Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0633

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 633/2009/EF af 13. juli 2009 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet

EUT L 190 af 22.7.2009, pp. 1–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 29/10/2011; ophævet ved 32011D1080

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/633(2)/oj

22.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 190/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE Nr. 633/2009/EF

af 13. juli 2009

om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 179 og 181 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter proceduren i traktatens artikel 251 (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har siden 1963 gennemført aktiviteter uden for Fællesskabet til støtte for Fællesskabets eksterne politikker.

(2)

De fleste af disse aktiviteter er blevet udført efter anmodning fra Rådet og har været underlagt en fællesskabsbudgetgaranti, der forvaltes af Kommissionen. Senest blev fællesskabsgarantien iværksat for perioden 2000-2007 ved Rådets afgørelse 2008/580/EF af 23. juni 2008 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til projekter uden for Fællesskabet (de sydøstlige nabolande, Middelhavslandene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik) (2) og ved Rådets afgørelse 2001/777/EF af 6. november 2001 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med en særlig långivningsaktion til fordel for udvalgte miljøprojekter i området langs Ruslands Østersøkyst som led i den nordlige dimension (3) og Rådets afgørelse 2005/48/EF af 22. december 2004 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til visse typer af projekter i Rusland, Ukraine, Moldova og Belarus (4) til en række regionalt specifikke långivningsaktioner.

(3)

Med det formål at støtte Fællesskabets aktioner i tredjelande uden at påvirke EIB's kreditværdighed bør EIB tilbydes en fællesskabsbudgetgaranti til at gennemføre transaktioner uden for Fællesskabet. EIB bør tilskyndes til at øge antallet af aktiviteter uden for Fællesskabet uden at udnytte fællesskabsgarantien, især i landene i førtiltrædelsesfasen og Middelhavslandene samt i investeringsværdige lande i andre regioner, samtidig med at karakteren af fællesskabsgarantiens dækning bør præciseres som en dækning mod risici af politisk eller statslig art.

(4)

Fællesskabsgarantien bør dække tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (5) (IPA), det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument (ENPI) (6) og instrumentet for udviklingssamarbejde (DCI) (7), hvor disse lån eller lånegarantier er blevet ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«).

(5)

De beløb, som fællesskabsgarantien dækker i henhold til denne afgørelse, bør udgøre beløbslofter for EIB's finansiering under fællesskabsgarantien. Der bør ikke være tale om mål, som EIB er forpligtet til at nå.

(6)

Fællesskabets politik i forhold til tredjelande er blevet revideret og udvidet i de senere år. Dette gælder især førtiltrædelsesstrategien, den europæiske naboskabspolitik, de fornyede partnerskaber med Latinamerika og Sydøstasien samt Den Europæiske Unions strategiske partnerskaber med Rusland, Kina og Indien. Dette gælder endvidere i forhold til Fællesskabets udviklingspolitik, som nu er blevet udvidet til at omfatte samtlige udviklingslande. Denne udviklingspolitik er en af grundpillerne i Fællesskabets eksterne forbindelser, der giver en løsning tilpasset behovene i udviklingslandene.

(7)

Fra 2007 er Fællesskabets relationer i forhold til tredjelande også støttet af de nye finansieringsinstrumenter, nemlig IPA, ENPI, DCI, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) (8) og stabilitetsinstrumentet (9).

(8)

EIB's finansieringstransaktioner bør være i overensstemmelse med og støtte Fællesskabets politik i forhold til tredjelande, herunder også specifikke regionale målsætninger, og bør bidrage til det generelle mål om i henhold til traktatens artikel 177 og 179 at fremme og konsolidere demokratiet og retsstaten, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt bidrage til overholdelse af internationale miljøaftaler, i hvilke Fællesskabet er part. EIB's finansieringstransaktioner bør, navnlig i forhold til udviklingslandene, fremme: bæredygtig økonomisk og social udvikling i disse lande, især i de dårligst stillede blandt dem, en harmonisk og gradvis integration i verdensøkonomien, bekæmpelse af fattigdommen, den generelle målsætning om at udvikle og konsolidere demokratiet og retsstaten, det overordnede mål om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder såvel som overholdelse af de mål, der er godkendt af Fællesskabet i forbindelse med De Forenede Nationer og andre kompetente internationale organisationer. EIB's finansiering bør supplere Fællesskabets tilsvarende bistandspolitikker, -programmer og -instrumenter i de forskellige regioner ved at sikre en overordnet sammenhæng i Fællesskabets aktioner. Desuden bør beskyttelsen af medlemsstaternes miljø og energisikkerhed indgå i EIB's finansieringsmål i alle de finansieringsberettigede regioner. EIB's finansieringstransaktioner bør finde sted i lande, der opfylder passende betingelser, som er i overensstemmelse med fællesskabsaftaler på højt plan om politiske og makroøkonomiske aspekter.

