12.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 67/50

(1)

Kommissionen offentliggjorde den 13. juni 2008 en meddelelse (i det følgende benævnt »indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende  (2) om indledning af en antisubsidieprocedure (i det følgende benævnt »AS-undersøgelsen« eller »undersøgelsen«) vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i Amerikas Forenede Stater (i det følgende benævnt »USA« eller »det pågældende land«).

(2)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (3) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af biodiesel med oprindelse i USA og indledte en separat undersøgelse (i det følgende benævnt »AD-proceduren«).

(3)

AS-undersøgelsen blev indledt på grundlag af en klage indgivet den 29. april 2008 af European Biodiesel Board (i det følgende benævnt »klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for en væsentlig del, i dette tilfælde over 25 %, af den samlede produktion af biodiesel i Fællesskabet. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare og forvoldtes væsentlig skade som følge heraf, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af AS-undersøgelsen.

(4)

Før indledningen af proceduren og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 10, stk. 9, underrettede Kommissionen USA’s regering om, at den havde modtaget en behørigt dokumenteret klage, hvori det blev påstået, at subsidieret import af biodiesel med oprindelse i USA forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade. USA’s regering blev indkaldt til konsultationer med henblik på at kaste lys over situationen med hensyn til indholdet af klagen og nå til en gensidigt acceptabel løsning. USA’s regering accepterede tilbuddet om konsultationer, og der blev derefter gennemført konsultationer den 2. juni 2008. Det var ikke muligt at nå frem til en gensidigt acceptabel løsning i forbindelse med konsultationerne. Der blev dog taget behørigt hensyn til de amerikanske myndigheders bemærkninger om, at det for visse statslige programmer i klagen ikke i alle tilfælde klart fremgik af oplysningerne i klagen, at producenterne/eksportørerne af biodiesel i USA opnåede udligningsberettigede fordele. Efter en undersøgelse af de foreliggende oplysninger blev det besluttet at udelukke følgende statslige ordninger fra undersøgelsen, selv om de er opført i indledningsmeddelelsen: Florida renewable energy technology grants program (Floridas program for tilskud til teknologi inden for vedvarende energi), Texan new technology research and development program (Texas’ program for forskning og udvikling inden for ny teknologi), Washington state energy freedom program (second part) (delstaten Washingtons program for frit energivalg (anden del)), Alabama alternative fuels and research development fund (Alabamas fond for alternative brændstoffer og forskningsudvikling), North Dakota biodiesel sales equipment tax credit (North Dakotas skattefradrag i forbindelse med biodieselsalgsanlæg) og Nebraska alternative fuel vehicle and refuelling infrastructure loans (Nebraskas låneordning for køretøjer, som anvender alternative brændstoffer, og infrastrukturer til påfyldning).

(5)

Kommissionen underrettede officielt de eksportører/producenter i USA, de importører, leverandører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, myndighederne i USA samt de klagende EF-producenter og andre EF-producenter, som den vidste var berørt af sagen, om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

På baggrund af det store antal eksportører/producenter i USA blev stikprøver nævnt som en mulighed i indledningsmeddelelsen for at fastsætte subsidieringens omfang, jf. grundforordningens artikel 27.

(7)

For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at udtage en stikprøve og i givet fald gøre dette, blev eksportører/producenter i USA anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af undersøgelsen og afgive basisoplysninger om deres eksport- og hjemmemarkedssalg og deres nøjagtige aktiviteter i forbindelse med produktion, blanding og salg af biodiesel samt oplyse navnene på alle med dem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der var involveret i produktion, blanding og salg af den pågældende vare i perioden 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »UP«), og redegøre for disse virksomheders aktiviteter, jf. betragtning 17.

(8)

Mere end 50 virksomheder gav sig til kende i forbindelse med stikprøveudtagningen og forelagde de ønskede oplysninger inden for en frist på 15 dage. Disse virksomheder tegnede sig for mere end 80 % af den samlede import af biodiesel fra USA til Fællesskabet.

(9)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 1, litra b), baseredes udvælgelsen af en stikprøve på den største repræsentative eksportmængde af den pågældende vare til Fællesskabet, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 27, stk. 2, blev de virksomheder, der ønskede at indgå i stikprøven, sammenslutningen af biodieselproducenter i USA (National Biodiesel Board) samt USA’s regering konsulteret i forbindelse med den foreslåede stikprøve. På grundlag af de bemærkninger, der blev modtaget fra de interesserede parter, blev syv virksomheder indledningsvis udvalgt til at indgå i stikprøven. Der er dog blevet truffet foreløbig beslutning om, at en af de virksomheder, der oprindeligt blev udvalgt til at indgå i stikprøven, bør udelukkes fra den for at sikre ensartethed med den stikprøve, der er udvalgt i forbindelse med AD-proceduren vedrørende import af biodiesel fra USA. Det skal bemærkes, at den pågældende virksomhed kun forhandler biodiesel i modsætning til de andre virksomheder i stikprøven, som producerer biodiesel. Denne virksomhed indrømmes dog en individuel undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 27, stk. 3, og vil få fastsat en individuel antisubsidietold. De seks virksomheder, der udgør stikprøven, tegnede sig for 50 % af den samlede eksportmængde fra USA i UP ifølge amerikanske eksportstatistikker og for 73 % af importen fra de virksomheder, der gav sig til kende, jf. betragtning 8.

(10)

Ti samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, anmodede om beregning af individuelle margener med henblik på anvendelse af grundforordningens artikel 27, stk. 3, og artikel 15, stk. 3. Der blev sendt spørgeskemaer til de pågældende virksomheder. Kun en virksomhed besvarede spørgeskemaet inden for fristen. Ansøgningen blev dog efterfølgende trukket tilbage.

(11)

En stikprøve af EF-producenter blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 27 udvalgt efter høring af klageren på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 164. Denne udvælgelse gav også mulighed for en vis geografisk spredning af producenterne i Fællesskabet. Følgelig blev der udvalgt 11 EF-producenter til stikprøven. Kommissionen sendte spørgeskemaer til de 11 udvalgte virksomheder. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte dog udelukkes, da han ikke indgav en anvendelig besvarelse af spørgeskemaet. Der blev således modtaget ti fuldstændige besvarelser fra de øvrige virksomheder inden for den fastsatte frist. Disse ti producenter, som blev udvalgt til stikprøven, blev betragtet som repræsentative for alle EF-producenterne.

(12)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til alle parter, som, den vidste, var berørt, og til alle andre virksomheder, der gav sig til kende inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Der blev således sendt spørgeskemaer til myndighederne i USA, til de syv virksomheder, der oprindeligt blev udvalgt til stikprøven af amerikanske virksomheder, til de 10 virksomheder, der er omhandlet i betragtning 10, til de 11 EF-producenter, der indgik i stikprøven, til 18 brugere samt til 90 råvareleverandører.

(13)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra myndighederne i USA, fra de syv virksomheder, som oprindeligt blev udvalgt til stikprøven af amerikanske virksomheder, samt fra en virksomhed, der anmodede om den i betragtning 10 omhandlede individuelle undersøgelse, ti EF-producenter, der indgik i stikprøven, en bruger og seks råvareleverandører.

(14)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for en midlertidig fastsættelse af subsidiering, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser.

(15)

Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende myndigheder i USA:

(16)

Der blev også aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder::

(17)

Undersøgelsen af subsidiering og skade omfattede perioden fra 1. april 2007 til 31. marts 2008 (i det følgende benævnt »undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade omfattede perioden fra januar 2004 til udgangen af UP (i det følgende benævnt »den betragtede periode«).

(18)

I indledningsmeddelelsen er den vare, hvortil det påstås, at der ydes subsidier, defineret som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse (almindeligt kendt som »biodiesel«), både i ren form og i blandinger, hovedsageligt, men ikke udelukkende anvendt som vedvarende brændstof med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«), normalt angivet under KN-kode 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

(19)

I henhold til US Internal Revenue Code (4) (US. CODE), Title 26, Section 40A, point (d), defineres biodiesel som monoalkylestere af langkædede fedtsyrer på basis af vegetabilsk eller animalsk materiale, som opfylder a) de registreringskrav for brændstoffer og tilsætningsstoffer hertil, der er fastsat af Environmental Protection Agency under section 211 i Clean Air Act (42 U.S.C 7545) og b) de krav, der er fastsat af American Society of Testing and Materials D6751.

(20)

På grundlag af markedsoplysninger og offentligt tilgængelige oplysninger (5) betragtes alle typer biodiesel og biodieselblandinger (en blanding af biodiesel og mineralsk diesel, jf. forklaringen i betragtning 22, som produceres og sælges i USA, som biodieselbrændstoffer og er omfattet af en lovgivningspakke vedrørende energieffektivitet, vedvarende energi og alternative brændstoffer.

(21)

Undersøgelsen viste, at biodiesel produceret i USA hovedsageligt er fedtsyremethylestere (i det følgende benævnt »FAME«) udvundet af en lang række forskellige vegetabilske olier, der fungerer som råvarer ved fremstillingen af biodiesel (6). »Ester« bruges om trans-esterificering af vegetabilske olier, dvs. blanding af olien med alkohol. »Methyl« betyder methanol, som er den hyppigst anvendte alkohol i processen, om end ethanol også kan anvendes i produktionsprocessen, hvorved der så produceres »fedtsyreethylestere«. Trans-esterificeringen er en relativt simpel kemisk proces, men den forudsætter de højeste industristandarder for at sikre biodiesel af høj kvalitet.

(22)

Undersøgelsen bekræftede, at de amerikanske producenter normalt blander biodieselen med mineralsk diesel for at producere forskellige blandinger (i det følgende benævnt »biodieselblandinger«), som så sælges til forskellige typer kunder på markedet. Det fremgik også, at biodiesel blev solgt i ren form til uafhængige virksomheder, som købte eller importerede den med henblik på blanding med mineralsk diesel. Det er relativt simpelt at blande biodiesel med mineralsk diesel, og det kan f.eks. gøres gennem blanding i tanke på produktionsstedet, før blandingen påfyldes en tankvogn, gennem blanding i tankvognen, hvor der påfyldes den ønskede mængde af henholdsvis biodiesel og mineralsk diesel, eller gennem blanding i tilløbskanalen, hvor de to komponenter påfyldes tankvognen samtidigt.

(23)

For at muliggøre en klar skelnen mellem de forskellige typer biodieselblandinger findes der et internationalt anerkendt system, som kaldes »B-faktoren« og viser den nøjagtige mængde biodiesel i enhver biodieselblanding: f.eks. vil en blanding, der indeholder »X« % biodiesel være mærket B »X«, mens ren biodiesel betegnes som B100, hvilket betyder, at der er tale om 100 % biodiesel. I USA var det almindeligt, at blandinger bestående af 99 % (7) biodiesel og 1 % mineralsk diesel (B99) blev solgt på markedet. I modsætning til mineralsk diesel bør ren biodiesel bruges relativt hurtigt og kan ikke lagres i mere end tre til fire måneder, da det ellers oxyderer og ikke kan anvendes. Når biodiesel blandes med mineralsk diesel, opnår brændstoffet længere holdbarhed. Den ene procent mineralsk diesel i B99 er tilstrækkeligt toksisk til at udskyde dannelsen af skimmel i biodieselen.

(24)

Undersøgelsen viste, at mens ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel (8) normalt er beregnet til salg på markedet i USA med henblik på yderligere blanding, produceres blandingerne med et lavt indhold af biodiesel (9) normalt med henblik på at blive brugt på markedet i USA. Der sondres således mellem markedet for blandinger med et højt indhold af biodiesel og markedet for blandinger med et lavt indhold af biodiesel i USA.

(25)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at biodiesel og visse blandinger, der produceres og sælges i USA og eksporteres til Fællesskabet, påvirker den økonomiske situation for de klagende biodieselproducenter i Fællesskabet. I overensstemmelse med kendetegnene for de relevante producenter i USA og hjemmemarkedet var det hensigten, at definitionen af den pågældende vare også skulle dække biodiesel, der indgår i de relevante biodieselblandinger. Definitionen af den pågældende vare, jf. indledningsmeddelelsen og betragtning 18, bør præciseres for at udpege de varer, som det var hensigten at dække med undersøgelsen.

(26)

Undersøgelsen viste, at de fleste biodieselblandinger, der blev solgt med henblik på direkte forbrug i USA, er B20 (dvs. blandinger med 20 % biodiesel — jf. betragtning 22), som lever op til kravene i Energy Policy Act of 1992 (EPAct) (10), B6, B5 og B2. Det fremgår af de offentligt tilgængelige oplysninger, at disse blandinger kan anvendes til alle dieselmotorer principielt uden ændringer og under opretholdelse af bilproducenternes garanti. Når der anvendes blandinger med et lavt indhold af biodiesel (mellem 2 og 20 % biodiesel), svarer blandingens egenskaber til mineralsk diesels egenskaber. Når et biodieselbrændstof med en mærkning, der er højere end B20, anvendes i en motor, kan der i nogle tilfælde konstateres en vis forringelse af motorkraften, drejningsmomentet og brændstoføkonomien, og bilproducentens garanti bortfalder normalt i tilfælde af skader på motoren.

(27)

Undersøgelsen har vist, at ren biodiesel og blandinger med et højt indhold af biodiesel normalt ikke anvendes til direkte forbrug i USA. Det er generelt meningen, at ren biodiesel skal blandes, før den sælges på markedet. Disse blandinger bruges i sidste ende i transportsektoren som brændstof til dieselmotorer i køretøjer som f.eks. biler, lastbiler, busser samt tog. Biodiesel kan også anvendes som brændsel til opvarmning i fyr til husholdningsbrug og erhvervsmæssig eller industriel anvendelse og som brændstof til elgeneratorer. Der bliver for nærværende gennemført prøver for at undersøge muligheden for at anvende biodieselblandinger i luftfartøjer.

