Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0179

    Rådets forordning (EF) nr. 179/2009 af 5. marts 2009 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    EUT L 63 af 7.3.2009, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/179/oj

    7.3.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 63/1


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 179/2009

    af 5. marts 2009

    om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Tolden i henhold til den fælles toldtarif for monitorer, der anvender LCD-teknik (flydende krystaller), har en skærmdiagonal på 48,5 cm eller derunder og et skærmformat på 4:3 eller 5:4 og kan tariferes under KN-kode 8528 21 90, blev autonomt og for en begrænset periode helt suspenderet ved Rådets forordning (EF) nr. 301/2007 af 19 marts 2007 om ændring af bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1).

    (2)

    Suspensionen ophører den 31. december 2008.

    (3)

    For at tage hensyn til forbrugernes interesser, sikre en rationel udvikling af produktionen og en forbrugsstigning i EF og fremme samhandelen mellem medlemsstaterne og tredjelande bør EF videreføre den nuværende autonome toldsuspension i to år fra den 1. januar 2009 og øge skærmdiagonalen til 55,9 cm (22 tommer) og tilføje skærmformaterne 1:1 og 16:10.

    (4)

    Med samme begrundelse bør EF fastsætte suspension i to år fra den 1. januar 2009 for sort-hvide og andre monokrome monitorer med en skærmdiagonal på 77,5 cm (30,5 tommer) eller derunder og med de samme skærmformater som for farvemonitorer.

    (5)

    Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2) bør derfor ændres.

    (6)

    Da de i denne forordning fastsatte suspensioner udgør en videreførelse af de suspensioner, der er fastsat i forordning (EF) nr. 301/2007, og som udløber den 31. december 2008, og da det ikke er i Fællesskabets interesse, at der sker en afbrydelse af toldbehandlingen af de af suspensionen omfattede monitorer, bør forordningen anvendes fra den 1. januar 2009 —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 2658/87 foretages følgende ændringer:

    1)

    I del II, afsnit XVI, kapitel 85, i bilag I affattes teksten i kolonne 3 for KN-kode 8528 59 10 således:

    »14 (3)

    2)

    I del II, afsnit XVI, kapitel 85, i bilag I affattes teksten i kolonne 3 for KN-kode 8528 59 90 således:

    »14 (4)

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2009.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2009.

    På Rådets vegne

    M. ŘÍMAN

    Formand


    (1)  EUT L 81 af 22.3.2007, s. 11.

    (2)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

    (3)  Autonom toldsuspension til den 31. december 2010 for: sort-hvide eller andre monokrome monitorer, der anvender LCD-teknik (flydende krystaller) og er forsynet med enten Digital Visual Interface (DVI)- eller en Video Graphics Array (VGA)-konnektor eller begge dele, med en skærmdiagonal på 77,50 cm (30,5 tommer) eller derunder, med et skærmformat på 1:1, 4:3, 5:4 eller 16:10, med en pixelopløsning på over 1,92 megapixels og med en punktpitch på 0,3 mm eller derunder. (Taric-kode 8528591010).«

    (4)  Autonom toldsuspension til den 31. december 2010 for: farvemonitorer, der anvender LCD-teknik (flydende krystaller) og har en skærmdiagonal på 55,9 cm (22 tommer) eller derunder og et skærmformat på 1:1, 4:3, 5:4 eller 16:10 (Taric-kode 8528599040).«


    Top