(9)

Den politiske dialog mellem Kommissionen og EIB samt den strategiske planlægning og sammenhæng mellem EIB's og Kommissionens finansiering bør styrkes. Sammenkædningen af EIB's aktiviteter uden for Fællesskabet og Fællesskabets politikker bør styrkes via et udbygget samarbejde mellem EIB og Kommissionen på centralt plan samt i marken. En sådan udbygget koordination bør bl.a. omfatte tidlig gensidig konsultation om politiske spørgsmål, udarbejdelse af dokumenter af fælles betydning og projektplanlægning. Af særlig betydning er tidlig konsultation om strategiske planlægningsdokumenter udarbejdet af Kommissionen eller af EIB med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem EIB's og Kommissionens aktiviteter og måle, hvor store fremskridt der gøres hen imod opfyldelsen af relevante fællesskabspolitiske målsætninger.

(10)

Hvad angår landene i førtiltrædelsesfasen bør EIB's finansiering i disse lande afspejle de prioriteter, der er fastsat i tiltrædelsespartnerskabsaftaler og europæiske partnerskabsaftaler, i stabiliserings- og tiltrædelsesaftaler og i forhandlinger med Fællesskabet. Fokus i Fællesskabets aktioner i det vestlige Balkan bør fortsat gradvis flyttes fra genopbygningsstøtte til førtiltrædelsesstøtte. I denne forbindelse bør EIB's aktiviteter også søge at fremme institutionsopbygningsaspektet, eventuelt i samarbejde med andre internationale finansielle institutioner, der er aktive i regionen. I perioden 2007-2011 bør finansieringen til kandidatlandene (Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) i stigende grad ske under den førtiltrædelsesfacilitet, der stilles til rådighed af EIB, og som med tiden bør udvides til at omfatte de potentielle kandidatlande i det vestlige Balkan i takt med fremskridtet i deres tiltrædelsesproces.

(11)

Hvad angår de lande, der er omfattet af ENPI, bør EIB videreføre og konsolidere sine aktiviteter vedrørende Middelhavsområdet og sætte øget fokus på udvikling af den private sektor. I denne forbindelse er det nødvendigt, at partnerlandene samarbejder om at fremme udviklingen af den private sektor og tilskynde til en strukturreform, navnlig i den finansielle sektor, og der er behov for andre foranstaltninger, der kan lette EIB's aktiviteter, navnlig for at sikre, at EIB kan udstede obligationer på lokale markeder. Hvad angår Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland bør EIB udvide sine aktiviteter i de berørte lande på passende betingelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsaftaler på højt niveau med det pågældende land om politiske og makroøkonomiske aspekter. I denne region bør EIB finansiere projekter af væsentlig interesse for Fællesskabet inden for transport-, energi-, telekommunikations- og miljøinfrastruktur. Højeste prioritet bør gives til projekter i forbindelse med udvidede, vigtige transeuropæiske net, projekter med grænseoverskridende virkninger for en eller flere medlemsstater og større projekter, der fremmer regional integration via øget konnektivitet. Inden for miljøsektoren bør EIB i Rusland lægge særlig vægt på projekter, der ligger inden for rammerne af miljøpartnerskabet under den nordlige dimension. Inden for energisektoren har strategiske energiforsynings- og energitransportprojekter særlig betydning i overensstemmelse med fællesskabspolitikkens målsætning om diversificering af energikilderne og med henblik på at sikre forbrugerne stabile og sikre ressourcer. EIB's finansieringstransaktioner i denne region bør gennemføres i nært samarbejde med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), især på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(12)