(28)

Den vare, der er omfattet af undersøgelsen, bør således defineres som fedtsyremonoalkylestere og/eller paraffinske gasolier fremstillet ved syntese og/eller hydrolyse, af ikke-fossil oprindelse, almindeligt kendt som »biodiesel«, både i ren form og i blandinger, som er højere end B20. Med andre ord omfatter den pågældende vare ren biodiesel (B100) med oprindelse i USA og alle blandinger over B20, dvs. blandinger, der indeholder mere end 20 % biodiesel med oprindelse i USA (i det følgende benævnt »den pågældende vare«). Det anses, at denne grænse gør det muligt at foretage en klar sondring mellem de forskellige blandingstyper, som findes på markedet i USA.

(29)

Det er blevet konstateret, at alle typer biodiesel og biodieselen i de blandinger, der er omfattet af denne undersøgelse, på trods af eventuelle forskelle med hensyn til de råmaterialer, der anvendes ved produktionen, eller produktionsprocessen har samme eller meget ensartede fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendes til samme formål. Eventuelle forskelle med hensyn til den pågældende vare ændrer ikke dens grundlæggende definition, dens egenskaber eller forskellige parters opfattelse af den.

(30)

Den pågældende vare henhører under KN-kode ex 3824 90 91, ex 3824 90 97, ex 2710 19 41, ex 1516 20 98, ex 1518 00 91 og ex 1518 00 99.

(31)

Det blev konstateret, at de varer, der produceres og sælges på hjemmemarkedet i USA, og som er omfattet af denne undersøgelse, har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres fra dette land til markedet i Fællesskabet. Ligeledes har varer fremstillet af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål som de varer, der eksporteres til Fællesskabet fra det pågældende land.

(32)

Det er blevet hævdet, at visse brugere, navnlig i Tyskland, anvender ren biodiesel (B100) som et billigere alternativ til mineralsk diesel eller de sædvanlige blandinger, der anvendes til direkte forbrug på markedet i Fællesskabet. Undersøgelsen af denne påstand viste, at størstedelen af EF-producenternes salg på markedet i Fællesskabet var til virksomheder, som blandede biodiesel med mineralsk diesel. Visse bilflådeejeres brug af B100 er snarere en undtagelse på fællesskabsplan. Biodiesel er en vare, som supplerer snarere end erstatter mineralsk diesel på markedet i Fællesskabet.

(33)

Dette ændrer ikke ved, at de forskellige typer af den pågældende vare produceret i USA og eksporteret til Fællesskabet og varer produceret og solgt i Fællesskabet af biodieselproducenterne i Fællesskabet er indbyrdes ombyttelige. Der er ingen betydelige forskelle med hensyn til anvendelsesformålene og opfattelsen af varen blandt erhvervsdrivende og brugere på markedet, som kan ændre definitionen af samme vare.

(34)

En af de interesserede parter hævdede, at den pågældende vare, navnlig ren biodiesel, har andre fysiske og kemiske egenskaber end biodiesel, som er fremstillet i Fællesskabet. Mens EF-produktionen af biodiesel er baseret på rapsfrøolie, anvender producenterne i USA udelukkende sojabønneolie. Disse to varetyper skulle derfor ikke være indbyrdes ombyttelige og ikke konkurrere direkte med hinanden på markedet i Fællesskabet. Den interesserede part pegede navnlig på, at koldflydningsegenskaberne og jodtallene skulle være forskellige.

(35)

Kommissionen undersøgte denne påstand og fastslog følgende:

(36)

Da »tilsvarende« varer ikke behøver at være fuldstændigt identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 5, er mindre variationer mellem de forskellige varetyper ikke tilstrækkelige til at ændre den overordnede konklusion om, at den pågældende vare og samme vare fra EF-erhvervsgrenen er tilsvarende varer.

(37)

Der blev således ikke konstateret forskelle mellem de forskellige typer af den pågældende vare og samme vare produceret af EF-erhvervsgrenen og solgt på markedet i Fællesskabet, som fører til den konklusion, at biodiesel produceret og solgt på markedet i Fællesskabet ikke er samme vare, som har samme eller næsten tilsvarende grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber som de typer af den pågældende vare, der produceres i USA og eksporteres til Fællesskabet. Det konkluderes derfor foreløbigt, at alle typer biodiesel anses for at være identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 5.

(38)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende føderale ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

Føderale ordninger

(39)

På grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i klagen, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen også følgende statslige ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

Statslige ordninger

(40)

Hvad angår de øvrige i pkt. 3 i indledningsmeddelelsen omhandlede statslige ordninger, blev en række af dem udelukket fra undersøgelsen efter konsultationer med USA’s regering før indledningen af undersøgelsen, jf. betragtning 4. Hvad angår de øvrige statslige ordninger, anførte virksomhederne i stikprøven og den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som er blevet indrømmet en individuel undersøgelse, at de ikke havde opnået fordele under disse ordninger i UP, og der blev ikke fundet beviser for det modsatte. Der blev derfor truffet foreløbig beslutning om, at der ikke var grund til at undersøge disse ordninger yderligere i forbindelse med denne undersøgelse.

(41)

Title 26, Section 40A i US Code (U.S.C.) er retsgrundlaget for en ordning for afgifts- og skattefritagelse for virksomheder, der blander biodiesel, detailhandlere og slutbrugere. Det indeholder bestemmelser om følgende fritagelser i forbindelse med biodiesel:

(42)

Fritagelsen for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter gælder kun for små producenter af agri-biodiesel. Denne ordning behandles i betragtning 64-72.

(43)

Section 202(a) i Energy and Improvement and Extension Act 2008 bestemmer, at de i betragtning 41 omhandlede afgifts- og skattefritagelser kan gives indtil den 31. december 2009.

(44)

Virksomheder skal producere en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, som sælges eller anvendes som brændstof for at være berettiget til den under i) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger. Virksomheder, der ønsker at blive tilgodeset under ordningen, skal fremvise et certifikat fra producenten eller importøren af biodieselen med en beskrivelse af varen og en angivelse af andelen af henholdsvis biodiesel og agro-biodiesel i varen. Fritagelsen kan enten bestå i en punktafgiftsfritagelse, eller i at virksomheden kan gøre krav på den resterende fritagelse som en refusionsberettiget indkomstskattefritagelse, hvis virksomhedens skyldige punktafgifter er mindre end den samlede punktafgiftsfritagelse. En refusionsberettiget indkomstskattefritagelse er en fritagelse for betaling af indkomstskat eller direkte udbetaling af et beløb. Det er refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse kan udbetales til skatteyderen som et kontantbeløb, hvis fritagelsen er større end dennes skyldige skat.

(45)

Den under ii) i betragtning 41 omhandlede fritagelse i forbindelse med biodiesel er en ikke-refusionsberettiget indkomstskattefritagelse for detailhandlere eller slutbrugere af ren biodiesel. Fritagelsen i forbindelse med ren biodiesel er kun til rådighed for personer, som hælder den rene biodiesel på et køretøjs brændstofbeholder eller bruger den som brændstof. Det bør bemærkes, at biodieselproducenter, som producerer deres egen biodiesel, også er berettigede til denne fritagelse. For at gøre krav på fritagelsen skal biodieselproducenten altså fungere enten som detailhandler (biodieselen påfyldes slutbrugerens brændstofbeholder) eller slutbruger (biodieselen påfyldes f.eks. producentens egne køretøjer).

(46)

Med hensyn til fritagelsen i forbindelse med biodiesel, for så vidt angår ublandet (ren) biodiesel, kan detailhandleren (eller en biodieselproducent, der fungerer som detailhandler) eller en slutbruger af ren diesel gøre krav på 1,00 USD pr. gallon for ublandet (ren) agro-biodiesel eller 0,50 USD pr. gallon for andre typer ublandet (ren) biodiesel som en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder. En ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indebærer, at virksomheden fritages for indkomstskat. Den er ikke-refusionsberettiget, fordi den overskydende fritagelse ikke kan udbetales direkte til virksomheden som et kontantbeløb, hvis virksomhedens fritagelse er større end den skyldige skat.

(47)

Undersøgelsen viste, at ingen af virksomhederne i stikprøven eller den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som blev indrømmet en individuel undersøgelse, udnyttede fritagelsen i forbindelse med biodiesel, for så vidt angår ublandet (ren) biodiesel. Følgelig vurderes denne del af ordningen (fritagelse i forbindelse med biodiesel) ikke yderligere inden for rammerne af denne undersøgelse.

(48)

Alle de undersøgte virksomheder fik skattefritagelser under ordningen for fritagelser i forbindelse med biodieselblandinger for biodieselblandinger, som blev solgt som brændstof.

(49)

Når biodiesel blandes med mineralsk dieselbrændstof kan der gøres krav på en punktafgiftsfritagelse for biodieselblandinger eller en indkomstskattefritagelse. Den fritagelse, som var gældende i undersøgelsesperioden, var på 1,00 USD pr. gallon ublandet agro-biodiesel (11) eller 0,50 USD (12) pr. gallon af andre ublandede typer biodiesel, der anvendes i brændstofblandinger. Den endelige skattefritagelse for det blandede brændstof afhænger således af den andel biodiesel, som det indeholder. Mindstekravet, som også er den mest almindelige praksis, er at blande 0,1 % mineralsk diesel med 99,9 % biodiesel (dette blandingsprodukt kaldes B99 i USA), da dette sikrer, at den maksimale skattefritagelse kan opnås. Andelen af biodiesel i en blandet vare er bestemmende for skattefritagelsen (f.eks. vil 100 gallons B99 indeholde 99,9 gallons biodiesel og være berettiget til en skattefritagelse på 99,90 USD). Det er simpelt at ændre biodiesel fra en ren vare (B100) til en blandet vare (B99). Det indebærer, at ren biodiesel tilsættes 0,1 % mineralsk diesel, og medfører ingen betydelige ændringer af den pågældende vare. Det er selve blandingsprocessen, der udløser berettigelse til fritagelsen.

(50)

Biodieselproducenterne kan gøre krav på fordelen, når de selv foretager blandingen. Producenten skal blande den rene biodiesel med mineralsk dieselbrændstof. Hvad angår berettigelse til fordelene, er der ingen forskelle mellem blandet biodiesel, der er beregnet til henholdsvis salg på hjemmemarkedet og eksportsalg.

(51)

Virksomheder, som ikke producerer, men køber ren biodiesel, der senere indgår i biodieselblandinger, er også berettiget til skattefritagelsen. Sådanne virksomheder skal opnå et certifikat fra biodieselproducenten (eller eventuelle mellemhandlere), hvori denne bekræfter, at han ikke har opnået nogen skattefritagelse. Dette certifikat kan overdrages og berettiger indehaveren til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon ren biodiesel.

(52)

Fordelen kan enten opnås som en fritagelse for punktafgift eller indkomstskat eller direkte udbetaling af et kontantbeløb. Uanset om fordelen gives som en punktafgiftsfritagelse, en indkomstskattefritagelse, en udbetaling af et kontantbeløb til skatteyderen eller en kombination af førnævnte, beløber fritagelsen sig til 1 USD pr. gallon.

(53)

I undersøgelsesperioden fik de fleste virksomheder direkte udbetalinger på grundlag af den mængde biodiesel, de havde blandet, mens andre fik en skattenedsættelse (i den forstand at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger blev anvendt til delvis udligning af skyldige punktafgifter eller skyldig indkomstskat) og en direkte udbetaling. Den skyldige skat var beskeden set i forhold til størrelsen af den fritagelse i forbindelse med biodieselblandinger, som de pågældende virksomheder gjorde krav på; følgelig blev størstedelen af fordelen givet som en direkte udbetaling, og en mindre del blev givet som en skattenedsættelse.

(54)

U.S.C. bestemmer, at fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger ikke gives, medmindre virksomheden, der blander biodiesel og mineralsk diesel, er i besiddelse af et certifikat (»Certificate for Biodiesel«) fra biodieselproducenter, hvori producenten bl.a. anfører den mængde biodiesel, som certifikatet vedrører, og hvorvidt der er tale om agro-biodiesel eller biodiesel af en anden type. Hvis en virksomhed, der producerer biodiesel, efterfølgende blander biodieselen med mineralsk diesel og gør krav på punktafgifts- eller skattefritagelsen, skal den pågældende virksomhed forelægge nævnte »Certificate for Biodiesel« samt den krævede dokumentation for at opnå fritagelsen. En person, som modtager et »Certificate for Biodiesel« og efterfølgende sælger biodieselen uden at producere en biodieselblanding, skal aflevere dette »Certificate for Biodiesel« til køberen og desuden forelægge en biodieselforhandlers erklæring (statement of biodiesel reseller). Med andre ord kan den virksomhed, som producerer blandingen og gør krav på fritagelsen for punktafgifter og skat, få dette »Certificate for Biodiesel« enten direkte fra biodieselproducenten eller indirekte fra biodieselforhandleren. Dette certifikat, som kan overdrages, giver indehaveren ret til en skattefritagelse på 1 USD pr. gallon for det antal gallons biodiesel, som ansøgeren bruger ved produktionen af enhver form for biodieselblanding.

