EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0491

Rådets forordning (EF) nr. 491/2009 af 25. maj 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter ( fusionsmarkedsordningen )

OJ L 154, 17.6.2009, p. 1–56 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 068 P. 121 - 176

In force: This act has been changed. Current consolidated version: 24/06/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/491/oj

17.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 154/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 491/2009

af 25. maj 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (»fusionsmarkedsordningen«)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at forenkle de lovgivningsmæssige rammer for den fælles landbrugspolitik blev alle de forordninger, som Rådet havde vedtaget siden indførelsen af den fælles landbrugspolitik i forbindelse med fastsættelsen af fælles markedsordninger for landbrugsprodukter eller grupper af produkter, ophævet ved og afløst af forordning (EF) nr. 1234/2007 (»fusionsmarkedsordningen«) (2).

(2)

Som fremhævet i fusionsmarkedsordningen skulle forenklingen ikke resultere i, at der blev sat spørgsmålstegn ved de politiske afgørelser, der gennem årene var truffet i forbindelse med den fælles landbrugspolitik. Den indeholdt derfor ingen bestemmelser om nye instrumenter eller foranstaltninger. Fusionsmarkedsordningen afspejler således de politiske afgørelser, der var blevet truffet frem til det øjeblik, hvor Kommissionen fremsatte sit forslag til fusionsmarkedsordningen.

(3)

Sideløbende med forhandlingerne om og vedtagelsen af fusionsmarkedsordningen førte Rådet også forhandlinger om og vedtog en reform af vinsektoren, som nu er afsluttet med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (3). Som angivet i fusionsmarkedsordningen blev kun de bestemmelser for vinsektoren, der ikke var genstand for reformer, indarbejdet i fusionsmarkedsordningen fra begyndelsen. De substansbestemmelser, der var genstand for ændringer, skulle først indarbejdes, når de var vedtaget. Da sådanne substansbestemmelser nu er vedtaget, bør vinsektoren nu fuldt ud indarbejdes i fusionsmarkedsordningen ved at indføre de politiske beslutninger, der er truffet i forordning (EF) nr. 479/2008, i fusionsmarkedsordningen.

(4)

Indarbejdelsen af disse bestemmelser i fusionsmarkedsordningen bør følge samme tilgang som den, der blev anvendt ved vedtagelsen af fusionsmarkedsordningen, nemlig at der ikke sættes spørgsmålstegn ved de politiske afgørelser, der blev truffet, da Rådet vedtog disse bestemmelser, eller ved begrundelsen for disse politiske afgørelser som anført i de relevante betragtninger i de respektive forordninger.

(5)

Fusionsmarkedsordningen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

I fusionsmarkedsordningen er der indarbejdet bestemmelser om anvendelsen af traktatens konkurrenceregler på de omfattede sektorer. Sådanne bestemmelser havde hidtil været indarbejdet i Rådets forordning (EF) nr. 1184/2006 af 24. juli 2006 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (4). I fusionsmarkedsordningen blev anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1184/2006 derfor tilpasset. Som følge af, at vinsektoren fuldt ud indarbejdes i fusionsmarkedsordningen, og at konkurrencereglerne heri udvides til at omfatte denne sektor, bør vinsektoren udelukkes fra anvendelsesområdet af forordning (EF) nr. 1184/2006.

(7)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere, at ethvert element af statsstøtte, der måtte medtages i de i denne forordning omhandlede nationale støtteprogrammer, skal vurderes i lyset af Fællesskabets substansbestemmelser om statsstøtte. Da proceduren i denne forordning for godkendelse af disse støtteprogrammer gør det muligt for Kommissionen at sikre, at Fællesskabets substansbestemmelser om statsstøtte, især bestemmelserne i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug (5) for 2007-2013, er overholdt, bør der ikke kræves yderligere underretning i medfør af traktatens artikel 88 eller Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (6).

(8)

Af hensyn til retssikkerheden er det hensigtsmæssigt at minde om, at ophævelsen af forordning (EF) nr. 479/2008 ikke berører gyldigheden af de retsakter, der er vedtaget på grundlag af den ophævede retsakt.

(9)

For at sikre, at overgangen fra bestemmelserne i forordning (EF) nr. 479/2008 til bestemmelserne i nærværende forordning ikke får indflydelse på det igangværende produktionsår 2008/2009 for vin, bør denne forordning anvendes fra begyndelsen af det næste produktionsår for vin, dvs. fra den 1. august 2009 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1234/2007 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 2, udgår.

2)

Følgende litra indsættes i artikel 3, stk. 1:

»ca)

1. august til 31. juli året efter for vinsektoren«.

3)

Artikel 55 ændres som følger:

a)

Overskriften affattes således:

»Artikel 55

Kvoteordninger og produktionskapacitet«

b)

Følgende stykke indsættes:

»2a.   For vinsektoren finder regler vedrørende produktionskapacitet i henseende til ulovlige beplantninger, midlertidige plantningsrettigheder og en rydningsordning anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i afdeling IVa.«.

4)

Overskriften til del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IV, affattes således:

5)

I artikel 85 affattes indledningen således:

»Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til afdeling I–IIIa, der navnlig kan vedrøre:«.

6)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit I, kapitel III:

»Afdeling IVa

Produktionskapacitet i vinsektoren

Underafdeling I

Ulovlige beplantninger

Artikel 85a

Ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998

1.   Producenter, der efter den 31. august 1998 har plantet vinstokke på arealer, som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, rydder disse for egen regning.

2.   Indtil rydningen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de i nævnte stykke omhandlede arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

3.   Uden at dette berører eventuelle tidligere sanktioner, som medlemsstaterne har pålagt, pålægger medlemsstaterne producenter, der ikke har overholdt denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.

4.   Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i nærværende artikel fastsatte forpligtelser.

Artikel 85b

Obligatorisk legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998

1.   Producenter, der før den 1. september 1998 har plantet vinstokke på arealer, som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, skal i givet fald legalisere disse mod betaling af et gebyr senest den 31. december 2009.

Med forbehold af procedurerne i forbindelse med regnskabsafslutning finder første afsnit ikke anvendelse på arealer, som er legaliseret på grundlag af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999.

2.   Det i stk. 1 nævnte gebyr fastsættes af medlemsstaterne. Det skal være på mindst det dobbelte af den gennemsnitlige værdi af den tilsvarende plantningsrettighed i det pågældende område.

3.   Indtil legaliseringen i henhold til stk. 1 er gennemført, må druer og produkter fremstillet af druer fra de i nævnte stykke omhandlede arealer kun bringes i omsætning med henblik på destillation for producentens egen regning. Produkterne fra destillationen må ikke anvendes til fremstilling af alkohol med et virkeligt alkoholindhold på 80 % vol. eller derunder.

4.   Ulovlige arealer som nævnt i stk. 1, som ikke er legaliseret i henhold til nævnte stykke senest den 31. december 2009, ryddes for egen regning af de berørte producenter.

Medlemsstaterne pålægger producenter, der ikke overholder denne rydningsforpligtelse, sanktioner, som differentieres efter, hvor alvorlig, omfattende og varig den manglende overholdelse er.

I afventning af den rydning, der er nævnt i første afsnit, finder stk. 3 tilsvarende anvendelse.

5.   Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i stk. 3 og 4 fastsatte forpligtelser.

Artikel 85c

Kontrol med omsætningsforbud eller destillationspligt

1.   I de i artikel 85a, stk. 2, og artikel 85b, stk. 3 og 4, omhandlede tilfælde skal medlemsstaterne kræve dokumentation for, at de pågældende produkter ikke er bragt i omsætning, eller, såfremt de pågældende produkter er blevet destilleret, dokumentation i form af forelæggelse af destillationskontrakter.

2.   Medlemsstaterne kontrollerer, at omsætningsforbuddet eller destillationspligten, som nævnt i stk. 1, er overholdt. I modsat fald pålægger de sanktioner.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke arealer der er omfattet af destillation, og hvor store mængder alkohol det drejer sig om.

Artikel 85d

Ledsageforanstaltninger

De i artikel 85b, stk. 1, første afsnit, nævnte arealer, der ikke er legaliseret, samt de i artikel 85a, stk. 1, første afsnit, nævnte arealer kan ikke komme i betragtning til støtteforanstaltninger på nationalt plan eller på fællesskabsplan.

Artikel 85e

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan omfatte:

a)

nærmere bestemmelser om oplysningskrav til medlemsstaterne og om eventuelle nedsættelser af budgetbevillingerne i bilag Xb i tilfælde af manglende overholdelse af kravene

b)

nærmere bestemmelser om de sanktioner, medlemsstaterne skal pålægge i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i artikel 85a, 85b og 85c.

Underafdeling II

Overgangsordning for plantningsrettigheder

Artikel 85f

Varighed

Denne underafdeling finder anvendelse indtil den 31. december 2015.

Artikel 85g

Midlertidigt forbud mod plantning af vinstokke

1.   Uden at dette berører artikel 120a, stk. 1-6, og navnlig stk. 4 heri, er det forbudt at plante vinstokke af druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2.

2.   Det er ligeledes forbudt at dobbeltpode druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2, på andre druesorter end dem, der er omhandlet i den pågældende artikel.

3.   Uanset stk. 1 og 2 er plantning og dobbeltpodning som omhandlet i nævnte stykker tilladt, hvis der foreligger:

a)

en nyplantningsrettighed i henhold til artikel 85h

b)

en genplantningsrettighed i henhold til artikel 85i

c)

en plantningsrettighed, som er tildelt fra en reserve i henhold til artikel 85j og 85k.

4.   De i stk. 3 omhandlede plantningsrettigheder tildeles i hektar.

5.   Medlemsstaterne kan beslutte at opretholde det forbud, der er nævnt i stk. 1, på deres område eller på dele af deres område indtil den 31. december 2018. I så tilfælde finder bestemmelserne vedrørende den overgangsordning for plantningsrettigheder, der er omhandlet i dette underafsnit, herunder i denne artikel, anvendelse i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse hermed.

Artikel 85h

Nyplantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne kan tildele producenterne nyplantningsrettigheder for arealer:

a)

der er bestemt til nyplantning i forbindelse med jordfordeling eller ekspropriation, som af hensyn til almenvellet er vedtaget i medfør af gældende national lovgivning

b)

der er bestemt til forsøg

c)

der er bestemt til podningsgartneri, eller

d)

hvis vinavlsprodukter udelukkende er bestemt til vinavlerens privatforbrug.

2.   Nyplantningsrettigheder skal:

a)

anvendes af den producent, der har fået dem tildelt

b)

anvendes inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt

c)

anvendes til de formål, som tildelingen gælder.

Artikel 85i

Genplantningsrettigheder

1.   Medlemsstaterne tildeler genplantningsrettigheder til producenter, der har ryddet et vindyrkningsareal.

Ryddede arealer, for hvilke der er givet rydningspræmie i overensstemmelse med underafsnit III, kan dog ikke tildeles genplantningsrettigheder.

2.   Medlemsstaterne kan tildele genplantningsrettigheder til producenter, der forpligter sig til at rydde et vindyrkningsareal. I så fald ryddes det pågældende areal senest ved udgangen af det tredje år efter, at de nye vinstokke, som genplantningsrettighederne gælder, er blevet plantet.

3.   Genplantningsrettigheder tildeles for et areal, der svarer til det ryddede areal i renkultur.

4.   Genplantningsrettigheder udøves på den bedrift, som har fået dem tildelt. Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at disse genplantningsrettigheder kun må udøves på det areal, der er blevet ryddet.

5.   Uanset stk. 4 kan medlemsstaterne fastsætte, at genplantningsrettigheder helt eller delvis kan overføres til en anden bedrift i samme medlemsstat i følgende tilfælde:

a)

hvis en del af den berørte bedrift overgår til denne anden bedrift

b)

hvis arealerne på denne anden bedrift er bestemt til:

i)

produktion af vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, eller

ii)

podningsgartneri.

Medlemsstaterne sørger for, at anvendelsen af undtagelserne i første afsnit ikke fører til en samlet forøgelse af produktionskapaciteten på deres område, især i forbindelse med overførsler fra ikke-kunstvandede arealer til kunstvandede arealer.

6.   Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på rettigheder, der kan sidestilles med genplantningsrettigheder, og som er erhvervet i henhold til tidligere fællesskabsbestemmelser eller nationale bestemmelser.

7.   Genplantningsrettigheder, der er tildelt i henhold til artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999, anvendes inden for de deri fastsatte frister.

Artikel 85j

Nationale og regionale reserver af plantningsrettigheder

1.   For at forbedre forvaltningen af produktionskapaciteten opretter medlemsstaterne en national reserve eller regionale reserver af plantningsrettigheder.

2.   Medlemsstater, der har oprettet nationale eller regionale reserver af plantningsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, kan bevare disse reserver, så længe de anvender overgangsordningen for plantningsrettigheder i overensstemmelse med dette underafsnit.

3.   Følgende plantningsrettigheder tilføres den nationale eller de regionale reserver, hvis de ikke er anvendt inden for den fastsatte frist:

a)

nye plantningsrettigheder

b)

genplantningsrettigheder

c)

plantningsrettigheder, der er tildelt fra reserven.

4.   Producenterne kan overføre genplantningsrettigheder til de nationale eller regionale reserver. Betingelserne for en sådan overførsel, om nødvendigt mod en økonomisk godtgørelse fra medlemsstaten, bestemmes af medlemsstaten under hensyntagen til parternes legitime interesser.

5.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne beslutte ikke at anvende en ordning med reserver, hvis de kan godtgøre, at der findes en anden effektiv ordning for forvaltning af plantningsrettigheder på hele deres område. Den alternative ordning kan om nødvendigt afvige fra de relevante bestemmelser i dette underafsnit.

Første afsnit finder også anvendelse på medlemsstater, der ophører med at anvende nationale eller regionale reserver i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999.

Artikel 85k

Tildeling af plantningsrettigheder fra reserven

1.   Medlemsstaterne kan tildele rettigheder fra en reserve:

a)

uden modydelse til producenter, der er under 40 år, som har de nødvendige faglige kvalifikationer, som for første gang etablerer sig, og som er bedriftens driftsleder

b)

mod betaling til nationale eller eventuelt regionale kasser til producenter, som har til hensigt at udnytte rettighederne til at beplante arealer, hvis produktion der er et sikkert marked for.

Medlemsstaterne opstiller kriterier for fastsættelse af den i litra b) nævnte betaling, hvis størrelse kan variere afhængigt af det endelige produkt fra de pågældende vindyrkningsarealer og af den resterende varighed af det midlertidige forbud mod nyplantning, jf. artikel 85g, stk. 1 og 2.

2.   Når der udnyttes plantningsrettigheder fra en reserve, sikrer medlemsstaterne:

a)

at stedet og de anvendte sorter og dyrkningsmetoder garanterer, at den efterfølgende produktion er tilpasset efterspørgslen på markedet

b)

at de pågældende udbytter er typiske for gennemsnittet i området, især når plantningsrettigheder fra en reserve for ikke-kunstvandede arealer udnyttes på kunstvandede arealer.

3.   Plantningsrettigheder fra en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det andet produktionsår efter det produktionsår, hvor de blev tildelt, fortabes og føres tilbage til reserven.

4.   Plantningsrettigheder i en reserve, som ikke er udnyttet inden udgangen af det femte produktionsår efter, at de er tilført reserven, går tabt.

5.   Hvis der findes regionale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat fastsætte regler for overførsel af plantningsrettigheder mellem de regionale reserver. Hvis der findes både regionale og nationale reserver i en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat også tillade overførsler disse reserver imellem.

Der kan anvendes en reduktionskoefficient på overførsler.

Artikel 85l

De minimis

Dette underafsnit finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor Fællesskabets ordning for plantningsrettigheder fandt anvendelse den 31. december 2007.

Artikel 85m

Strengere nationale regler

Medlemsstaterne kan vedtage strengere nationale regler for tildeling af nyplantningsrettigheder eller genplantningsrettigheder. De kan foreskrive, at ansøgninger herom og de relevante oplysninger, der ledsager disse, skal suppleres med yderligere angivelser, der måtte være nødvendige for at overvåge udviklingen i produktionskapaciteten.

Artikel 85n

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan blandt andet omfatte:

a)

bestemmelser, som skal gøre det muligt at undgå for store administrative omkostninger i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne i dette underafsnit

b)

sameksistens af vinstokke i medfør af artikel 85i, stk. 2

c)

anvendelsen af den reduktionskoefficient, der er omhandlet i artikel 85k, stk. 5.

Underafdeling III

Rydningsordning

Artikel 85o

Varighed

Bestemmelserne i denne underafdeling finder anvendelse indtil udgangen af produktionsåret 2010/2011.

Artikel 85p

Anvendelsesområde og definition

I dette underafsnit fastlægges betingelserne for udbetaling til vinavlere af en præmie som modydelse for rydning af vinstokke (i det følgende benævnt »rydningspræmie«).

Artikel 85q

Betingelser for støtteberettigelse

Der kan kun ydes rydningspræmie, hvis det berørte areal opfylder følgende betingelser:

a)

der er ikke modtaget fællesskabsstøtte eller national støtte til omstrukturerings- og omstillingsforanstaltninger i de 10 produktionsår, der gik forud for rydningsanmodningen

b)

der er ikke modtaget fællesskabsstøtte hertil i henhold til andre fælles markedsordninger i de fem produktionsår, der gik forud for rydningsanmodningen

c)

det passes

d)

det er ikke under 0,1 ha. Hvis en medlemsstat træffer beslutning herom, kan denne mindstestørrelse dog være 0,3 ha for visse administrative områder i den pågældende medlemsstat, hvor en vinbedrifts vindyrkningsarealer i gennemsnit overstiger en ha.

e)

det er ikke beplantet i strid med gældende fællesskabslovgivning eller national lovgivning

f)

det er beplantet med en druesort, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2.

Uanset litra e) kan der ydes rydningspræmie til arealer, som er legaliseret i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 85b, stk. 1, i nærværende forordning.

Artikel 85r

Rydningspræmiens størrelse

1.   Kommissionen fastsætter satserne for de rydningspræmier, der skal tildeles.

2.   Det specifikke beløb, der skal udbetales i rydningspræmie, fastsættes af medlemsstaterne inden for rammerne af de i stk. 1 nævnte satser og på grundlag af den pågældende bedrifts historiske udbytter.