EIB's finansiering i asiatiske og latinamerikanske lande vil blive gradvis tilpasset Unionens samarbejdsstrategi i disse regioner og udgøre et supplement til instrumenter, der finansieres over Fællesskabets budgetmidler. EIB bør bestræbe sig på gradvis at udvide sine aktiviteter til flere lande i disse regioner, herunder mindre velstående lande. Til støtte for Fællesskabets målsætninger bør EIB's finansiering i asiatiske og latinamerikanske lande fokusere på miljømæssig bæredygtighed (herunder imødegåelse af klimaændringer) og energisikkerhedsprojekter samt den fortsatte støtte til Unionens tilstedeværelse i Asien og Latinamerika gennem direkte udenlandske investeringer og overførsel af teknologi og knowhow. Under hensyn til omkostningseffektiviteten bør EIB også kunne arbejde direkte med lokale virksomheder, især på områderne miljømæssig bæredygtighed og energisikkerhed. Målsætningerne for EIB's finansiering i Asien og Latinamerika vil blive taget op til fornyet overvejelse under midtvejsevalueringen.

(13)

I Centralasien bør EIB fokusere på større energiforsynings- og energitransportprojekter, der også tjener Fællesskabets egne energiinteresser og er i overensstemmelse med og støtter Fællesskabets politiske målsætninger om diversificering af energikilder og Kyoto-kravene og om styrkelse af miljøbeskyttelse. EIB's finansiering i Centralasien bør desuden gennemføres i nært samarbejde med EBRD og navnlig på de vilkår, der skal fastsættes i et trepartsaftalememorandum mellem Kommissionen, EIB og EBRD.

(14)

Som et supplement til EIB's aktiviteter under partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (10) (Cotonouaftalen) til fordel for de pågældende lande bør EIB i Sydafrika fokusere på infrastrukturprojekter af offentlig interesse (herunder kommunal infrastruktur og el- og vandforsyning) og støtte til den private sektor, herunder små og mellemstore virksomheder. Gennemførelsen af bestemmelserne om økonomisk samarbejde i aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side (11) vil yderligere fremme EIB's aktiviteter i denne region.

(15)

Med henblik på at forbedre sammenhængen i den samlede fællesskabsstøtte i de pågældende regioner bør der findes muligheder for eventuelt at kombinere EIB-finansiering med fællesskabsbudgetmidler i form af gavebistand, risikovillig kapital og rentetilskud sammen med teknisk bistand til projektforberedelse og projektgennemførelse eller til forbedring af de retlige og reguleringsmæssige rammer via IPA, ENPI, stabilitetsinstrumentet, EIDHR og, for Sydafrikas vedkommende, DCI.

(16)

EIB har i forvejen et nært samarbejde med de internationale finansielle institutioner og de europæiske bilaterale institutioner. Dette samarbejde er reguleret ved regionalt specifikke aftalememoranda, som bør godkendes af EIB's styrende organer. I sine finansieringstransaktioner uden for Fællesskabet, der falder inden for denne afgørelses anvendelsesområde, bør EIB i relevant omfang bestræbe sig på yderligere at udbygge koordinationen og samarbejdet med de internationale finansielle institutioner og med de europæiske bilaterale institutioner, herunder eventuelt samarbejdet om sektorbetingelser, øget brug af samfinansiering og deltagelsen, sammen med andre internationale finansielle institutioner, i globale initiativer som f.eks. fremme af støttekoordination og -effektivitet.

(17)

EIB's og Kommissionens rapportering og videreformidling af oplysninger om EIB's finansieringstransaktioner bør styrkes. På grundlag af oplysninger fra EIB bør Kommissionen årligt aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB's finansieringstransaktioner i medfør af denne afgørelse. Rapporten bør især indeholde de strategiske planlægningsdokumenter og indeholde et afsnit om merværdi i overensstemmelse med Fællesskabets politikker og et afsnit om samarbejde med Kommissionen, andre internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer, herunder vedrørende samfinansiering.

(18)

Den fællesskabsgaranti, der iværksættes ved denne afgørelse, bør dække EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. oktober 2011. For at gøre status over forløbet igennem første halvdel af denne periode bør EIB og Kommissionen udarbejde en midtvejsevaluering af denne afgørelse. En sådan evaluering bør især indeholde en ekstern evaluering, for hvilken referencegrundlaget er angivet i bilag II.