(55)

Undersøgelsen viste, at der var en klar prisforskel mellem ren biodiesel (B100) og blandet biodiesel (B99). Selv om den eneste forskel mellem de to varetyper består i, at der tilsættes 0,1 % mineralsk diesel for at opnå B99, var B100 ca. 1 USD dyrere pr. gallon end B99. Det viste sig, at biodieselmarkedet i USA er meget gennemsigtigt. De virksomheder, der opererer på biodieselmarkedet i USA, ved, at de virksomheder, der blander biodiesel, får en afgiftsfritagelse på 1 USD pr. gallon. Fakturaerne for salg af B100 på hjemmemarkedet viste for en række af virksomhederne i stikprøven varens pris samt den afgiftsfritagelse, som virksomheden, der blander biodiesel, opnåede, dvs. afgiftsfritagelsen blev i realiteten solgt til de virksomheder, der købte B100. På dette grundlag konstateres det, at al biodiesel subsidieres gennem afgiftsfritagelsen.

(56)

Fritagelserne i forbindelse med biodieselblandinger skal betragtes som et skatteincitament, uanset om der er tale om udbetaling af et kontantbeløb eller modregning af skyldige afgifter eller skyldig skat.

(57)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i) og nr. ii), da ordningen indebærer, at USA’s regering giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud (udbetaling af kontantbeløb) og statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves (modregning af skatter og afgifter). Incitamenterne giver de pågældende virksomheder en fordel.

(58)

Ordningen er forbeholdt virksomheder i biodieselindustrien og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

(59)

Fritagelsen i forbindelse med biodieselblandinger blev givet på grundlag af den mængde biodiesel, der blev anvendt i en blanding, dvs. 1 USD pr. gallon, da alle de pågældende virksomheder anvendte agro-biodiesel. Beregningsgrundlaget for fordelens størrelse i UP er 1 USD pr. gallon ren biodiesel, som blev solgt i UP, uanset om der var tale om ren biodiesel (B100) eller biodiesel i blandinger. For at fastsætte fordelens størrelse blev der taget hensyn til, at blandingen blev tilsat mineralsk diesel, ved beregningen af subsidiebeløbet.

(60)

En af de biodieselproducenter, som indgik i stikprøven, modtog indirekte fordele under denne ordning, da producenten anvendte et factoringsystem til at få udbetalt de beløb, han havde ret til som følge af fritagelserne i forbindelse med biodiesel. Selve blandingen var udliciteret til en ikke-forretningsmæssigt forbundet virksomhed, som gjorde krav på fritagelsen og derefter udbetalte et kontantbeløb til den pågældende virksomhed efter fradrag af et factoringgebyr.

(61)

Subsidiebeløbet er blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP.

(62)

Handlede varer er blevet udelukket fra ovennævnte beregning.

(63)

De udligningsberettigede subsidier, der er opnået under denne ordning, ligger på mellem 28,4 % og 41,1 %, udtrykt i værdi, for de undersøgte virksomheder.

(64)

Title 26, U.S.C., Section 40A indeholder også bestemmelser om fritagelse for indkomstskat for små agro-biodieselproducenter.

(65)

Denne ordning gælder kun for små producenter af ren agro-biodiesel. Virksomheder, der blander eller forhandler, og som køber, men ikke producerer biodiesel, er ikke berettiget til fritagelsen. En lille producent er en virksomhed, hvis produktionskapacitet ikke overstiger 60 mio. gallons agro-biodiesel om året. En lille agro-biodieselproducent kan gøre krav på en ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder på 0,10 USD pr. gallon agro-biodiesel, der produceres. Producentens fritagelsesberettigede produktion af agro-biodiesel må ikke overstige 15 mio. gallons pr. skatteår. Hvis en producent skal kunne gøre krav på fritagelsen, skal agro-biodieselen anvendes som brændstof, sælges med henblik på anvendelse som brændstof eller anvendes i en blanding af biodiesel og dieselbrændstof, der anvendes som brændstof eller sælges med henblik på anvendelse som brændstof.

(66)

Ansøgninger om ikke-refusionsberettiget generel indkomstskattefritagelse for virksomheder indsendes en gang om året i forbindelse med, at ansøgeren indsender sin selskabsindkomstskatteangivelse. Fritagelsen pr. gallon biodiesel, der er produceret af ansøgeren i det pågældende skatteår, dog højst 15 mio. gallons, modregnes ansøgerens skyldige selskabsindkomstskat. Hvis beløbet for fritagelsen overstiger ansøgerens skyldige skat, kan det overskydende beløb overføres til efterfølgende skatteår.

(67)

En af virksomhederne i stikprøven udnyttede denne ordning i undersøgelsesperioden. Virksomheden anvendte fritagelsen til at nedbringe sin skyldige skat.

(68)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. ii), da ordningen indebærer, at USA’s regering giver et finansielt bidrag i form af statsindtægter, som er betalbare, men ikke opkræves. Incitamentet giver de pågældende virksomheder en fordel.

(69)

Ordningen er forbeholdt virksomheder, der producerer biodiesel, og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

(70)

Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af beløbet for indkomstskattefritagelsen i det skatteår, der sluttede i undersøgelsesperioden.

(71)

Subsidiebeløbet er efterfølgende blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP.

(72)

Den pågældende virksomhed opnåede subsidier på 0,4 % under denne ordning i undersøgelsesperioden.

(73)

Det amerikanske landbrugsministeriums (USDA’s) bioenergiprogram blev oprindeligt bevilget og finansieret under USDA’s Commodity Credit Corporation, som er en afdeling under det amerikanske landbrugsministerium (i det følgende benævnt »CCC«), med hjemmel i Section 5 i CCC Charter Act, kodificeret i U.S. Code (Title 15, Chapter 15, Subchapter II, Section 714c(e)). Denne lovbestemmelse fastsætter de formål, der er omfattet af CCC’s generelle beføjelser i henhold til lovgivningen. Ordningen er specifikt baseret på section 5(e) i loven, som giver CCC beføjelser til at:

»Øge det indenlandske forbrug af landbrugsråvarer (bortset fra tobak) gennem udvidelse eller bidrag til udvidelse af indenlandske markeder eller gennem udvikling eller bidrag til udvikling af nye og flere markeder, markedsføringsmuligheder og anvendelsesformål for sådanne råvarer.«

(74)

CCC udstedte en sidste regel, som fastsatte bestemmelser for ordningen, som blev kodificeret i Code of Federal Regulations som 7 C.F.R. § 1424.

(75)

I overensstemmelse med de oprindelige planer anvendte CCC kun Section 5(e)-finansiering indtil skatteåret 2002 (13). I 2002 gav den amerikanske kongres dog specifik tilladelse til ordningen og finansierede den til og med skatteåret 2006.

(76)

Denne ordning blev anvendt fra den 1. december 2000 til juni 2006. Den blev forvaltet af USDA’s kontor for landbrugsbedrifter (Farm Service Agency) (i det følgende benævnt »FSA«).

(77)

I den periode, hvor programmet blev anvendt, kunne alle kommercielle bioenergiproducenter deltage. Det blev krævet, at producenterne skulle forelægge dokumentation for deres produktion samt dokumentation for køb og anvendelse af landbrugsråvarerne i forbindelse med denne produktion. Navnlig blev det krævet, at biodieselproducenterne skulle producere og sælge biodiesel på det kommercielle marked.

(78)

I lovbestemmelsen var »biodiesel« defineret som en monoalkylester, der lever op til den relevante standard, der er fastlagt af American Society for Testing and Materials. For at være støtteberettiget skulle producenten leve op til visse krav vedrørende regnskaber og forelægge de krævede oplysninger samt give CCC tilladelse til at efterprøve disse oplysninger. Den relevante lovgivning fastsatte bestemmelser for de procedurer, der skulle følges ved deltagelse i programmet, betalingsanmodninger og de rapporteringsprocedurer, som modtagerne skulle følge for at være berettiget til at modtage betalinger.

(79)

Lovgivningen fra 2002 fastsatte, at følgende råvarer, som kunne anvendes til produktion af bioenergi (enten biodiesel eller ethanol af brændstofkvalitet), var støtteberettigede:

(80)

Ifølge myndighederne i USA anvendte de fleste biodieselproducenter, som opnåede fordele under denne ordning, sojabønner.

(81)

Alle kommercielle biodieselproducenter var støtteberettigede, hvis de fulgte ovennævnte ansøgnings- og rapporteringsprocedurer. Regeringen havde kun beføjelser til at sikre, at kriterierne for støtteberettigelse var opfyldt.

(82)

Biodieselproducenterne kunne i hvert skatteår melde sig til ordningen ved at indsende de relevante skemaer. Efter tilmeldingen indsendte biodieselproducenterne hvert kvartal betalingsanmodninger. Biodieselproducenterne skulle forelægge dokumentation for deres nettokøb af støtteberettigede råvarer og nettoproduktion af biodiesel i de relevante perioder.

(83)

Under ordningen blev der udbetalt støtte til biodieselproducenter på grundlag af en kombination af deres basisproduktion og forøgelsen af deres biodieselproduktion i den relevante periode i det foregående skatteår. I skatteåret 2006 modtog virksomhederne udelukkende støtte på grundlag af forøgelsen af deres biodieselproduktion. Med udgangspunkt i hver enkelt støttemodtagers biodieselproduktion og forøgelse af biodieselproduktionen under anvendelse af støtteberettigede landbrugsråvarer beregnede USDA støttebeløbet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen.

(84)

Da ordningen blev bragt til ophør i juni 2006, har ingen af virksomhederne i stikprøven eller den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, der er blevet indrømmet en individuel undersøgelse, modtaget støtte under denne ordning i undersøgelsesperioden. Mens ordningen blev anvendt, modtog tre af virksomhederne i stikprøven støtte (perioden 2002-2006). En af virksomhederne modtog betalinger direkte fra FSA. En anden virksomhed modtog indirekte betalinger under denne ordning, da en virksomhed, som opnåede fordele under ordningen, overførte en del af de beløb, den modtog, til en virksomhed i stikprøven som følge af en aftale om udbyttedeling inden for rammerne af en række afgiftsaftaler mellem de to virksomheder. En tredje virksomhed modtog kun et beskedent beløb i skatteåret 2006.

(85)

Det blev konstateret, at der under denne ordning blev givet fordele til visse biodieselproducenter over en årrække på grundlag af deres biodieselproduktion, og der var klart tale om et finansielt bidrag fra USA’s regering i form af tilskud, som specifikt var for biodieselindustrien. Subsidierne anses dog for at være tilbagevendende og for at blive udbetalt hvert enkelt år; følgelig blev der ikke opnået fordele i undersøgelsesperioden.

(86)

Det blev også konstateret, at ordningen blev genindført i skatteåret 2009 (oktober 2008 til september 2009). Da undersøgelsesperioden løber fra april 2007 til marts 2008, er der dog ikke grund til at udligne eventuelle fordele, som genindførelsen måtte indebære.

(87)

I staten Illinois består »omsætningsafgift« af to separate afgifter, som supplerer hinanden. En detailhandler, der sælger materielle varer (14), skal betale Retailers’ Occupation Tax (detailhandlerafgift) (i det følgende benævnt »ROT«), og en person, der køber sådanne varer, skal betale Use Tax (brugerafgift).

(88)

Retsgrundlaget for ROT er 35 Illinois Compiled Statutes (i det følgende benævnt »ILCS«), Chapter 120, Section 2, mens retsgrundlaget for Use Tax er 35 ILCS, Chapter 105, Section 3-45. I henhold til førstnævnte bestemmelser pålægges personer, der sælger materielle varer i detailleddet, en afgift. Af sidstnævnte bestemmelser fremgår det, at detailhandlere skal opkræve en afgift af brugerne ved at lægge afgiften til den materielle vares salgspris, når varen sælges med henblik på anvendelse.

(89)

ROT udgjorde i UP 6,25 % af bruttoindtægterne fra det forretningsmæssige salg af materielle varer plus eventuelle lokale skatter i de forskellige counties i Illinois (35 ILCS, Chapter 120, Section 2-10).

(90)

Use Tax udgjorde i UP 6,25 % af enten salgsprisen eller eventuelt en rimelig markedsværdi af materielle varer plus eventuelle lokale skatter i de forskellige counties i Illinois (35 ILCS, Chapter 105, Section 3-10).

(91)

I praksis ville en virksomhed, som opkrævede Use Tax af sit salg, betale denne skat til skatteministeriet i Illinois (Illinois Department of Revenue) som ROT.

(92)

Hvad angår ROT på biodiesel og biodieselblandinger, bestemmer 35 ILCS, Chapter 120, Section 2-10, følgende vedrørende indtægterne fra det salg, der er foretaget fra og med den 1. juli 2003 og til og med den 31. december 2013:

(93)

Hvad angår Use Tax på biodiesel og biodieselblandinger, gælder samme delvise/fuldstændige fritagelser som for ROT (35 ILCS, Chapter 105, Section 3-10).

(94)

Ovennævnte lovgivning indeholder også bestemmelser om fritagelse for ROT og Use Tax for indtægterne fra salg af andre varer.

(95)

Alle detailhandlere, der sælger biodieselbrændstof, eller købere af biodieselbrændstof er berettigede til de i betragtning 92 og 93 omhandlede fritagelser.

(96)

Af de i betragtning 92 og 93 omhandlede bestemmelser om fritagelse fremgår det også, at der ikke opkræves Use Tax af salg af biodiesel/biodieselblandinger i detailleddet. Da salg af biodiesel/biodieselblandinger i detailleddet er fritaget for Use Tax, skal virksomheder, der sælger biodiesel/biodieselblandinger (herunder producenter og virksomheder, der producerer blandinger) til detailhandlere ikke betale ROT af deres salg af biodiesel/biodieselblandinger.

