10.6.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 145/36

---

RÅDETS DIREKTIV 2009/55/EF

af 25. maj 2009

om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat

(kodificeret udgave)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets direktiv 83/183/EØF af 28. marts 1983 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	For at befolkningerne i medlemsstaterne kan blive mere bevidste om Det Europæiske Fællesskabs arbejde, synes det belejligt til fordel for privatpersoner at fastholde bestræbelserne på inden for Fællesskabet at sikre vilkårene for det indre marked.

(3)

På grund af de afgiftsmæssige hindringer ved privatpersoners indførsel i en medlemsstat af personlige ejendele, der befinder sig i en anden medlemsstat, besværliggøres ikke mindst den frie bevægelighed for personer i Fællesskabet. Det er derfor vigtigt i videst muligt omfang at fjerne sådanne hindringer med indførelse af afgiftsfritagelse.

(4)	Afgiftsfritagelse kan kun indrømmes ved indførsel af ejendele, som ikke har nogen kommerciel eller spekulationsmæssig karakter, og der bør derfor fastsættes begrænsninger og betingelser for anvendelsen af denne afgiftsfritagelse.

(5)	På grund af de harmoniseringsbestemmelser, der er vedtaget om punktafgifter og merværdiafgift, har bestemmelserne om afgiftsfritagelser ved indførsel mistet deres relevans på disse områder.

(6)	Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Medlemsstaterne indrømmer på de betingelser og i de tilfælde, der er anført nedenfor, fritagelse for de forbrugsafgifter, der normalt opkræves ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en anden medlemsstat.

2.   Dette direktiv omfatter ikke:

a)	merværdiafgift

b)	punktafgifter

c)	særlige og/eller periodiske skatter og afgifter vedrørende brugen af de i stk. 1 nævnte ejendele inden for landets grænser, såsom for eksempel afgifter, der opkræves ved registrering af motorkøretøjer, vejafgifter og fjernsynsafgifter.

Artikel 2

Betingelser vedrørende ejendele

1.   Ved »personlige ejendele« forstås i dette direktiv ejendele til de pågældendes personlige brug eller til brug i deres husholdning. Disse ejendele må hverken efter deres beskaffenhed eller mængde give anledning til formodning om, at indførslen sker i erhvervsmæssigt øjemed, og de må ikke være bestemt til økonomisk virksomhed i henhold til artikel 9, stk. 1, og artikel 10-13 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (5). Som personlige ejendele anses dog også værktøj, udstyr og instrumenter, der er nødvendige for udøvelsen af den pågældendes erhverv.

2.   Afgiftsfritagelse i henhold til artikel 1 indrømmes for personlige ejendele, der

a)

er erhvervet i overensstemmelse med de almindelige beskatningsregler, som gælder for en medlemsstats hjemmemarked, og for hvilke der i forbindelse med udførsel fra oprindelsesmedlemsstaten ikke indrømmes nogen fritagelse for eller godtgørelse af forbrugsafgifter. Med henblik på dette direktiv anses ejendele, der er erhvervet på betingelserne i artikel 151 i direktiv 2006/112/EF, dog med undtagelse af artikel 151, stk. 1, første afsnit, litra e), for at opfylde disse betingelser

b)

rent faktisk har været benyttet af den pågældende inden overflytning af bopælen eller oprettelse af en sekundær bopæl. Medlemsstaterne kan kræve, at motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly har været benyttet af den pågældende i mindst seks måneder inden overflytningen af bopælen.

For de i litra a), andet punktum, omhandlede ejendele kan medlemsstaterne:

i)	for så vidt angår motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly kræve, at de har været benyttet af den pågældende i mindst tolv måneder inden overflytning af bopælen

ii)	for så vidt angår andre ejendele kræve, at de har været benyttet i mindst seks måneder inden overflytning af bopælen.

3.   De kompetente myndigheder kræver bevis for, at de i stk. 2 anførte betingelser er opfyldt for så vidt angår motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly. Med hensyn til andre ejendele kræver de kun et sådant bevis, hvis der foreligger alvorlig mistanke om svig.

Artikel 3

Indførselsbetingelser

Indførsel af ejendelene kan ske ad en eller flere gange inden for de frister, der er fastsat i henholdsvis artikel 7-10.

Artikel 4

Forpligtelser efter indførslen

De indførte motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly må i 12 måneder efter den afgiftsfri indførsel ikke overdrages, udlejes eller udlånes, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der godkendes af de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten.