(19)

EIB's finansieringstransaktioner bør fortsat forvaltes i henhold til EIB's egne regler og procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger, samt i henhold til de relevante regler og procedurer vedrørende Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).

(20)

Garantifonden for aktioner i forhold til tredjelande (»garantifonden«), der blev oprettet ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 (12), bør fortsat udgøre en likviditetsmæssig stødpude for Fællesskabets budget mod tab i forbindelse med EIB's finansieringstransaktioner.

(21)

EIB bør i samarbejde med Kommissionen udarbejde en vejledende flerårlig programmering af omfanget af undertegnelser af EIB's finansieringstransaktioner, så der kan opnås en passende budgetplanlægning for tilførsel af kapital til garantifonden. Kommissionen bør tage hensyn til denne planlægning i den almindelige budgetplanlægning, der forelægges budgetmyndigheden.

(22)

Ved sin dom af 6. november 2008 i sag C-155/07 (Parlamentet mod Rådet) annullerede De Europæiske Fællesskabers Domstol Rådets afgørelse 2006/1016/EF af 19. december 2006 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet (13). Afgørelse 2006/1016/EF var blevet udvidet til at gælde fem centralasiatiske lande (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan) ved Rådets afgørelse 2008/847/EF af 4. november 2008 om centralasiatiske landes ret til finansiering efter afgørelse 2006/1016/EF (14).

(23)

Domstolen bestemte imidlertid, at virkningerne af afgørelse 2006/1016/EF skulle opretholdes for de af EIB's finansieringstransaktioner, der aftales, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget med rette hjemmel, dvs. både artikel 179 og 181 A i traktaten, træder i kraft inden for en frist på 12 måneder fra datoen for dommens afsigelse. Udfaldet af denne dom er, at den fælles beslutningsprocedure finder anvendelse på aktiveringen af det fakultative mandat, støtteberettigelsen af landene i bilag I og suspenderingen af ny EIB-finansiering i et bestemt land i tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation.

(24)

Det er derfor nødvendigt, at Europa-Parlamentet og Rådet træffer en ny afgørelse for at sikre uændret videreførelse af garantierne for EIB's relevante finansieringstransaktioner uden for Fællesskabet.

(25)

Der bør dog sikres en hurtig vedtagelse af denne afgørelse, samtidig med at Europa-Parlamentets beføjelser bør respekteres fuldt ud; Kommissionen bør derfor inden den 30. april 2010 forelægge et forslag til en ny afgørelse, der blandt andet tager hensyn til konklusionerne i midtvejsevalueringen.

(26)

Dette forslag til en ny afgørelse bør blandt andet behandle spørgsmålet om bedre kontrol fra Europa-Parlamentets og Rådets side med de politiske beslutninger, der træffes i EIB og i Kommissionen inden for rammerne af den nye afgørelse, spørgsmålet om gennemsigtighed i hele finansieringssystemet og spørgsmålet om begrænsningen af fællesskabsgarantien i forhold til udbetalte lån —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Garanti og beløbslofter

1.   Fællesskabet yder Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en generalgaranti (»fællesskabsgaranti«) til dækning af alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB i forbindelse med lån til og lånegarantier for EIB-finansieringsberettigede investeringsprojekter, der gennemføres i lande, der er omfattet af denne afgørelse, hvis lån eller lånegaranti er ydet i henhold til en undertegnet aftale, som hverken er udløbet eller er blevet opsagt (»EIB-finansieringstransaktioner«), og som er ydet i overensstemmelse med EIB's egne regler og procedurer til støtte for relevante målsætninger i Fællesskabets eksterne politikker.

2.   Fællesskabsgarantien begrænses til 65 % af det samlede beløb for udbetalte lån og lånegarantier ydet under EIB-finansieringstransaktioner med fradrag af tilbagebetalte beløb og med tillæg af alle hermed forbundne beløb.

3.   Det maksimale beløbsloft for EIB's finansieringstransaktioner i hele perioden 2007-2013 med fradrag af annullerede beløb må ikke overstige 27 800 000 000 EUR. Dette maksimale beløbsloft opdeles i to dele:

a)

et grundloft, der udgør et fast beløb på højst 25 800 000 000 EUR, hvis regionale fordeling er fastlagt i stk. 4, dækkende hele perioden 2007-2013

b)

et fakultativ mandat på 2 000 000 000 EUR. Aktiveringen af hele eller en del af dette valgfrie beløb og dets regionale fordeling foretages af Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter proceduren i traktatens artikel 251. Afgørelsen vil være baseret på resultatet af den midtvejsevaluering, der er fastsat i artikel 9.