(97)

Det er klart, at fritagelsen for Use Tax og ROT udløses af detailsalg af biodiesel/biodieselblandinger. Det er således forbrugerne af varen, som nyder godt af fritagelserne. Under disse omstændigheder kan der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 1, stk. 1, ikke indføres udligningstold med henblik på at udligne dette subsidie, da det ikke direkte eller indirekte blev ydet til fremstilling, produktion, udførsel eller transport af den pågældende vare.

(98)

En af de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven opkrævede ikke Use Tax på sit salg af biodiesel/biodieselblandinger til detailhandlere og betalte følgelig ikke ROT af dette salg. På baggrund af konklusionerne i betragtning 97 anses det dog ikke, at virksomheden har opnået udligningsberettigede fordele.

(99)

»Missouri Qualified Biodiesel Producer Incentive Fund« (i det følgende benævnt »fonden«) blev i 2002 oprettet under Missouri State Law (i det følgende benævnt »RSMo«) (Chapter 142, Section 142.031). Formålet med fonden er at give økonomiske subsidier til kvalificerede biodieselproducenter i Missouri.

(100)

Hvert skatteår (som løber fra den 1. juli til den 30. juni det følgende år) stiller landbrugsministeriet i Missouri (Missouri Department of Agriculture) de beløb, som i henhold til Missouris lovgivning er blevet afsat til fonden, og som Missouris guvernør har stadfæstet, til rådighed for kvalificerede biodieselproducenter i Missouri (i det følgende benævnt »KBPM’er«).

(101)

Fra og med UP’s begyndelse (1. april 2007) var en KBPM en virksomhed, som producerede biodiesel og

(102)

Disse kriterier for støtteberettigelse blev ændret med virkning fra den 28. august 2007, idet nr. iii) blev erstattet med følgende, og der blev tilføjet yderligere en betingelse (nr. iv) nedenfor):

(103)

En KBPM skulle bl.a. have en licens for at opnå et tilskud fra fonden. Der udstedes en licens til en KBPM, hvis den opfylder ovennævnte kriterier og forelægger supplerende oplysninger for Missouri Department of Agriculture (i det følgende benævnt »MDA«), herunder virksomhedens USEPA-nummer, Federal Employer Identification Number (arbejdsgiverens ID-nr.) osv. Licensen er gyldig fra den dato, hvor MDA har modtaget og godkendt de ønskede oplysninger, og udløber, når den pågældende MBPK har fået tilskud i 60 måneder eller ikke længere lever op til betingelserne for støtteberettigelse.

(104)

Når der er blevet udstedt en licens, kan en KBPM ansøge om et bonustilskud for producenter ved at anmode om et ansøgningsskema vedrørende månedlige tilskud hos MDA, Qualified Biodiesel Producer Incentive Fund. For at opnå et bonustilskud for en bestemt måned skal en MBPK udfylde det relevante ansøgningsskema.

(105)

KBPM’en skal indsende det udfyldte ansøgningsskema til MDA senest den 15. i måneden efter den måned, for hvilken der søges om tilskud. Ansøgninger, der indsendes efter fristens udløb, afvises automatisk.

(106)

Hvert månedligt tilskuds størrelse beregnes ved først at bestemme antallet af gallons kvalificeret biodiesel, der er fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i den foregående måned i skatteåret, behørigt bekræftet af MDA. Dette tal ganges så med den fritagelse pr. gallon, som er fastsat i Section 142.031, RSMo (state law) og Title 2 of the Code of State Regulations (i det følgende benævnt »CSR«) 110-2.010. Hver KBPM er i hvert skatteår berettiget til et samlet tilskud svarende til 0,30 USD pr. gallon for de første 15 mio. gallons kvalificeret biodiesel fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i skatteåret samt 0,10 USD pr. gallon for de næste 15 mio. gallons kvalificeret biodiesel fremstillet af landbrugsprodukter fra Missouri i skatteåret. Producerer en KBPM over 30 mio. gallons i et skatteår, vil den mængde, der overstiger 30 mio. gallons, ikke indgå i beregningen af tilskuddet.

(107)

Hvis de midler, der er til rådighed, er utilstrækkelige til at betale alle KBPM’er det maksimale månedlige tilskud i henhold til lovgivningen, vil midlerne blive fordelt således, at hver enkelt KBPM modtager en andel af midlerne, der svarer til dens andel af den støtteberettigede biodieselproduktion for alle KBPM’er i den pågældende måned.

(108)

MDA tilstræber at udbetale alle tilskuddene for en bestemt måned senest 30 dage efter modtagelse og godkendelse af det relevante ansøgningsskema.

(109)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Missouri (15) giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Tilskuddene giver de pågældende virksomheder en fordel.

(110)

Ordningen er forbeholdt biodieselproducenter og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

(111)

En af de samarbejdsvillige eksportører i stikprøven opnåede fordele under denne ordning i UP. Tilskudsbeløbet i UP er blevet fordelt over det samlede salg af den pågældende vare i UP. De udligningsberettigede subsidier, der er opnået under denne ordning, er på 3,8 %, udtrykt i værdi, for denne virksomhed.

(112)

Forgængeren for PACE-ordningen for biobrændstoffer, som blev anvendt fra juli 2007, var Biodiesel partnership in assisting community expansion loan scheme (låneordningen for biodieselpartnerskaber i forbindelse med egnsudviklingsbistand) (i det følgende benævnt »PACE-ordningen for biodiesel«), som blev anvendt fra juli 2005 til juni 2007.

(113)

PACE-ordningen for Biodiesel blev oprettet, da de lovgivende myndigheder i North Dakota vedtog North Dakota Century Code (i det følgende benævnt »N.D.C.C.«) 6-09.17 »Biodiesel Partnership in Assisting Community Expansion« i 2005. Under denne lovgivning blev biodiesel partnership in assisting community expansion fund (i det følgende benævnt »fonden«) oprettet.

(114)

Efter vedtagelsen af Senate Bill No. 2180 blev ovennævnte North Dakota Century Code 6-09.17 ændret i 2007, og PACE-ordningen for biodiesel blev ændret med virkning fra juli 2007 og omdøbt til PACE-ordningen for biobrændstoffer.

(115)

Under PACE-ordningen for biodiesel var et biodieselproduktionsanlæg berettiget til støtte fra fonden.

(116)

Et biodieselproduktionsanlæg blev defineret som et selskab, aktieselskab, partnerskab, en enkeltperson eller en sammenslutning, der beskæftiger sig med produktion af dieselbrændstof, der indeholder mindst fem procent biodiesel, som lever op til de specifikationer, der er vedtaget af American society for testing and materials.

(117)

Støtten havde form af en nedsættelse af renten på de lån, som de største kommercielle finansielle institutioner gav i samarbejde med Bank of North Dakota. Denne bank er en statslig institution i North Dakota. Lånemodtagerne kunne opnå en rentenedsættelse på 5 % set i forhold til den normale udlånsrente. Et individuelt biodieselproduktionsanlæg kunne være berettiget til en rentenedsættelse på i alt 400 000 USD pr. lån.

(118)

PACE-ordningen for biobrændstoffer blev oprettet for at sænke renten på lån til biodiesel- og ethanolproduktionsanlæg, husdyrbrug, detailhandlere, der sælger biobrændstoffer, og anlæg til forarbejdning af korn. Biodieselproduktionsanlæg, som opfylder de relevante kriterier, er støtteberettigede under denne ordning.

(119)

Midlerne i fonden anvendes til at mindske lånerens rente på lån optaget hos en lokal långiver og Bank of North Dakota (i det følgende benævnt »BND«), som er en offentlig institution, der ejes af staten North Dakota. Lånet forvaltes af et lokalt långivende finansieringsinstitut — bank, sparekasse, spare- og låneforening eller landbrugskreditinstitut — som vil anmode om BND’s deltagelse. Det lokale långivende finansieringsinstitut kan enten være en offentlig eller en privat institution. Långiveren og BND fastsætter sammen med låntageren vilkårene for lånet, herunder renten. Hovedlångiveren anmoder derefter om, at fonden bliver anvendt til nedsættelse af renten. I praksis står hovedlångiveren (typisk en privat bank) for at ansøge hos BND.

(120)

Virksomhederne tilbagebetaler lånet til den nedsatte rentesats til hovedlångiveren. BND betaler (af fondens midler) derefter hovedlångiveren differencen mellem det beløb, der normalt ville skulle betales, hvis den almindelige rentesats var blevet anvendt, og det reducerede beløb, som virksomheden har betalt.

(121)

Både PACE-ordningen for biodiesel og PACE-ordningen for biobrændstoffer er blevet indført som beskrevet i de foregående to betragtninger.

(122)

I forbindelse med PACE-ordningen for biodiesel og PACE-ordningen for biobrændstoffer er der tale om et finansielt bidrag fra North Dakotas statslige myndigheder, da myndighederne indbetaler midler til en finansieringsmekanisme (biodiesel partnership in assisting community expansion fund eller biofuels partnership in assisting community expansion fund). Ovennævnte fond anvendes til finansiering af en del af de renter, som virksomhederne skal betale på deres lån. For begge ordningers vedkommende er støtteberettigelsen begrænset til bl.a. biodieselproducenter. Under disse omstændigheder er begge ordninger specifikke, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Virksomheder, der udnytter denne ordning, opnår en fordel i form af en nedsættelse af deres rentebetalinger.

(123)

En virksomhed opnåede fordele under PACE-ordningen for biodiesel i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

(124)

Retsgrundlaget for North Dakotas virksomhedsbeskatning er North Dakota Constitution Article X, §3, og N.D.C.C. §57-38-30. Fritagelsen for skatter og afgifter under denne ordning, der anvendes på udstyr, som tilpasses til brug af biodiesel, er baseret på N.D.C.C. §57-38-30.6.

(125)

Skatteyderen skal være et selskab, som er indkomstskattepligtig i North Dakota.

(126)

Indkomstskattefritagelsen modregnes den skyldige skat med 10 % pr. år i fem år af de direkte omkostninger, som skatteyderen har afholdt efter den 31. december 2002. Omkostninger er skatteyderens direkte omkostninger til tilpasninger eller tilføjelse af nyt udstyr i et eksisterende anlæg eller tilpasning af et nyt anlæg i North Dakota med henblik på produktion eller blanding af dieselbrændstof, der indeholder mindst 2 % biodieselbrændstof.

(127)

Denne ordning er forbeholdt skatteydere, som foretager tilpasninger eller tilføjer nyt udstyr i et eksisterende anlæg eller tilpasser et nyt anlæg i North Dakota med henblik på produktion eller blanding af dieselbrændstof, der indeholder mindst 2 % biodieselbrændstof. Ordningen er således specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a). Denne ordning anses for at være et subsidie, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da statsindtægter, der ellers er betalbare (selskabsindkomstskat), ikke opkræves, eller der gives afkald herpå. Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for virksomheden.

(128)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

(129)

Fritagelsen for skatter og afgifter for biodieselbrændstof er baseret på N.D.C.C. §57-38-01.22.

(130)

Skatteyderen skal være indkomstskattepligtig i North Dakota og være i besiddelse af en gyldig licens, der er udstedt af State Tax Commissioner’s Office (North Dakotas skattekommissærs kontor) og viser, at virksomheden er en brændstofleverandør, som blander biodiesel i henhold til N.D.C.C. §57-43.2-05(1).

(131)

En skatteyder er berettiget til en skattefritagelse på 0,05 USD pr. gallon blandet biodieselbrændstof, forudsat at blandingen indeholder mindst 5 % biodiesel (B5).

(132)

Denne ordning anses for at være et subsidie, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da statsindtægter, der ellers er betalbare (selskabsindkomstskat), ikke opkræves, eller der gives afkald herpå. Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for virksomheden.

(133)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Virksomhedens fordel blev dog anset for at være ubetydelig, da den var på under 0,1 %.

(134)

I henhold til lovgivningen i Texas er motorbrændstoffer, herunder dieselbrændstof, pålagt en statslig punktafgift. Den statslige punktafgift skal i henhold til lovgivningen lægges til salgsprisen, hver gang varen sælges, således at afgiften i sidste ende betales af den person, der (for)bruger brændstoffet. Biodiesel behandles som et separat produkt i henhold til lovgivningen i Texas. Biodiesel er ikke pålagt afgifter. Dette betyder, at biodieselproducenterne ikke skal opkræve afgift hos køberen på vegne af State Taxing Authority (skattemyndighederne i Texas). Det blev konkluderet, at biodieselproducenterne ikke opnår nogen fordel under Texas ethanol and biodiesel blend tax exemption, og at eventuelle fordele, ved at en bestemt vare ikke er pålagt afgifter i henhold til lovgivningen i Texas, tilfalder alle borgerne i staten og hermed den endelige forbruger. Under disse omstændigheder anses denne ordning ikke for at være udligningsberettiget.

(135)

Chapter 16 of Texan Agriculture Code (kapitel 16 i landbrugslovgivningen for Texas), Rules for Fuel Ethanol and Biodiesel incentive Program (bestemmelserne for programmet for fremme af brændstofethanol- og biodieselproduktion) og Guidelines for Fuel Ethanol and Biodiesel Incentive Program (retningslinjerne for programmet for fremme af brændstofethanol- og biodieselproduktion).

(136)

Under programmet blev der givet tilskud til støtteberettigede virksomheder, der producerer ethanol og biodiesel. Producenter, der anmodede om et tilskud, skulle indsende en ansøgning, hvoraf det fremgår, at:

(137)

Under ordningen var en producent, som betalte et gebyr på 0,032 USD pr. gallon biodiesel produceret på det registrerede anlæg, berettiget til at modtage 0,20 USD pr. gallon biodiesel produceret på hvert enkelt registreret anlæg, i en periode på 10 år efter produktionen på det pågældende anlæg blev påbegyndt.

