddikesyre (CH3COOH) (ρ20 = 1,05 g/ml)
3.2.4. Mobil fase: vand, methanol (3.2.2) og eddikesyre (3.2.3), som forinden er membranfiltreret (0,45 μm), i forholdet 40:9:1 (v/v)
Denne mobile fase skal fremstilles hver dag og befries for luft inden anvendelsen.
3.2.5. Referenceopløsning af hydroxymethylfurfural, 25 mg/l (m/v)
I en 100 ml målekolbe anbringes 25 mg nøjagtigt afvejet hydroxymethylfurfural (C6H3O6), og der fyldes op med methanol (3.2.2). Opløsningen fortyndes 1:10 med methanol (3.2.2) og filtreres på membranfilter (0,45 µm).
Denne opløsning anbringes i køleskab i en tæt tillukket brun glasflaske. Den har en holdbarhed på 2-3 måneder.
3.3. Fremgangsmåde
3.3.1. Klargøring af prøven
Der anvendes en opløsning fremstillet ved fortynding af rektificeret koncentreret most til 40 % (m/v) på følgende måde: 200 g nøjagtigt afvejet rektificeret koncentreret most overføres til en 500 ml målekolbe, hvorefter der fyldes op til mærket med vand, blandes og filtreres på membranfilter (0,45 µm).
3.3.2. Kromatografisk bestemmelse
I kromatografen indsprøjtes 5 (eller 10) µl af den i 3.3.1 klargjorte prøve og 5 (eller 10) µl af referenceopløsningen af hydroxymethylfurfural (3.2.5). Kromatogrammet optages.
Retentionstiden for hydroxymethylfurfural er ca. 6-7 min.
3.4. Angivelse af resultater
Indholdet af hydroxymethylfurfural i rektificeret koncentreret most udtrykkes i milligram pr. kg totalsukker.
3.4.1. Beregningsmåde
Indholdet af hydroxymethylfurfural i 40 % (m/v) opløsningen af koncentreret rektificeret most betegnes C mg/l.
Indhold af hydroxymethylfurfural i milligram pr. kg totalsukker:
250 × ((C)/(P))
P = det procentvise totalindhold (m/m) af sukker i den rektificerede koncentrerede most.
d) Tungmetaller
1. Principper
I. Hurtig metode til vurdering af tungmetaller
Tungmetallerne påvises i passende fortyndet rektificeret koncentreret most ved den farvning, der sker ved dannelse af sulfider. Der sammenlignes med en standardopløsning med et blyindhold, som svarer til det højest tilladte indhold.
II. Bestemmelse af blyindholdet ved atomabsorptionsspektrofotometri
Det chelat, som bly danner med ammoniumpyrrolidindithiocarbamat, ekstraheres med methylisobutylketon, og absorbansen ved 283,3 nm måles. Blyindholdet bestemmes ved at analysere prøver, hvortil der med referenceopløsninger er tilsat en kendt mængde bly.
2. Hurtig metode til vurdering af tungmetaller
2.1. Reagenser
2.1.1. Fortyndet saltsyre, 70 % (m/v)
Der afvejes 70 g saltsyre (HCl) (ρ20 = 1,16-1,19 g/ml) og fyldes op med vand til 100 ml.
2.1.2. Fortyndet saltsyre, 20 % (m/v)
Der afvejes 20 g saltsyre (HCl) (ρ20 = 1,16-1,19 g/ml) og fyldes op med vand til 100 ml.
2.1.3. Fortyndet ammoniak
Der afvejes 14 g ammoniak (NH3) (ρ20 = 0,931-0,934 g/ml) og fyldes op med vand til 100 ml.
2.1.4. Bufferopløsning med pH 3,5
25 g ammoniumacetat (CH3COONH4) opløses i 25 ml vand, og der tilsættes 38 ml fortyndet saltsyre (2.1.1). Om nødvendigt justeres pH med fortyndet saltsyre (2.1.2) eller fortyndet ammoniak (2.1.3), og der fyldes op med vand til 100 ml.