4.   Det i stk. 3, litra a), nævnte grundloft opdeles i følgende bindende regionale beløbslofter:

a)

lande i førtiltrædelsesfasen: 8 700 000 000 EUR

b)

naboskabs- og partnerskabslande: 12 400 000 000 EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Middelhavslande: 8 700 000 000 EUR

ii)

Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland: 3 700 000 000 EUR

c)

Asien og Latinamerika: 3 800 000 000 EUR

fordelt på følgende vejledende underlofter:

i)

Latinamerika: 2 800 000 000 EUR

ii)

Asien (herunder Centralasien): 1 000 000 000 EUR

d)

Den Sydafrikanske Republik: 900 000 000 EUR.

5.   Inden for de regionale beløbslofter kan EIB's styrende organer beslutte at omfordele op til 10 % af det regionale beløbsloft mellem underlofter.

6.   Fællesskabsgarantien dækker EIB-finansieringstransaktioner, der undertegnes i perioden fra den 1. februar 2007 til den 31. oktober 2011. EIB-finansieringstransaktioner, der er undertegnet i henhold til afgørelse 2006/1016/EF og 2008/847/EF, vil fortsat være omfattet af fællesskabsgarantien i henhold til denne afgørelse.

7.   Hvis Europa-Parlamentet og Rådet ikke ved udløbet af den i stk. 6 omhandlede periode har vedtaget en afgørelse om at give EIB en ny fællesskabsgaranti for sine finansieringstransaktioner uden for Fællesskabet, forlænges perioden automatisk med seks måneder.

Artikel 2

Omfattede lande

1.   Listen over de lande, der er berettigede eller potentielt berettigede til EIB-finansiering under fællesskabsgarantien, er fastlagt i bilag I.

2.   For så vidt angår de lande på listen i bilag I, der er markeret med »(*)«, og andre lande, der ikke er opført på listen i bilag I, vil deres berettigelse til EIB-finansiering under fællesskabsgarantien blive besluttet af Europa-Parlamentet og Rådet i hvert enkelt tilfælde efter proceduren i traktatens artikel 251.

3.   Fællesskabsgarantien dækker kun EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i lande, der har indgået en rammeaftale med EIB, der fastsætter de retlige betingelser, hvorunder sådanne transaktioner skal gennemføres.

4.   I tilfælde af alvorlige bekymringer vedrørende den politiske eller økonomiske situation i et bestemt land kan Europa-Parlamentet og Rådet beslutte at suspendere ny EIB-finansiering under fællesskabsgarantien i det pågældende land efter proceduren i traktatens artikel 251.

5.   Fællesskabsgarantien dækker ikke EIB-finansieringstransaktioner i et bestemt land, hvis aftalen vedrørende sådanne transaktioner er blevet undertegnet, efter at landet har tiltrådt Den Europæiske Union.

Artikel 3

Sammenhæng med Fællesskabets politikker

1.   Sammenhængen mellem EIB's aktioner i tredjelande og Fællesskabets eksterne politiske målsætninger skal styrkes for at opnå størst mulig synergi mellem EIB's finansiering og Den Europæiske Unions budgetmidler, navnlig gennem en regelmæssig og systematisk dialog og tidlig konsultation om:

a)

strategidokumenter udarbejdet af Kommissionen, f.eks. landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter, handlingsplaner og førtiltrædelsesdokumenter

b)

EIB's strategiske planlægningsdokumenter og projektplanlægning

c)

andre politiske og operationelle aspekter.

2.   Samarbejdet bør gennemføres forskelligt fra region til region under hensyntagen til EIB's rolle og Fællesskabets politik i hver enkelt region.

3.   En EIB-finansieringstransaktion omfattes ikke af dækningen under fællesskabsgarantien, hvis Kommissionen afgiver en negativ udtalelse om transaktionen inden for rammerne af den procedure, der er omhandlet i artikel 21 i EIB's vedtægter.