Artikel 5

Særlige betingelser for visse ejendele

Afgiftsfritagelse ved indførsel af rideheste, motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly indrømmes kun, hvis privatpersonen overflytter sit sædvanlige opholdssted til indførselsmedlemsstaten.

Artikel 6

Almindelige regler for fastlæggelse af bopæl

1.   Med henblik på dette direktiv forstås ved »sædvanligt opholdssted« det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig, det vil sige mindst 185 dage pr. kalenderår, på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller — hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold — på grund af et privat tilhørsforhold hidrørende fra snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

En person, som ikke har erhvervsmæssigt og privat tilhørsforhold til samme sted, og som derfor er nødsaget til skiftevis at tage ophold på forskellige steder i to eller flere medlemsstater, anses dog for at have sædvanligt opholdssted på stedet for det private tilhørsforhold på betingelse af, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage hertil. Sidstnævnte betingelse kræves ikke opfyldt, når den pågældende opholder sig i en medlemsstat med henblik på udførelse af en arbejdsopgave af bestemt varighed. At følge undervisningen på et universitet eller en skole medfører ikke overflytning af det sædvanlige opholdssted.

2.   Privatpersoner fører bevis for deres sædvanlige opholdssted ved ethvert egnet middel, navnlig identitetskort eller ethvert andet gyldigt dokument.

3.   I tilfælde hvor de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten nærer tvivl om gyldigheden af den erklæring om sædvanligt opholdssted, der er afgivet på grundlag af de i stk. 2 anførte bevismidler, eller med henblik på visse specifikke kontrolforanstaltninger, kan de pågældende myndigheder kræve yderligere oplysninger eller beviser.

KAPITEL II

INDFØRSEL AF PERSONLIGE EJENDELE VED OVERFLYTNING AF DET SÆDVANLIGE OPHOLDSSTED

Artikel 7

1.   Der indrømmes afgiftsfritagelse i henhold til artikel 1 på de i artikel 2-5 fastsatte betingelser ved privatpersoners indførsel af personlige ejendele i forbindelse med overflytning af det sædvanlige opholdssted.

Med forbehold af de bestemmelser, der eventuelt finder anvendelse vedrørende fællesskabsforsendelse, indrømmes afgiftsfritagelsen mod udarbejdelse af en liste over de pågældende ejendele, udfærdiget på ustemplet papir og, hvis staten kræver det, ledsaget af en erklæring, hvis model og indhold er fastlagt i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 248a, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6). Der kan ikke kræves værdiangivelse på listen over ejendele.

2.   Sidste indførsel skal finde sted senest tolv måneder efter overflytningen af det sædvanlige opholdssted. Såfremt indførslen af ejendele i henhold til artikel 3 sker ad flere gange inden for nævnte frist, kan medlemsstaterne kun ved den første indførsel kræve forelagt en samlet liste, hvortil der ligeledes kan henvises i forbindelse med de efterfølgende flytninger gennem et andet toldsted. Denne samlede liste kan suppleres efter overenskomst med de kompetente myndigheder i indførselsmedlemsstaten.

KAPITEL III

INDFØRSEL AF PERSONLIGE EJENDELE VED MØBLERING AF EN SEKUNDÆR BOPÆL ELLER VED OPGIVELSE AF EN SÅDAN

Artikel 8

1.   Der indrømmes afgiftsfritagelse i henhold til artikel 1 på de i artikel 2-5 fastsatte betingelser ved privatpersoners indførsel af personlige ejendele til møblering af en sekundær bolig.

Fritagelsen indrømmes kun, hvis

a)	den pågældende person er ejer af den sekundære bolig eller har lejet denne for et tidsrum af mindst 12 måneder

b)	de indførte ejendele svarer til det normale bohave i den sekundære bolig.

2.   Afgiftsfritagelse indrømmes ligeledes på de i stk. 1 anførte betingelser ved indførsel af ejendele til det sædvanlige opholdssted eller til en ny sekundær bopæl ved opgivelse af en tidligere sekundær bopæl, såfremt de pågældende ejendele reelt har været i vedkommendes besiddelse og været benyttet af denne inden oprettelsen af en ny bolig.

Sidste indførsel skal finde sted senest 12 måneder efter opgivelsen af den sekundære bopæl.

