29.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 167/1

(1)

Rådets forordning (EØF) nr. 837/90 af 26. marts 1990 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende kornproduktion (2), og Rådets forordning (EØF) nr. 959/93 af 5. april 1993 om statistiske oplysninger, der skal tilvejebringes af medlemsstaterne vedrørende andre afgrøder end korn (3), er blevet ændret flere gange. Da der nu skal foretages en række yderligere ændringer og forenklinger, bør disse retsakter af klarhedshensyn, og i overensstemmelse med den nye tilgang til forenkling af fællesskabslovgivning og bedre lovgivning (4), erstattes af en enkelt retsakt.

(2)

Afgrødestatistikker er meget vigtige for forvaltningen af Fællesskabets markeder. Det anses også for vigtigt at supplere de statistikker over korn og resterende afgrøder fra agerjord, som i øjeblikket er omfattet af fællesskabslovgivningen, med statistikker over grøntsager og flerårige kulturer.

(3)

Af hensyn til forvaltningen af den fælles landbrugspolitik er det nødvendigt, at der til Kommissionen regelmæssigt indberettes data om afgrødearealer, afgrødeudbytte og afgrødeproduktion.

(4)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1166/2008 af 19. november 2008 om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget (5) indeholder bestemmelser om et program for fællesskabsundersøgelser med henblik på at tilvejebringe statistikker over landbrugsbedrifternes struktur frem til 2016.

(5)

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (6) skal alle statistiske data opdelt efter regionale enheder, som medlemsstaterne indsender til Kommissionen, være udarbejdet i henhold til NUTS-nomenklaturen. For at der kan udarbejdes sammenlignelige regionale statistikker, bør de regionale enheder derfor være i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen.

(6)

For at begrænse medlemsstaternes arbejdsbyrde bør kravene til de regionale data ikke være strengere end de krav, der er fastsat i den tidligere lovgivning, medmindre der er opstået nye regionale niveauer i mellemtiden. Tyskland og Det Forenede Kongerige bør derfor kunne nøjes med at indberette regionale statistikker opdelt efter regionale enheder på NUTS 1-niveau.

(7)

For at lette gennemførelse af denne forordning er det nødvendigt, at der er et tæt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, navnlig med bistand fra Den Stående Landbrugsstatistiske Komité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 72/279/EØF af 31. juli 1972 (7).

(8)

For at sikre en glidende overgang fra den ordning, der finder anvendelse i henhold til forordning (EØF) nr. 837/90 og forordning (EØF) nr. 959/93, bør der ved denne forordning kunne indføres en overgangsperiode på højst to år for medlemsstater, hvor anvendelsen af denne forordning vil kræve omfattende tilpasninger i deres nationale statistiske systemer og kan forventes at medføre væsentlige praktiske problemer.

(9)

De foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning til udarbejdelse af statistikker, er nødvendige, for at Fællesskabet kan udøve sin virksomhed. Målet for denne forordning, nemlig at fastsætte fælles regler for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker over dyrkede arealer, udbytte og produktion af korn og andre afgrøder end korn i medlemsstaterne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (8) udgør referencerammen for bestemmelserne i denne forordning, især for så vidt angår overholdelsen af standarder vedrørende upartiskhed, pålidelighed, relevans, omkostningseffektivitet, statistisk fortrolighed og gennemsigtighed, og for fremsendelsen og beskyttelsen af fortrolige statistiske oplysninger i henhold til nærværende forordning for at sikre, at der ikke sker uretmæssig videregivelse og anvendelse i ikke-statistisk øjemed, når -fællesskabsstatistikker bliver udarbejdet og formidlet.

(11)

De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (9).

(12)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at ændre indberetningsskemaerne. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(13)

Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (10) indfører en forpligtelse til at sende Kommissionen relevante statistiske oplysninger, som defineret inden for rammerne af Fællesskabets statistiske program. Det erkendes, at der er behov for systematisk udarbejdelse af fællesskabsstatistikker om økologisk produktion og landbrug, og Kommissionen forventes derfor at træffe passende foranstaltninger, herunder ved at forelægge lovgivningsforslag, med henblik på at håndtere dette spørgsmål på passende vis.

