This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009R0415
Commission Regulation (EC) No 415/2009 of 20 May 2009 amending Directive 2007/68/EC amending Annex IIIa to Directive 2000/13/EC of the European Parliament and of the Council as regards certain food ingredients (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2009 af 20. maj 2009 om ændring af direktiv 2007/68/EF om ændring af bilag IIIa til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF for så vidt angår visse fødevareingredienser (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) nr. 415/2009 af 20. maj 2009 om ændring af direktiv 2007/68/EF om ændring af bilag IIIa til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF for så vidt angår visse fødevareingredienser (EØS-relevant tekst)
EUT L 125 af 21.5.2009, pp. 52–53
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 13/12/2014; stiltiende ophævelse ved 32011R1169
|
21.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 125/52 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 415/2009
af 20. maj 2009
om ændring af direktiv 2007/68/EF om ændring af bilag IIIa til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF for så vidt angår visse fødevareingredienser
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (1), særlig artikel 21, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens direktiv 2007/68/EF (2) er der fastsat en liste over fødevareingredienser og stoffer, der ikke er omfattet af mærkningskravene. |
|
(2) |
Eftersom ændringer af mærkningsbestemmelser påvirker erhvervslivet, især små og mellemstore virksomheder, som har behov for en tilpasningsperiode, så overgangen til nye mærkningskrav bliver uden gnidninger, er der i direktiv 2007/68/EF fastsat midlertidige foranstaltninger for at lette anvendelsen af de nye bestemmelser, idet det tillades, at fødevarer, som er bragt i omsætning eller mærket inden den 31. maj 2009, og som opfylder kravene i Kommissionens direktiv 2005/26/EF (3), markedsføres, indtil lagrene heraf er opbrugte. |
|
(3) |
Ved Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin, om ændring af forordning (EF) nr. 1493/1999, (EF) nr. 1782/2003, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 3/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2392/86 og (EF) nr. 1493/1999 (4) er der fastsat en omlægning af den måde, EU's marked for vin forvaltes på. I henhold til nævnte forordnings artikel 129, stk. 1, litra e), finder afsnit III, kapitel II, III, IV, V og VI, artikel 108, 111 og 112 samt de dertil svarende bestemmelser navnlig i de relevante bilag anvendelse fra den 1. august 2009, medmindre andet fastsættes ved en forordning, der vedtages efter proceduren i artikel 113, stk. 1. Der udarbejdes for øjeblikket gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 479/2008, som bl.a. omfatter særlige mærkningsbestemmelser gældende for vinsektoren, og da de finder anvendelse fra den 1. august 2009, fastsættes der en overgangsperiode for at lette overgangen fra den hidtidige vinsektorlovgivning, navnlig Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (5), til forordning (EF) nr. 479/2008, for at virksomhedslederne kan overholde de nye mærkningskrav. |
|
(4) |
Da de erhvervsdrivende i vinsektoren ville være omfattet af to sæt mærkningskrav, nemlig kravene i direktiv 2007/68/EF og kravene i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 479/2008, og da overgangsperioderne ikke er sammenfaldende, idet fødevarer, som er bragt i omsætning eller mærket inden den 31. maj 2009, og som opfylder kravene i direktiv 2005/26/EF, i henhold til direktiv 2007/68/EF kan markedsføres, indtil lagrene heraf er opbrugte, bør der af hensyn til god forvaltningsskik og for at undgå unødvendige byrder for medlemsstaternes myndigheder og de erhvervsdrivende fastsættes én dato for, hvornår direktiv 2007/68/EF og gennemførelsesbestemmelserne vedtaget i henhold til forordning (EF) nr. 479/2008 finder anvendelse på vinsektoren. |
|
(5) |
For så vidt angår produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 479/2008, bør afslutningen af den overgangsperiode, der er fastlagt i direktiv 2007/68/EF, derfor fastsættes til den 31. december 2010. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I artikel 3 i direktiv 2007/68/EF indsættes som stk. 3:
»Uanset stk. 2 tillader medlemsstaterne, at vin, jf. definitionerne i bilag IV til Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 (*1), som er bragt i omsætning eller mærket inden den 31. december 2010, og som opfylder kravene i direktiv 2005/26/EF, markedsføres, indtil lagrene heraf er opbrugte.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. maj 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
(2) EUT L 310 af 28.11.2007, s. 11.
(3) EUT L 75 af 22.3.2005, s. 33.