2.1.5. Thioacetamidopløsning (C2H5NS), 4 % (m/v)
2.1.6. Glycerolopløsning (C3H8O3), 85 % (m/v)
(n D 20 °C = 1,449-1,455)
2.1.7. Thioacetamidreagens
Til 0,2 ml thioacetamidopløsning (2.1.5) tilsættes 1 ml af en blanding af 5 ml vand, 15 ml 1 M natriumhydroxidopløsning og 20 ml glycerol (2.1.6). Der opvarmes på vandbad ved 100 °C i 20 sekunder. Opløsningen fremstilles umiddelbart før brugen.
2.1.8. Blyopløsning, 0,002 g/l
Der fremstilles en blyopløsning med 1 g/l ved at opløse 0,400 g blynitrat (Pb(NO3)2) i vand og fylde op til 250 ml med vand. Umiddelbart før brugen fortyndes denne opløsning til 2 promille (v/v) med vand, så man får en opløsning med 0,002 g/l.
2.2. Fremgangsmåde
En prøve på 10 g rektificeret koncentreret most opløses i 10 ml vand. Der tilsættes 2 ml bufferopløsning med pH 3,5 (2.1.4) og blandes. Der tilsættes 1,2 ml thioacetamidreagens (2.1.7) og blandes straks. Der fremstilles efter samme fremgangsmåde en referenceopløsning ved hjælp af 10 ml blyopløsning med 0,002 g/l (2.1.8).
Efter to minutter må en eventuel brunfarvning af prøven med rektificeret koncentreret most ikke være kraftigere end farvningen af referenceprøven.
2.3. Beregninger
Under de foreskrevne betingelser svarer referenceprøven til et højest tilladt blyindhold udtrykt i bly på 2 mg pr. kg rektificeret koncentreret most.
3. Bestemmelse af blyindholdet ved atomabsorptionsspektrofotometri
3.1. Apparatur
3.1.1. Atomabsorptionsspektrofotometer med luft-acetylenbrænder.
3.1.2. Blyhulkatodelampe
3.2. Reagenser
3.2.1. Fortyndet eddikesyre
Der afvejes 12 g iseddike (ρ20 = 1,05 g/l) og fyldes op med vand til 100 ml.
3.2.2. Opløsning af ammoniumpyrrolidindithiocarbamat (C5H12N2S2), 1 % (m/v)
3.2.3. Methylisobutylketon (CH3)2 CHCH2COCH3
3.2.4. Blyopløsning, 0,010 g bly pr. l
Blyopløsningen med 1 g/l (2.1.8) fortyndes til 1 % (v/v).
3.3. Fremgangsmåde
3.3.1. Analyseopløsning
10 g rektificeret koncentreret most opløses i en blanding af lige store rumfang fortyndet eddikesyre (3.2.1) og vand, og der fyldes op til 100 ml med denne blanding.
Der tilsættes 2 ml ammoniumpyrrolidindithiocarbamat (3.2.2) og 10 ml methylisobutylketon (3.2.3). Der omrystes i 30 sekunder afskærmet mod kraftig belysning. Opløsningen henstår, til de to lag skiller. Laget af methylisobutylketon anvendes.
3.3.2. Referenceopløsninger
Der fremstilles tre referenceopløsninger, der ud over 10 g rektificeret koncentreret most indeholder henholdsvis 1, 2 og 3 ml af blyopløsningen med 0,010 g/l (3.2.4). De behandles på samme måde som analyseopløsningen.
3.3.3. Blindprøve
Der fremstilles en blindprøve på samme måde som anført i 3.3.1 for analyseopløsningen, men uden tilsætning af rektificeret koncentreret most.
3.3.4. Bestemmelse
Bølgelængden indstilles til 283,3 nm.
Methylisobutylketonfraktionen fra blindprøven forstøves i flammen, og absorbansen indstilles til nul.
Absorbansen bestemmes for ekstrakterne fra henholdsvis analyseopløsningen og referenceopløsningerne.
3.4. Angivelse af resultater
Blyindholdet udtrykkes i milligram pr. kilogram rektificeret koncentreret most med én decimal.
3.4.1. Beregninger
Absorbanserne afbildes grafisk som funktion af koncentrationen af bly, der er tilsat til referenceopløsningerne, idet koncentrationen nul svarer til analyseopløsningen.
Den rette linje gennem punkterne forlænges, til den skærer koncentrationsaksen på den negative side. Afstanden fra dette punkt til nulpunktet er blykoncentrationen i analyseopløsningen.
e) Kemisk måling af ethanol
Denne målemetode anvendes til bestemmelse af alkoholindholdet i væsker med lavt alkoholindhold, såsom most, koncentreret most og rektificeret koncentreret most.
1. Princip
Simpel destillation af væsken. Oxidation af ethanol i destillatet med kaliumdichromat. Titrering af dichromatoverskuddet med en jern(II)-opløsning.
2. Apparatur
2.1. Destillationsapparat som det, der anvendes til måling af alkoholindhold.
3. Reagenser
3.1. Kaliumdichromatopløsning
33,600 g kaliumdichromat (K2Cr2O7) opløses i en mængde vand, som er tilstrækkelig til at give 1 l ved 20 °C.
En milliliter af denne opløsning oxiderer 7,8924 mg alkohol.
3.2. Opløsning af jern(II)ammoniumsulfat
135 g jern(II)ammoniumsulfat (FeSO4(NH4)2SO4, 6 H2O) opløses i en mængde vand, som er tilstrækkelig til at give 1 l, og der tilsættes 20 ml koncentreret svovlsyre (H2SO4) (ρ20 = 1,84 g/ml). Denne opløsning svarer nogenlunde til det halve rumfang af dichromatopløsningen, når den lige er fremstillet, og oxideres derefter langsomt.
3.3. Kaliumpermanganatopløsning
1,088 g kaliumpermanganat (KMnO4) opløses i en mængde vand, som er tilstrækkelig til at give 1 l.
3.4. Fortyndet svovlsyre 1:2 (v/v)
Til 500 ml vand tilsættes gradvist og under omrøring 500 ml svovlsyre (H2SO4) (ρ20 = 1,84 g/ml).
3.5. Ferro-orthophenanthrolin-reagens
0,695 g jern(II)sulfat (FeSO4, 7 H2O) opløses i 100 ml vand, og der tilsættes 1,485 g orthophenanthrolinmonohydrat (C12H8N2, H2O). Opløsningen fremskyndes ved opvarmning. Opløsningen, som har en kraftig rød farve, har god holdbarhed.
4. Fremgangsmåde
4.1. Destillation
100 g rektificeret koncentreret most og 100 ml vand anbringes i destillationskolben. Destillatet opsamles i en 100 ml målekolbe, og der fyldes op til mærket med vand.
4.2. Oxidation
I en 300 ml kolbe med slibprop og tragtformet hals, så halsen kan skylles uden tab, anbringes 20 ml af den indstillede kaliumdichromatopløsning (3.1) og 20 ml fortyndet svovlsyre 1:2 (v/v) (3.4), og der omrystes. Der tilsættes 20 ml destillat. Kolben tilproppes, og efter omrystning henstår blandingen i mindst 30 minutter under jævnlig omrystning (måleprøve).
Opløsningen af jern(II)ammoniumsulfat (3.2) indstilles i forhold til kaliumdichromatopløsningen, idet der i en tilsvarende kolbe hældes samme mængder reagenser, mens de 20 ml destillat erstattes af 20 ml destilleret vand (blindprøve).
