This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32009R0386
Commission Regulation (EC) No 386/2009 of 12 May 2009 amending Regulation (EC) No 1831/2003 of the European Parliament and of the Council as regards the establishment of a new functional group of feed additives (Text with EEA relevance)
Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2009 af 12. maj 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår indførelse af en ny funktionel gruppe af fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EF) nr. 386/2009 af 12. maj 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår indførelse af en ny funktionel gruppe af fodertilsætningsstoffer (EØS-relevant tekst)
EUT L 118 af 13.5.2009, p. 66–66
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
In force
|
13.5.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 118/66 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 386/2009
af 12. maj 2009
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår indførelse af en ny funktionel gruppe af fodertilsætningsstoffer
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 6, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Der er i forordning (EF) nr. 1831/2003 fastsat bestemmelser om indplacering af fodertilsætningsstoffer i kategorier og endvidere i funktionelle grupper inden for kategorierne i henhold til deres funktioner og egenskaber. |
|
(2) |
Der er udviklet nye fodertilsætningsstoffer, som undertrykker eller reducerer absorptionen af mykotoksiner, fremmer udskillelsen af mykotoksiner eller ændrer deres virkemåde og derved afbøder mykotoksinernes eventuelle skadelige virkninger på dyresundheden. |
|
(3) |
Anvendelsen af sådanne produkter må ikke have til følge, at eksisterende maksimalgrænseværdier eller de vejledende grænseværdier, der er fastsat inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF (2), hæves, men bør forbedre kvaliteten af det foder, der findes lovligt på markedet, og være en yderligere garanti for beskyttelsen af dyre- og folkesundheden. |
|
(4) |
Da sådanne fodertilsætningsstoffer ikke kan indplaceres i nogen af de funktionelle grupper, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1831/2003, er det nødvendigt at tilføje en ny funktionel gruppe i kategorien »teknologiske tilsætningsstoffer«. |
|
(5) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
I punkt 1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1831/2003 indsættes følgende litra:
|
»m) |
stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder: stoffer, der kan undertrykke eller reducere absorptionen af mykotoksiner, fremme udskillelsen af mykotoksiner eller ændre deres virkemåde.« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen