»BILAG

Kontrolordning, der er nødvendig for at efterprøve, om EF-målet er nået, for så vidt angår mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis, Salmonella hadar, Salmonella infantis, Salmonella typhimurium og Salmonella virchow i voksne avlsflokke af Gallus gallus

1.   PRØVEUDTAGNING

Prøveudtagningen skal omfatte alle voksne avlsflokke af tamfjerkræ (Gallus gallus), der består af mindst 250 fugle (i det følgende benævnt »avlsflokke«).

2.   OVERVÅGNING AF AVLSFLOKKE

2.1.   Sted, hyppighed og status for prøveudtagningen

Der udtages prøver af avlsflokke på virksomhedslederens initiativ og som led i offentlig kontrol.

2.1.1.   Prøveudtagning på virksomhedslederens initiativ

Der skal hver anden uge udtages prøver på det sted, den kompetente myndighed har udpeget, hvilket kan være:

a)	på rugeriet, eller

b)	på bedriften.

Den kompetente myndighed kan beslutte at gennemføre den ene af de i litra a) og b) nævnte valgmuligheder for hele kontrolordningen for alle slagtekyllingeavlsflokke og den ene af valgmulighederne for æglæggeravlsflokke. Prøveudtagning på bedrifter, der hovedsageligt eksporterer rugeæg til eller handler med rugeæg med andre medlemsstater, skal under alle omstændigheder foregå på bedriften. Den kompetente myndighed indfører en procedure, så påvisning af salmonellaserotyper omhandlet i artikel 1, stk. 1, (i det følgende benævnt »relevant salmonella«) under prøveudtagningen på virksomhedslederens initiativ straks indberettes til den kompetente myndighed af det laboratorium, der udfører analyserne. Det er fortsat virksomhedslederen og det laboratorium, der udfører analyserne, der har ansvaret for rettidigt at indberette påvisninger af salmonella, herunder serotypen.

Hvis EF-målet er nået i mindst to på hinanden følgende kalenderår, kan den kompetente myndighed uanset ovenstående vedtage, at prøveudtagningen på bedriften kun finder sted hver tredje uge. Den kompetente myndighed kan beslutte at genoptage kontrol hver anden uge, såfremt der påvises en positiv flok på bedriften og/eller i alle andre tilfælde, hvor den kompetente myndighed måtte anse dette for hensigtsmæssigt.

2.1.2.   Prøveudtagning som led i offentlig kontrol

Uden at del C, punkt 2, i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003 derved tilsidesættes, skal officiel prøveudtagning omfatte følgende:

2.1.2.1.

Hvis prøveudtagning på virksomhedslederens initiativ sker på rugeriet: a) rutineprøveudtagning hver 16. uge på rugeriet b) rutineprøveudtagning på bedriften to gange i løbet af produktionsforløbet: første gang senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed og anden gang i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning c) udtagning af verifikationsprøver på bedriften, når der er påvist relevant salmonella i prøver fra rugeriet.

2.1.2.2.

Hvis prøveudtagning på virksomhedslederens initiativ sker på bedriften, foretages der rutineprøveudtagning tre gange i løbet af produktionsforløbet: a) senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed b) i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning c) under produktionsperioden på et tidspunkt med passende afstand til tidspunkterne for udtagning af prøverne omhandlet i litra a) og b).

2.1.2.3.

Hvis EF-målet er nået i mindst to på hinanden følgende kalenderår, kan den kompetente myndighed uanset punkt 2.1.2.1 og 2.1.2.2 i stedet for rutineprøveudtagning foretage prøveudtagning: a) på bedriften én gang på et hvilket som helst tidspunkt i produktionsforløbet og én gang om året på rugeriet, eller b) på bedriften to gange med passende mellemrum i løbet af produktionsforløbet. Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan erstatte prøveudtagning foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ.

2.2.   Prøveudtagningsprotokol

2.2.1.   Prøveudtagning på rugeriet

Der tages mindst én prøve pr. avlsflok ved hver prøveudtagning. Prøveudtagningen bør foregå på en klækningsdag, hvor der kan tages prøver fra alle avlsflokke, og alt materiale fra alle klækkemaskiner, hvorfra de udrugede kyllinger flyttes på prøveudtagningsdagen, bør indgå proportionelt i prøverne. Hvis der er over 50 000 æg fra én flok i klækkemaskinerne, tages der yderligere en prøve fra den pågældende flok.

Prøven skal mindst omfatte:

a)

én blandingsprøve fra synligt snavsede klækkebakkeindlæg taget tilfældigt fra fem forskellige klækkebakker eller steder i klækkemaskinen, så prøven omfatter mindst 1 m2; hvis rugeæggene fra en avlsflok imidlertid fylder mere end én klækkemaskine, tages der en blandingsprøve fra op til fem klækkemaskiner, eller

b)

én prøve fra et samlet overfladeareal på mindst 900 cm2 taget med en eller flere fugtede stofsvabere fra hele overfladearealet af mindst i alt fem klækkebakkebunde umiddelbart efter flytningen af kyllingerne eller fra dun fra fem steder, herunder på gulvet, i i alt op til fem klækkemaskiner med klækkede æg fra flokken, idet det sikres, at der tages mindst én prøve pr. flok, hvorfra æggene stammer, eller

c)	10 g knækkede æggeskaller, der tages fra i alt 25 forskellige klækkebakker (dvs. en oprindelig prøve på 250 g) i op til fem klækkemaskiner med klækkede æg fra flokken, og som knuses, blandes og fordeles i delprøver på 25 g med henblik på undersøgelse.

Proceduren i litra a), b) og c) følges for både prøveudtagning, der sker på virksomhedslederens initiativ, og for prøveudtagning som led i offentlig kontrol. Det er ikke obligatorisk at inkludere en klækkemaskine med æg fra forskellige flokke, hvis mindst 80 % af æggene kommer fra andre klækkemaskiner, som der tages prøver fra.

2.2.2.   Prøveudtagning på bedriften

2.2.2.1.   Rutineprøveudtagning på virksomhedslederens initiativ

Prøverne skal primært bestå af gødningsprøver, og formålet skal være at påvise prævalens på 1 % i flokken med en konfidensgrænse på 95 %. I det øjemed skal prøverne omfatte en af følgende:

a)

Blandet gødning, som skal bestå af særskilte prøver af friske ekskrementer, der hver vejer mindst 1 g og er udtaget vilkårligt en række steder i den bygning, hvor flokken holdes, eller som, når denne har fri adgang til mere end én bygning på en bestemt bedrift, er udtaget i hvert af de bygningskomplekser på bedriften, hvor flokken holdes. Gødning kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver. For at kunne udgøre en samleprøve skal de særskilte gødningsprøver tages fra følgende antal steder: Antal fjerkræ i flokken Antal gødningsprøver, der skal tages i flokken 250-349 200 350-449 220 450-799 250 800-999 260 1 000 eller derover 300

b)

Sokkeprøver og/eller støvprøver: Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. »Sokker« af tubegaze kan også bruges. Sokkernes overflade skal være fugtet med et passende fortyndingsmiddel (f.eks. 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret vand, sterilt vand eller et andet fortyndingsmiddel, som den kompetente myndighed har godkendt). Prøverne opsamles under en rundgang i bygningen, hvor der følges en rute, som giver repræsentative prøver for alle dele af bygningen eller de enkelte gulvafsnit. Det skal omfatte arealer med strøelse eller slats (riste/rammer), hvis det er forsvarligt at gå på slatsene. Prøveudtagningen skal omfatte alle aflukker i en bygning. Efter endt prøveudtagning i et gulvafsnit tages overtrækssokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af. Prøverne skal omfatte: i) fem par sokkeprøver, der hver dækker ca. 20 % af bygningens areal; prøverne kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver, eller ii) mindst ét par sokkeprøver, der dækker hele bygningens areal, og en supplerende støvprøve, der opsamles fra mange forskellige steder i bygningen fra overflader med synlig støvforekomst. Der benyttes en eller flere fugtede stofsvabere på et overfladeareal på i alt mindst 900 cm2 til opsamlingen af støvprøven.

c)

For avlsflokke i bursystemer kan de udtagne prøver bestå af naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængigt af bygningens art. Der indsamles to prøver på mindst 150 g, som testes hver for sig: i) gødningsbånd under hver række af bure, som køres jævnligt, og hvor gødningen tømmes af i en snegl eller via et transportsystem ii) gødningskældersystem, hvor gødningen ved hjælp af konstruktionen under burene skrabes af og ledes ned i en gødningskælder under bygningen iii) gødningskældersystem i et trappebursystem, hvor burene er placeret forskudt i forhold til hinanden, og gødningen falder direkte ned i gødningskælderen.

En bygning indeholder normalt et hyldesystem med bure i flere etager (reoler). Samleprøven skal indeholde blandet gødning fra alle reoler. Der udtages to samleprøver fra hver flok i overensstemmelse med anvisningerne i nedenstående afsnit 3 til 6:

Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, skal disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes.

I systemer, hvor gødningen ledes væk under bure og skrabere, skal der indsamles blandet gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt.

I trappeburanlæg uden bånd eller skrabere er det nødvendigt at indsamle blandet gødning fra gødningskælderen.

Gødningsbåndsystemer: Der skal indsamles blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af.

2.2.2.2.   Officiel prøveudtagning

a)	Rutineprøveudtagningen foretages som beskrevet i punkt 2.2.2.1.

b)

Udtagning af verifikationsprøver, når der er påvist relevant salmonella ved prøveudtagning på rugeriet, skal foregå som beskrevet i punkt 2.2.2.1. Der kan indsamles supplerende prøver med henblik på en eventuel test til påvisning af antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer som følger: Der indsamles tilfældigt valgte fugle fra hvert fjerkræhus på bedriften, normalt op til fem fugle pr. hus, medmindre myndigheden anser det for nødvendigt, at prøven omfatter et større antal fugle. Hvis infektionskilden ikke bekræftes, foretages der en antimikrobiel test eller en ny bakteriologisk test for salmonella på flokken eller afkommet heraf, inden samhandelsrestriktionerne ophæves. Hvis der påvises antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer, anses salmonellainfektionen for at være bekræftet.

c)	Tilfælde af mistanke om infektion I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed har grund til at betvivle resultatet (falsk positive eller falsk negative resultater), kan den beslutte at gentage testen i overensstemmelse med litra b).

3.   UNDERSØGELSE AF PRØVERNE

3.1.   Klargøring af prøverne

3.1.1.   Klækkebakkeindlæg:

a)	Prøven anbringes i 1 l »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur, og blandes forsigtigt.

b)	Prøven dyrkes efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

3.1.2.   Sokkeprøver og støvprøver:

a)

Et eller flere par overtrækssokker og støvprøverne (stofsvabere) pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale eller det løse støv, der sidder fast på dem, ikke falder af, og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur. Sokkeprøverne og stofsvaberne skal være helt dækket af »buffered« peptonvand, så der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven, og derfor kan der om nødvendigt tilføjes mere »buffered« peptonvand. Sokkeprøverne og stofsvaberne testes hver for sig.

b)	Når fem par sokkeprøver pooles i to prøver, anbringes hver enkelt samleprøve i 225 ml (eller om nødvendigt mere) »buffered« peptonvand, så prøven er helt dækket, og der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven.

c)	Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

3.1.3.   Andet fækalt materiale:

a)	Prøverne af fækalt materiale pooles og blandes grundigt, og der udtages en delprøve på 25 g til dyrkning.

b)	Delprøven på 25 g anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.

c)	Prøven dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

Hvis der vedtages ISO-standarder for klargøring af relevante prøver til påvisning af salmonella, anvendes de i stedet for ovenstående bestemmelser om klargøring af prøver.

3.2.   Påvisningsmetode

Påvisningen af Salmonella spp. foretages i henhold til tillæg 1 til EN/ISO 6579-2002/Amd1:2007 »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp. — Tillæg 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet.«

Hvad angår sokkeprøver, støvprøver og andre prøver af fækalt materiale, jf. punkt 3.1, er det muligt at poole inkuberet berigelsesbouillon med »buffered« peptonvand til senere dyrkning. I det øjemed inkuberes begge prøver i »buffered« peptonvand på sædvanlig vis. Der tages 1 ml inkuberet bouillon fra hver prøve, og denne blandes grundigt. Dernæst tages 0,1 ml af blandingen, hvormed MSRV-plader podes på sædvanlig vis.

Prøverne i »buffered« peptonvand må ikke rystes eller på anden måde bevæges efter inkubationen, da dette frigør hæmmende partikler og reducerer den efterfølgende isolering i MSRV.

3.3.   Serotypning

Mindst ét isolat fra hver prøve med en positiv reaktion typebestemmes efter Kaufmann-White-skemaet.

4.   RESULTATER OG RAPPORTERING

En avlsflok anses for inficeret for så vidt angår efterprøvningen af, om EF-målet er nået, når der er påvist relevant salmonella (bortset fra vaccinestammer) i en eller flere prøver (eller, hvis der foreligger en sekundær officiel bekræftelse i medlemsstaten, i de relevante gødningsprøver eller prøver fra fjerkræorganer) udtaget på bedriften, også når der kun er påvist salmonella i støvprøven. Dette gælder i ekstraordinære tilfælde ikke for mistænkte avlsflokke, hvis salmonellapåvisning på bedriften på virksomhedslederens initiativ ikke bekræftes ved officiel prøveudtagning.

Af statistiske årsager medregnes en inficeret flok kun én gang, uanset hvor mange gange der er påvist salmonella i den pågældende flok i produktionsperioden.

Rapporteringen skal omfatte følgende:

a)	nærmere beskrivelse af metodevalg for prøveudtagningsordningen og type udtagne prøver

b)	antal eksisterende avlsflokke og antal avlsflokke, der er udtaget prøver af

c)	resultaterne af testningen

d)	forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.«