4.3. Titrering
Til kolben med måleprøven sættes fire dråber orthophenanthrolin-reagens (3.5). Overskuddet af dichromat titreres med opløsningen af jern(II)ammoniumsulfat (3.2). Tilsætningen af jern(II)-opløsningen standses, når blandingen skifter fra blågrøn til mørkebrun.
For at bestemme omslaget nøjagtigt titreres der tilbage fra mørkebrun til blågrøn med kaliumpermanganatopløsningen (3.3). En tiendedel af det rumfang af opløsningen, der er anvendt, trækkes fra det forbrugte rumfang af jern(II)ammoniumsulfatopløsningen. Forskellen betegnes n.
Samme operation gennemføres med kolben med blindprøven, og forskellen betegnes n′.
5. Angivelse af resultater
Ethanolindholdet udtrykkes i gram pr. kg totalsukker med én decimal.
5.1. Beregningsmåde
n′ ml jern(II)-opløsning reducerer 20 ml dichromatopløsning, som oxiderer 157,85 mg ren ethanol.
En milliliter af jern(II)-opløsningen har samme reducerende virkning som
((157,85)/(n′)) mg ethanol
n′ – n ml af jern(II)-opløsningen har samme reducerende virkning som
157,85 × ((n′ – n)/(n′)) mg ethanol
Ethanolmængden i g pr. kg rektificeret koncentreret most:
7,892 × ((n′ – n)/(n′))
Ethanolmængden i g pr. kg totalsukker:
789,2 × ((n′ – n)/(n′ × P))
P = det procentvise totalindhold (m/m) af sukker i den rektificerede koncentrerede most.
f) Meso-inositol, scyllo-inositol og saccharose
1. Princip
Gaskromatografi af silylerede derivater.
2. Reagenser
2.1. Intern standard: xylitol (vandig opløsning på ca. 10 g/l tilsat en spatelspids natriumazid)
2.2. Bistrimethylsilyltrifluoracetamid — BSTFA — (C8H18F3NOSi2)
2.3. Trimethylchlorsilan (C3H9ClSi)
2.4. Pyridin p.a. (C5H5N)
2.5. Meso-inositol (C6H12O6)
3. Apparatur
3.1. Gaskromatograf med:
3.2. Kapillarkolonne (f.eks. af kvartsglas, OV 1, filmtykkelse 0,15 µ, længde 25 m og indvendig diameter 0,3 mm)
Driftsbetingelser: bæregas: brint og helium
— |
bæregasflow: ca. 2 ml/min |
— |
injektor- og detektortemperatur: 300 °C |
— |
temperaturprogrammering: 1 min ved 160 °C, 4 °C/min indtil 260 °C, derefter konstant temperatur ved 260 °C i 15 min |
— |
splitforhold: ca. 1:20. |
3.3. Integrator
3.4. Mikrosprøjte 10 µl
3.5. Mikropipetter 50, 100 og 200 µl
3.6. 2 ml kolber med teflonprop
3.7. Varmeskab
4. Fremgangsmåde
Til ca. 5 g rektificeret koncentreret most, der er nøjagtigt afvejet i en målekolbe på 50 ml, tilsættes 1 ml af standardopløsningen af xylitol (2.1), og der fyldes op med vand. Efter homogenisering af prøven overføres 100 µl af opløsningen til en kolbe (3.6), og der inddampes under en svag luftstrøm, eventuelt efter tilsætning af 100 µl absolut ethanol for at lette fordampningen.
Remanensen opløses omhyggeligt i 100 µl pyridin (2.4), og der tilsættes 100 µl bistrimethylsilyltrifluoracetamid (2.2) og 10 µl trimethylchlorsilan (2.3). Kolben lukkes med teflonproppen og henstilles i varmeskabet ved 60 °C i 1 time.
Der udtages 0,5 µl af den klare væske til indsprøjtning ved ovennævnte splitforhold.