Artikel 85s

Procedure og budget

1.   Interesserede producenter indsender ansøgninger om rydningspræmie til de respektive myndigheder i medlemsstaterne senest den 15. september hvert år. Medlemsstaterne kan fastsætte en tidligere dato end den 15. september, forudsat at denne ligger efter den 30. juni, og at de, når det er relevant, tager hensyn til deres anvendelse af de undtagelser, der er fastsat i artikel 85u.

2.   Medlemsstaterne gennemfører administrativ kontrol med de modtagne ansøgninger, behandler de ansøgninger, der kan komme i betragtning, og meddeler hvert år senest den 15. oktober Kommissionen det samlede areal og de samlede beløb, der svarer til disse ansøgninger, opdelt efter områder og udbytteintervaller.

3.   Det maksimale årsbudget for rydningsordningen er fastsat i bilag Xd.

4.   Hvert år senest den 15. november fastsættes der en bestemt procentsats for antagelse af de anmeldte beløb, hvis det samlede beløb, som medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, overstiger de disponible budgetmidler, idet der, når det er relevant, skal tages hensyn til anvendelsen af artikel 85u, stk. 2 og 3.

5.   Medlemsstaterne antager hvert år senest den 1. februar ansøgninger:

a)

for de arealer, som der er indsendt ansøgning for, i deres helhed, hvis Kommissionen ikke har fastsat en procentsats i henhold til stk. 4, eller

b)

for de arealer, der fremkommer ved anvendelse af den i stk. 4 nævnte procentsats på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier og i overensstemmelse med følgende prioriteter:

i)

Medlemsstaterne giver højeste prioritet til ansøgere, hvis ansøgning om rydningspræmie omfatter hele deres vindyrkningsareal.

ii)

Medlemsstaterne giver næsthøjeste prioritet til ansøgere, der er mindst 55 år gamle eller ældre, hvis medlemsstaterne bestemmer det.

Artikel 85t

Krydsoverensstemmelse

Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter betaling af rydningspræmien ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i de nævnte bestemmelser.

Artikel 85u

Undtagelser

1.   En medlemsstat kan beslutte at afvise yderligere ansøgninger som nævnt i artikel 85s, stk. 1, når det samlede ryddede areal når op på 8 % af dens vindyrkningsarealer, jf. bilag Xe.

En medlemsstat kan beslutte at afvise yderligere ansøgninger som nævnt i artikel 85s, stk. 1, for en region, når det samlede ryddede areal i denne region når op på 10 % af regionens vinarealer.

2.   Kommissionen kan beslutte at standse anvendelsen af rydningspræmien i en medlemsstat, hvis fortsat rydning under hensyntagen til de ikke-færdigbehandlede ansøgninger vil medføre, at det samlede ryddede areal når op på mere end 15 % af medlemsstatens samlede vindyrkningsareal, jf. bilag Xe.

3.   Kommissionen kan beslutte at standse anvendelsen af rydningspræmien i en medlemsstat i et bestemt produktionsår, hvis fortsat rydning under hensyntagen til de ikke-færdigbehandlede ansøgninger vil medføre, at det ryddede areal når op på mere end 6 % af medlemsstatens samlede vindyrkningsareal, jf. bilag Xe, i det bestemte år af ordningen.

4.   Medlemsstaterne kan udelukke vinarealer i bjergområder og på stejle skråninger fra rydningsordningen på betingelser, som Kommissionen fastsætter.

5.   Medlemsstaterne kan udelukke arealer fra rydningsordningen, hvis dens anvendelse er uforenelig med hensynet til miljøet. De arealer, der således udelukkes, må højst udgøre 3 % af de samlede vindyrkningsarealer, jf. bilag Xe.

6.   Grækenland kan erklære, at vindyrkningsarealer på De Ægæiske Øer og de græske Joniske Øer med undtagelse af Kreta og Evia er udelukket fra rydningsordningen.

7.   Den rydningsordning, der er fastlagt i dette underafsnit, finder ikke anvendelse på Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer.

8.   Medlemsstaterne giver producenter på de arealer, der er udelukket eller erklæret udelukket i henhold til stk. 4-7, forrang i forbindelse med andre støtteforanstaltninger for vinsektoren i denne forordning, navnlig, hvis det er relevant, i forbindelse med omstrukturerings- og omstillingsforanstaltningen under støtteprogrammerne og foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter.

Artikel 85v

De minimis

Dette underafsnit finder kun anvendelse i de medlemsstater, hvor vinproduktionen overstiger 50 000 hl pr. produktionsår. Denne produktion beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de forudgående fem produktionsår.

Artikel 85w

Supplerende national støtte

Medlemsstaterne kan ud over den tildelte rydningspræmie yde supplerende national støtte, som ikke overstiger 75 % af den gældende rydningspræmie.

Artikel 85x

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.

Disse bestemmelser kan blandt andet omfatte:

a)

detaljerede oplysninger om de betingelser for støtteberettigelse, der er nævnt i artikel 85q, navnlig med hensyn til dokumentation for, at arealerne blev korrekt passet i 2006 og 2007

b)

præmiesatser og -beløb, jf. artikel 85r

c)

kriterier for undtagelser, jf. artikel 85u

d)

indberetningskrav til medlemsstaterne vedrørende gennemførelsen af rydningsordningen, herunder sanktionerne i tilfælde af forsinkelser i indberetningen og de oplysninger, medlemsstaterne giver producenterne om ordningen og muligheden for at anvende den

e)

indberetningskrav vedrørende supplerende national støtte

f)

betalingsfrister.«

7)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit I, kapitel IV:

»Afdeling IVb

Støtteprogrammer for vinsektoren

Underafdeling I

Indledende bestemmelser

Artikel 103i

Anvendelsesområde

I denne afdeling fastsættes der regler for tildeling af fællesskabsmidler til medlemsstaterne og for medlemsstaternes anvendelse af disse midler i forbindelse med nationale støtteprogrammer (i det følgende benævnt »støtteprogrammer«) til finansiering af specifikke foranstaltninger til støtte for vinsektoren.

Artikel 103j

Forenelighed og konsekvens

1.   Støtteprogrammer skal være forenelige med fællesskabsretten og konsistente med Fællesskabets aktiviteter, politikker og prioriteter.

2.   Medlemsstaterne er ansvarlige for støtteprogrammerne og sikrer, at de er internt konsistente og udarbejdes og gennemføres på en objektiv måde under hensyntagen til de berørte producenters økonomiske situation og nødvendigheden af undgå uberettiget forskelsbehandling af producenterne.

Medlemsstaterne er ansvarlige for tilvejebringelsen og gennemførelsen af de nødvendige kontrolforanstaltninger og sanktioner, hvis støtteprogrammerne ikke overholdes.

3.   Der ydes ikke støtte til:

a)

forskningsprojekter og foranstaltninger til støtte for forskningsprojekter

b)

foranstaltninger, der er indeholdt i medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EF) nr. 1698/2005.

Underafdeling II

Forelæggelse af støtteprogrammerne og disses indhold

Artikel 103k

Forelæggelse af støtteprogrammerne

1.   Alle de i bilag Xb opførte producentmedlemsstater forelægger Kommissionen et udkast til et femårigt støtteprogram, der indeholder foranstaltninger i overensstemmelse med denne afdeling.

Støtteprogrammer, der er indført ved artikel 5, stk. 1, første afsnit i forordning (EF) nr. 479/2008, anvendes fortsat i medfør af nærværende forordning.

Støtteforanstaltningerne i støtteprogrammerne udarbejdes på det geografiske niveau, som medlemsstaterne finder mest hensigtsmæssigt. Inden støtteprogrammet forelægges Kommissionen, gøres det til genstand for høringer med de kompetente myndigheder og organisationer på det relevante geografiske niveau.

Hver medlemsstat forelægger et enkelt udkast til støtteprogram, hvori der kan tages hensyn til særlige regionale forhold.

2.   Støtteprogrammerne iværksættes tre måneder efter, at de er blevet forelagt Kommissionen.

Hvis det forelagte støtteprogram ikke opfylder betingelserne i denne afdeling, underretter Kommissionen medlemsstaten herom. I så fald forelægger medlemsstaten Kommissionen et ændret støtteprogram. Det ændrede støtteprogram iværksættes to måneder efter, at det er blevet anmeldt, medmindre det fortsat ikke opfylder betingelserne i dette kapitel, i hvilket fald dette afsnit finder anvendelse.

3.   Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på ændringer i de af medlemsstaterne forelagte støtteprogrammer.

4.   Artikel 103l finder ikke anvendelse, når en medlemsstats eneste foranstaltning som led i et støtteprogram er overførslen til den i artikel 103o nævnte enkeltbetalingsordning. I så tilfælde finder artikel 188a, stk. 5, kun anvendelse i relation til det år, hvor overførslen finder sted, og artikel 188a, stk. 6, finder ikke anvendelse.

Artikel 103l

Støtteprogrammernes indhold

Støtteprogrammerne skal indeholde følgende:

a)

en detaljeret beskrivelse af de foreslåede foranstaltninger og de kvantificerede mål herfor

b)

resultaterne af de afholdte høringer

c)

en vurdering af de forventede tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger

d)

en tidsplan for foranstaltningernes gennemførelse

e)

en generel finansieringsoversigt, der viser, hvilke ressourcer der skal sættes ind, og den påtænkte vejledende fordeling heraf på foranstaltningerne i overensstemmelse med de i bilag Xb fastsatte lofter

f)

de kriterier og kvantitative indikatorer, der skal anvendes til overvågning og evaluering, samt de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at støtteprogrammerne gennemføres korrekt og effektivt, og

g)

en angivelse af de kompetente myndigheder og organer, der er ansvarlige for gennemførelsen af støtteprogrammet.

Artikel 103m

Støtteberettigede foranstaltninger

1.   Støtteprogrammerne skal indeholde én eller flere af følgende foranstaltninger:

a)

støtte efter enkeltbetalingsordningen i overensstemmelse med artikel 103o

b)

salgsfremstød i overensstemmelse med artikel 103p

c)

omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i overensstemmelse med artikel 103q

d)

grøn høst i overensstemmelse med artikel 103r

e)

gensidige fonde i overensstemmelse med artikel 103s

f)

høstforsikring i overensstemmelse med artikel 103t

g)

investeringer i overensstemmelse med artikel 103u

h)

destillation af biprodukter i overensstemmelse med artikel 103v

i)

destillation af konsumalkohol i overensstemmelse med artikel 103w

j)

krisedestillation i overensstemmelse med artikel 103x

k)

brug af koncentreret druemost i overensstemmelse med artikel 103y.

2.   Støtteprogrammerne må ikke indeholde andre foranstaltninger end foranstaltningerne i artikel 103o-103y.

Artikel 103n

Generelle bestemmelser om støtteprogrammer

1.   Fordelingen af de disponible fællesskabsmidler og budgetgrænserne er fastsat i bilag Xb.

2.   Fællesskabet yder kun støtte til støtteberettigede udgifter, der afholdes efter forelæggelsen af det relevante støtteprogram, jf. artikel 103k, stk. 1.

3.   Medlemsstaterne bidrager ikke til omkostningerne i forbindelse med de foranstaltninger, der finansieres af Fællesskabet under støtteprogrammerne.

4.   Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler yde statsstøtte til de i artikel 103p, 103t og 103u nævnte foranstaltninger.

Den maksimale støttesats, der er fastsat i de relevante fællesskabsregler for statsstøtte, finder anvendelse på den samlede offentlige finansiering, hvori indgår både Fællesskabets og medlemsstaternes midler.

Underafdeling III

Specifikke støtteforanstaltninger

Artikel 103o

Enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere

1.   Medlemsstaterne kan yde støtte til vinavlere ved at bevilge dem betalingsrettigheder som omhandlet i forordning (EF) nr. 1782/2003, afsnit III, kapitel 3, i overensstemmelse med bilag VII, punkt O, i samme forordning.

2.   Medlemsstater, der agter at gøre brug af den i stk. 1 nævnte mulighed, skal tage højde for en sådan støtte i deres støtteprogrammer, herunder for så vidt angår efterfølgende overførsler af midler til enkeltbetalingsordningen ved ændringer af disse programmer i overensstemmelse med artikel 103k, stk. 3.

3.   Når den i stk. 1 omhandlede støtte er gennemført, skal den:

a)

forblive en del af enkeltbetalingsordningen og ikke længere være til rådighed eller stilles til rådighed i henhold til artikel 103k, stk. 3, for de foranstaltninger, der er anført i artikel 103p-103y, i årene efter støtteprogrammernes anvendelse

b)

medføre en tilsvarende reduktion af de midler, der i støtteprogrammerne er til rådighed for foranstaltningerne i artikel 103p-103y.

Artikel 103p

Salgsfremstød på tredjelandsmarkeder

1.   Der ydes støtte i henhold til denne artikel til dækning af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger for fællesskabsvine i tredjelande med det formål at forbedre disses konkurrenceevne i de pågældende lande.

2.   De i stk. 1 nævnte foranstaltninger gælder vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse eller vine med angivelse af druesort.

3.   De i stk. 1 nævnte foranstaltninger kan kun være:

a)

public relations, salgsfremme eller reklame, der sætter fokus på fordelene ved Fællesskabets produkter, specielt med hensyn til kvalitet, fødevaresikkerhed eller miljøvenlighed

b)

deltagelse i arrangementer, messer eller udstillinger af international betydning

c)

oplysningskampagner, navnlig om Fællesskabets ordninger for oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og økologisk produktion

d)

undersøgelser af nye markeder, som er nødvendige for at udvide afsætningsmulighederne

e)

evalueringsundersøgelser af resultaterne af oplysningsforanstaltninger og salgsfremmende foranstaltninger.

4.   Fællesskabets tilskud til salgsfremstød må højst udgøre 50 % af de støtteberettigede udgifter.

Artikel 103q

Omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer

1.   Formålet med foranstaltningerne til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer er at øge vinproducenternes konkurrenceevne.

2.   Der ydes kun støtte til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer i henhold til denne artikel, hvis medlemsstaterne forelægger opgørelsen over deres produktionskapacitet i overensstemmelse med artikel 185a, stk. 3.

3.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun dække en eller flere af følgende aktiviteter:

a)

sortsomstilling, også ved hjælp af dobbeltpodning

b)

flytning af vindyrkningsarealer

c)

forbedring af driftsmetoder.

Der ydes ikke støtte til den normale fornyelse af udtjente vindyrkningsarealer.

4.   Støtten til omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer kan kun ydes som:

a)

godtgørelse til producenterne for indkomsttab i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningen

b)

tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostningerne.

5.   Den i stk. 4, litra a), nævnte godtgørelse til producenterne for indkomsttab kan dække indtil 100 % af det pågældende tab og ydes i form af:

a)

uanset del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling II, om fastlæggelse af overgangsordningen for plantningsrettigheder, en tilladelse til dyrkning af både gamle og nye vinstokke i en bestemt periode, som højst må være på tre år, indtil udløbet af overgangsordningen for plantningsrettigheder, eller

b)

en økonomisk godtgørelse.

6.   Fællesskabets tilskud til de faktiske omkostninger i forbindelse med omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer må højst udgøre 50 %. I regioner, der er klassificeret som konvergensregioner i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (7), må Fællesskabets tilskud til omstrukturerings- og omstillingsomkostninger højst udgøre 75 %.

Artikel 103r

Grøn høst

1.   I denne artikel forstås ved grøn høst fuldstændig destruktion eller fjernelse af endnu ikke modne drueklaser, der bringer udbyttet af det pågældende areal ned på nul.

2.   Der ydes støtte til grøn høst for at bidrage til at genoprette balancen mellem udbud og efterspørgsel på Fællesskabets vinmarked og dermed forebygge markedskriser.

3.   Støtten til grøn høst kan ydes som godtgørelse i form af et fast beløb pr. hektar, som skal fastsættes af den berørte medlemsstat.

Der kan dog højst udbetales 50 % af summen af de direkte omkostninger til destruktion eller fjernelse af drueklaser og indkomsttabet som følge af denne destruktion eller fjernelse.

4.   De berørte medlemsstater etablerer en ordning baseret på objektive kriterier for at sikre, at grøn høst-foranstaltningen ikke medfører, at de enkelte vinproducenter modtager godtgørelse, som overstiger det i stk. 3, andet afsnit, fastsatte loft.

Artikel 103s

Gensidige fonde

1.   Der ydes støtte til oprettelse af gensidige fonde for at bistå producenter, der ønsker at forsikre sig mod markedssvingninger.

2.   Støtten til oprettelse af gensidige fonde kan ydes i form af midlertidig og degressiv støtte til dækning af fondenes administrative omkostninger.

Artikel 103t

Høstforsikring

1.   Der ydes støtte til høstforsikring for at bidrage til at beskytte producenternes indtægter, når disse berøres af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold, sygdomme eller skadedyrsangreb.

2.   Støtten til høstforsikring kan ydes i form af et finansielt tilskud fra Fællesskabet, som dog højst må svare til:

a)

80 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod tab som følge af ugunstige vejrforhold, der kan henregnes under naturkatastrofer

b)

50 % af producenternes udgifter til præmier for forsikring mod:

i)

tab som omhandlet i litra a) og andre tab som følge af ugunstige vejrforhold

ii)

tab som følge af dyre- eller plantesygdomme eller skadedyrsangreb.

3.   Der kan kun ydes støtte til høstforsikring, hvis forsikringserstatningerne ikke dækker mere end 100 % af producenternes indkomsttab, idet der tages hensyn til eventuelle udbetalinger fra andre støtteordninger i forbindelse med den forsikrede risiko.

4.   Støtten til høstforsikring må ikke forvride konkurrencen på forsikringsmarkedet.

Artikel 103u

Investeringer

1.   Der kan ydes støtte til materielle og/eller immaterielle investeringer i forarbejdningsfaciliteter, vinbedriftinfrastruktur og markedsføring af vin, der generelt forbedrer virksomhedens resultater og vedrører et eller flere af følgende punkter:

a)

produktion eller markedsføring af produkter, der er omhandlet i bilag XIb

b)

udvikling af nye produkter, processer og teknologier i forbindelse med de produkter, der er omhandlet i bilag XIb.

2.   Støtte i henhold til stk. 1 med maksimumssats ydes kun til mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (8). For så vidt angår Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer, de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 og de franske oversøiske departementer gælder der for maksimumssatsen ingen begrænsninger med hensyn til størrelse. For virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 1, i afsnit I i bilaget til henstilling 2003/361/EF, med under 750 medarbejdere eller med en omsætning på under 200 mio. EUR halveres den maksimale støtteintensitet.