(138)

Et registreret anlæg skulle indsende månedlige produktionsrapporter og en kvartalsrapport med en statsautoriseret revisors påtegning Anlægget skulle også betale et gebyr på 0,032 USD pr. gallon, når kvartalsrapporten blev indsendt. Dette gebyr blev ganget med 5,25, således at anlægget fik udbetalt 0,20 USD pr. gallon i støtte. Der kunne gives støtte til en produktion på maksimalt 18 mio. gallons pr. anlæg om året.

(139)

Ordningen trådte i kraft i september 2003, men de første beløb kom ikke til udbetaling før juni 2006, da der først blev bevilget midler til ordningen i skatteåret, der løb fra september 2005 til august 2006. Ordningen er ikke blevet anvendt siden den 31. august 2007, hvor de lovgivende myndigheder i Texas stoppede finansieringen af ordningen fra og med den toårige bevillingsperiode 2008-2009 (september 2007 til august 2009). Juridisk set findes ordningen stadig i Texas. Det blev desuden konstateret, at en af de pågældende virksomheder opnåede fordele under denne ordning i undersøgelsesperioden.

(140)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Texas giver et finansielt bidrag i form af direkte tilskud. Tilskuddene giver de pågældende virksomheder en fordel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Ordningen er forbeholdt bl.a. biodieselproducenter og betragtes derfor som specifik, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2, litra a), og er således udligningsberettiget.

(141)

En virksomhed udnyttede denne ordning i UP. Subsidiebeløbet blev beregnet på grundlag af de beløb, der blev modtaget i undersøgelsesperioden. Gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), fratrukket de udbetalte beløb, og resultatet heraf var subsidiebeløbet.

(142)

Subsidiebeløbet er efterfølgende blevet fordelt over virksomhedens samlede salg af biodiesel i UP.

(143)

Den pågældende virksomhed opnåede subsidier på 0,3 % under denne ordning i undersøgelsesperioden.

(144)

Staten Washington giver nedsættelse af Business and Occupation tax (erhvervsskat) (i det følgende benævnt »B&O tax«) og fritagelse for ejendomsskatten og skatten på brug af eller råderet over offentlig ejendom.

(145)

Staten Washington har ikke en ordning for selskabsindkomstskat. Virksomhederne skal i stedet for betale B&O tax, som er pålagt fremstillingsvirksomhed. Den normale skattesats for fremstillingsvirksomhed er på 0,484 %, med mindre andet fremgår af staten Washingtons lovgivning.

(146)

Satsen for ejendomsskatten fastsættes på grundlag af en lang række overlappende bestemmelser og varierer mellem de forskellige skattekredse i staten Washington. Gennemsnittet for staten er dog på 1,2 % af en rimelig markedsværdi.

(147)

Skatten på brug af eller råderet over offentlig ejendom opkræves i stedet for ejendomsskat, når en ejendom, som ikke er pålagt skat, f.eks. offentlige havneanlæg, anvendes af en virksomhed, som ikke er fritaget for at betale skat, herunder f.eks. en virksomhed, som drives med gevinst for øje. Skattesatsen er på 12,84 % af lejen i henhold til kontrakten.

(148)

I henhold til Revised Code of Washington (den reviderede lovgivning for staten Washington) (i det følgende benævnt »RCW«)) Chapter 82.04.260(1)(e), er B&O tax-satsen blevet sat ned fra 0,484 % til 0,138 % for producenter af rene biobrændstoffer, herunder biodiesel. Denne nedsatte sats anvendes indtil den 1. juli 2009.

(149)

Hvad angår fritagelserne for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, bestemmer RCW Chapter 84.36.635 og RCW Chapter 82.29A.135, at kvalificeret fast ejendom og løsøre er fritaget for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom.

(150)

De tre ovennævnte typer skattenedsættelser/skattefritagelser finder alle anvendelse på biobrændstofproducenter. Nedsættelserne/fritagelserne er til rådighed i hele staten uden andre begrænsninger end kravet om støtteberettigelse.

(151)

Med hensyn til berettigelse til nedsættelse af B&O tax er biodieselproducenterne støtteberettigede som nævnt ovenfor.

(152)

Hvad angår fritagelserne for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, er kvalificeret fast ejendom og løsøre som nævnt ovenfor fritaget for disse typer skat. Kvalificeret fast ejendom og løsøre skal primært anvendes til produktion af rene biobrændstoffer. Kvalificeret fast ejendom og løsøre omfatter bygninger, maskiner og udstyr, andet løsøre samt arealer, der anvendes i forbindelse med produktionen af biobrændstoffer, men ikke arealer, der anvendes til afgrøder. Der skal være tale om nye bygninger og udstyr, som ikke fandtes før juli 2003.

(153)

For at nyde godt af den nedsatte B&O tax-sats, der gælder for biodieselproducenter, skal støtteberettigede virksomheder ganske enkelt indberette værdien af salget af sådanne varer på den relevante selvangivelse.

(154)

Der skal ansøges om fritagelse for ejendomsskat og skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom inden den 1. november hvert år. Der ansøges om fritagelse for ejendomsskat hos den lokale vurderingsmyndighed. Der ansøges om fritagelse for skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom hos Department of Revenue (skatteministeriet).

(155)

Denne ordning betragtes som et subsidie i den betydning, der er anvendt i grundforordningens artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), da ordningen indebærer, at staten Washington ikke opkræver eller giver afkald på statsindtægter, der ellers er betalbare (B&O tax). Nedsættelsen af den skyldige skat indebærer en fordel for de virksomheder, der udnytter ordningen. Den nedsatte B&O tax-sats, der anvendes over for biobrændstofproducenter, er specifik, da den er forbeholdt producenter af biobrændstoffer, herunder biodiesel, og visse andre specifikke aktiviteter, og den anses derfor for at være udligningsberettiget.

(156)

Ingen af virksomhederne i stikprøven opnåede fordele under ordningen for fritagelse for ejendomsskat. Under disse omstændigheder drages der ikke konklusioner om denne skattefritagelse. En virksomhed opnåede fordele under ordningen for fritagelse for skat på brug af eller råderet over offentlig ejendom, men fordelen var på mindre end 0,1 % og blev derfor anset for at være ubetydelig. Under disse omstændigheder drages der ikke konklusioner om denne skattefritagelse.

(157)

En virksomhed opnåede fordele under ordningen for nedsat B&O tax i UP. Subsidiebeløbet blev beregnet ved at sætte den nedsatte B&O tax-sats i forhold til omsætningen fra salg af biodiesel produceret af den pågældende virksomhed i UP. Subsidiet var på 0,7 %, udtrykt som procentdel af det samlede salg af biodiesel i UP.

(158)

I overensstemmelse med grundforordningen ligger det udligningsberettigede subsidiebeløb for de undersøgte virksomheder på mellem 29,1 % og 41,1 %, udtrykt i værdi.

(159)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 15, stk. 3, udgør subsidiemargenen for de samarbejdsvillige virksomheder, der ikke indgik i stikprøven, 36,0 %, hvilket beregnedes på grundlag af den vejede gennemsnitlige subsidiemargen for de samarbejdsvillige virksomheder i stikprøven.

(160)

For alle andre amerikanske eksportørers vedkommende bestemte Kommissionen først graden af samarbejde. De samlede eksportmængder, som var angivet i de samarbejdende eksporterende producenters besvarelser af stikprøvespørgeskemaet, blev sammenlignet med den samlede import fra USA ifølge amerikanske importstatistikker. Der kunne konstateres en samarbejdsprocent på 81. På grundlag heraf blev samarbejdsniveauet anset for at være højt. Det blev derfor anset for passende at fastsætte subsidieniveauet for de ikke-samarbejdsvillige eksporterende producenter til et niveau svarende til det højeste subsidieniveau, der blev konstateret for de samarbejdsvillige eksporterende producenter i stikprøven, for at sikre foranstaltningernes effektivitet.

(161)

Alle til rådighed værende oplysninger, herunder oplysninger anført i klagen og oplysninger indsamlet fra EF-producenterne før og efter undersøgelsens indledning, blev anvendt til at fastsætte Fællesskabets samlede produktion og støtten i forbindelse med undersøgelsen.

(162)

På grundlag af disse oplysninger blev det konstateret, at EF-produktionen var på ca. 5 400 000 tons i UP. Det blev konstateret, at tre virksomheder, som tilhører samme koncern, er forretningsmæssigt forbundet med eksporterende producenter i USA, og at koncernen som sådan importerer betydelige mængder af den pågældende vare fra sine forretningsmæssigt forbundne eksportører i USA. Der blev derfor set bort fra disse virksomheder som en del af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8. Den produktionsmængde, som dannede grundlag for fastlæggelsen af situationen, var følgelig på mellem 4 200 000 og 4 600 000 tons.

(163)

Det blev konstateret, at de virksomheder, som støttede klagen og var samarbejdsvillige i forbindelse med undersøgelsen, tegnede sig for ca. 60 % af EF-produktionen af biodiesel i UP, jf. betragtning 162. Det blev konstateret, at den i betragtning 165 omhandlede virksomhed, som ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, ikke støttede klagen. Det konkluderes, at klagen og undersøgelsen støttes af størstedelen af EF-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 8.

(164)

På grund af det store antal EF-producenter blev det besluttet at anvende stikprøver for at afgøre, om der foreligger væsentlig skade. Der blev sendt stikprøveskemaer til alle potentielle producenter af samme vare i Fællesskabet. Indledningsvis indsendte mere end 40 virksomheder stikprøveskemaer med anvendelige oplysninger og indvilligede i at samarbejde i forbindelse med proceduren. Det tre virksomheder, der er omhandlet i betragtning 162, blev ikke taget i betragtning til stikprøveundersøgelsen af de årsager, der er nævnt i betragtningen.

(165)

Blandt de resterende virksomheder blev der udtaget en stikprøve bestående af 11 virksomheder på grundlag af den største repræsentative produktions- og salgsmængde i Fællesskabet, jf. betragtning 11. En af de producenter, der oprindeligt var blevet taget i betragtning til stikprøven, måtte udelukkes, da han ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. De resterende 10 virksomheder i stikprøven anses for at være repræsentative for hele EF-produktionen.

(166)

Når der i det følgende henvises til »EF-erhvervsgrenen« eller »EF-producenter i stikprøven«, er der tale om disse ti producenter i stikprøven.

(167)

Som nævnt i betragtning 17 omfattede undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af spørgsmålet om skade perioden fra januar 2004 til udgangen af UP. Undersøgelsen viste dog, at EF-erhvervsgrenen i praksis påbegyndte produktionen i 2004. Det blev således anset for mere passende at foretage en analyse på grundlag af tendenserne for perioden 2005 til UP (i det følgende benævnt den »analyserede periode«). De indsamlede oplysninger vedrørende 2004 fremlægges ikke desto mindre i den følgende vurdering.

(168)

Forbruget i Fællesskabet blev fastsat på grundlag af alle EF-producenters samlede produktion på markedet i Fællesskabet, som det fremgår af betragtning 162, minus deres eksport og plus import fra det land, der er omfattet af denne undersøgelse, og import fra andre tredjelande.

(169)

Hvad angår importmængderne fra USA er følgende informationskilder til rådighed:

(170)

Analysen af disse oplysninger viste dog, at Eurostats data ikke kunne anvendes til vurdering af forbruget, da der indtil ultimo 2007 ikke fandtes en separat KN-kode for tariferingen af de forskellige typer af den pågældende vare. Importen af den pågældende vare var tariferet under en række forskellige koder, som også omfattede oplysninger om andre varer. Det blev således anset for at være mere passende at anvende amerikanske eksportstatistikker til fastsættelse af pålidelige import- og forbrugstal samt importtendenser. I forbindelse med anvendelsen af denne informationskilde blev der taget hensyn til forsendelsestiden, når varerne sendes fra USA til Fællesskabet, og eksportstatistikkerne blev således justeret med en måned for at tage hensyn til denne tidsforskydning.

(171)

Hvad angår importen fra andre lande og EF-producenternes eksport, blev der i forbindelse med undersøgelsen anvendt oplysninger, der var anført i klagen, på grund af ovennævnte begrænsning med hensyn til brugen af Eurostats data.

(172)

På grundlag af ovenstående blev det konstateret, at forbruget af biodiesel i Fællesskabet steg med 107 % mellem 2005 og 2007 for derefter at udvise et beskedent fald på et procentpoint i UP. Overordnet set blev forbruget mere end fordoblet i den analyserede periode.

(173)

Stigningen i efterspørgslen skyldtes hovedsageligt de foranstaltninger til fremme af brug af biobrændstoffer, som medlemsstaterne traf efter vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (16) og Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (17).

(174)

Importmængderne fra USA steg betydeligt, nemlig fra ca. 11 500 tons i 2005 til ca. 1 137 000 tons i UP.

(175)

I den analyserede periode blev markedsandelen i Fællesskabet for subsidieret import fra USA løbende udvidet fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP. Der har således været en betydelig stigning i subsidieret import både i absolutte tal og set i forhold til forbruget i Fællesskabet i denne periode.

(176)

Begrebet »splash and dash« bruges i biodieselbranchen om et mønster, hvor biodiesel, som angiveligt er af udenlandsk oprindelse, sendes til Fællesskabet med transit i USA, hvor det i praksis blot blandes med en dråbe (0,01 % af den endelige blanding) almindelig diesel, for at virksomheden, der fremstiller blandingen, kan opnå et subsidie i USA.

(177)

En række parter i USA har hævdet, at »splash and dash« forklarer den kraftige stigning i importen fra USA til markedet i Fællesskabet, da dette mønster angiveligt lå bag 40 % af importen fra USA i UP. Disse parter har også hævdet, at de mængder, som er berørt af »splash and dash«, ikke bør være omfattet af skadesanalysen, men derimod bør behandles som import fra tredjelande, fordi denne undersøgelse vedrører biodiesel med oprindelse i USA.

(178)

På den anden side hævdede klageren, at en eventuel import af »splash and dash« højst vil repræsentere 10 % af eksportmængderne fra USA og således være ubetydelig og ikke ændre de resultater, hvoraf det fremgår, at store mængder subsidieret import fra USA blev solgt på markedet i Fællesskabet, navnlig i UP.

(179)

Undersøgelsen har vist, at de amerikanske eksportstatistikker ikke gør det muligt at sondre mellem biodiesel, som er blevet eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen, og andre typer eksport, som er registreret i afsnittet om eksport i statistikkerne. Det blev konstateret, at kun meget beskedne mængder var registreret i afsnittet om genudførsel. Myndighederne i USA oplyste også, at de varer, der er anført i afsnittet om eksport, er varer, der anses for at have oprindelse i USA.

(180)

Desuden anførte størstedelen af de undersøgte amerikanske virksomheder, at det for de varer, der blev eksporteret til Fællesskabet eller solgt på hjemmemarkedet, var umuligt at sondre mellem varer produceret eller indkøbt i USA og varer eksporteret under anvendelse af »splash and dash«-processen.

(181)

For så vidt angår de undersøgte virksomheder i USA, blev det også konstateret, at al eksport af biodiesel blev registreret som biodiesel med oprindelse i USA både ved de amerikanske eksportørers eksport og ved de forretningsmæssigt forbundne EF-importørers import.

(182)

På grundlag af ovenstående og navnlig under hensyntagen til, at eventuel »splash and dash«-eksport blev registreret som værende af amerikansk oprindelse og anset for at have oprindelse i USA af myndighederne i USA, blev det konkluderet, at der ikke var grund til at behandle disse varer som varer, der ikke er importeret fra USA.

(183)

Eksportstatistikkerne fra USA blev også anvendt til fastsættelse af pristendensen for subsidieret import med oprindelse i USA, navnlig for 2007 og UP. For at afspejle prisniveauet ved Fællesskabets grænse blev de gennemsnitlige eksportpriser justeret med de relevante fragt- og forsikringsomkostninger. Det bør bemærkes, at for begyndelsen af den analyserede periode, dvs. 2004, 2005 og 2006 var eksportstatistikkerne ikke fuldt ud pålidelige med hensyn til salgsværdier, da det blev konstateret, at de beregnede gennemsnitlige eksportpriser var uforholdsmæssigt høje sammenlignet med de priser, som de samarbejdsvillige eksporterende producenter har indberettet. Under disse omstændigheder var de gennemsnitlige amerikanske eksportpriser for disse år baseret på de besvarelser af spørgeskemaet, som de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven havde indsendt.

(184)

Gennemsnitspriserne på import fra USA svingede i den betragtede periode og udviste sammenlagt en stigning på 7 % mellem 2005 og UP.

(185)

For at kunne undersøge prisunderbuddet blev de vejede gennemsnitlige salgspriser, som EF-erhvervsgrenen opkrævede af ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder på markedet i Fællesskabet, justeret til ab fabrik, sammenlignet med de tilsvarende vejede gennemsnitlige priser for importen fra USA, der var fastsat på cif-basis for de amerikanske eksporterende producenter i stikprøven. Der blev foretaget justeringer for told, omkostninger efter importen og forskelle med hensyn til de råvarer (jf. betragtning 186), der blev anvendt til produktionen af biodiesel, hvor det var relevant.

(186)

Undersøgelsen viste, at den pågældende vare kunne inddeles i forskellige typer, navnlig på grundlag af de råvarer der var blevet anvendt i produktionsprocessen. Mens den vigtigste råvare i Fællesskabet er rapsfrø, bruger producenterne i USA andre råvarer som f.eks. sojabønner, rapsolie, palmeolie osv. Da vegetabilske råvarer udgør langt størstedelen af de råvarer, der indgår i produktionen af den pågældende vare, blev det vurderet, at en justering for forskellene med hensyn til råvarerne burde indrømmes. Denne justering blev beregnet således, at den svarede til markedsværdien af forskellen mellem de relevante typer af den pågældende vare og den type varer, der produceres ved hjælp af rapsfrø. EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitlige salgspriser og den vejede gennemsnitlige pris for den pågældende import blev således sammenlignet med udgangspunkt i samme råvare, dvs. rapsfrø.

(187)

Ved anvendelse af denne metode blev det konstateret, at forskellen mellem priserne i henholdsvis USA og Fællesskabet, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens vejede gennemsnitspris (ab fabrik), dvs. prisunderbudsmargenen, lå på mellem 18,9 og 33,0 %.

(188)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EF-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske faktorer, der er fastsat for EF-erhvervsgrenen i den analyserede periode.

(189)

I tråd med det øgede forbrug steg produktionskapaciteten for EF-producenterne i stikprøven løbende i den analyserede periode. Den steg med 42 % mellem 2005 og 2006, med 68 % i 2007 og med yderligere 15 % mellem 2007 og undersøgelsesperioden. Der var således tale om en samlet stigning på 174 % i den analyserede periode. Stigningen i produktionskapaciteten var en følge af nye investeringer, der blev foretaget på grundlag af en forventning om en stigning i efterspørgslen.

(190)

Væksten i EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet skal rent faktisk ses på baggrund af, at Fællesskabet har fastsat som mål, at forbruget af biobrændstoffer og fornyelige brændstoffer skal udgøre 5,75 %, beregnet på grundlag af energiindhold, af al benzin og diesel, der markedsføres i Fællesskabet senest den 31. december 2010, jf. direktiv 2003/30/EF. Desuden godkendte Det Europæiske Råd i marts 2007 et bindende mindstemål på 10 % for andelen af biobrændstoffer i Fællesskabets samlede forbrug af benzin og diesel til transportformål, der skal nås senest i 2020 (18). Dette mål vil indebære, at Fællesskabets forbrug af biobrændstoffer skal stige til ca. 33 mio. tons olieækvivalenter senest på det tidspunkt. Hele Fællesskabets produktionskapacitet blev anslået til at være på kun 6 mio. tons i 2006. På baggrund af ovenstående er det forståeligt, at EF-producenterne investerede i yderligere kapacitet i forventning om en stigning i efterspørgslen.

(191)

EF-erhvervsgrenens produktion af samme vare steg også støt og udviste sammenlagt en stigning på 148 % i den analyserede periode.

(192)

Som følge af den relativt set langsommere stigning i produktionsmængderne set i forhold til stigningen i produktionskapaciteten faldt EF-erhvervsgrenens kapacitetsudnyttelse med 9 % i løbet af den analyserede periode.

(193)

I tråd med udviklingen i forbruget steg EF-erhvervsgrenens salg på markedet i Fællesskabet støt, og der kunne konstateres en samlet stigning på 143 % i den analyserede periode. I samme periode forøgede EF-erhvervsgrenen også sin markedsandel med 4,5 procentpoint.

(194)

EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på markedet i Fællesskabet steg med 23 % i den analyserede periode. Prisstigningen var nødvendig på baggrund af stigningen i omkostningerne til råmaterialer og andre input.

(195)

EF-erhvervsgrenens vækst afspejles i mængdeindikatorerne, herunder f.eks. produktion, salg og i særdeleshed markedsandel. På trods af en kraftig stigning i forbruget på markedet i Fællesskabet i den analyserede periode var væksten i markedsandelen for EF-producenterne i stikprøven relativt beskeden. Dette gjorde sig navnlig gældende mellem 2006 og UP, hvor EF-producenterne opnåede en forøgelse af markedsandelen på beskedne 5,8 procentpoint. I samme periode blev markedsandelen for subsidieret import forøget med over 16 procentpoint. EF-erhvervsgrenen kunne ikke fuldt ud udnytte væksten på markedet, hvilket overordnet set havde negative virkninger for dens økonomiske situation. En række skadesindikatorer som f.eks. produktion, udnyttelse af produktionskapaciteten, produktivitet, salg, investeringspolitik og investeringsafkast blev påvirket i betydelig grad.

(196)

I den analyserede periode blev lagrene af biodiesel forøget med ca. 200 %. Denne forøgelse af lagrene skete over hele den analyserede periode og fulgte væksten i EF-erhvervsgrenens produktionsmængder i løbet af samme periode, men var dog mere udtalt. Da biodiesel ikke kan oplagres i mere end seks måneder (den gennemsnitlige oplagringsperiode er kun på ca. tre måneder), er det dog opfattelsen, at oplysninger vedrørende lagrene kun er af begrænset værdi for vurderingen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(197)

Rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved salg af samme vare på markedet i Fællesskabet og udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. I den analyserede periode faldt rentabiliteten for EF-producenterne i stikprøven fra 18,3 % i 2005 til 5,7 % i UP. Der er således tale om et fald på 12,6 procentpoint i den analyserede periode.

(198)

EF-producenterne i stikprøven øgede deres investeringer i produktion af biodiesel med 235 % mellem 2005 og 2006. Denne stigning hang sammen med, at produktionskapaciteten blev udvidet i forventning om en stigning i efterspørgslen i Fællesskabet. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at investeringer i de fleste tilfælde planlægges, mindst to år før et biodieselanlæg bliver fuldt funktionsdygtigt. De samme producenter fortsatte med at investere i 2007 og i UP, men dog i langt mindre omfang. Denne periode falder sammen med den kraftige stigning i subsidieret import til markedet i Fællesskabet.

(199)

EF-erhvervsgrenens producenter i stikprøven havde et afkast af deres investeringer, udtrykt som resultatet før skat i procent af den bogførte gennemsnitlige primo- og ultimonettoværdi af aktiver, der benyttes til produktion af biodiesel, der fulgte den negative tendens for rentabiliteten. Det faktiske fald var dog mere dramatisk, da det var på 91 procentpoint i den analyserede periode. Det anses således, at forringelsen af investeringsafkastet er et tydeligt tegn på forværrelsen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(200)

Tendensen for likviditeten, som er et udtryk for erhvervsgrenens evne til selvfinansiering af sine aktiviteter, viste en stigning på 38 % i den analyserede periode. På trods af faldet i rentabiliteten i samme periode viser denne indikator en positiv tendens, hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i afskrivningsomkostningerne, som indgår ved fastsættelsen af likviditeten. En anden årsag var, at faldet i fortjenesten i absolutte tal ikke var så udtalt som faldet i omsætningen i den betragtede periode. Mellem 2006 og UP viste likviditeten dog et fald på 15 %, hvilket er udtryk for en forværring i sidste del af perioden, hvor der var større mængder subsidieret import på markedet i Fællesskabet.

(201)

I tråd med stigningen i produktions- og salgsmængderne steg beskæftigelsen i EF-erhvervsgrenen med 178 % i den analyserede periode. Det skal bemærkes, at biodieselindustrien er en kapitalintensiv industri, som ikke kræver en stor arbejdsstyrke i produktionsprocessen.

(202)

Gennemsnitslønningerne faldt med 6 % i løbet af den analyserede periode. Dette skyldes, at EF-erhvervsgrenen krævede færre kvalifikationer af de nye medarbejdere, som den ansatte for at udvide produktionen mod den analyserede periodes afslutning.

(203)

Produktiviteten faldt med 11 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden.

(204)

Subsidiemargenerne for eksporterende producenter i USA fremgår af afsnittet om subsidiering ovenfor og ligger væsentligt over ubetydelighedsgrænsen. I betragtning af den subsidierede imports størrelse og priser kan virkningerne af den faktiske subsidiemargen endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(205)

Analysen af oplysninger vedrørende markedet i Fællesskabet viste, at EF-producenterne med undtagelse af dem i stikprøven og de i betragtning 162 omhandlede mistede betydelige markedsandele i den analyserede periode, for så vidt angår salg af biodiesel, som de selv har produceret, på markedet i Fællesskabet. Disse producenters tab af markedsandele i den analyserede periode skønnes at have været på over 20 procentpoint.

(206)

Det fremgik af klagerens oplysninger, at mange af disse virksomheder enten indstillede eller begrænsede deres aktiviteter vedrørende biodiesel og ikke var i stand til at samarbejde i tilstrækkeligt omfang i forbindelse med undersøgelsen.

(207)

Desuden anførte en række virksomheder, som indsendte oplysninger inden for rammerne af stikprøveudtagningen, at de måtte indskrænke produktionen og antallet af medarbejdere på grund af den billige import fra USA. Der blev modtaget tilsvarende bemærkninger fra andre producenter, som var rede til påbegynde produktionen, men måtte udskyde deres indtrængen på markedet på grund af den kraftige stigning i billig import fra USA, navnlig i UP.

(208)

Ovennævnte oplysninger vedrørende de producenter, der ikke indgår i stikprøven, styrker konklusionerne vedrørende den skade, som EF-producenterne i stikprøven har lidt.

(209)

Undersøgelsen viste, at på baggrund af stigende efterspørgsel blev situationen for EF-producenterne i stikprøven forbedret, for så vidt angår mængdeindikatorer som f.eks. produktion (+ 150 %), produktionskapacitet (+ 174 %) og salgsmængde (+ 143 %), i løbet af den analyserede periode. EF-producenterne i stikprøven øgede også deres markedsandel fra 25,3 % i 2005 til 29,8 % i UP svarende til en beskeden stigning på 4,5 procentpoint. Beskæftigelsen og investeringerne steg også på baggrund af den stigende efterspørgsel efter biodiesel på markedet i Fællesskabet i denne periode. Produktionsmængden fulgte dog ikke væksten på markedet, hvilket medførte, at udnyttelsen af produktionskapaciteten faldt med 9 %, og at produktiviteten faldt med 11 % i løbet af den analyserede periode.

(210)

De vigtigste indikatorer vedrørende den finansielle situation for EF-producenterne i stikprøven udviklede sig i negativ retning i den analyserede periode. Rentabiliteten faldt fra ca. 18 % i 2005 og 2006 til under 6 % i UP. Uanset deres evne til selvfinansiering af deres aktiviteter, navnlig på grund af forbedringen af likviditeten, udviste investeringsafkastet et dramatisk fald på 80 % i UP.

(211)

Undersøgelsen viste også, at EF-producenterne i stikprøven oplevede en markant stigning i deres omkostninger mellem 2005 og 2007 (+ 36 %) og mellem 2005 og UP (+ 42 %) på grund af stigninger i råvarepriserne (hovedsagelig rapsfrø og sojabønneolie), som tegner sig for næsten 80 % af de samlede omkostninger ved produktion af biodiesel. Disse omkostningsstigninger kunne ikke i fuldt omfang overvæltes på kunderne på markedet i Fællesskabet.

(212)

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at EF-erhvervsgrenen som helhed har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 5.

(213)

I henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 6 og 7, undersøgtes det, om den subsidierede import med oprindelse i USA havde forvoldt EF-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end den subsidierede import, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet den subsidierede import.

(214)

Undersøgelsen viste, at billig subsidieret import fra USA steg betragteligt udtrykt i mængde, dvs. en hundrededobling, i den analyserede periode. Dette medførte en betydelig stigning i markedsandelen på 16,8 procentpoint for denne import, fra 0,4 % i 2005 til 17,2 % i UP. For at anskueliggøre, at denne kraftige stigning i subsidieret import fra USA havde betydelige virkninger for Fællesskabet, skal det bemærkes, at stigningen i markedsandelen på 16,8 % blev opnået inden for en periode på 15 måneder.

(215)

Samtidig var EF-erhvervsgrenen på trods af den betydelige stigning i forbruget kun i stand til at vinde ca. 4,5 procentpoint af markedsandelen på sit kernemarked i løbet af den analyserede periode. Undersøgelsen viste, at dette udelukkende skete på bekostning af andre EF-producenter, som indstillede eller indskrænkede produktionen i den analyserede periode.

(216)

Gennemsnitspriserne for den subsidierede import steg med 7 % mellem 2005 og undersøgelsesperioden, men var betydeligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser i samme periode. Priserne på subsidieret import underbød således EF-erhvervsgrenens priser i betydeligt omfang, og den gennemsnitlige underbudsmargen var på 25 % i UP.

(217)

Presset fra den kraftige stigning i billig subsidieret import på markedet i Fællesskabet gav ikke EF-erhvervsgrenen mulighed for at fastsætte sine salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. I UP var gennemsnitspriserne for de råvarer, som EF-erhvervsgrenen anvender til produktion af biodiesel, rent faktisk 25 % højere end i 2006. EF-erhvervsgrenen var kun i stand til at overvælte en prisstigning på 4 % på sine kunder, mens dens samlede omkostninger steg med 20 % i løbet af samme periode. Det er bemærkelsesværdigt, at prisen på den vigtigste råvare, der anvendes af producenterne i USA — sojabønneolie — også steg markant i samme periode. Som det fremgår af betragtning 211, blev disse omkostningsstigninger dog ikke afspejlet i priserne på den subsidierede import.

(218)

For yderligere at påvise årsagssammenhængen mellem den kraftige stigning i billig subsidieret import fra USA og den skade, som EF-erhvervsgrenen led, blev situationen på markedet i Fællesskabet i perioden 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes subsidieret import på markedet, sammenlignet med den situation, der var fremherskende på markedet mellem 2006 og UP, hvor den kraftige stigning i billig subsidieret import fandt sted.

(219)

I perioden fra 2005 til 2006, hvor der ikke fandtes subsidieret import på markedet i Fællesskabet, steg forbruget med ca. 1,8 mio. tons. Alle producenterne i Fællesskabet kunne udarbejde deres forretningsplaner med udsigt til et hurtigt voksende og sundt marked. I den periode steg priserne med 19 %, og EF-erhvervsgrenen opnåede en fortjeneste på hele 18,3 %. I 2007 og i løbet af UP ændrede situationen sig dramatisk. Billig subsidieret import fra USA begyndte at trænge ind på markedet. Markedet blev løbende udvidet — med 1,6 mio. tons — men størstedelen af denne mængde (over 1 mio. tons) bestod dog af subsidieret import fra USA. EF-erhvervsgrenen vandt kun en beskeden markedsandel, og de væsentligste omkostninger forbundet med produktionen udviste en markant stigning på ca. 25 %, mens de gennemsnitlige salgspriser kun steg med ca. 4 % i samme periode. Dens overordnede økonomiske og finansielle situation forværredes i UP, idet fortjenesten blev væsentligt formindsket og nåede ned på under 6 % af omsætningen.

(220)

På baggrund af ovenstående kan det foreløbigt konkluderes, at den billige subsidierede import fra USA, som i høj grad underbød EF-erhvervsgrenens priser i undersøgelsesperioden, og som også steg markant mængdemæssigt, har spillet en afgørende rolle for den væsentlige skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, hvilket navnlig afspejles i forværringen af dens finansielle situation i løbet af UP.

(221)

Af de i betragtning 171 omhandlede grunde kunne der ikke foretages en præcis vurdering af importmængderne fra tredjelande i forbindelse med undersøgelsen. Oplysningerne i tabellen ovenfor er således baseret på skøn, som klageren har forelagt.

(222)

Importen fra tredjelande, der ikke er berørt af denne undersøgelse, steg fra ca. 30 000 tons i 2005 til 147 812 tons i UP. Dette medførte en moderat stigning i markedsandelen på 1,3 procentpoint i samme periode. Derfor konkluderedes det foreløbigt, at importen fra andre tredjelande kun i ubetydeligt omfang kan have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

(223)

På baggrund af den markante stigning i efterspørgslen i den betragtede periode og den analyserede periode kan den betydelige skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen i UP, ikke tilskrives det ubetydelige fald i efterspørgslen (– 0,5 %), der kunne konstateres på markedet i Fællesskabet mellem 2007 og UP.

(224)

En af de interesserede parter hævdede, at genindførslen af energiskat på biodiesel i Tyskland (19), har haft negative virkninger for de EF-producenter, der leverer til Tyskland.

(225)

Undersøgelsen afslørede, at i Tyskland har ren biodiesel rent faktisk været omfattet af et skatteincitament siden 1999, som dog blev reduceret pr. 1. august 2006. Den 1. januar 2007 blev der indført et obligatorisk krav om blanding (20), som indebar, at biodieselkvoten blev fastsat til 4,4 %, beregnet på grundlag af energiindholdet i al benzin og diesel, der blev bragt i omsætning på det tyske marked til transportformål. Erhvervsdrivende, som ikke opfylder kvoten, skal betale en bøde på 0,60 EUR pr. liter biodiesel, der mangler for at opfylde kvoten. Dette obligatoriske krav om blanding synes i stort omfang at have kompenseret for den påståede nedgang i salget og at have udlignet formindskelsen af incitamenterne. Undersøgelsen har rent faktisk vist, at salgsmængden for de EF-producenter i stikprøven, som leverer til det tyske marked, steg med 68 % mellem 2006 og UP.

(226)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at de beslutninger, som myndighederne i Fællesskabet har truffet, ikke kan bryde årsagssammenhængen mellem subsidieret import og den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

(227)

En af de interesserede parter hævdede, at mange virksomheder i Fællesskabet, tilskyndet af politiske foranstaltninger til fremme af biodieselproduktion, besluttede sig for at investere i udvidelse af eksisterende produktionskapacitet og nye anlæg. Den pågældende part hævdede, at biodieselproduktionskapaciteten i Fællesskabet var på hele 11,5 mio. tons i UP. Den pågældende part hævdede endvidere, at udviklingen i forbruget ikke levede op til forventningerne, hvorfor en betydelig del af produktionskapaciteten forblev uudnyttet og ville være forblevet uudnyttet selv uden import fra USA. Som følge heraf havde de relativt faste omkostninger negative virkninger for EF-producenternes rentabilitet, investeringsafkast og likviditet.

(228)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i forbindelse med undersøgelsen blev fokuseret på EF-producenternes situation. Selv om det er en kendsgerning, at EF-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg (+ 189 %) relativt mere end efterspørgslen (+ 106 %), er det bemærkelsesværdigt, at de vigtigste omkostningsfaktorer i forbindelse med biodieselproduktion er de variable omkostninger. Som omhandlet i betragtning 211 udgør omkostningerne til råmaterialer til produktion af biodiesel rent faktisk 80 % af de samlede omkostninger. Yderligere undersøgelser af denne påstand viste, at faste omkostningers andel af omkostningerne til produktion og salg af biodiesel kun udgjorde 6 % af de samlede omkostninger. De virkninger, som øgede faste omkostninger angiveligt har som følge af uudnyttet kapacitet, kan således ikke forklare den betydelige forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation i UP.

(229)

Desuden er det bemærkelsesværdigt, at kapacitetsudnyttelsesgraden for EF-producenterne i stikprøven var på 80 % i UP. For så vidt angår EF-producenterne i stikprøven, var der således ikke dokumentation for den påståede overkapacitet i Fællesskabet.

(230)

På grundlag af ovenstående konkluderes det, at eventuelle negative virkninger, som den uudnyttede produktionskapacitet måtte have haft for EF-erhvervsgrenen, ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem subsidieret import og den skade, som EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

(231)

En af de interesserede parter hævdede, at den øgede efterspørgsel efter rapsfrø og rapsfrøolie medførte højere råmaterialepriser i Fællesskabet. EF-producenterne anvender rapsfrøolie som det vigtigste råmateriale, hvilket kan forklare, hvorfor de har lidt større skade end andre producenter, som anvender andre vegetabilske olier som f.eks. sojabønneolie eller palmeolie til biodieselproduktionen.

(232)

For det første skal det bemærkes, at undersøgelsen viste, at EF-producenterne i stikprøven ikke udelukkende anvendte rapsfrøolie til deres biodieselproduktion, men også anvendte andre vegetabilske olier (sojabønne-, palme- og solsikkekerneolie) og i visse tilfælde animalsk fedt.

(233)

Desuden anerkendes det rent faktisk i betragtning 211, at EF-erhvervsgrenen oplevede en markant stigning i råmaterialepriserne i løbet af den analyserede periode. Denne udvikling skal dog ses på baggrund af en generel stigning i priserne på landbrugsprodukter på verdensplan, og det skal i den forbindelse bemærkes, at prisstigningen på sojabønneolie (det vigtigste råmateriale for producenterne i det pågældende land) var mere udtalt i samme periode. Råmaterialeprisstigningerne havde således virkninger for alle biodieseltyper.

(234)

På et marked med effektive konkurrencevilkår bør det kunne forventes, at producenterne kan overvælte omkostningsstigningerne på kunderne på markedet. Undersøgelsen viste dog, at det var presset fra den kraftige stigning i billig subsidieret import på markedet i Fællesskabet, som afholdt EF-producenterne fra at fastsætte deres salgspriser i overensstemmelse med markedsvilkårene og omkostningsstigningerne. Som nævnt var der også markante prisstigninger på den vigtigste råvare, som producenterne i USA anvender, dvs. sojabønneolie, i den analyserede periode. Disse omkostningsstigninger i USA blev dog ikke afspejlet i priserne på den subsidierede import til markedet i Fællesskabet.

(235)

På denne baggrund kan råmaterialeprisstigningerne således ikke bryde årsagssammenhængen mellem den subsidierede import og den skade, EF-erhvervsgrenen er blevet forvoldt.

(236)

En af de interesserede parter hævdede, at stigningen i biodieselpriserne, som var mere markant end stigningen i priserne på mineralsk diesel, navnlig i Tyskland, har medført et fald i salget for de producenter, der leverer til markedet i Tyskland, fordi der er en stærk sammenhæng mellem priserne på henholdsvis mineralsk diesel og biodiesel.

(237)

Det skal først bemærkes, at den pågældende part ikke forelagde dokumentation for denne påstand. I modstrid med denne parts påstand afslørede undersøgelsen desuden, at EF-erhvervsgrenen havde øget sit salg og sin markedsandel i løbet af den analyserede periode. Da der noteres samme råoliepriser i hele verden, skulle salget af den pågældende vare have været påvirket i samme omfang som salget af biodiesel produceret i Fællesskabet.

(238)

På baggrund af ovenstående måtte dette argument afvises.

(239)

En af de interesserede parter hævdede, at en biodieselproducents geografiske placering er af stor betydning for konkurrenceevnen og bruger Tyskland som eksempel for at vise, at biodieselproducenter med anlæg inde i landet skal afholde større transportomkostninger, da alle de store kunder, navnlig raffinaderier og deres blandingsanlæg, er placeret på kysten.

(240)

Undersøgelsen viste, at kun et beskedent antal producenter i EF-erhvervsgrenen havde deres anlæg inde i landet. Desuden blev det for en række af disse producenters vedkommende konstateret, at raffinaderierne også befandt sig inde i landet tæt på de pågældende producenter. For andre producenters vedkommende viste undersøgelsen, at eventuelle ulemper for biodieselproducenter inde i landet med hensyn til at være langt fra kunderne (virksomheder, der blander diesel, og raffinaderier) blev udlignet af fordelene ved at være tæt på producenternes knusemøller og/eller råmaterialeleverandørerne.