(14)

Denne forordning berører ikke medlemsstaternes indberetning på frivillig basis af statistikkerne i de tidlige skøn for afgrødeproduktion (Early Estimates for Crop Products (EECP)).

(15)

Den Stående Landbrugsstatistiske Komité er blevet hørt —

a)

»høstår«: det kalenderår, hvori høsten påbegyndes

b)

»udnyttet landbrugsareal«: det samlede areal af agerjord, permanente græsarealer, arealer med flerårige kulturer og køkkenhaver, som bedrifterne udnytter, uanset driftsformen, eller om det udnyttes som fælles arealer

c)

»dyrket areal«: et areal svarende til det samlede tilsåede areal, men efter høsten udelukkes ødelagte arealer (f.eks. som følge af naturkatastrofer)

d)

»afgrødeareal«: det samlede tilsåede areal til produktion af en bestemt afgrøde inden for et givet år

e)

»høstet areal«: den del af afgrødearealet, der høstes; det kan derfor være sammenfaldende med eller mindre end afgrødearealet

f)

»produktionsområde«: i forbindelse med flerårige kulturer det areal, som potentielt kan høstes i referencehøståret; det omfatter ikke arealer uden produktion som f.eks. nye plantager, hvor der endnu ikke er nogen produktion

g)

»høstet produktion«: produktion herunder bedrifternes tab og spild, mængder, der forbruges direkte på gården, og afsatte mængder, angivet i basisproduktets vægtenheder

h)

»udbytte«: høstet produktion pr. dyrket areal

i)

»afgrøder under glas eller høj (tilgængelig) overdækning«: afgrøder, som i hele deres vækstperiode eller i størstedelen af den dyrkes i drivhuse eller under fast eller flytbar høj overdækning af glas eller af stiv eller bøjelig plastic; dette omfatter ikke plastfolie lagt direkte på jorden, ej heller jord under glaskupler eller i tunneler, hvortil personer ikke kan få adgang, eller under flytbare drivbænke (mistbænke); arealer af afgrøder, som dyrkes dels under glas, dels på friland, henregnes til arealer under glas, medmindre perioden under glas er ekstremt kort

j)

»primært areal« af et givet jordstykke: det areal, hvor der på det pågældende jordstykke kun dyrkes én afgrøde i løbet af et givet høstår, og som er entydigt defineret ved denne anvendelse.

a)

det samlede dyrkede areal med markafgrøder (Skema 1)

b)

det samlede høstede areal med grøntsager, meloner og jordbær (Skema 2)

c)

det samlede produktionsområde for flerårige kulturer (Skema 3)

d)

udnyttet landbrugsareal (Skema 4).

a)

»relevans«, der henviser til, i hvor høj grad statistikkerne opfylder brugernes nuværende og potentielle behov

b)

»nøjagtighed«, der henviser til, hvor tæt skønnene ligger på de ikke kendte korrekte værdier

c)

»aktualitet«, der henviser til tidsrummet mellem oplysningernes tilgængelighed og den begivenhed eller det fænomen, de beskriver

d)

»punktlighed«, der henviser til tidsrummet mellem datoen for offentliggørelse af dataene og måldatoen (den dato, hvor dataene skulle have foreligget)

e)

»tilgængelighed« og »klarhed«, der henviser til, på hvilke betingelser og hvordan brugerne kan indhente, anvende og fortolke data

f)

»sammenlignelighed«, der henviser til måling af virkningen af forskelle i anvendte statistiske koncepter, målingsværktøjer og -procedurer, når statistikker sammenlignes mellem geografiske områder, sektorområder eller over tid, og

g)

»kohærens«, der henviser til, i hvor høj grad dataene troværdigt kan kombineres på forskellige måder og til forskellige anvendelser.

a)

tilrettelæggelsen af den undersøgelse, der er omfattet af denne forordning, og den anvendte metodologi

b)

det præcisionsniveau, der er opnået for de i denne forordning omhandlede stikprøveundersøgelser og

c)

kvaliteten af andre anvendte kilder end undersøgelser.