Der ydes ikke støtte til virksomheder i vanskeligheder i den betydning, der er angivet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder.

3.   De støtteberettigede udgifter omfatter ikke de poster, der er nævnt i artikel 71, stk. 3, litra a)-c), i forordning (EF) nr. 1698/2005.

4.   Der anvendes følgende maksimalsatser for Fællesskabets bidrag i forbindelse med støtteberettigede investeringsudgifter:

a)

50 % i områder, der er klassificeret som konvergensregioner i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1083/2006

b)

40 % i områder, der ikke er konvergensregioner

c)

75 % i områder, der er klassificeret som EU's fjernområder i henhold til forordning (EF) nr. 247/2006

d)

65 % i de mindre øer i Det Ægæiske Hav, jf. forordning (EF) nr. 1405/2006.

5.   Artikel 72 i forordning (EF) nr. 1698/2005 finder tilsvarende anvendelse på den støtte, der er nævnt i stk. 1 i denne artikel.

Artikel 103v

Destillation af biprodukter

1.   Der kan ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af biprodukter fra vinfremstilling, der opfylder betingelserne i afsnit D i bilag XVb.

Støttebeløbet fastsættes pr. volumenprocent og pr. hl produceret alkohol. Der ydes ikke støtte til alkoholindholdet i biprodukter, der skal destilleres, hvis det overstiger 10 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.   De maksimale støtteniveauer baseres på indsamlings- og forarbejdningsomkostningerne og fastsættes af Kommissionen.

3.   Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

Artikel 103w

Destillation til konsumalkohol

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til producenter for vin, der destilleres til konsumalkohol, i form af hektarstøtte.

2.   De relevante kontrakter vedrørende destillation af vin samt de relevante beviser for levering til destillation skal forelægges, inden der kan ydes støtte.

Artikel 103x

Krisedestillation

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til frivillig eller obligatorisk destillation af overskydende vin, som medlemsstaterne træffer afgørelse om i begrundede krisetilfælde, for at mindske eller fjerne overskuddet og samtidig sikre kontinuitet i leveringen fra den ene høst til den anden.

2.   Kommissionen fastsætter de maksimale støtteniveauer.

3.   Den alkohol, der fremkommer ved støttet destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

4.   Den del af de disponible budgetmidler, der anvendes til krisedestillationsforanstaltningen, må ikke overskride følgende procentdel af de samlede disponible midler, der er fastsat i bilag Xb, pr. medlemsstat i det pågældende regnskabsår:

20 % i 2009

15 % i 2010

10 % i 2011

5 % i 2012.

5.   Medlemsstaterne kan øge de disponible midler til krisedestillationsforanstaltningen ud over de årlige lofter i stk. 4 ved at bidrage med nationale midler i overensstemmelse med følgende grænser (udtrykt som procentdele af de respektive årlige lofter i stk. 4):

5 % i produktionsåret 2010

10 % i produktionsåret 2011

15 % i produktionsåret 2012.

Medlemsstaterne underretter i givet fald Kommissionen om de ekstra nationale midler, der er nævnt i første afsnit, og Kommissionen skal godkende transaktionen, inden midlerne stilles til rådighed.

Artikel 103y

Brug af koncentreret druemost

1.   Der kan indtil den 31. juli 2012 ydes støtte til vinavlere, der anvender koncentreret druemost, herunder rektificeret koncentreret druemost, til at øge produkternes naturlige alkoholindhold i overensstemmelse med betingelserne i bilag XVa.

2.   Støttebeløbet fastsættes pr. volumenprocent potentielt alkoholindhold og pr. hl most, der anvendes som tilsætning.

3.   De maksimale støtteniveauer for denne foranstaltning i de forskellige vindyrkningszoner fastsættes af Kommissionen.

Artikel 103z

Krydsoverensstemmelse

Har en landbruger på et hvilket som helst tidspunkt inden for tre år efter en betaling under støtteprogrammerne for omstrukturering og omstilling eller på et hvilket som helst tidspunkt inden for et år efter en betaling under støtteprogrammerne for grøn høst ikke overholdt de lovgivningsbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 3-7 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på sin bedrift, og skyldes den manglende overholdelse en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives landbrugeren, nedsættes eller annulleres betalingen helt eller delvist, afhængigt af, hvor alvorlig, omfattende, varig og hyppig den konstaterede manglende overholdelse er, og landbrugeren pålægges i givet fald at betale den tilbage efter betingelserne i disse bestemmelser.

Underafdeling IV

Procedurebestemmelser

Artikel 103za

Gennemførelsesforanstaltninger

Kommissionen fastsætter de nødvendige gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling.

Disse foranstaltninger kan blandt andet omfatte:

a)

den måde, hvorpå støtteprogrammerne skal præsenteres

b)

regler for ændring af støtteprogrammerne, efter at de er iværksat

c)

de nærmere regler for gennemførelsen af de i artikel 103p-103y fastsatte foranstaltninger

d)

betingelser for meddelelse og offentliggørelse af støtte, der finansieres af Fællesskabet.

8)

Overskriften til del II, afsnit II, kapitel I, affattes således:

9)

Overskriften til del II, afsnit II, kapitel I, afdeling I, affattes således:

10)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 113c

Afsætningsregler med sigte på at forbedre og stabilisere det fælles marked for vine

1.   For at det fælles marked for vine — herunder de druer og den most og de vine, som vinene hidrører fra — kan fungere bedre og mere stabilt, kan producentmedlemsstaterne fastlægge afsætningsregler med henblik på at regulere udbuddet, især ved iværksættelse af beslutninger truffet af de i artikel 123, stk. 3, og artikel 125o omhandlede brancheorganisationer.

De pågældende regler skal stå i et rimeligt forhold til formålet og må ikke:

a)

vedrøre transaktioner, der udføres efter den første markedsføring af det berørte produkt

b)

tillade fastsættelse af priser, end ikke vejledende eller anbefalede priser

c)

fastfryse for stor en del af den årlige høst, der ellers er til rådighed

d)

give mulighed for at nægte at udstede de nationale attester og fællesskabsattester, der er nødvendige for omsætning og markedsføring af vine, når den pågældende markedsføring er i overensstemmelse med ovennævnte regler.

2.   De regler, der er nævnt i stk. 1, skal meddeles de erhvervsdrivende i deres helhed ved offentliggørelse i en officiel publikation i den pågældende medlemsstat.

3.   Den i artikel 125o, stk. 3, omhandlede indberetningsforpligtelse gælder også med hensyn til afgørelser og foranstaltninger, de har truffet i henhold til denne artikel.

Artikel 113d

Særlige bestemmelser for markedsføring af vin

1.   En betegnelse for en kategori af vinavlsprodukter, jf. bilag XIb, må kun anvendes i Fællesskabet til markedsføring af et produkt, der overholder de hertil svarende betingelser, som er fastsat i samme bilag.

Uanset artikel 118y, stk. 1, litra a), kan medlemsstaterne dog tillade brugen af betegnelsen »vin«, hvis:

a)

den er ledsaget af navnet på en frugt i form af et sammensat navn til at markedsføre produkter, der er fremstillet ved gæring af andre frugter end druer, eller

b)

den er en del af et sammensat navn.

Enhver forveksling med produkter, der svarer til vinkategorierne i bilag XIb, skal undgås.

2.   Vinavlsproduktkategorierne i bilag XIb kan ændres af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 195, stk. 4.

3.   Bortset fra aftappet vin, for hvilken det kan godtgøres, at aftapningen er sket inden den 1. september 1971, må vin, der er fremstillet af druesorter til vinfremstilling opført i de i henhold til artikel 120a, stk. 2, første afsnit, udarbejdede klassificeringer, men som ikke opfylder betingelserne for en af kategorierne i bilag XIb, kun anvendes til vinproducentens privatforbrug, til produktion af vineddike eller til destillation.«.

11)

Følgende afdelinger indsættes i del II, afsnit II, kapitel I:

»Afdeling Ia

Oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser i vinsektoren

Artikel 118a

Anvendelsesområde

1.   De bestemmelser om oprindelsesbetegnelser, geografiske betegnelser og traditionelle benævnelser, der findes i denne afdeling, finder anvendelse på de produkter, der er nævnt i bilag XIb, punkt 1, 3-6, 8, 9, 11, 15 og 16.

2.   De i stk. 1 omhandlede bestemmelser skal bygge på:

a)

beskyttelse af de legitime interesser hos:

i)

forbrugerne, og

ii)

producenterne

b)

sikring af ordnede forhold på det fælles marked for de pågældende produkter, og

c)

fremme af produktionen af kvalitetsprodukter, idet der samtidig tillades nationale kvalitetspolitiske foranstaltninger.

Underafdeling I

Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser

Artikel 118b

Definitioner

1.   Ved anvendelsen af denne underafdeling forstås ved:

a)

»oprindelsesbetegnelse«: et navn på et område, et bestemt sted eller i exceptionelle tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i artikel 118a, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)

dets kvalitet og kendetegn kan hovedsagelig eller fuldstændigt tilskrives et geografisk miljø med dets naturbetingede og menneskelige faktorer

ii)

de druer, det er fremstillet af, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)

det produceres i dette geografiske område, og

iv)

det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera.

b)

»geografisk betegnelse«: en betegnelse for et område, et bestemt sted eller i exceptionelle tilfælde et land, der betegner et produkt som nævnt i punkt artikel 118a, stk. 1, som opfylder følgende krav:

i)

det besidder en særlig kvalitet, et særligt omdømme eller andre kendetegn knyttet til den pågældende geografiske oprindelse

ii)

mindst 85 % af de druer, der anvendes til fremstillingen, hidrører udelukkende fra dette geografiske område

iii)

det produceres i dette geografiske område, og

iv)

det er fremstillet af druesorter, der tilhører arten Vitis vinifera eller en krydsning af Vitis vinifera-arten med andre arter af Vitis-slægten.

2.   Visse traditionelt anvendte betegnelser udgør oprindelsesbetegnelser, hvis de:

a)

betegner en vin

b)

henviser til et geografisk navn

c)

opfylder kravene i stk. 1, litra a), nr. i)-iv), og

d)

underkastes den procedure til beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er fastsat i denne underafdeling.

3.   Oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, herunder sådanne som vedrører geografiske områder i tredjelande, kan beskyttes i Fællesskabet efter reglerne i denne underafdeling.

Artikel 118c

Indholdet af ansøgninger om beskyttelse

1.   Ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser skal bl.a. indeholde et teknisk dossier med følgende:

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

ansøgerens navn og adresse

c)

den i stk. 2 omhandlede produktspecifikation

d)

et enhedsdokument, der opsummerer den i stk. 2 omhandlede produktspecifikation.

2.   Produktspecifikationen skal gøre det muligt for interesserede parter at verificere de relevante produktionsvilkår for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Den skal mindst bestå af:

a)

den betegnelse, der skal beskyttes

b)

en beskrivelse af vinen/vinene:

i)

for vine med oprindelsesbetegnelse dens/deres vigtigste analytiske og organoleptiske kendetegn

ii)

for vine med geografisk betegnelse dens/deres vigtigste analytiske kendetegn samt en vurdering eller angivelse af dens/deres organoleptiske kendetegn

c)

i givet fald de særlige ønologiske fremgangsmåder, der anvendes til at fremstille vinen/vinene, samt de relevante restriktioner for fremstilling af vinen/vinene

d)

en afgrænsning af det geografiske område

e)

de maksimale udbytter pr. hektar

f)

en angivelse af den eller de druesorter, vinen/vinene er fremstillet af

g)

de nærmere oplysninger til bekræftelse af sammenhængen som omhandlet i artikel 118b, stk. 1, litra a), nr. i), eller alt efter tilfældet artikel 118b, stk. 1, litra b), nr. i)

h)

de gældende krav, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller i national lovgivning, eller, når medlemsstaterne har fastsat det, af en organisation, der forvalter den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse under hensyntagen til, at sådanne krav skal være objektive og ikke-diskriminerende samt forenelige med fællesskabsretten generelt

i)

navn og adresse på de myndigheder eller organer, der verificerer, at bestemmelserne i produktspecifikationen er overholdt, og angivelse af deres specifikke opgaver.

Artikel 118d

Ansøgning om beskyttelse vedrørende et geografisk område i et tredjeland

1.   Vedrører ansøgningen om beskyttelse et geografisk område i et tredjeland, skal den ud over de i artikel 118c anførte elementer også indeholde bevis for, at den pågældende betegnelse er beskyttet i oprindelseslandet.

2.   Ansøgeren sender ansøgningen til Kommissionen direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder.

3.   Ansøgningen om beskyttelse indgives på et af Fællesskabets officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 118e

Ansøgere

1.   Enhver producentorganisation eller i exceptionelle tilfælde en individuel producent kan ansøge om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse. Andre interesserede parter kan deltage i ansøgningen.

2.   Producenter kan kun ansøge om beskyttelse af vine, som de fremstiller.

3.   Hvis en betegnelse dækker et geografisk område på tværs af en grænse, eller en traditionel betegnelse er knyttet til et geografisk område på tværs af en grænse, kan der indgives en fælles ansøgning.

Artikel 118f

Forudgående national procedure

1.   Ansøgninger om beskyttelse af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, jf. artikel 118b, for vine med oprindelse i Fællesskabet underkastes en forudgående national procedure efter nærværende artikel.

2.   Ansøgningen om beskyttelse indgives i den medlemsstat, til hvis område oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse er knyttet.

3.   Medlemsstaten undersøger, om ansøgningen om beskyttelse opfylder betingelserne i denne underafdeling.

Medlemsstaten gennemfører en national procedure, der bl.a. omfatter passende offentliggørelse af ansøgningen og et tidsrum på mindst to måneder fra datoen for offentliggørelsen, hvori enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret på medlemsstatens område, kan gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring til medlemsstaten.

4.   Hvis medlemsstaten finder, at oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse ikke opfylder de relevante krav eller er uforenelig med fællesskabsretten generelt, afviser den ansøgningen.

5.   Hvis medlemsstaten finder, at de relevante krav er opfyldt, skal den:

a)

offentliggøre enhedsdokumentet og produktspecifikationen, som minimum på internettet, og

b)

tilsende Kommissionen en ansøgning om beskyttelse, der indeholder følgende oplysninger:

i)

ansøgerens navn og adresse

ii)

det enhedsdokument, der er nævnt i stk. 118c, stk. 1, litra d)

iii)

en erklæring fra medlemsstaten om, at den anser den af ansøgeren indgivne ansøgning for at opfylde de krævede betingelser, og

iv)

en henvisning til den offentliggørelse, der er omhandlet i litra a).

Disse oplysninger indsendes på et af Fællesskabets officielle sprog eller ledsages af en autoriseret oversættelse til et af disse sprog.

6.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme denne artikel inden den 1. august 2009.

7.   Hvis en medlemsstat ikke har nogen national lovgivning vedrørende beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, kan den, dog kun midlertidigt, indrømme betegnelsen beskyttelse i henhold til denne underafdeling på nationalt plan med virkning fra den dato, hvor ansøgningen indgives til Kommissionen. En sådan midlertidig national beskyttelse ophører på den dato, hvor der træffes afgørelse om registrering eller afvisning i henhold til denne underafdeling.

Artikel 118g

Kommissionens gennemgang

1.   Kommissionen offentliggør datoen for indgivelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.   Kommissionen undersøger, om de ansøgninger om beskyttelse, der er omhandlet i artikel 118f, stk. 5, opfylder betingelserne i denne underafdeling.

3.   Finder Kommissionen, at betingelserne i denne underafdeling er opfyldt, offentliggør den enhedsdokumentet, jf. artikel 118c, stk. 1, litra d), og henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen, jf. artikel 118f, stk. 5, i Den Europæiske Unions Tidende.

I modsat fald træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om at afvise ansøgningen.

Artikel 118h

Indsigelsesprocedure

Inden for to måneder fra datoen for offentliggørelsen i henhold til artikel 118g, stk. 3, første afsnit, kan enhver medlemsstat eller ethvert tredjeland eller enhver fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, som har bopæl eller er etableret i en anden medlemsstat end den, der ansøger om beskyttelse, eller i et tredjeland, gøre indsigelse mod den foreslåede beskyttelse ved at indgive en behørigt begrundet erklæring om betingelserne for adgang til beskyttelse som fastsat i denne underafdeling til Kommissionen.

Fysiske eller juridiske personer, som har bopæl eller er etableret i et tredjeland, indgiver en sådan erklæring direkte eller via det pågældende tredjelands myndigheder inden for den i stk. 1 nævnte frist på to måneder.

Artikel 118i

Afgørelse om beskyttelse

På grundlag af de oplysninger, Kommissionen råder over, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om enten at beskytte oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, hvis den opfylder betingelserne i denne underafdeling og er forenelig med fællesskabsretten, eller at afvise ansøgningen, hvis disse betingelser ikke er opfyldt.

Artikel 118j

Enslydende betegnelser

1.   En betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, og som er helt eller delvis enslydende med en betegnelse, der allerede er registreret i henhold til denne forordnings bestemmelser for vinsektoren, skal registreres med behørig hensyntagen til lokal skik og brug og risikoen for forveksling.

En enslydende betegnelse, der urigtigt får forbrugeren til at tro, at produkterne stammer fra et andet område, registreres ikke, selv om betegnelsen er helt korrekt med hensyn til det område, den region eller det lokale sted, hvor de pågældende produkter har deres oprindelse.

Anvendelsen af en registreret enslydende betegnelse er kun tilladt, såfremt der i praksis tydeligt kan skelnes mellem den senere registrerede enslydende betegnelse og den allerede registrerede betegnelse, idet de berørte producenter skal sikres en rimelig behandling, og forbrugerne ikke må vildledes.

2.   Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis en betegnelse, som der er indgivet ansøgning om, er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der allerede er beskyttet i henhold til medlemsstaternes lovgivning.

Medlemsstaterne foretager ikke beskyttelsesregistrering af ikke-identiske geografiske betegnelser i henhold til deres relevante lovgivning vedrørende geografiske betegnelser, hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i Fællesskabet i kraft af fællesskabsretten vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser.

3.   Såfremt navnet på en druesort indeholder eller udgør en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, anvendes dette navn ikke til mærkning af produkter, der er omfattet af denne forordning, medmindre andet er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforanstaltninger.

4.   Beskyttelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for produkter, som er omfattet af artikel 118b, berører ikke de beskyttede geografiske betegnelser i forbindelse med spiritus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus (9) og omvendt.

