Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0601

    Kommissionens forordning (EF) nr. 601/2009 af 9. juli 2009 om 109. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

    EUT L 179 af 10.7.2009, p. 54–55 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/601/oj

    10.7.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 179/54


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 601/2009

    af 9. juli 2009

    om 109. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (1), særlig artikel 7, stk. 1, første led, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

    (2)

    Sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd besluttede den 29. juni 2009 at ændre listen over de fysiske og juridiske personer, grupper og enheder, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde, ved at tilføje tre fysiske personer til listen som følge af oplysninger om deres tilknytning til Al-Quaida. Sanktionskomitéen har fremlagt en redegørelse for årsagerne til disse beslutninger.

    (3)

    Bilag I bør ændres tilsvarende.

    (4)

    For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive, bør denne forordning træde i kraft øjeblikkeligt.

    (5)

    I de tilfælde, hvor adresserne på de pågældende fysiske personer er optaget på FN's liste, vil Kommissionen meddele de pågældende personer, hvad der ligger til grund for denne forordning, give dem mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil og revidere denne forordning i lyset af bemærkningerne og eventuelle yderligere oplysninger. For nogle af de pågældende fysiske personer indeholder FN-listen ikke den nuværende adresse, og der bør derfor offentliggøres en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, så de pågældende personer kan kontakte Kommissionen, og Kommissionen efterfølgende kan meddele den pågældende fysiske person, hvad der ligger til grund for denne forordning —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2009.

    På Kommissionens vegne

    Eneko LANDÁBURU

    Generaldirektør for eksterne forbindelser


    (1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


    BILAG

    I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 foretages følgende ændringer:

    Følgende indsættes under overskriften »Fysiske personer«:

    1)

    Arif Qasmani (alias (a) Muhammad Arif Qasmani, (b) Muhammad 'Arif Qasmani, (c) Mohammad Arif Qasmani, (d) Arif Umer, (e) Qasmani Baba, (f) Memon Baba, (g) Baba Ji). Adresse: House Number 136, KDA Scheme No. 1, Tipu Sultan Road, Karachi, Pakistan. Fødselsdato: Ca. 1944. Fødested: Pakistan. Nationalitet: pakistansk. Andre oplysninger: fængslet pr. juni 2009. Den i artikel 2a stk. 4, litra b), omhandlede dato: 29.6.2009.

    2)

    Mohammed Yahya Mujahid (alias Mohammad Yahya Aziz). Fødselsdato: 12. marts 1961. Fødested: Lahore, Punjab-provinsen, Pakistan. Nationalitet: pakistansk. Nationalt id-nummer: 35404-1577309-9 (nationalt pakistansk identifikationsnummer). Andre oplysninger: fængslet pr. juni 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 29.6.2009.

    3)

    Fazeel-A-Tul Shaykh Abu Mohammed Ameen Al-Peshawari (alias (a) Shaykh Aminullah, (b) Sheik Aminullah, (c) Abu Mohammad Aminullah Peshawari, (d) Abu Mohammad Amin Bishawri, (e) Abu Mohammad Shaykh Aminullah Al-Bishauri, (f) Shaykh Abu Mohammed Ameen al-Peshawari, (g) Shaykh Aminullah Al-Peshawari). Adresse: Ganj District, Peshawar, Pakistan. Fødselsdato: a) Ca. 1967, b) Ca. 1961, c) Ca. 1973. Fødested: Konar-provinsen, Afghanistan. Andre oplysninger: fængslet pr. juni 2009. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 29.6.2009.


    Top