5. Beregning af responsfaktorerne
5.1. Der fremstilles en opløsning, der indeholder glucose 60 g/l, fructose 60 g/l, meso-inositol 1 g/l og saccharose 1 g/l.
Der afvejes 5 g af denne opløsning, som behandles ifølge fremgangsmåden i punkt 4. På grundlag af det fremkomne kromatogram beregnes responsfaktorerne for meso-inositol og saccharose i forhold til xylitol.
For scyllo-inositol, der ikke er tilgængelig i handelen, og som har en retentionstid, der ligger mellem den sidste top for de anomere former af glucose og toppen for meso-inositol (se figuren), bruges den samme responsfaktor som den, der er beregnet for meso-inositol.
6. Angivelse af resultater
6.1. Meso-inositol og scyllo-inositol udtrykkes i mg pr. kg totalsukker.
Saccharose udtrykkes i g pr. kg most.
(1) Korrektionen trækkes fra.
(2) Korrektionen lægges til.
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL, JF. ARTIKEL 16, STK. 2
Forordning (EF) nr. 1493/1999 |
Forordning (EØF) nr. 2676/90 |
Forordning (EF) nr. 423/2008 |
Nærværende forordning |
— |
— |
Artikel 1 |
Artikel 1 |
— |
— |
— |
Artikel 2 |
Art. 43, stk. 1 |
— |
Artikel 5 |
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 43, stk. 2, første led |
— |
Artikel 23 |
Artikel 3, stk. 2 |
Artikel 43, stk. 2, første led |
— |
Artikel 24 |
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 43, stk. 2, første led |
— |
Artikel 34, 35 og 36 |
Artikel 3, stk. 4 |
— |
— |
Artikel 44 |
Artikel 4 |
Artikel 43, stk. 2, andet led |
— |
— |
Artikel 5 |
Artikel 43, stk. 2, tredje led |
— |
— |
Artikel 6 |
— |
— |
Artikel 38 |
Artikel 7 |
Artikel 42, stk. 6 |
— |
Artikel 39 |
Artikel 8 |
— |
— |
Artikel 6 |
Artikel 9 |
— |
— |
Artikel 46 |
Artikel 10, stk. 1 |
— |
— |
Artikel 45 |
Artikel 10, stk. 2 |
— |
— |
Artikel 32 |
Artikel 11 |
— |
— |
Artikel 29 |
Artikel 12 |
— |
— |
Artikel 30 |
Artikel 13 |
— |
— |
Artikel 21 |
Artikel 14 |
— |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 47 |
Artikel 15 |
— |
— |
Artikel 48 |
Artikel 16 |
Bilag IV |
— |
Artikel 7 og 12 |
Bilag I A |
— |
— |
Artikel 10 |
Tillæg 1 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 8 |
Tillæg 2 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 9 |
Tillæg 3 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 13 |
Tillæg 4 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 14, 15 og 16 |
Tillæg 5 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 17 |
Tillæg 6 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 18 |
Tillæg 7 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 19 |
Tillæg 8 til bilag I A |
— |
— |
Artikel 22 |
Tillæg 9 til bilag I A |
Bilag V, del A |
— |
— |
Bilag I B |
Bilag V, del B |
— |
— |
Bilag I C |
Bilag V, del F |
— |
— |
Bilag I D |
Bilag V, del H |
— |
Artikel 28 |
Bilag II, del A |
Bilag V, del I |
— |
Artikel 4 |
Bilag II, del B |
Bilag VI, del K |
— |
— |
Bilag II, del C |
Bilag V, del J |
— |
Artikel 25 og 37 |
Bilag III, del A |
— |
— |
Artikel 43 |
Bilag III, del A |
Bilag VI, del L |
— |
Artikel 40 og 41 |
Bilag III, del B |
— |
Bilag, punkt 39 |
— |
Bilag IV, del A |
— |
Bilag, punkt 42 |
— |
Bilag IV, del B |