Artikel 118k

Grunde til afslag på beskyttelse

1.   Navne, der er blevet artsbetegnelser, beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser.

I denne underafdeling forstås ved et navn, der er blevet en artsbetegnelse, navnet på en vin, der, selv om det henviser til det sted eller det område, hvor produktet først blev fremstillet eller markedsført, er blevet fællesbetegnelsen for en vin i Fællesskabet.

For at fastslå, om et navn er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, herunder navnlig:

a)

de faktiske forhold i Fællesskabet, især i forbrugsområderne

b)

den relevante fællesskabslovgivning eller nationale lovgivning.

2.   Et navn beskyttes ikke som oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, hvis beskyttelsen på grund af et varemærkes anseelse og omdømme vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til vinens virkelige identitet.

Artikel 118l

Forhold til varemærker

1.   Hvis en oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse er beskyttet i henhold til denne forordning, gives der afslag på registrering af et varemærke, der svarer til en af situationerne i artikel 118m, stk. 2, og som vedrører et produkt, der henhører under en af kategorierne i bilag XIb, hvis ansøgningen om registrering af varemærket indsendes efter datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, og sidstnævnte ansøgning fører til beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

Varemærker, der er registreret i strid med første afsnit, erklæres ugyldige.

2.   Et varemærke, hvis anvendelse svarer til en af situationerne i artikel 118m, stk. 2, og som der er indgivet ansøgning for, som er registreret, eller som har vundet hævd, for så vidt denne mulighed er hjemlet i den pågældende lovgivning, på Fællesskabets område før datoen for indsendelsen af ansøgningen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse til Kommissionen, kan fortsat anvendes eller fornyes uanset beskyttelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse, forudsat at varemærket ikke er erklæret ugyldigt, eller rettighederne dertil ikke er fortabt af de grunde, der er anført i Rådets direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (10) eller Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (11), jf. dog artikel 118k, stk. 2.

I sådanne tilfælde tillades anvendelsen af oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse sideløbende med de relevante varemærker.

Artikel 118m

Beskyttelse

1.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser kan anvendes af enhver erhvervsdrivende, der markedsfører en vin, som er fremstillet i overensstemmelse med den dertil svarende produktspecifikation.

2.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser og de vine, der anvender de pågældende navne i overensstemmelse med produktspecifikationen, er beskyttet mod:

a)

enhver direkte eller indirekte kommerciel anvendelse af en beskyttet betegnelse:

i)

for lignende produkter, som ikke er i overensstemmelse med den beskyttede betegnelses produktspecifikation, eller

ii)

for så vidt en sådan anvendelse udnytter en oprindelsesbetegnelses eller en geografisk betegnelses omdømme

b)

enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning, selv om produktets eller tjenesteydelsens virkelige oprindelse er angivet, eller den beskyttede betegnelse er oversat eller er ledsaget af udtryk såsom »art«, »type«, »måde«, »som fremstillet i«, »efterligning«, »smag«, »som« eller tilsvarende

c)

enhver anden form for falsk eller vildledende angivelse af produktets herkomst, oprindelse, art eller væsentlige egenskaber på den indre eller ydre emballage, i reklamerne eller i dokumenterne for det pågældende vinavlsprodukt samt anvendelse af emballager, der kan give et fejlagtigt indtryk af produktets oprindelse

d)

enhver anden form for praksis, der kan vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige oprindelse.

3.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser bliver ikke til artsbetegnelser i Fællesskabet som omhandlet i artikel 118k, stk. 1.

4.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser som omhandlet i stk. 2 til ophør.

Artikel 118n

Register

Kommissionen opretter og fører et elektronisk register over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin, som skal være offentligt tilgængeligt.

Artikel 118o

Udpegelse af den kompetente myndighed

1.   Medlemsstaterne udpeger den eller de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at kontrollere de forpligtelser, der er fastlagt i denne underafdeling, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (12).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at alle erhvervsdrivende, der opfylder bestemmelserne i denne underafdeling, er berettiget til at blive omfattet af en ordning for kontrol.

3.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om den eller de i stk. 1 nævnte kompetente myndigheder. Kommissionen offentliggør deres navne og adresser og ajourfører disse oplysninger regelmæssigt.

Artikel 118p

Kontrol af overholdelsen af produktspecifikationer

1.   For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i Fællesskabet, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:

a)

den eller de kompetente myndigheder, der er nævnt i artikel 118o, stk. 1, eller

b)

et eller flere kontrolorganer som defineret i artikel 2, stk. 2, nr. 5, i forordning (EF) nr. 882/2004, der fungerer som produktcertificeringsorgan i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i artikel 5 i nævnte forordning.

Udgifterne til denne kontrol afholdes af de berørte erhvervsdrivende.

2.   For beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser, der vedrører et geografisk område i et tredjeland, kontrolleres overholdelsen af produktspecifikationen under fremstillingen og under og efter aftapningen af vinen en gang om året af:

a)

en eller flere offentlige myndigheder udpeget af tredjelandet, eller

b)

et eller flere certificeringsorganer.

3.   De i stk. 1, litra b), og stk. 2, litra b), omhandlede certificeringsorganer skal overholde europæisk standard EN 45011 eller ISO/IEC-vejledning 65 (Generelle krav til organer, der udfører produktcertificering) og fra 1. maj 2010 være akkrediteret i overensstemmelse hermed.

4.   Når den eller de i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), omhandlede myndigheder kontrollerer overholdelsen af produktspecifikationen, skal de give tilstrækkelige garantier for objektivitet og uvildighed og råde over et kvalificeret personale og de nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver.

Artikel 118q

Ændringer af produktspecifikationer

1.   En ansøger, der opfylder betingelserne i artikel 118e, kan ansøge om godkendelse af en ændring af en beskyttet oprindelsesbetegnelses eller en beskyttet geografisk betegnelses produktspecifikation, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og tekniske udvikling eller for at foretage en ny afgrænsning af det geografiske område, der er nævnt i artikel 118c, stk. 2, andet afsnit, litra d). I ansøgningen beskrives og begrundes de ønskede ændringer.

2.   Medfører den foreslåede ændring en eller flere ændringer af enhedsdokumentet, jf. artikel 118c, stk. 1, litra d), finder artikel 118f-118i tilsvarende anvendelse på ændringsansøgningen. Er den foreslåede ændring imidlertid kun af mindre omfang, træffer Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal godkendes uden at følge proceduren i artikel 118g, stk. 2, og artikel 118h, og Kommissionen offentliggør de i artikel 118g, stk. 3, omhandlede elementer, hvis ændringen godkendes.

3.   Medfører den foreslåede ændring ikke ændringer af enhedsdokumentet, gælder følgende regler:

a)

Er det geografiske område beliggende i en medlemsstat, udtaler denne sig om ændringen, og i tilfælde af positiv udtalelse offentliggør medlemsstaten den ændrede produktspecifikation og underretter Kommissionen om de godkendte ændringer og begrundelsen herfor.

b)

Er det geografiske område beliggende i et tredjeland, afgør Kommissionen, om den foreslåede ændring skal godkendes.

Artikel 118r

Annullering

Kommissionen kan på eget initiativ eller efter behørigt begrundet anmodning fra en medlemsstat, et tredjeland eller en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse træffe afgørelse efter proceduren i artikel 195, stk. 4, om at annullere beskyttelsen af en oprindelsesbetegnelse eller en geografisk betegnelse, hvis den tilsvarende produktspecifikation ikke længere er overholdt.

Artikel 118f-118i finder tilsvarende anvendelse.

Artikel 118s

Eksisterende beskyttede vinbetegnelser

1.   Vinbetegnelser, der er beskyttet i henhold til artikel 51 og 54 i forordning (EF) nr. 1493/1999 og artikel 28 i Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2002 af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter (13), beskyttes automatisk i henhold til denne forordning. Kommissionen opfører dem i det i denne forordnings artikel 118n omhandlede register.

2.   For de i stk. 1 omhandlede eksisterende vinbetegnelser tilsender medlemsstaterne Kommissionen:

a)

det tekniske dossier, jf. artikel 118c, stk. 1

b)

den nationale afgørelse om godkendelse.

3.   For de i stk. 1 omhandlede vinbetegnelser, for hvilke de i stk. 2 nævnte oplysninger ikke er indsendt senest den 31. december 2011, bortfalder beskyttelsen i henhold til denne forordning. Kommissionen træffer den tilsvarende formelle foranstaltning til fjernelse af sådanne betegnelser fra det i artikel 118n omhandlede register.

4.   Artikel 118r finder ikke anvendelse på de eksisterende vinbetegnelser, der er nævnt i stk. 1.

Kommissionen kan indtil den 31. december 2014 på eget initiativ træffe afgørelse efter proceduren i artikel 195, stk. 4, om at annullere beskyttelsen af de i stk. 1 omhandlede eksisterende vinbetegnelser, hvis de ikke opfylder betingelserne i artikel 118b.

Artikel 118t

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve et gebyr til dækning af deres udgifter, herunder udgifter i forbindelse med behandling af beskyttelsesansøgninger, indsigelser, ændringsansøgninger og annulleringsanmodninger i henhold til denne underafdeling.

Underafdeling II

Traditionelle benævnelser

Artikel 118u

Definitioner

1.   »Traditionel benævnelse«: en benævnelse, der traditionelt anvendes i medlemsstaterne om de produkter, der er nævnt i artikel 118a, stk. 1, for at angive:

a)

at produktet har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i henhold til fællesskabslovgivningen eller national lovgivning

b)

produktions- eller lagringsmetode, kvalitet, farve, type af sted eller en bestemt begivenhed, knyttet til historien, der karakteriserer det produkt, der har en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

2.   Traditionelle benævnelser skal anerkendes, defineres og beskyttes af Kommissionen.

Artikel 118v

Beskyttelse

1.   En beskyttet traditionel benævnelse må kun anvendes for et produkt, der er fremstillet i overensstemmelse med definitionen i artikel 118u, stk. 2.

Traditionelle benævnelser skal beskyttes mod ulovlig anvendelse.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at bringe ulovlig anvendelse af beskyttede traditionelle benævnelser til ophør.

2.   Traditionelle benævnelser bliver ikke til artsbetegnelser i Fællesskabet.

Afdeling Ib

Mærkning og præsentation i vinsektoren

Artikel 118w

Definition

I denne afdeling forstås ved:

a)   »mærkning«: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på emballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et givet produkt

b)   »præsentation«: enhver form for oplysninger, der meddeles forbrugerne ved hjælp af det pågældende produkts emballage, herunder flaskers form og type.

Artikel 118x

Horisontale bestemmelsers anvendelse

Medmindre andet fremgår af denne forordning, finder direktiv 89/104/EØF, Rådets direktiv 89/396/EØF af 14. juni 1989 om angivelser af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti (14), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/45/EF af 5. september 2007 om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter (16) anvendelse på mærkningen og præsentationen af de produkter, der falder ind under deres anvendelsesområde.

Artikel 118y

Obligatoriske angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de i punkt 1-11, 13, 15 og 16 i bilag XIb omhandlede produkter, som markedsføres i Fællesskabet eller går til eksport, skal omfatte følgende obligatoriske angivelser:

a)

kategorien af vinavlsprodukter i overensstemmelse med bilag XIb

b)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse:

i)

udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« og

ii)

navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

c)

virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen

d)

herkomst

e)

aftapningsvirksomheden eller for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin navnet på producenten eller sælgeren

f)

importøren, når det drejer sig om importerede vine

g)

for mousserende vin, mousserende vin tilsat kulsyre, mousserende kvalitetsvin eller aromatisk mousserende kvalitetsvin en angivelse af sukkerindholdet.

2.   Uanset stk. 1, litra a), kan kategorien af vinavlsprodukter udelades for vine, hvis etiket angiver navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse.

3.   Uanset stk. 1, litra b), kan udtrykket »beskyttet oprindelsesbetegnelse« eller »beskyttet geografisk betegnelse« udelades i følgende tilfælde:

a)

hvis en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 118u, stk. 1, litra a), er anført på etiketten

b)

hvis navnet på den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller geografiske betegnelse — under særlige omstændigheder, der skal fastlægges af Kommissionen — er anført på etiketten.

Artikel 118z

Fakultative angivelser

1.   Mærkningen og præsentationen af de produkter, der er nævnt i artikel 118y, stk. 1, kan bl.a. omfatte følgende fakultative angivelser:

a)

årgang

b)

navnet på en eller flere druesorter

c)

for andre vine end de i artikel 118y, stk. 1, litra g), nævnte, sukkerindholdet

d)

for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, traditionelle benævnelser som nævnt i artikel 118u, stk. 1, litra b)

e)

EF-symbolet for den beskyttede oprindelsesbetegnelse eller den beskyttede geografiske betegnelse

f)

visse produktionsmetoder

g)

for vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, navnet på en anden geografisk enhed, der er mindre eller større end det område, der ligger til grund for oprindelsesbetegnelsen eller den geografiske betegnelse.

2.   Med forbehold af artikel 118j, stk. 3, og i forbindelse med brugen af de i stk. 1, litra a) og b), omhandlede angivelser for vine uden en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse:

a)

skal medlemsstaterne indføre love, forordninger eller administrative bestemmelser, der sikrer procedurer for certificering, godkendelse og kontrol, så der er garanti for, at de pågældende oplysninger er korrekte

b)

kan medlemsstaterne ud fra ikke-diskriminerende og objektive kriterier og under behørig hensyntagen til loyal konkurrence for vine, der fremstilles af druesorter på deres område, udarbejde lister over udelukkede druesorter, navnlig hvis:

i)

der er risiko for, at forbrugerne vildledes om vinens reelle oprindelse, fordi den givne druesort udgør en integrerende del af en eksisterende beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse

ii)

de relevante kontrolforanstaltninger ikke er omkostningseffektive, fordi den givne druesort udgør en meget lille del af medlemsstatens vindyrkningsareal

c)

må blandinger af vin til vinfremstilling fra forskellige medlemsstater ikke medføre mærkning af druesorten eller druesorterne til vinfremstilling, medmindre de pågældende medlemsstater beslutter noget andet og sikrer, at de relevante certificerings-. godkendelses- og kontrolprocedurer kan gennemføres.

Artikel 118za

Sprog

1.   Obligatoriske og fakultative angivelser som nævnt i artikel 118y og 118z anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog, hvis der er tale om sproglige udtryk.

2.   Uanset stk. 1 skal navnet på en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse eller en traditionel benævnelse som omhandlet i artikel 118u, stk. 1, litra a), dog anføres på etiketten på det eller de sprog, som beskyttelsen finder anvendelse på.

I tilfælde af beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser eller særlige nationale betegnelser, der bruger et ikke-latinsk alfabet, kan navnet også anføres på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog.

Artikel 118zb

Håndhævelse

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at et produkt som nævnt i artikel 118y, stk. 1, der ikke er mærket i overensstemmelse med denne afdeling, ikke bringes i omsætning eller trækkes tilbage fra markedet.

12)

Følgende afdeling indsættes i del II, afsnit II, kapitel I:

»Afdeling IIa

Bestemmelser vedrørende produktion i vinsektoren

Underafdeling I

Druesorter

Artikel 120a

Klassificering af druesorter til vinfremstilling

1.   De i bilag XIb opførte produkter skal i Fællesskabet fremstilles af de druesorter til vinfremstilling, der kan klassificeres i henhold til stk. 2.

2.   Med forbehold af stk. 3 klassificerer medlemsstaterne de druesorter til vinfremstilling, der må plantes, genplantes eller podes på deres respektive områder med henblik på produktion af vin.

Medlemsstaterne må kun klassificere druesorter, der opfylder følgende betingelser:

a)

den pågældende sort skal tilhøre arten Vitis vinifera eller være en krydsning af arten Vitis vinifera med andre arter af Vitis-slægten

b)

sorten er ikke en af følgende: Noah, Othello, Isabelle, Jacquez, Clinton og Herbemont.

Hvis en druesort til vinfremstilling udgår af klassificeringen i første afsnit, skal den ryddes senest 15 år efter, at den er udgået.

3.   Medlemsstater med en vinproduktion, der ikke overtiger 50 000 hl. pr. produktionsår, beregnet på grundlag af den gennemsnitlige produktion i de sidste fem produktionsår, fritages fra klassificeringsforpligtelsen i stk. 2.

I de medlemsstater, der er nævnt i første afsnit, er det imidlertid kun druesorter som omhandlet i stk. 2, andet afsnit, litra a) og b), der må plantes, genplantes eller podes med henblik på vinproduktion.

4.   Uanset stk. 2, første og andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit, tillades plantning, genplanting eller podning af følgende druesorter, med henblik på videnskabelig forskning og i forsøgsøjemed:

a)

druesorter, der ikke er klassificeret, for så vidt angår medlemsstaterne i stk. 2

b)

druesorter, der ikke er i overensstemmelse med stk. 2, andet afsnit, litra a) og b), for så vidt angår medlemsstaterne i stk. 3.

5.   Arealer med druesorter til vinfremstilling, der er plantet i strid med stk. 2, 3 og 4, skal ryddes.

Der er dog ingen pligt til at rydde sådanne arealer, når den pågældende produktion udelukkende er beregnet til vinproducentens privatforbrug.

6.   Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, at producenterne overholder stk. 2-5.

Underafdeling II

Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

Artikel 120b

Anvendelsesområde

Denne underafdeling vedrører de tilladte ønologiske fremgangsmåder og de gældende restriktioner for produktion og afsætning af vinavlsprodukter samt den procedure, hvorved der kan træffes afgørelse om disse fremgangsmåder og restriktioner.

Artikel 120c

Ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

1.   Til produktion og konservering i Fællesskabet af vinavlsprodukter anvendes udelukkende ønologiske fremgangsmåder, der er tilladt i henhold til fællesskabsretten som fastsat i bilag XVa eller i overensstemmelse med artikel 120d og 120e.

Første afsnit finder ikke anvendelse på:

a)

druesaft og koncentreret druesaft

b)

druemost og koncentreret druemost til fremstilling af druesaft.

2.   De tilladte ønologiske fremgangsmåder tjener udelukkende til at sikre korrekt vinfremstilling, korrekt konservering og korrekt forarbejdning af produktet.

3.   Vinavlsprodukter skal være fremstillet i Fællesskabet i overensstemmelse med de i bilag XVb fastsatte relevante restriktioner.

4.   Produkter omfattet af denne forordning, der har været genstand for ønologiske fremgangsmåder, der ikke er tilladt i Fællesskabet, eller for eventuelle ikke tilladte nationale ønologiske fremgangsmåder, eller som overtræder restriktionerne i bilag XVb, må ikke markedsføres i Fællesskabet.

Artikel 120d

Strengere regler fastsat af medlemsstaterne

Medlemsstaterne kan indskrænke eller udelukke anvendelsen af visse ønologiske fremgangsmåder, som er tilladt i henhold til fællesskabsretten, og indføre strengere begrænsninger for vine, der fremstilles på deres område, med henblik på bedre at bevare de væsentlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse og ved mousserende vine og hedvine.

Medlemsstaterne meddeler disse indskrænkninger, udelukkelser og begrænsninger til Kommissionen, som underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 120e

Tilladelse af ønologiske fremgangsmåder og restriktioner

1.   Bortset fra de ønologiske fremgangsmåder i forbindelse med tilsætning, syring og afsyring, der er fastsat i bilag XVa for de specifikke produkter, der er omfattet heraf, samt restriktionerne i bilag XVb, træffer Kommissionen afgørelse om tilladelse af ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for produktion og konservering af vinavlsprodukter efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

2.   Medlemsstaterne kan tillade anvendelse i forsøgsøjemed af ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder på betingelser, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

Artikel 120f

Kriterier for tilladelse

Kommissionen giver tilladelse til ønologiske fremgangsmåder efter proceduren i artikel 195, stk. 4, idet den:

a)

tager udgangspunkt i de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af Den Internationale Vinorganisation (OIV), og i resultaterne af anvendelse i forsøgsøjemed af endnu ikke tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)

tager hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed

c)

tager hensyn til den mulige risiko for, at forbrugerne vildledes på grund af etablerede forventninger og opfattelser, og ser i den forbindelse på, hvilke oplysningstiltag der findes og kan gennemføres for at undgå denne risiko

d)

giver mulighed for bevarelse af vinens naturlige og væsentlige kendetegn og undgår at bevirke en væsentlig ændring i det pågældende produkts sammensætning

e)

sikrer et acceptabelt minimum af miljøbeskyttelse

f)

overholder de i hhv. bilag XVa og XVb fastlagte generelle regler vedrørende ønologiske fremgangsmåder og restriktioner.

Artikel 120g

Analysemetoder

Hvad angår analyser til bestemmelse af sammensætningen af vinavlsprodukter og regler for konstatering af, om disse produkter har undergået en behandling, der er i strid med de tilladte ønologiske fremgangsmåder, anvendes de metoder og regler, der er anbefalet og offentliggjort af OIV.

I tilfælde, hvor der ikke findes metoder og regler, som er anbefalet og offentliggjort af OIV, vedtager Kommissionen dertil svarende metoder og regler efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

I afventning af vedtagelsen af sådanne regler anvendes de metoder og regler, som den pågældende medlemsstat tillader.«

13)

Artikel 121 ændres:

a)

Følgende litraer indsættes i stk. 1:

»k)

bestemmelser vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, der er nævnt i afdeling Ia, underafdeling I, bl.a. undtagelser fra de i denne underafdeling fastsatte bestemmelser og krav:

i)

for så vidt angår ikke-færdigbehandlede ansøgninger om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser

ii)

for så vidt angår fremstillingen af visse vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse i et geografisk område i nærheden af det geografiske område, som druerne hidrører fra

iii)

for så vidt angår traditionelle produktionsformer i forbindelse med fremstilling af visse vine med en beskyttet oprindelsesbetegnelse

l)

bestemmelser vedrørende traditionelle betegnelser, der er omhandlet i afdeling Ia, underafdeling II, bl.a. vedrørende:

i)

proceduren for beskyttelse

ii)

det specifikke beskyttelsesniveau

m)

bestemmelser vedrørende mærkning og præsentation, der er omhandlet i afdeling Ib, bl.a.:

i)

nærmere bestemmelser om angivelsen af det pågældende produkts herkomst

ii)

betingelser for anvendelsen af de fakultative angivelser i artikel 118z

iii)

specifikke krav vedrørende angivelser af årgang og druesort på etiketter som nævnt i artikel 118z, stk. 2

iv)

yderligere undtagelser ud over de i artikel 118y, stk. 2, nævnte, som gør det muligt ikke at nævne vinavlsproduktets kategori

v)

bestemmelser vedrørende den beskyttelse, der skal ydes i forbindelse med præsentationen af et givet produkt.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne om ønologiske fremgangsmåder og restriktioner som fastlagt i afdeling IIa, underafdeling II, og bilag XVa og XVb, medmindre andet fremgår af disse bilag, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

Foranstaltningerne i stk. 3 kan bl.a. omfatte:

a)

bestemmelser om, at Fællesskabets ønologiske fremgangsmåder i bilag IV til forordning (EF) nr. 1493/1999 betragtes som tilladte ønologiske fremgangsmåder

b)

tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner, herunder tilsætning, syring og afsyring, for mousserende vine, mousserende kvalitetsvine og aromatisk mousserende kvalitetsvine

c)

tilladte ønologiske fremgangsmåder og restriktioner for hedvine

d)

bestemmelser om blanding og forskæring af druemost og vin, jf. dog bilag XVb, afsnit C

e)

nærmere bestemmelser om renheden og identiteten af de stoffer, der anvendes i forbindelse med ønologiske fremgangsmåder, når der ikke findes fællesskabsregler herfor

f)

administrative bestemmelser for anvendelsen af de tilladte ønologiske fremgangsmåder

g)

betingelser for oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, der ikke er i overensstemmelse med artikel 120c, eventuelle undtagelser fra kravene i nævnte artikel samt kriterier, der i enkelttilfælde gør det muligt at undgå en urimelig hård behandling

h)

betingelser, på hvilke medlemsstaterne kan tillade oplagring, omsætning og anvendelse af produkter, som ikke opfylder bestemmelserne i afdeling IIa, underafdeling II, bortset fra artikel 120c eller gennemførelsesbestemmelserne til denne underafdeling.«

14)

Følgende stykker indsættes i artikel 122:

»Medlemsstaterne kan på de samme betingelser, som er fastsat i stk. 1, litra b) og c), anerkende vinsektorens producentorganisationer, der anvender vedtægter, som navnlig pålægger medlemmerne:

a)

at følge de regler, producentorganisationen har vedtaget for indberetning af produktionsdata og for produktion, afsætning og miljøbeskyttelse

b)

at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål, og som bl.a. kan vedrøre dyrkningsområder og markedsudvikling

c)

at betale bøder for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser.

Følgende specifikke mål, jf. stk. 1, litra c), kan søges opfyldt for vinsektorens vedkommende:

a)

at fremme og yde teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrknings- og produktionsmetoder

b)

at fremme initiativer vedrørende forvaltning af biprodukter fra vinfremstillingen og især affaldshåndtering med henblik på beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskaber samt at bevare eller fremme den biologiske mangfoldighed

c)

at forske i bæredygtige produktionsmetoder og bæredygtig markedsudvikling

d)

at bidrage til gennemførelsen af støtteprogrammer, jf. del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb.«

15)

Artikel 123, stk. 3, ændres således:

a)

Indledningen og litra a) og b) affattes således:

»I tilslutning til stk. 1 anerkender medlemsstaterne, hvad angår frugt- og grøntsagssektoren, og eventuelt hvad angår vinsektoren, også brancheorganisationer, der:

a)

består af repræsentanter for økonomiske aktiviteter, der er knyttet til produktion af, handel med eller forarbejdning af produkter i de i indledningen omhandlede sektorer

b)

er oprettet på initiativ af alle eller nogle af de repræsentanter, der er nævnt i litra a)«.

b)

I litra c) foretages følgende ændringer:

i)

Indledningen affattes således:

»der udfører en, og for så vidt angår frugt- og grøntsagssektoren to eller flere, af følgende aktiviteter i en eller flere af Fællesskabets regioner under hensyntagen til forbrugernes interesser og, uden at dette berører andre sektorer, i vinsektoren under hensyntagen til folkesundheden og forbrugernes interesser:«

ii)

Nr. ii) affattes således:

»ii)

medvirken til bedre koordinering af den måde, frugt- og grøntsagssektorens og vinsektorens produkter bringes i omsætning på, bl.a. ved markedsforskning og markedsundersøgelser«.

iii)

Nr. iv) affattes således:

»iv)

bedre udnyttelse af potentialet for frugt- og grøntsagsproduktionen og af potentialet for vinsektorens produktion«.

iv)

Nr. vii) og viii) affattes således:

»vii)

udvikling af metoder og instrumenter til forbedring af produktkvaliteten i alle produktions-, markedsførings- og for vinsektorens vedkommende vinfremstillingsled

viii)

udnyttelse af potentialet for økologisk landbrug og beskyttelse og fremme af et sådant landbrug samt oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser«.

v)

Nr. x) affattes således:

»x)

hvad angår frugt- og grøntsagssektoren, fastsættelse af strengere regler end de nationale regler eller EF-reglerne for så vidt angår de regler for produktion og afsætning, som er nævnt i punkt 2 og 3 i bilag XVIa.«

vi)

Følgende nr. indsættes:

»xi)

Hvad vinsektoren angår:

oplysning om særlige kendetegn ved vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse

tilskyndelse til et moderat og ansvarligt vinforbrug og oplysning om de skadelige virkninger af farlige forbrugsmønstre

salgsfremstød for vin, særlig i tredjelande.«

16)

Følgende afdeling indsættes i kapitel II i afsnit II i del II:

»Afdeling Ib

Bestemmelser for producent- og brancheorganisationer i vinsektoren

Artikel 125o

Anerkendelse

1.   Medlemsstater kan anerkende producent- eller brancheorganisationer, der har indgivet en ansøgning om anerkendelse, og hvis ansøgning indeholder belæg for, at organisationen:

a)

hvad angår producentorganisationer:

i)

opfylder kravene i artikel 122

ii)

har et mindste antal medlemmer, der skal fastlægges af den berørte medlemsstat

iii)

i det område, hvor den har sit virke, dækker en mindste mængde markedsegnet produktion, der skal fastlægges af den berørte medlemsstat

iv)

kan udøve sine aktiviteter korrekt, både over en længere periode og med hensyn til effektivitet og koncentration af udbuddet

v)

reelt gør det muligt for deres medlemmer at opnå fornøden teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrkningsmetoder

b)

hvad angår brancheorganisationer:

i)

opfylder kravene i artikel 123, stk. 3

ii)

udøver sine aktiviteter i et eller flere områder i det pågældende land

iii)

tegner sig for en betydelig andel af produktionen af eller handelen med de produkter, der er omfattet af denne forordning

iv)

ikke beskæftiger sig med produktion, forarbejdning eller markedsføring af vinavlsprodukter.

2.   Producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1493/1999, betragtes som anerkendte producentorganisationer i henhold til denne artikel.

Organisationer, som opfylder kriterierne i artikel 123, stk. 3, og denne artikels stk. 1, litra b), og som medlemsstaterne har anerkendt, betragtes som brancheorganisationer i henhold til disse bestemmelser.

3.   Artikel 125b, stk. 2, og artikel 125k, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på henholdsvis producent- og brancheorganisationer i vinsektoren. Dog skal

a)

de perioder, der er omhandlet i henholdsvis artikel 125b, stk. 2, litra a), og artikel 125k, stk. 3, litra c), være på fire måneder

b)

de ansøgninger om anerkendelse, der er omhandlet i artikel 125b, stk. 2, litra a), og artikel 125k, stk. 3, litra c), indgives til den medlemsstat, hvor organisationen har sit hovedsæde

c)

den årlige meddelelse, der er omhandlet i henholdsvis artikel 125b, stk. 2, litra c), og artikel 125k, stk. 3, litra d), foretages den 1. marts hvert år.«.

17)

Artikel 129, andet punktum, affattes således:

»Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, herunder eventuelt definitionerne i bilag III og bilag XIb, indarbejdes i den fælles toldtarif.«.

18)

Følgende litra indsættes i artikel 130, stk. 1:

»ga)

vin «.

19)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 133a

Særlig sikkerhed i vinsektoren

1.   For druesaft og druemost henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204 30, for hvilke anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif afhænger af produktets importpris, skal korrektheden af denne pris efterprøves enten på grundlag af en kontrol af de enkelte partier eller ved anvendelse af en fast importværdi, som Kommissionen beregner på grundlag af prisnoteringerne for de pågældende produkter i oprindelseslandene.

Er den oplyste indgangspris for det pågældende parti højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, som Kommissionen fastsætter, og som ikke må overstige den faste importværdi med mere end 10 %, skal der stilles sikkerhed svarende til importtolden beregnet på grundlag af den faste importværdi.

Oplyses indgangsprisen for det pågældende parti ikke, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der skal fastlægges af Kommissionen.

2.   Hvis Rådet indrømmer undtagelser, jf. bilag XVb, afsnit B, punkt 5, eller afsnit C, for importerede produkter, skal importørerne stille sikkerhed for disse produkter hos de udpegede toldmyndigheder på tidspunktet for varens overgang til fri omsætning. Sikkerheden frigives, når importøren har forelagt toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor varen er overgået til fri omsætning, tilfredsstillende bevis for, at druemosten er blevet omdannet til druesaft, anvendt i andre produkter uden for vinsektoren eller, hvis den er anvendt til vinfremstilling, at den er blevet behørigt mærket.«

20)

I artikel 141, stk. 1, affattes indledningen således:

»Importen af et eller flere produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og bananer samt druesaft og druemost pålægges en tillægsimporttold efter toldsatsen i artikel 135-140a for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet, som importen af disse produkter kan forårsage:«.

21)

Følgende underafdeling indsættes i del III, kapitel II, afdeling IV:

»Underafdeling V

Særlige importbestemmelser for vin

Artikel 158a

Særlige importkrav for vin

1.   Bestemmelserne om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser og om mærkning i del II, afsnit II, kapitel I, afdeling Ia, underafdeling I, og artikel 113d, stk. 1, i denne forordning finder anvendelse på produkter henhørende under KN-kode 2009 61, 2009 69 og 2204, som importeres til Fællesskabet, medmindre andet er fastsat, navnlig i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300.

2.   Medmindre andet er fastsat i aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 300, fremstilles de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede produkter i overensstemmelse med de ønologiske fremgangsmåder, der er anbefalet og offentliggjort af OIV eller godkendt af Fællesskabet i medfør af denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3.   Ved import af de i stk. 1 omhandlede produkter skal der fremlægges:

a)

en attest, der godtgør, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt, og som skal udstedes af en kompetent myndighed, der er opført på en liste, som skal offentliggøres af Kommissionen, i produktets oprindelsesland

b)

en analyseerklæring udarbejdet af et organ eller en myndighed, som er udpeget af produktets oprindelsesland, hvis det er bestemt til direkte konsum.

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

22)

Artikel 160, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, sukker, olivenolie og spiseoliven, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, mælk og mejeriprodukter, svinekød, fåre- og gedekød, æg, fjerkrækød og landbrugsethanol. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.«

23)

Følgende litra indsættes i artikel 161, stk. 1:

»dc)

vin«.

24)

Artikel 174, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Hvis EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan Kommissionen på anmodning af en medlemsstat eller på eget initiativ helt eller delvis suspendere anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for produkter fra sektoren for korn, ris, frugt og grøntsager, forarbejdede frugter og grøntsager, vin, oksekød, svinekød, fåre- og gedekød samt fjerkrækød. Hvis Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest fem arbejdsdage efter modtagelsen.«

25)

Artikel 175 affattes således:

»Artikel 175

Anvendelse af traktatens artikel 81 til 86

Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 81 til 86 og gennemførelsesbestemmelserne hertil, jf. dog artikel 176 til 177 i denne forordning, anvendelse på alle aftaler, vedtagelser og former for praksis, der er omhandlet i traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, og som vedrører produktionen af eller handelen med de produkter, der omfattet af denne forordning.«

26)

Artikel 180 affattes således:

»Artikel 180

Anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 87, 88 og 89 finder imidlertid ikke anvendelse på betalinger i henhold til artikel 44-48, 102, 102a, 103, 103a, 103b, 103e, 103ga, 104, 105, 182 og 182a, del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, og del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb, i denne forordning, som medlemsstaterne foretager i overensstemmelse med denne forordning. I forbindelse med artikel 103n, stk. 4, gælder dog kun traktatens artikel 88.«

27)

Følgende artikel tilføjes til kapitel II i del IV:

»Artikel 182a

National støtte til krisedestillation af vin

1.   Fra den 1. august 2012 kan medlemsstaterne yde national støtte til vinproducenter med henblik på frivillig eller obligatorisk destillation af vin i begrundede krisetilfælde.

2.   Den støtte, der er nævnt i stk. 1, skal være afpasset efter forholdene og gøre det muligt at løse krisen.

3.   Det samlede støttebeløb i en medlemsstat må for et givet år ikke overstige 15 % af de samlede midler, der er til rådighed pr. medlemsstat, som fastlagt i bilag Xb for det pågældende år.

4.   De medlemsstater, der ønsker at anvende den støtte, der er nævnt i stk. 1, forelægger Kommissionen en behørigt begrundet meddelelse herom. Kommissionen afgør, om foranstaltningen godkendes, og støtten må tildeles.

5.   Den alkohol, der fremkommer ved destillation som nævnt i stk. 1, anvendes udelukkende til industri- eller energiformål for at undgå konkurrenceforvridning.

6.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

28)

Følgende numre indsættes i artikel 184:

»7)

Senest den 31. december 2011 forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af de i artikel 103p omhandlede salgsfremmende foranstaltninger.

8)

Inden udgangen af 2012 forelægge en rapport om vinsektoren, hvori der navnlig tages hensyn til de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af reformen.«

29)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 185a

Fortegnelse over vindyrkningsarealer og opgørelse

1.   Medlemsstaterne fører en fortegnelse over vindyrkningsarealer, der indeholder ajourførte oplysninger om produktionskapaciteten.

2.   Medlemsstater, i hvilke det samlede vindyrkningsareal med druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2, er mindre end 500 ha, er ikke underlagt forpligtelsen i stk. 1.

3.   Hvert år senest den 1. marts forelægger de medlemsstater, der medtager foranstaltningen »omstrukturering og omstilling af vindyrkningsarealer« i deres støtteprogrammer i henhold til artikel 103q, Kommissionen en ajourført opgørelse over deres produktionskapacitet på grundlag af fortegnelsen over vindyrkningsarealer.

4.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser vedrørende fortegnelsen over vindyrkningsarealer og opgørelsen, navnlig anvendelsen heraf til overvågning og kontrol af produktionskapaciteten og om opmåling af arealer.