KAPITEL IV

INDFØRSEL AF EJENDELE VED INDGÅELSE AF ÆGTESKAB

Artikel 9

1.   Med forbehold af artikel 2-5 kan enhver person i forbindelse med indgåelse af ægteskab, under fritagelse for de i artikel 1, stk. 1, anførte afgifter, til den medlemsstat, hvortil den pågældende agter at overflytte sit sædvanlige opholdssted, indføre personlige ejendele, som den pågældende mindre end tre måneder forinden enten har erhvervet eller benyttet, såfremt

a)	indførslen foretages inden for et tidsrum, der begynder to måneder før den for ægteskabets indgåelse fastsatte dato, og som slutter fire måneder efter nævnte dato

b)	den pågældende fremlægger bevis for, at ægteskabet er indgået, eller at de officielle foranstaltninger med henblik på ægteskabets indgåelse er indledt.

2.   Der indrømmes ligeledes afgiftsfritagelse for gaver, der sædvanligvis gives ved et bryllup, og som af personer, der har deres sædvanlige opholdssted i en anden medlemsstat end den, hvortil indførslen sker, foræres en person, der opfylder betingelserne i stk. 1. Fritagelsen gælder for gaver, hvis enhedsværdi ikke overstiger 350 EUR. Medlemsstaterne kan dog indrømme fritagelse i tilfælde af større beløb end 350 EUR, for så vidt den enkelte gaves værdi ikke overstiger 1 400 EUR.

3.   Medlemsstaterne kan gøre afgiftsfritagelsen betinget af, at der stilles en passende sikkerhed, hvis indførslen finder sted inden ægteskabets indgåelse.

4.   Fremlægger privatpersonen ikke bevis for indgåelse af ægteskab inden for en frist på fire måneder fra den for ægteskabets indgåelse meddelte dato, beregnes afgifterne fra indførselstidspunktet.

KAPITEL V

INDFØRSEL AF EN AFDØDS PERSONLIGE EJENDELE ERHVERVET VED ARV

Artikel 10

Uanset artikel 2, stk. 2 og 3, artikel 4 og artikel 5, stk. 2, men med forbehold af de øvrige bestemmelser i artikel 2, 3 og 5, kan enhver privatperson, som ved arv erhverver ejendomsretten eller brugsretten til en afdøds personlige ejendele, der befinder sig i en medlemsstat, indføre disse ejendele til en anden medlemsstat, hvor den pågældende har bopæl, under fritagelse for de i artikel 1, stk. 1, nævnte afgifter, såfremt

a)	den pågældende til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, i hvilken indførslen finder sted, indgiver en attest, der er udstedt af en notar eller en anden kompetent myndighed i den medlemsstat, hvorfra udførslen finder sted, hvoraf det fremgår, at de indførte ejendele er erhvervet ved arv

b)	indførslen finder sted inden for en frist på to år, efter at den pågældende har fået ejendelene i sin besiddelse.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 11

1.   Medlemsstaterne bestræber sig på mest muligt at begrænse formaliteterne ved indførsel, som af privatpersoner foretages i overensstemmelse med begrænsningerne og betingelserne i dette direktiv, ligesom de bestræber sig på at undgå formaliteter, der indebærer kontrol med deraf følgende væsentlige indgreb i vognladningerne ved indførslen.

2.   Medlemsstaterne kan opretholde og/eller indføre betingelser for afgiftsfritagelse, der er lempeligere end de i dette direktiv fastsatte; dette gælder dog ikke betingelserne fastsat i artikel 2, stk. 2, litra a).

3.   Med forbehold af artikel 2, stk. 2, kan medlemsstaterne ikke i medfør af dette direktiv gennemføre mindre fordelagtige afgiftsfritagelser inden for Fællesskabet end dem, de indrømmer, når privatpersoner importerer personlige ejendele fra et tredjeland.

Artikel 12

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, navnlig forskrifter i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 11, stk. 2 og 3. Kommissionen meddeler de øvrige medlemsstater disse forskrifter.

2.   Kommissionen aflægger efter høring af medlemsstaterne hvert andet år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om direktivets anvendelse i medlemsstaterne.

Artikel 13

Direktiv 83/183/EØF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 14

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 15

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

---

(1)  Udtalelse af 16. december 2008 (endnu ikke offentliggjort i EU-Tidende).

(2)  Udtalelse af 17. september 2008 (EUT C 77 af 31.3.2009, s. 148).

(3)  EFT L 105 af 23.4.1983, s. 64.

(4)  Jf. bilag I, del A.

(5)  EFT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(6)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

---

---

---