(241)

På grundlag af ovenstående blev påstanden om, at anlæggets placering inde i landet forvolder EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, afvist.

(242)

Det bør bemærkes, at der er blevet taget hensyn til virkningerne af de tre i betragtning 162 omhandlede virksomheders import fra USA i forbindelse med den i betragtning 214 til 220 omhandlede analyse af virkningerne af subsidieret import fra USA. Hvad angår salget af den biodiesel, de selv har produceret, afslørede undersøgelsen ikke, at deres prisfastsættelse eller adfærd adskilte sig fra prisfastsættelsen eller adfærden for EF-producenterne i stikprøven, navnlig ikke i UP.

(243)

Ovennævnte analyse har vist, at der mellem 2005 og UP var en betragtelig stigning i mængde og markedsandele for den billige subsidierede import med oprindelse i USA. Det blev samtidig konstateret, at EF-erhvervsgrenens priser blev underbudt i betydeligt omfang i UP i forbindelse med denne import.

(244)

De forskellige resultater af undersøgelsen og analysen, hvor perioden 2005-2006 sammenlignes med perioden 2007 til UP, viste, at der var et klart tidsmæssigt sammenfald mellem den kraftige stigning i billig import fra USA og den væsentlige forværring af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation, navnlig i UP.

(245)

På baggrund af ovenstående analyse, hvor der blev behørigt skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EF-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af subsidieret import, konkluderedes det foreløbigt, at den subsidierede import fra USA har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 6.

(246)

Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 31, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende subsidiering er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Fællesskabets interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EF-erhvervsgrenens, importørernes, råvareleverandørernes og brugernes interesser.

(247)

EF-erhvervsgrenen led som nævnt væsentlig skade på grund af den subsidierede import med oprindelse i USA. Hvis der ikke træffes foranstaltninger, vil det højst sandsynligt medføre, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens finansielle situation opretholdes. EF-erhvervsgrenens situation blev i særdeleshed påvirket af et fald i rentabiliteten på 12,6 procentpoint mellem 2005 og UP som følge af utilstrækkelige prisstigninger. På baggrund af den negative tendens for rentabiliteten er det rent faktisk højst sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens finansielle situation vil blive yderligere forværret, hvis der ikke indføres foranstaltninger. Dette kan i sidste ende føre til produktionsnedskæringer og yderligere lukning af produktionsanlæg og derfor true beskæftigelsen og investeringerne i Fællesskabet.

(248)

Ved indførelse af foranstaltninger antages det at være muligt at genskabe loyale konkurrencevilkår på markedet. Det bør bemærkes, at den negative tendens for EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes, at den har vanskeligt ved at konkurrere med den subsidierede lavprisimport med oprindelse i USA. Indføres der antisubsidieringsforanstaltninger, vil EF-erhvervsgrenen sandsynligvis være i stand til at opretholde rentabiliteten på det niveau, som anses for nødvendigt for denne kapitalintensive industri.

(249)

Det kan konkluderes, at foranstaltninger forventes at være effektive med hensyn til at give EF-erhvervsgrenen mulighed for at overvinde virkningerne af den skadevoldende subsidiering, der er afdækket ved denne undersøgelse.

(250)

Der blev ved indledningen rettet henvendelse til ca. 25 ikke-forretningsmæssigt forbundne importører/forhandlere i Fællesskabet. Disse parter udviste dog ikke samarbejdsvilje.

(251)

Under disse omstændigheder var det indledningsvis umuligt at foretage en præcis vurdering af foranstaltningernes eventuelle virkninger for importørerne.

(252)

Der blev rettet henvendelse til alle kendte brugervirksomheder, der beskæftiger sig med produktion og distribution af mineralsk diesel samt den obligatoriske blanding af mineralsk diesel og biodiesel, og disse virksomheder modtog også et spørgeskema ved indledningen af undersøgelsen.

(253)

Kun en brugervirksomhed ønskede at samarbejde. Denne bruger fremsendte en besvarelse af spørgeskemaet, hvoraf det fremgik, at brugeren går ind for at stoppe indstrømningen af billig import fra USA, fordi denne import fordrejer konkurrencesituationen i Fællesskabet, hvilket forvolder virksomheder, der producerer og sælger diesel, skade, da visse virksomheder på markedet, som ikke afstår fra at købe denne billige vare, opnår en konkurrencemæssig fordel i forhold til de virksomheder, som afstår fra at købe denne vare. Denne bruger hævdede også, at foranstaltningerne vil gøre det muligt at genoptage esterproduktionen på anlæggene navnlig i Tyskland og/eller at fortsætte gennemførelsen af projekter, der går ud på at etablere nye esterificeringsanlæg i Fællesskabet. Da den europæiske ester traditionelt fremstilles af rapsfrø (et råmateriale, som er af bedre kvalitet end den palmeolie eller sojabønneolie, der anvendes til produktionen af B99), ville en stigning i antallet af producenter i Europa således medføre flere varer af bedre kvalitet, hvilket så igen ville medføre et fald i esterpriserne og i sidste ende være til fordel for forbrugerne.

(254)

En brugersammenslutning, som repræsenterer rederiernes interesser i en af medlemsstaterne, hævdede, at indførelsen af foranstaltninger ville være til skade for sammenslutningens medlemmer. Den hævdede, at diesel tegner sig for 20-25 % af transportsektorens omkostninger, og at dieselprisen er af afgørende betydning for tusinder af virksomheders overlevelse på grund af denne sektors ringe rentabilitet (0-5 %). Disse påstande kunne dog ikke efterprøves, da der ikke blev modtaget besvarelser af brugerspørgeskemaet fra de individuelle medlemmer af den pågældende sammenslutning.

(255)

Under disse omstændigheder blev det foreløbigt konkluderet, at på baggrund af de givne oplysninger synes virkningerne af udligningsforanstaltninger at være blandede, og der kan således ikke konkluderes noget endeligt om, hvorvidt der er tvingende årsager til at undlade at vedtage foranstaltninger af hensyn til brugernes interesser i dette særlige tilfælde.

(256)

Seks leverandører besvarede spørgeskemaet. Fire støttede indførelsen af antisubsidieforanstaltninger, idet de hævdede, at EF-erhvervsgrenens overlevelse på lang sigt ville være truet, hvis der ikke indføres antisubsidieforanstaltninger. Skulle der ikke blive indført foranstaltninger, vil det have klare negative virkninger for deres situation.

(257)

To andre, som var forretningsmæssigt forbundne med eksporterende biodieselproducenter i USA, hævdede, at virkningerne af eventuelle foranstaltninger ville være ubetydelige, da de blot ville medføre en ændring af handelsstrømmene (et skifte til import fra lande, der ikke er omfattet af foranstaltningerne).

(258)

På grundlag af ovenstående kunne det konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger generelt ville have positive virkninger for råmaterialeleverandørernes situation.

(259)

En af de interesserede parter hævdede, at der ikke er overensstemmelse mellem den nuværende procedure og politiske beslutninger på internationalt plan og fællesskabsplan om at fremme produktionen og salget af biobrændstoffer for at beskytte miljøet og mindske afhængigheden af mineralske brændstoffer.

(260)

I den forbindelse skal det bemærkes, at der i henhold til grundforordningens artikel 31 skal tages særligt hensyn til behovet for at bringe den fordrejning af handelen, som skyldes skadevoldende subsidiering, til ophør og at genskabe en situation med effektiv konkurrence. På denne baggrund kan der ikke tages hensyn til generelle overvejelser om miljøbeskyttelse og udbuddet af mineralsk diesel i forbindelse med analysen, og sådanne overvejelser kan heller ikke retfærdiggøre illoyal handelspraksis.

(261)

For så vidt angår situationen på fællesskabsmarkedet efter indførelse af antisubsidieringsforanstaltninger, vil de berørte eksporterende producenter i USA — i betragtning af deres stærke markedsposition — sandsynligvis blive ved med at sælge deres varer, dog ikke til subsidierede priser. Det er også sandsynligt, at der stadig vil være et tilstrækkeligt antal store konkurrenter på markedet i Fællesskabet, nemlig de EF-producenter, som midlertidigt standsede produktionen, og andre, som ikke har været i stand til at påbegynde deres produktionsaktiviteter på grund af den subsidierede import. Det bør i denne forbindelse bemærkes, at salget for de EF-producenter, der ikke er repræsenteret i denne undersøgelse, i begyndelsen af den analyserede periode tegnede sig for mindst 30 % af markedet i Fællesskabet, og at denne andel faldt markant på grund af den subsidierede import fra USA. Brugerne ville derfor sandsynligvis fortsat kunne vælge mellem forskellige leverandører af biodiesel. Det ville til gengæld sætte EF-erhvervsgrenens fremtid på spil, hvis der ikke blev indført foranstaltninger. Dens forsvinden ville betyde langt mindre konkurrence på markedet i Fællesskabet.

(262)

Det vil klart være i EF-erhvervsgrenens interesse at indføre foranstaltninger mod importen af biodiesel med oprindelse i USA. Det vil gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at vokse og overvinde følgerne af den skade, som den subsidierede import har forvoldt. Hvis der derimod ikke indføres foranstaltninger, er det sandsynligt, at EF-erhvervsgrenens økonomiske situation fortsat vil blive forværret, og at flere erhvervsdrivende må indstille deres aktiviteter. Mens der ikke kunne drages klare konklusioner om brugerne og importørerne, forventedes det desuden, at indførelsen af foranstaltninger ville være i råmaterialeleverandørernes interesse.

(263)

På baggrund af ovenstående konkluderedes det foreløbigt, at der ikke var nogen tvingende grunde til ikke at indføre udligningstold af hensyn til Fællesskabets interesser i det foreliggende tilfælde.

(264)

På baggrund af konklusionerne om subsidiering, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres midlertidige antisubsidieforanstaltninger for at hindre, at der forvoldes EF-erhvervsgrenen yderligere skade ved subsidieret import.

(265)

Eventuelle udligningsforanstaltninger bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe den skade, som den subsidierede import har forvoldt EF-erhvervsgrenen, uden at overstige de konstaterede subsidiemargener. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende subsidiering, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden subsidieret import.

(266)

På baggrund af EF-erhvervsgrenens resultater i første del af den betragtede periode (2004, 2005 og 2006) og med henblik på at tilvejebringe rimelige garantier for denne nyetablerede industris langsigtede produktionsinvesteringer kunne en fortjenstmargen på 15 % af omsætningen betragtes som en passende fortjeneste, som EF-erhvervsgrenen kunne have forventet at opnå, hvis der ikke havde fundet skadevoldende subsidiering sted.

(267)

Den nødvendige prisforhøjelse blev derefter fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat med henblik på beregningen af underbud og den ikke-skadevoldende pris for samme vare, som EF-erhvervsgrenen solgte på markedet i Fællesskabet. Den ikke-skadevoldende pris er blevet fastsat ved at justere de salgspriser, der blev krævet af EF-producenterne i stikprøven, med det faktiske tab eller den faktiske fortjeneste i undersøgelsesperioden og ved at lægge ovennævnte fortjenstmargen til. Alle forskelle, der fulgte af denne sammenligning, blev derefter udtrykt i procent af den samlede cif-importværdi.

(268)

Den i betragtning 9 omhandlede virksomhed, som blev indrømmet individuel behandling, forelagde ikke anvendelige oplysninger om sit eksportsalg til Fællesskabet og sin forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg i Fællesskabet. Virksomheden blev anmodet om at forelægge visse oplysninger for at afhjælpe manglerne i virksomhedens besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen underrettede også virksomheden om, at såfremt de ønskede oplysninger ikke blev forelagt, kunne der ses bort fra de mangelfulde oplysninger i spørgeskemaet, da de gav anledning til urimelige vanskeligheder i arbejdet med at nå frem til nøjagtige resultater for denne virksomhed, jf. grundforordningens artikel 28.

(269)

Virksomheden blev underrettet om konsekvenserne af, at den kun delvist samarbejdede, og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. Der blev dog ikke modtaget noget svar inden for den fastsatte frist.

(270)

Følgelig blev skadestærskelen for denne virksomhed foreløbigt fastsat til samme niveau som den højeste dumpingmargen, der var blevet konstateret for virksomhederne i stikprøven.

(271)

På baggrund af ovenstående bør der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, stk. 1, indføres en midlertidig udligningstold svarende til niveauet for den konstaterede subsidiemargen eller skadestærskelen, afhængig af hvad der er lavest, i henhold til reglen om den lavest mulige told.

(272)

Udligningstolden blev således fastlagt ved at sammenligne skadestærsklerne og subsidiemargenerne. Udligningstolden bør derfor være følgende:

(273)

Da udligningstolden vil finde anvendelse på blandinger, der indeholder mere end 20 vægtprocent biodiesel, anses det med henblik på medlemsstaternes toldmyndigheders effektive gennemførelse af foranstaltningerne for passende at fastsætte tolden som faste beløb på grundlag af biodieselindholdet.

(274)

De individuelle udligningstoldsatser i denne forordning er fastlagt på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. De afspejler således den situation, der konstateredes i forbindelse med undersøgelsen vedrørende ovennævnte virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på import af varer med oprindelse i det pågældende land og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder forretningsmæssigt forbundne enheder til de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser, men er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(275)

Ovennævnte foreløbige resultater vil blive fremlagt for alle interesserede parter, og disse vil blive opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt. Deres bemærkninger vil blive analyseret og taget i betragtning, når der er grundlag for dette, før der træffes endelig afgørelse. De foreløbige resultater kan tages op til yderligere overvejelse i lyset af de endelige resultater —