Efter den 1. januar 2016 kan Kommissionen træffe afgørelse om, at stk. 1-3 ikke længere finder anvendelse.

Artikel 185b

Obligatoriske anmeldelser i vinsektoren

1.   Producenterne af druer til fremstilling af vin samt producenterne af most og vin anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder, hvor store mængder der er produceret af den seneste høst.

2.   Medlemsstaterne kan kræve, at forhandlere af druer til fremstilling af vin hvert år anmelder, hvor store mængder af den seneste høst der er afsat.

3.   Most- og vinproducenterne samt de handlende bortset fra detailhandlere anmelder hvert år til de kompetente nationale myndigheder størrelsen af deres lagre af most og vin, uanset om de stammer fra indeværende eller tidligere års høst. Most og vin, der er importeret fra tredjelande, anføres separat.

4.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel og navnlig bestemmelser om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af manglende overholdelse af oplysningskravene.

Artikel 185c

Ledsagende dokumenter og bogføring i vinsektoren

1.   Vinavlsprodukter bringes kun i omsætning i Fællesskabet, når de ledsages af et dokument, der er godkendt af myndighederne.

2.   Fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne personer, der ligger inde med vinavlsprodukter i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, navnlig producenter, aftappere og forarbejdningsvirksomheder samt vinhandlere, som udpeges af Kommissionen, skal føre ind- og udgangsbøger for disse produkter.

3.   Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 185d

Udpegning af ansvarlige nationale myndigheder i vinsektoren

1.   Medmindre andet fremgår af denne forordnings øvrige bestemmelser vedrørende udpegning af ansvarlige nationale myndigheder, udpeger medlemsstaterne en eller flere myndigheder, som de pålægger at føre kontrol med, at fællesskabsbestemmelserne for vinsektoren overholdes. Medlemsstaterne udpeger bl.a. de laboratorier, der bemyndiges til at foretage officielle analyser i vinsektoren. De udpegede laboratorier skal opfylde generelle kriterier for prøvningslaboratoriers virksomhed som fastlagt i ISO/IEC 17025.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og adresser på de i stk. 1 omhandlede myndigheder og laboratorier. Kommissionen offentliggør disse oplysninger uden bistand fra den i artikel 195, stk. 1, nævnte komité.«

30)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 188a

Indberetning og evaluering i vinsektoren

1.   Hvad angår ulovlige beplantninger fra efter den 31. august 1998 som omhandlet i artikel 85a, giver medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen underretning om de arealer, hvor der er plantet vinstokke efter den 31. august 1998, og som ikke er omfattet af en plantningsrettighed, samt om de i overensstemmelse med stk. 1 ryddede arealer.

2.   Hvad angår legalisering af ulovlige beplantninger fra før 1. september 1998, jf. artikel 85b, giver medlemsstaterne senest den 1. marts for hvert af de relevante år Kommissionen underretning om:

a)

de arealer, hvor der er plantet vinstokke før den 1. september 1998, og som ikke er omfattet af en plantningsrettighed

b)

de arealer, der er legaliseret i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, gebyrerne, jf. nævnte stykke, og den gennemsnitlige regionale værdi af plantningsrettighederne, jf. denne artikels stk. 2.

Medlemsstaterne giver, første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen underretning om de arealer, der er ryddet i overensstemmelse med artikel 85b, stk. 4, første afsnit.

Udløbet af det midlertidige forbud mod nyplantning den 31. december 2015, jf. artikel 85g, stk. 1, berører ikke de i nærværende stykke fastsatte forpligtelser.

3.   Hvad angår ansøgninger om støtte i forbindelse med rydningsordningen i del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IVa, underafdeling III, meddeler medlemsstaterne hvert år senest den 1. marts Kommissionen, hvilke ansøgninger der er antaget, opdelt efter områder og udbytteintervaller, og hvilket samlet beløb der er udbetalt i rydningspræmier, opdelt efter områder.

For det foregående produktionsår meddeler medlemsstaterne hvert år senest den 1. december Kommissionen:

a)

ryddede arealer opdelt efter regioner og udbytteintervaller

b)

det samlede beløb, der er udbetalt i rydningspræmier, opdelt efter områder.

4.   Hvad angår undtagelser fra retten til at deltage i rydningsordningen i overensstemmelse med artikel 85u, meddeler medlemsstater, der beslutter at gøre brug af den i denne artikels stk. 4-6 nævnte mulighed, hvert år senest den 1. august Kommissionen, hvad angår den rydningsforanstaltning, der skal iværksættes:

a)

de arealer, der er udelukket

b)

begrundelsen herfor, jf. artikel 85u, stk. 4 og 5.

5.   Medlemsstaterne forelægger hvert år senest den 1. marts, og første gang senest den 1. marts 2010, Kommissionen en rapport om gennemførelsen i det foregående regnskabsår af de foranstaltninger i deres støtteprogrammer, der er omhandlet i del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb.

I disse rapporter opregnes og gøres der rede for de foranstaltninger, til hvilke der er ydet fællesskabsstøtte som led i støtteprogrammerne, og der gives navnlig oplysninger om gennemførelsen af de i artikel 103p omhandlede salgsfremmende foranstaltninger.

6.   Medlemsstaterne forelægger inden den 1. marts 2011 og igen senest den 1. marts 2014 Kommissionen en evaluering af omkostninger og gevinster ved støtteprogrammerne og angiver, hvordan de kan gøres mere effektive.

7.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

31)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 190a

Overførsel af disponible beløb i vinsektoren til udvikling af landdistrikter

1.   De i stk. 2 anførte beløb, der er baseret på de historiske udgifter under forordning (EF) nr. 1493/1999 til interventionsforanstaltninger til regulering af landbrugsmarkederne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1290/2005, skal være til rådighed som supplerende fællesskabsmidler til foranstaltninger i vinproducerende områder som led i den programmering af udviklingen af landdistrikterne, der finansieres over forordning (EF) nr. 1698/2005.

2.   Følgende beløb skal være til rådighed i de nævnte kalenderår:

2009: 40 660 000 EUR

2010: 82 110 000 EUR

fra og med 2011: 122 610 000 EUR.

3.   De i stk. 2 anførte beløb fordeles på medlemsstaterne i overensstemmelse med bilag Xc.«

32)

Følgende stykke indsættes i artikel 194:

»Kommissionen kan også fastlægge bestemmelser vedrørende opmåling af arealer i vinsektoren for at sikre en ensartet anvendelse af fællesskabsbestemmelserne i denne forordning. Disse bestemmelser kan bl.a. omhandle kontrol og bestemmelser om specifikke finansielle procedurer til forbedring af kontrollen.«

33)

Følgende artikel tilføjes til del VI:

»Artikel 194a

Forenelighed med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem

Med henblik på anvendelsen af denne forordning på vinsektoren sikrer medlemsstaterne, at de i artikel 194, første og tredje stykke, omhandlede forvaltnings- og kontrolprocedurer, der vedrører arealer, er forenelige med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IACS) for så vidt angår følgende elementer:

a)

den elektroniske database

b)

systemet til identificering af landbrugsparceller, jf. artikel 20, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003

c)

den administrative kontrol.

Procedurerne skal kunne fungere sammen med eller tillade udveksling af data med IACS uden problemer eller konflikter.«

34)

Artikel 195 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter (i det følgende benævnt »forvaltningskomitéen«).«

b)

Følgende nye stykker indsættes:

»3.   Kommissionen bistås også af en forskriftskomité.

4.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.«

35)

Artikel 196 affattes således:

»Artikel 196

Tilrettelæggelse af forvaltningskomitéens arbejde

Ved tilrettelæggelsen af møderne i den forvaltningskomité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, tages der navnlig hensyn til dens ansvarsområder, den særlige karakter af det emne, der skal behandles, samt behovet for at inddrage passende ekspertise.«

36)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 203b

Overgangsbestemmelser for vinsektoren

Kommissionen kan vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EF) nr. 1493/1999 og forordning (EF) nr. 479/2008 til ordningerne i nærværende forordning.«

37)

I bilagene foretages følgende ændringer:

a)

I bilag III indsættes del IIIa, der affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

b)

Bilag Xb, Xc, Xd og Xe, der affattes som angivet i bilag II til nærværende forordning, indsættes.

c)

Bilag XIb, der affattes som angivet i bilag III til nærværende forordning, indsættes.

d)

Bilag XVa og XVb, der affattes som angivet i bilag IV til nærværende forordning, indsættes.

e)

I bilag XXII indsættes nr. 47, der affattes som angivet i bilag V til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændringer af forordning (EF) nr. 1184/2006

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 1184/2006 affattes således:

»Artikel 1

Ved denne forordning fastsættes der regler for anvendelsen af traktatens artikel 81 til 86 og visse bestemmelser i artikel 88 i forbindelse med produktionen af eller handelen med de produkter, der er anført i traktatens bilag I undtagen de produkter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (17).

Artikel 3

Ophævelse og fortsat anvendelse i en overgangsperiode

1.   Forordning (EF) nr. 479/2008 ophæves, jf. dog stk. 2.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 1234/2007 og læses efter den pågældende sammenligningstabel i bilag XXII til nævnte forordning.

2.   Artikel 128, stk. 3, i forordning (EF) nr. 479/2008 finder fortsat anvendelse for så vidt angår de heri fastlagte foranstaltninger og betingelser.

Artikel 4

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. august 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. maj 2009.

På Rådets vegne

J. ŠEBESTA

Formand


(1)  Udtalelse af 20.11.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(3)  EUT L 148 af 6.6.2008, s. 1.

(4)  EUT L 214 af 4.8.2006, s. 7.

(5)  EUT C 319 af 27.12.2006, s. 1.

(6)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(7)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 25.

(8)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.«;

(9)  EUT L 39 af 13.2.2008, s. 16.

(10)  EFT L 40 af 11.2.1989, s. 1.

(11)  EFT L 11 af 14.1.1994, s. 1.

(12)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(13)  EFT L 118 af 4.5.2002, s. 1.

(14)  EFT L 186 af 30.6.1989, s. 21.

(15)  EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(16)  EUT L 247 af 21.9.2007, s. 17.«;

(17)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.«.


BILAG I

»Del IIIa: Definitioner vedrørende vinsektoren

Vinrelateret

1.

»Rydning«: fuldstændig fjernelse af alle vinstokke på et vindyrkningsareal.

2.

»Plantning«: endelig anbringelse af podede eller upodede vinplanter eller dele af vinplanter med henblik på drueproduktion eller anlæggelse af et podningsgartneri.

3.

»Dobbeltpodning«: podning af en vinstok, der tidligere er podet.

Produktrelateret

4.

»Friske druer«: den til vinfremstilling anvendte modne eller let tørrede vinstokfrugt, der efter de sædvanlige vinmetoder kan knuses eller presses, og som spontant kan gære alkoholisk.

5.

»Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol«: det produkt:

a)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol. og højst 15 % vol.

b)

som er fremstillet ved, at der til ugæret druemost med et naturligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., som udelukkende hidrører fra druesorter, der kan klassificeres i henhold til artikel 120a, stk. 2, tilsættes:

i)

enten vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

ii)

eller et ikke-rektificeret produkt frembragt ved destillation af vin og med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 80 % vol.

6.

»Druesaft«: det flydende produkt, der er ugæret, men som kan gære, og som

a)

frembringes gennem behandlinger, der gør det egnet til at drikkes i uforandret stand

b)

fremstilles af friske druer eller af druemost eller ved rekonstituering. Når det fremstilles ved rekonstituering, rekonstitueres det af koncentreret druemost eller koncentreret druesaft.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druesaft på højst 1 % vol.

7.

»Koncentreret druesaft«: ikke-karamelliseret druesaft fremstillet ved delvis inddampning af druesaft under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges, ved 20 °C viser mindst 50,9 %.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druesaft på højst 1 % vol.

8.

»Vinbærme«: den rest:

a)

som afsætter sig i beholdere, der indeholder vin, efter gæringen, under lagringen eller efter den tilladte behandling

b)

som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra a) omhandlede produkt

c)

som under lagringen eller efter den tilladte behandling afsætter sig i beholdere, som indeholder druemost, eller

d)

som fremkommer ved filtrering eller centrifugering af det i litra c) omhandlede produkt.

9.

»Presserester fra vindruer«: den gærede eller ikke-gærede rest fra presning af friske druer.

10.

»Piquettevin«: det produkt, som fremstilles:

a)

ved gæring af ubehandlede presserester af druer udblødt i vand, eller

b)

ved udvaskning i vand af gærede presserester af druer.

11.

»Vin tilsat alkohol bestemt til destillation«: det produkt:

a)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 18 % vol. og højst 24 % vol.

b)

som udelukkende fremstilles ved, at der til vin uden restsukker tilsættes et ikke-rektificeret, ved destillation af vin fremkommet produkt med et virkeligt alkoholindhold på højst 86 % vol., eller

c)

som har et indhold af flygtig syre på højst 1,5 g/l udtrykt i eddikesyre.

12.

»Cuvé«:

a)

druemost

b)

vin, eller

c)

en blanding af druemost og/eller vin med forskellige kendetegn bestemt til fremstilling af en specifik type mousserende vin.

Alkoholindhold

13.

»Virkeligt alkoholindhold udtrykt i volumen«: det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

14.

»Potentielt alkoholindhold udtrykt i volumen«: det antal liter ren alkohol ved 20 °C, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 l af produktet ved samme temperatur.

15.

»Totalt alkoholindhold udtrykt i volumen«: summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i volumen.

16.

»Naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen«: det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i et givet produkt forud for nogen som helst tilsætning.

17.

»Virkeligt alkoholindhold udtrykt i masse«: det antal kg ren alkohol, som findes i 100 kg af produktet.

18.

»Potentielt alkoholindhold udtrykt i masse«: det antal kg ren alkohol, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 kg af produktet.

19.

»Totalt alkoholindhold udtrykt i masse«: summen af det virkelige og det potentielle alkoholindhold udtrykt i masse.«


BILAG II

»

BILAG Xb

BUDGET TIL STØTTEPROGRAMMER (SOM OMHANDLET I ARTIKEL 103N, STK. 1)

i 1000 EUR

Regnskabsår

2009

2010

2011

2012

2013

fra 2014

BG

15 608

21 234

22 022

27 077

26 742

26 762

CZ

2 979

4 076

4 217

5 217

5 151

5 155

DE

22 891

30 963

32 190

39 341

38 867

38 895

EL

14 286

19 167

19 840

24 237

23 945

23 963

ES

213 820

284 219

279 038

358 000

352 774

353 081

FR

171 909

226 814

224 055

284 299

280 311

280 545

IT (1)

238 223

298 263

294 135

341 174

336 736

336 997

CY

2 749

3 704

3 801

4 689

4 643

4 646

LT

30

37

45

45

45

45

LU

344

467

485

595

587

588

HU

16 816

23 014

23 809

29 455

29 081

29 103

MT

232

318

329

407

401

402

AT

8 038

10 888

11 313

13 846

13 678

13 688

PT

37 802

51 627

53 457

65 989

65 160

65 208

RO

42 100

42 100

42 100

42 100

42 100

42 100

SI

3 522

3 770

3 937

5 119

5 041

5 045

SK

2 938

4 022

4 160

5 147

5 082

5 085

UK

0

61

67

124

120

120

BILAG Xc

BUDGETBEVILLING TIL UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER, JF. ARTIKEL 190A, STK. 3

i 1000 EUR

Regnskabsår

2009

2010

2011 og derefter

BG

CZ

DE

EL

ES

15 491

30 950

46 441

FR

11 849

23 663

35 512

IT

13 160

26 287

39 447

CY

LT

LU

HU

MT

AT

PT

RO

SI

1 050

1 050

SK

UK

160

160

160

BILAG Xd

BUDGET FOR RYDNINGSORDNINGEN

Budgettet for den i artikel 85s, stk. 3, omhandlede rydningsordning:

a)

for produktionsåret 2008/09 (regnskabsåret 2009): 464 000 000 EUR

b)

for produktionsåret 2009/10 (regnskabsåret 2010): 334 000 000 EUR

c)

for produktionsåret 2010/11 (regnskabsåret 2011): 276 000 000 EUR.

BILAG Xe

AREALER, SOM MEDLEMSSTATER KAN ERKLÆRE IKKE-STØTTEBERETTIGEDE UNDER RYDNINGSORDNINGEN (OMHANDLET I ARTIKEL 85U, STK. 1, 2 OG 5)

i ha

Medlemsstat

Samlet vindyrkningsareal

Arealer omhandlet i artikel 85u, stk. 5

BG

135 760

4 073

CZ

19 081

572

DE

102 432

3 073

EL

69 907

2 097

ES

1 099 765

32 993

FR

879 859

26 396

IT

730 439

21 913

CY

15 023

451

LU

1 299

39

HU

85 260

2 558

MT

910

27

AT

50 681

1 520

PT

238 831

7 165

RO

178 101

5 343

SI

16 704

501

SK

21 531

646

«

(1)  De nationale lofter i bilag VIII til forordning (EF) 1782/2003 for Italien svarende til 2008, 2009 og 2010 reduceres med 20 mio. EUR, og disse beløb er medtaget i budgettets beløb for Italien for 2009, 2010 og 2011, som fastsat i denne tabel.


BILAG III

»BILAG XIb

KATEGORIER AF VINAVLSPRODUKTER

1.   Vin

Vin er det produkt, som fremstilles udelukkende ved alkoholisk fuldstændig eller delvis gæring af friske druer, knuste eller ikke knuste, eller af druemost.

Vin har:

a)

uanset om de processer, der er nævnt i afsnit B i bilag XVa, har været benyttet eller ej, et virkeligt alkoholindhold på mindst 8,5 % vol., for så vidt sådan vin udelukkende fremstilles af druer høstet i vindyrkningszone A og B, jf. tillægget til dette bilag, og på mindst 9 % vol. for de øvrige vindyrkningszoner

b)

som en undtagelse fra det ellers gældende minimale virkelige alkoholindhold, i tilfælde af beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse et virkeligt alkoholindhold på mindst 4,5 % vol., uanset om de processer, der er nævnt i afsnit B i bilag XVa, har været benyttet eller ej

c)

et totalt alkoholindhold på højst 15 % vol. Dog kan:

det maksimale totale alkoholindhold nå op på 20 % vol. for vine, der er fremstillet uden tilsætning, fra visse vindyrkningsarealer i Fællesskabet, der fastlægges efter proceduren i artikel 195, stk. 4

det maksimale totale alkoholindhold overstige 15 % vol. for vine med beskyttet oprindelsesbetegnelse, der er fremstillet uden tilsætning

d)

et totalt syreindhold udtrykt i vinsyre på mindst 3,5 g/l eller 46,6 milliækvivalenter/l med forbehold af eventuelle undtagelser, som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

»Retsina« er vin, som udelukkende fremstilles på Grækenlands geografiske område af druemost, hvortil der er tilsat aleppofyrharpiks. Anvendelsen af aleppofyrharpiks er kun tilladt til fremstilling af retsinavin og på betingelser, der er fastsat i gældende græsk lovgivning.

Uanset litra b) anses »Tokaji eszencia« og »Tokajská esencia« som vin.

2.   Ung ikke-færdiggæret vin

Ung ikke-færdiggæret vin er det produkt, hvis alkoholiske gæring endnu ikke er færdig, og hvis bærme endnu ikke er udskilt.

3.   Hedvin

Hedvin er det produkt:

a)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og højst 22 % vol.

b)

som har et totalt alkoholindhold på mindst 17,5 % vol., med undtagelse af visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 195, stk. 4

c)

som er fremstillet af:

delvis gæret druemost

vin

en blanding af ovennævnte produkter, eller

druemost eller en blanding af druemost og vin, for så vidt angår hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 195, stk. 4

d)

som har et oprindeligt naturligt alkoholindhold på mindst 12 % vol., med undtagelse af visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 195, stk. 4

e)

som er tilsat følgende:

i)

alene eller blandet:

vinsprit, herunder alkohol fremstillet ved destillation af tørrede druer, med et virkeligt alkoholindhold på mindst 96 % vol.

vindestillat eller destillat af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

ii)

samt i givet fald et eller flere af følgende produkter:

koncentreret druemost

en blanding af et af de i litra e), nr. i), omhandlede produkter med en i litra c), første og fjerde led, omhandlet druemost

f)

som, uanset litra e), for så vidt angår visse hedvine med beskyttet oprindelsesbetegnelse eller beskyttet geografisk betegnelse, der er opført på en liste, som Kommissionen opstiller efter proceduren i artikel 195, stk. 4, er tilsat:

i)

enten de i litra e), nr. i), omhandlede produkter, alene eller blandet, eller

ii)

et eller flere af følgende produkter:

vinsprit eller alkohol af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 95 % vol. og højst 96 % vol.

vinbrændevin eller brændevin af presserester fra vindruer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og højst 86 % vol.

brændevin af tørrede druer med et virkeligt alkoholindhold på mindst 52 % vol. og under 94,5 % vol., og

iii)

i givet fald et eller flere af følgende produkter:

delvis gæret druemost af let tørrede druer

koncentreret druemost, der er fremstillet ved direkte opvarmning, og som bortset fra denne proces svarer til definitionen af koncentreret druemost

koncentreret druemost

en blanding af et af de i litra f), nr. ii), omhandlede produkter med en i litra c), første og fjerde led, omhandlet druemost.

4.   Mousserende vin

Mousserende vin er det produkt:

a)

som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

af friske druer

af druemost, eller

af vin

b)

som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og

d)

for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være på mindst 8,5 % vol.

5.   Mousserende kvalitetsvin

Mousserende kvalitetsvin er det produkt:

a)

som er fremstillet ved første eller anden alkoholgæring:

af friske druer

af druemost, eller

af vin

b)

som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid udelukkende hidrørende fra gæringen

c)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3,5 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning, og

d)

for hvilket det totale alkoholindhold i de cuvéer, der er bestemt til fremstilling af mousserende kvalitetsvin, skal være på mindst 9 % vol.

6.   Aromatisk mousserende kvalitetsvin

Aromatisk mousserende kvalitetsvin er mousserende kvalitetsvin:

a)

som er fremstillet med anvendelse af en cuvé udelukkende af druemost eller delvis gæret druemost, som kommer fra bestemte vindruesorter, der figurerer på en liste, som Kommissionen udarbejder efter proceduren i artikel 195, stk. 4. De traditionelt fremstillede aromatiske mousserende kvalitetsvine, hvortil der som cuvé anvendes vin, fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4

b)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning

c)

hvis faktiske alkoholindhold ikke må være mindre end 6 % vol., og

d)

hvis samlede alkoholindhold ikke må være mindre end 10 % vol.

Specifikke regler om andre supplerende kendetegn eller krav til fremstilling og omsætning vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

7.   Mousserende vin tilsat kulsyre

Mousserende vin tilsat kulsyre er det produkt:

a)

som er fremstillet af vin uden beskyttet oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse

b)

som, når beholderen åbnes, kendetegnes ved udstrømning af kuldioxid, der helt eller delvis er tilsat, og

c)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 3 bar, der skyldes kuldioxid i opløsning.

8.   Perlevin

Perlevin er det produkt:

a)

som er fremstillet af vin, forudsat at denne vin har et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

b)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol.

c)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes ikke-tilsat kuldioxid i opløsning, og

d)

som kommes i beholdere, der rummer højst 60 l.

9.   Perlevin tilsat kulsyre

Perlevin tilsat kulsyre er det produkt:

a)

som er fremstillet af vin

b)

som har et virkeligt alkoholindhold på mindst 7 % vol. og et totalt alkoholindhold på mindst 9 % vol.

c)

som i lukkede beholdere ved 20 °C udviser et overtryk på mindst 1 bar og højst 2,5 bar, der skyldes helt eller delvis tilsat kuldioxid i opløsning

d)

som kommes i beholdere, der rummer højst 60 l.

10.   Druemost

Druemost er det flydende produkt, der fremstilles af friske druer på naturlig måde eller ved fysiske processer. Der tillades et virkeligt alkoholindhold i druemost på højst 1 % vol.

11.   Delvis gæret druemost

Delvis gæret druemost er det ved gæring af druemost fremkomne produkt, som har et virkeligt alkoholindhold på over 1 % vol., men under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen.

12.   Delvis gæret druemost af let tørrede druer

Delvis gæret druemost af let tørrede druer er det ved delvis gæring af druemost af let tørrede druer fremkomne produkt, hvis totale sukkerindhold inden gæring er mindst 272 g/l, og hvis naturlige og virkelige alkoholindhold skal være på mindst 8 % vol. Visse vine, som Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 195, stk. 4, der opfylder disse krav, betragtes dog ikke som delvis gæret druemost af let tørrede druer.

13.   Koncentreret druemost

Koncentreret druemost er ikke-karamelliseret druemost, som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 120g, ved 20 °C ikke viser under 50,9 %.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i koncentreret druemost på højst 1 % vol.

14.   Rektificeret koncentreret druemost:

Rektificeret koncentreret druemost er det flydende ikke-karamelliserede produkt:

a)

som er fremstillet ved delvis inddampning af druemost under anvendelse af enhver anden godkendt metode end direkte opvarmning, således at refraktometret, anvendt efter en metode, der skal fastlægges i overensstemmelse med artikel 120g, ved 20 °C ikke viser under 61,7 %

b)

som har undergået godkendte behandlinger for afsyring og fjernelse af andre bestanddele end sukker

c)

som har følgende kendetegn:

pH på højst 5 ved 25 Brix

en absorbans på højst 0,100 i druemost koncentreret ved 25 Brix ved 425 nm og en lysvej på 1 cm

et indhold af saccharose, der ikke kan påvises ved en analysemetode, der skal fastsættes

et Folin-Ciocalteau-indeks på højst 6,00 ved 25 Brix

et titreringssyreindhold på højst 15 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

et indhold af svovldioxid på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

et totalindhold af kationer på højst 8 milliækvivalenter/kg af det totale sukkerindhold

en ledningsevne på højst 120 mikro-Siemens/cm ved 25 Brix og 20 °C

et indhold af hydroxymethylfurfural på højst 25 mg/kg af det totale sukkerindhold

spor af mesoinositol.

Der tillades et virkeligt alkoholindhold i rektificeret koncentreret druemost på højst 1 % vol.

15.   Vin af delvis tørrede druer

Vin af delvis tørrede druer er det produkt:

a)

som uden tilsætning er fremstillet af druer, der har ligget i solen eller skyggen med henblik på delvis inddampning

b)

som har et totalt alkoholindhold på mindst 16 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 9 % vol., og

c)

som har et naturligt alkoholindhold på mindst 16 % vol. (eller 272 g sukker/l).

16.   Vin af overmodne druer

Vin af overmodne druer er det produkt:

a)

som er fremstillet uden tilsætning

b)

som har et naturligt alkoholindhold på over 15 % vol., og

c)

som har et totalt alkoholindhold på mindst 15 % vol. og et virkeligt alkoholindhold på mindst 12 % vol.

Medlemsstaterne kan fastsætte en lagringsperiode for dette produkt.

17.   Vineddike

Vineddike er eddike:

a)

som udelukkende fremstilles ved eddikesyregæring i vin, og

b)

som har et totalt syreindhold på mindst 60 g/l udtrykt i eddikesyre.

Tillæg til bilag XIb

Vindyrkningszoner

Der findes følgende vindyrkningszoner:

1.

Vindyrkningszone A omfatter:

a)   i Tyskland: alle vindyrkningsarealer bortset fra arealerne i stk. 2a

b)   i Luxembourg: det luxembourgske vindyrkningsområde

c)   i Belgien, Danmark, Irland, Nederlandene, Polen, Sverige og Det Forenede Kongerige: disse landes vindyrkningsarealer

d)   i Den Tjekkiske Republik: vindyrkningsområdet Čechy.

2.

Vindyrkningszone B omfatter:

a)

i Tyskland: vindyrkningsarealerne i det bestemte dyrkningsområde Baden

b)

i Frankrig: vindyrkningsarealerne i de departementer, der ikke er anført i dette bilag, samt i følgende departementer:

—   i Alsace: Bas-Rhin og Haut-Rhin

—   i Lorraine: Meurthe-et-Moselle, Meuse, Moselle og Vosges

—   i Champagne: Aisne, Aube, Marne, Haute-Marne og Seine-et-Marne

—   i Jura: Ain, Doubs, Jura og Haute-Saône

—   i Savoyen: Savoie, Haute-Savoie og Isère (kommunen Chapareillan)

—   i Loiredalen: Cher, Deux-Sèvres, Indre, Indre-et-Loire, Loir-et-Cher, Loire Atlantique, Loiret, Maine-et-Loiret, Sarthe, Vendée og Vienne samt vindyrkningsarealerne i arrondissementet Cosne-sur-Loire i departementet Nièvre

c)

i Østrig: det østrigske vindyrkningsområde

d)

vindyrkningsområdet Morava og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 1, litra d)

e)

i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Malokarpatská vinohradnícka oblast’, Južnoslovenská vinohradnícka oblast’, Nitrianska vinohradnícka oblast’, Stredoslovenská vinohradnícka oblast’, Východoslovenská vinohradnícka oblast’ og de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 3, litra f)

f)

i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder:

—   i Podravjeområdet: Štajerska Slovenija og Prekmurje

—   i Posavjeområdet: Bizeljsko Sremič, Dolenjska og Bela krajina samt vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af punkt 4, litra d)

g)

i Rumænien: området Podișul Transilvaniei.

3.

Vindyrkningszone C I omfatter:

a)

i Frankrig: vindyrkningsarealerne:

i følgende departementer: Allier, Alpes-de-Haute-Provence, Hautes- Alpes, Alpes-Maritimes, Ariège, Aveyron, Cantal, Charente, Charente-Maritime, Corrèze, Côte-d’Or, Dordogne, Haute-Garonne, Gers, Gironde, Isère (med undtagelse af kommunen Chapareillan), Landes, Loire, Haute-Loire, Lot, Lot-et-Garonne, Lozère, Nièvre (bortset fra arrondissementet Cosne-sur-Loire), Puy-de-Dôme, Pyrénées-Atlantiques, Hautes-Pyrénées, Rhône, Saône-et-Loire, Tarn, Tarn-et-Garonne, Haute-Vienne og Yonne

i arrondissementerne Valence og Die i departementet Drôme (bortset fra kantonerne Dieulefit, Loriol, Marsanne og Montélimar)

i arrondissementet Tournon og kantonerne Antraigues, Burzet, Coucouron, Montpezat-sous-Bauzon, Privas, Saint-Étienne-de-Lugdarès, Saint-Pierreville, Valgorge og La Voulte-sur-Rhône i departementet Ardèche

b)

i Italien: vindyrkningsarealerne i regionen Valle d'Aosta og i provinserne Sondrio, Bolzano, Trento og Belluno

c)

i Spanien: vindyrkningsarealerne i provinserne A Coruña, Asturias, Cantabria, Guipúzcoa og Vizcaya

d)

i Portugal: vindyrkningsarealerne i den del af regionen Norte, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde »Vinho Verde«, samt »Concelhos de Bombarral, Lourinhã, Mafra e Torres Vedras« (med undtagelse af »Freguesias da Carvoeira e Dois Portos«), der hører med til »Região viticola da Extremadura«

e)

i Ungarn: alle vindyrkningsarealer

f)

i Slovakiet: vindyrkningsarealerne i Tokajská vinohradnícka oblast’

g)

de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 2, litra g), eller punkt 4, litra f).

4.

Vindyrkningszone C II omfatter:

a)   i Frankrig: vindyrkningsarealerne:

i følgende departementer: Aude, Bouches-du-Rhône, Gard, Hérault, Pyrénées-Orientales (bortset fra kantonerne Olette og Arles-sur-Tech) og Vaucluse

i den del af departementet Var, der mod syd afgrænses af den nordlige grænse af kommunerne Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime

i arrondissementet Nyons og i kantonen Loirol-sur-Drôme i departementet Drôme

i de dele af departementet Ardèche, der ikke er anført i punkt 3, litra a)

b)   i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Abruzzo, Campania, Emilia-Romagna, Friuli-Venezia Giulia, Lazio, Liguria, Lombardia (bortset fra provinsen Sondrio), Marche, Molise, Piemonte, Toscana, Umbria, Veneto (bortset fra provinsen Belluno), herunder de til disse regioner hørende øer såsom Elba og de øvrige øer i Arcipelago Toscano, øerne i Arcipelago Ponziano samt Capri og Ischia

c)   i Spanien: vindyrkningsarealerne i følgende provinser:

Lugo, Orense og Pontevedra

Ávila (bortset fra de kommuner, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde (comarca) Cebreros), Burgos, León, Palencia, Salamanca, Segovia, Soria, Valladolid og Zamora

La Rioja

Álava

Navarra

Huesca

Barcelona, Girona og Lleida

den del af provinsen Zaragoza, der er beliggende nord for Ebro-floden

de kommuner i provinsen Tarragona, der er omfattet af oprindelsesbetegnelsen Penedés

den del af provinsen Tarragona, der svarer til det bestemte vindyrkningsområde (comarca) Conca de Barberá

d)   i Slovenien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Brda or Goriška Brda, Vipavska dolina eller Vipava, Kras og Slovenska Istra

e)   i Bulgarien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dunavska Ravnina (Дунавска равнина), Chernomorski Rayon (Черноморски район) og Rozova Dolina (Розова долина)

f)   i Rumænien: vindyrkningsarealerne i følgende områder: Dealurile Buzãului, Dealu Mare, Severinului og Plaiurile Drâncei, Colinele Dobrogei, Terasele Dunãrii og det sydlige vindyrkningsområde, bl.a. sandstrækninger og andre gunstige områder.

5.

Vindyrkningszone C III a) omfatter:

a)   i Grækenland: vindyrkningsarealerne i følgende nomoi: Flórina, Imathía, Kilkís, Grevená, Lárisa, Iánnina, Lefkáda, Akhaía, Messinía, Arkadía, Korinthía, Iráklion, Khaniá, Réthimnon, Sámos, Lasíthi og øen Thíra (Santorini)

b)   i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder over 600 m

c)   i Bulgarien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 4, litra e).

6.

Vindyrkningszone C III b) omfatter:

a)   i Frankrig: vindyrkningsarealerne:

i Korsikas departementer

i den del af departementet Var, der ligger mellem havet og en linje bestående af kommunerne (disse inklusive) Evenos, Le Beausset, Solliès-Toucas, Cuers, Puget-Ville, Collobrières, La Garde-Freinet, Plan-de-la-Tour og Sainte-Maxime;

i kantonerne Olette og Arles-sur-Tech i departementet Pyrénées-Orientales

b)   i Italien: vindyrkningsarealerne i følgende regioner: Calabria, Basilicata, Puglia, Sardegna og Sicilia, herunder øerne i disse regioner såsom Pantelleria og De Lipariske Øer, De Egadiske Øer og De Pelagiske Øer

c)   i Grækenland: de vindyrkningsarealer, der ikke er anført i punkt 5, litra a)

d)   i Spanien: de vindyrkningsarealer, der ikke er omfattet af punkt 3, litra c), eller punkt 4, litra c)

e)   i Portugal: vindyrkningsarealerne i de områder, der ikke er omfattet af punkt 3, litra d)

f)   i Cypern: vindyrkningsarealerne i højder under 600 m

g)   i Malta: vindyrkningsarealerne.

7.

Afgrænsningen af de områder, der hører ind under de administrative enheder, som er nævnt i dette bilag, fremgår af de nationale bestemmelser, der var gældende den 15. december 1981, og, for så vidt angår Spanien, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1986, samt, for så vidt angår Portugal, de nationale bestemmelser, der var gældende den 1. marts 1998

«.

BILAG IV

»

BILAG XVa

TILSÆTNING, SYRING OG AFSYRING I VISSE VINDYRKNINGSZONER

A.   Tilsætningsgrænser

1.

Hvis vejrforholdene har gjort det påkrævet i visse vindyrkningszoner i Fællesskabet, der er omhandlet i tillægget til bilag XIb, kan de berørte medlemsstater tillade en supplering af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin fremstillet af druesorter, der kan klassificeres efter artikel 120a, stk. 2.

2.

Ved forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen anvendes de ønologiske fremgangsmåder, der er omhandlet i afsnit B, og forhøjelsen må ikke overstige:

a)

3 % vol. i vindyrkningszone A, som omhandlet i tillægget til bilag XIb

b)

2 % vol. i vindyrkningszone B, som omhandlet i tillægget til bilag XIb

c)

1,5 % vol. i vindyrkningszone C, som omhandlet i tillægget til bilag XIb.

3.

I år med usædvanligt ugunstige vejrforhold kan medlemsstaterne anmode om, at grænsen/grænserne i punkt 2 forhøjes med 0,5 %. Som svar på en sådan anmodning forelægger Kommissionen snarest muligt udkastet til lovgivningsforanstaltning for den forvaltningskomité, der er omhandlet i artikel 195, stk. 1. Kommissionen bestræber sig på at træffe afgørelse inden for fire uger efter indgivelsen af anmodningen.

B.   Tilsætning

1.

Den i afsnit A omhandlede forhøjelse af det naturlige alkoholindhold udtrykt i volumen må kun foretages således:

a)

for friske druer, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin ved tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost

b)

for druemost ved tilsætning af saccharose, koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost eller ved delvis koncentrering, herunder omvendt osmose

c)

for vin ved delvis koncentrering ved frysning.

2.

Der må kun anvendes én af de i punkt 1 omhandlede behandlinger, hvis vin eller druemost tilsættes koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost, og der betales støtte i henhold til artikel 103y.

3.

Tilsætning af saccharose som omhandlet i punkt 1, litra a), og b), må udelukkende foretages ved tørsukring og kun i følgende områder:

a)

vindyrkningszone A, som omhandlet i tillægget til bilag XIb

b)

vindyrkningszone B, som omhandlet i tillægget til bilag XIb

c)

vindyrkningszone C, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, bortset fra vingårde i Italien, Grækenland, Spanien, Portugal og Cypern og vingårde i de franske departementer, der henhører under følgende appeldomstoles jurisdiktion:

Aix-en-Provence

Nîmes

Montpellier

Toulouse

Agen,

Pau

Bordeaux

Bastia.

De nationale myndigheder kan dog give tilladelse til tilsætning ved tørsukring som en undtagelse i ovennævnte franske departementer. Frankrig underretter straks Kommissionen og de andre medlemsstater, hvis der gives sådanne tilladelser.

4.

Tilsætning af koncentreret druemost eller rektificeret koncentreret druemost må ikke medføre, at det oprindelige volumen af friske knuste druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin forøges med mere end 11 % i vindyrkningszone A, med mere end 8 % i vindyrkningszone B og med mere end 6,5 % i vindyrkningszone C, som omhandlet i tillægget til bilag XIb.

5.

Koncentrering af druemost eller vin, der undergår de i punkt 1 omhandlede behandlinger:

a)

må ikke medføre, at disse produkters oprindelige volumen formindskes med mere end 20 %

b)

må uanset afsnit A, punkt 2, litra c), ikke forhøje det naturlige alkoholindhold i disse produkter med mere end 2 % vol.

6.

De i punkt 1 og 5 omhandlede behandlinger må ikke forøge det totale alkoholindhold i friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin eller vin:

a)

i vindyrkningszone A, som omhandlet i tillægget til bilag XIb. til mere end 11,5 % vol.

b)

i vindyrkningszone B, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, til mere end 12 % vol.

c)

i vindyrkningszone C I, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, til mere end 12,5 % vol.

d)

i vindyrkningszone C II, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, til mere end 13 % vol. og

e)

i vindyrkningszone C III, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, til mere end 13,5 % vol.

7.

Medlemsstaterne må uanset punkt 6:

a)

for rødvin forøge det totale alkoholindhold i de i punkt 6 omhandlede produkter til 12 % vol. i vindyrkningszone A og 12,5 % i vindyrkningszone B, som omhandlet i tillægget til bilag XIb

b)

forøge det totale alkoholindhold udtrykt i volumen i de i punkt 6 omhandlede produkter til et niveau, som fastsættes af medlemsstaterne, ved fremstilling af vine med oprindelsesbetegnelse.

C.   Syring og afsyring

1.

For friske druer, druemost, delvis gæret druemost, ung ikke-færdiggæret vin og vin kan der:

a)

i vindyrkningszone A, B og C I, som omhandlet i tillægget til bilag XIb, foretages afsyring

b)

i vindyrkningszone C I, C II og C III a), som omhandlet i tillægget til bilag XIb, foretages syring og afsyring, jf. dog punkt 7, eller

c)

i vindyrkningszone C III b), som omhandlet i tillægget til bilag XIb, foretages syring.

2.

De i punkt 1 omhandlede produkter, dog ikke vin, må kun tilsættes syre i en mængde på højst 1,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 20 milliækvivalenter/l.

3.

Vin må kun tilsættes syre i en mængde på højst 2,5 g/l udtrykt i vinsyre eller 33,3 milliækvivalenter/l.

4.

Vin må kun afsyres med højst 1 g/l udtrykt i vinsyre eller 13,3 milliækvivalenter/l.

5.

Druemost til koncentrering må delvis afsyres.

6.

Uanset punkt 1 kan medlemsstaterne i år med usædvanlige vejrforhold give tilladelse til, at de i punkt 1 omhandlede produkter syres i vindyrkningszone A og B som omhandlet i tillægget til bilag XIb på de i punkt 2 og 3 omhandlede betingelser.

7.

Der må ikke ske både syring af og tilsætning til ét og samme produkt, medmindre Kommissionen indrømmer undtagelser efter proceduren i artikel 195, stk. 4, og der må heller ikke ske både syring og afsyring af ét og samme produkt.

D.   Behandlinger

1.

De i afsnit B og C omhandlede behandlinger bortset fra syring og afsyring af vin er kun tilladt, hvis de på betingelser, der skal fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, gennemføres under forarbejdningen af friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller ung ikke-færdiggæret vin til vin eller til en anden i artikel 1, stk. 1, litra l), omhandlet drikkevare til direkte konsum bortset fra mousserende vin eller mousserende vin tilsat kulsyre i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

2.

Koncentrering af vin skal finde sted i den vindyrkningszone, hvor de anvendte friske druer er høstet.

3.

Syring og afsyring af vin må kun foretages på vinfremstillingsvirksomheden og i den vindyrkningszone, hvor de druer, der er anvendt til fremstilling af den pågældende vin, er høstet.

4.

Hver af de i punkt 1, 2 og 3 nævnte behandlinger skal anmeldes til de kompetente myndigheder. Det samme gælder for de mængder koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost eller saccharose, som fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, herunder producenter, aftapningsvirksomheder, forarbejdningsvirksomheder og forhandlere, der skal defineres af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv ligger inde med på samme tid og på samme sted som friske druer, druemost, delvis gæret druemost eller vin på fad. I stedet for anmeldelse af disse mængder kan der foretages bogføring af indgangen og forbrug.

5.

Hver af de i afsnit B og C omhandlede behandlinger skal indføres i det ledsagedokument, jf. artikel 185c, på grundlag af hvilket de behandlede produkter er bragt i omsætning.

6.

Med forbehold af eventuelle undtagelser på grund af usædvanlige vejrforhold må disse behandlinger ikke anvendes:

a)

efter den 1. januar i vindyrkningszone B som omhandlet i tillægget til bilag XIb

b)

efter den 16. marts i vindyrkningszone A og B som omhandlet i tillægget til bilag XIb, og de må kun anvendes for produkter fra vinhøsten umiddelbart forud for disse datoer.

7.

Uanset punkt 6 kan koncentrering ved frysning samt syring og afsyring af vin foretages hele året.

BILAG XVb

RESTRIKTIONER

A.   Generelt

1.

Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af vand, medmindre dette er nødvendigt af en særlig teknisk grund.

2.

Ingen tilladte ønologiske fremgangsmåder må omfatte tilsætning af alkohol, undtagen ved fremstilling af frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, hedvin, mousserende vin, vin tilsat alkohol bestemt til destillation og perlevin.

3.

Vin tilsat alkohol bestemt til destillation må kun anvendes til destillation.

B.   Friske druer, druemost og druesaft

1.

Frisk druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, må kun anvendes til fremstilling af produkter, der ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29. Dette indskrænker dog ikke anvendelsen af mere restriktive bestemmelser, som medlemsstaterne måtte fastsætte for fremstilling på deres område af produkter, som ikke henhører under KN-kode 2204 10, 2204 21 og 2204 29.

2.

Druesaft og koncentreret druesaft må ikke anvendes til fremstilling af vin eller som tilsætning til vin. Igangsætning af alkoholgæring af disse produkter er forbudt på Fællesskabets område.

3.

Punkt 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der i Det Forenede Kongerige, Irland og Polen er bestemt til fremstilling af produkter henhørende under KN-kode 2206 00, for hvilke medlemsstaterne kan tillade anvendelse af en sammensat betegnelse, hvori salgsbetegnelsen »vin« forekommer.

4.

Delvis gæret druemost af let tørrede druer må kun bringes i omsætning med henblik på fremstilling af hedvin og kun i de vindyrkningsområder, hvor dette var almindelig praksis den 1. januar 1985, og af vin fremstillet af overmodne druer.

5.

Medmindre Rådet træffer anden afgørelse i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser, må friske druer, druemost, delvis gæret druemost, koncentreret druemost, rektificeret koncentreret druemost, druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, druesaft, koncentreret druesaft og vin eller blandinger af disse produkter med oprindelse i tredjelande ikke anvendes til fremstilling af produkter omhandlet i bilag XIb eller som tilsætning til sådanne produkter på Fællesskabets område.

C.   Blanding af vine

Medmindre Rådet træffer anden afgørelse i overensstemmelse med Fællesskabets internationale forpligtelser, er forskæring af en vin med oprindelse i et tredjeland med en vin fra Fællesskabet og forskæring mellem vine med oprindelse i tredjelande forbudt i Fællesskabet.

D.   Biprodukter

1.

Udpresning af druer er forbudt. Medlemsstaterne fastsætter under hensyn til lokale og tekniske forhold det minimumsalkoholindhold, der skal være i presserester fra vindruer og vinbærme efter presning af druer.

Medlemsstaterne fastsætter alkoholindholdet i disse biprodukter til mindst 5 % af alkoholindholdet i den producerede vin.

2.

Af vinbærme og presserester fra vindruer må der hverken fremstilles vin eller andre drikkevarer, som er bestemt til direkte konsum, bortset fra alkohol, brændevin eller piquettevin. Overhældning af vin på vinbærme eller presserester af druer eller presset aszú er tilladt på betingelser, som skal fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4, hvor denne praksis anvendes traditionelt til fremstilling af »Tokaji fordítás« og »Tokaji mášláš« i Ungarn og »Tokajský forditáš« og »Tokajský mášláš« i Slovakiet.

3.

Presning af vinbærme og fornyet gæring af presserester fra vindruer til andre formål end destillation eller fremstilling af piquettevin er forbudt. Filtrering og centrifugering af vinbærme betragtes ikke som presning, hvis de fremstillede produkter er af sund og sædvanlig handelskvalitet.

4.

Piquettevin må, såfremt det er tilladt at fremstille den i den pågældende medlemsstat, kun anvendes til destillation eller til vinavlerens privatforbrug.

5.

Med forbehold af medlemsstaternes mulighed for at beslutte, at biprodukter skal bortskaffes ved destillation, skal alle fysiske eller juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, som ligger inde med biprodukter, afsætte dem på vilkår, der skal fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 195, stk. 4.

«

BILAG V

»47.   Forordning (EF) nr. 479/2008

Forordning (EØF) nr. 479/2008

Denne forordning

Artikel 1

Artikel 1, stk. 1, litra l)

Artikel 2

Artikel 2 og del IIIa i bilag III

Artikel 3

Artikel 103i

Artikel 4

Artikel 103j

Artikel 5

Artikel 103k

Artikel 6

Artikel 103l

Artikel 7

Artikel 103m

Artikel 8

Artikel 103n

Artikel 9

Artikel 103o

Artikel 10

Artikel 103p

Artikel 11

Artikel 103q

Artikel 12

Artikel 103r

Artikel 13

Artikel 103s

Artikel 14

Artikel 103t

Artikel 15

Artikel 103u

Artikel 16

Artikel 103v

Artikel 17

Artikel 103w

Artikel 18

Artikel 103x

Artikel 19

Artikel 103y

Artikel 20

Artikel 103z

Artikel 21, stk. 1

Artikel 188a, stk. 5

Artikel 21, stk. 2, første afsnit

Artikel 188a, stk. 6

Artikel 21, stk. 2, andet afsnit

Artikel 184, nr. 5)

Artikel 22, første stykke og andet stykke, litra a)-d)

Artikel 103za

Artikel 22, andet stykke, litra e)

Artikel 188a, stk. 7

Artikel 23

Artikel 190a

Artikel 24

Artikel 120a, stk. 2 til 6

Artikel 25, stk. 1

Artikel 120a, stk. 1

Artikel 25, stk. 2, 3 og 4

Artikel 113d

Artikel 26

Artikel 120b

Artikel 27

Artikel 120c

Artikel 28

Artikel 120d

Artikel 29

Artikel 120e

Artikel 30

Artikel 120f

Artikel 31

Artikel 120g

Artikel 32

Artikel 121, tredje og fjerde stykke

Artikel 33

Artikel 118a

Artikel 34

Artikel 118b

Artikel 35

Artikel 118c

Artikel 36

Artikel 118d

Artikel 37

Artikel 118e

Artikel 38

Artikel 118f

Artikel 39

Artikel 118g

Artikel 40

Artikel 118h

Artikel 41

Artikel 118i

Artikel 42

Artikel 118j

Artikel 43

Artikel 118k

Artikel 44

Artikel 118l

Artikel 45

Artikel 118m

Artikel 46

Artikel 118n

Artikel 47

Artikel 118o

Artikel 48

Artikel 118p

Artikel 49

Artikel 118q

Artikel 50

Artikel 118r

Artikel 51

Artikel 118s

Artikel 52

Artikel 121, første stykke, litra k)

Artikel 53

Artikel 118t

Artikel 54

Artikel 118u

Artikel 55

Artikel 118v

Artikel 56

Artikel 121, første stykke, litra l)

Artikel 57

Artikel 118w

Artikel 58

Artikel 118x

Artikel 59

Artikel 118y

Artikel 60

Artikel 118z

Artikel 61

Artikel 118za

Artikel 62

Artikel 118zb

Artikel 63

Artikel 121, første stykke, litra m)

Artikel 64, stk. 1, a), b) og c), i)-iv)

Artikel 122, andet stykke

Artikel 64, stk. 1, litra c), nr. v)-viii)

Artikel 122, tredje stykke

Artikel 64, stk. 1, litra d)

Artikel 122, tredje stykke

Artikel 64, stk. 1, litra e)

Artikel 125o, stk. 1, litra a)

Artikel 64, stk. 2

Artikel 125o, stk. 2

Artikel 65, stk. 1, litra a), b) og c)

Artikel 123, stk. 3

Artikel 65, stk. 1, litra d)

Artikel 125o, stk. 1, litra b)

Artikel 65, stk. 2

Artikel 125o, stk. 2, andet afsnit

Artikel 66, stk. 1

Artikel 66, stk. 2

Artikel 125o, stk. 3

Artikel 67

Artikel 113c, stk. 1 og 2

Artikel 68

Artikel 125o, stk. 3

Artikel 69

Artikel 113c, stk. 3 og artikel 125o, stk. 3

Artikel 70, stk. 1

Artikel 135

Artikel 70, stk. 2

Artikel 128

Artikel 71

Artikel 129

Artikel 72

Artikel 130 og 161

Artikel 73

Artikel 131 og artikel 161, stk. 2

Artikel 74

Artikel 132 og artikel 161, stk. 2

Artikel 75

Artikel 133 og artikel 161, stk. 2

Artikel 76

Artikel 133a

Artikel 77

Artikel 134 og 170

Artikel 78

Artikel 159

Artikel 79

Artikel 141, stk. 1, første afsnit

Artikel 80

Artikel 160 og 174

Artikel 81

Artikel 143

Artikel 82

Artikel 158a

Artikel 83

Artikel 144

Artikel 84, litra a)

Artikel 158a, stk. 4

Artikel 84, litra b) og c)

Artikel 148, litra a) og b)

Artikel 85, stk. 1 til 3 og stk. 5

Artikel 85a

Artikel 85, stk. 4

Artikel 188a, stk. 1

Artikel 86, stk. 1 til 4 og stk. 6

Artikel 85b

Artikel 86, stk. 5

Artikel 188a, stk. 2

Artikel 87

Artikel 85c

Artikel 88

Artikel 85d

Artikel 89

Artikel 85e

Artikel 90

Artikel 85g

Artikel 91

Artikel 85h

Artikel 92

Artikel 85i

Artikel 93

Artikel 85j

Artikel 94

Artikel 85k

Artikel 95

Artikel 85l

Artikel 96

Artikel 85m

Artikel 97

Artikel 85n

Artikel 98

Artikel 85p

Artikel 99

Artikel 85o

Artikel 100

Artikel 85q

Artikel 101

Artikel 85r

Artikel 102, stk. 1-4 og stk. 5, første afsnit

Artikel 85s

Artikel 102, stk. 5, andet afsnit, og stk. 6

Artikel 188a, stk. 3

Artikel 103

Artikel 85t

Artikel 104, stk. 1 til 7 og stk. 9

Artikel 85u

Artikel 104, stk. 8

Artikel 188a, stk. 4

Artikel 105

Artikel 85v

Artikel 106

Artikel 85w

Artikel 107

Artikel 85x

Artikel 108

Artikel 185a, stk. 1 og 2

Artikel 109

Artikel 185a, stk. 3

Artikel 110

Artikel 185a, stk. 4, andet afsnit

Artikel 111

Artikel 185b

Artikel 112

Artikel 185c

Artikel 113, stk. 1

Artikel 195, stk. 2

Artikel 113, stk. 2

Artikel 195, stk. 3 og 4

Artikel 114

Artikel 190

Artikel 115

Artikel 192

Artikel 116

Artikel 194, fjerde og femte stykke

Artikel 117, litra a)

Artikel 194, tredje stykke

Artikel 117, litra b)-e)

Artikel 194, første stykke

Artikel 118

Artikel 185d

Artikel 119

Artikel 182a, stk. 1-5

Artikel 120

Artikel 184, nr. 8)

Artikel 121, litra a), b) og c)

Artikel 185a, stk. 4, første afsnit, og artikel 194, stk. 3

Artikel 121, litra d) og e)

Artikel 185b, stk. 4

Artikel 121, litra f),

Artikel 185c, stk. 3

Artikel 121, litra g)

Artikel 182a, stk. 6

Artikel 122-125

Artikel 126, litra a)

Artikel 203b

Artikel 126, litra b)

Artikel 191

Artikel 127, stk. 1

Artikel 180, første stykke

Artikel 127, stk. 2

Artikel 180, andet stykke

Artikel 129, stk. 3

Artikel 85f«


Top