4.   Sammenhængen mellem EIB's finansieringstransaktioner og Fællesskabets eksterne politiske målsætninger overvåges i henhold til artikel 6.

Artikel 4

Samarbejde med andre internationale finansielle institutioner

1.   EIB's finansieringstransaktioner bør, hvor det er relevant, i større og større udstrækning gennemføres i samarbejde med og/eller ved hjælp af samfinansiering mellem EIB og andre internationale finansielle institutioner eller europæiske bilaterale institutioner for at opnå størst mulig synergi, samarbejde og effektivitet og for at sikre en rimelig risikodeling og sammenhængende projekt- og sektorbetingelser.

2.   Det i stk. 1 omhandlede samarbejde bør fremmes ved koordination, der navnlig gennemføres inden for rammerne af aftalememoranda mellem, hvor det er hensigtsmæssigt, Kommissionen, EIB og de vigtigste internationale finansielle institutioner og europæiske bilaterale institutioner, der opererer i de forskellige regioner.

3.   Samarbejdet med andre internationale finansielle institutioner og øvrige donorer evalueres ved den midtvejsevaluering, der er fastsat i artikel 9.

Artikel 5

Fællesskabsgarantiens dækning og betingelser

1.   For EIB-finansieringstransaktioner indgået med en stat eller garanteret af en stat samt for andre EIB-finansieringstransaktioner, der indgås med regionale eller lokale myndigheder eller statsejede og/eller statskontrollerede offentlige virksomheder eller institutioner, hvor disse andre EIB-finansieringstransaktioner har en passende EIB-kreditrisikovurdering, der tager hensyn til kreditrisikoen i det pågældende land, dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB (»totalgaranti«).

Ved anvendelsen af denne artikel og artikel 6, stk. 4, omfatter begrebet »stat« Vestbredden og Gazastriben repræsenteret af Den Palæstinensiske Myndighed og Kosovo (*1) repræsenteret af FN's midlertidige administrative mission.

2.   For andre EIB-finansieringstransaktioner end de i stk. 1 nævnte dækker fællesskabsgarantien alle udeblevne, men forfaldne betalinger til EIB, hvor misligholdelsen skyldes forekomsten af en af følgende politiske risici (»garanti for politiske risici«):

a)

manglende overførsel af valuta

b)

ekspropriation

c)

krig eller civile uroligheder

d)

manglende adgang til domstolsprøvelse af kontraktbrud.

Artikel 6

Rapportering og regnskabsregler

1.   Kommissionen aflægger rapport årligt til Europa-Parlamentet og Rådet om EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse. Rapporten skal omfatte en vurdering af EIB-finansieringstransaktionernes virkning og effektivitet på projekt-, sektor-, lande- og regionsplan samt af EIB-finansieringstransaktionernes bidrag til opfyldelse af Fællesskabets eksterne politiske målsætninger under hensyntagen til EIB's operationelle målsætninger. Den skal også omfatte en vurdering af omfanget af samarbejdet mellem EIB og Kommissionen og mellem EIB og andre internationale finansielle institutioner og bilaterale donorer.

2.   Med henblik på stk. 1 forelægger EIB årlige rapporter for Kommissionen om de EIB-finansieringstransaktioner, der gennemføres i medfør af denne afgørelse, og om opfyldelsen af Fællesskabets eksterne politiske målsætninger, herunder om samarbejdet med andre internationale finansielle institutioner.

3.   EIB forsyner Kommissionen med de fornødne statistiske, finansielle og regnskabsmæssige data om hver af EIB's finansieringstransaktioner, således at Kommissionen kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser eller rapporteringsanmodninger fra Revisionsrettens side, samt med en revisionserklæring om udestående beløb i EIB's finansieringstransaktioner.

4.   Med henblik på Kommissionens regnskabsføring og rapportering af de risici, der dækkes af totalgarantien, forsyner EIB Kommissionen med EIB's risikovurdering og kreditvurderingsoplysninger vedrørende EIB's finansieringstransaktioner med andre låntagere eller garanterede debitorer end stater.

5.   EIB tilvejebringer de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede oplysninger for egen regning.

Artikel 7

Inddrivelse af betalinger foretaget af Kommissionen

1.   Foretager Kommissionen en betaling under fællesskabsgarantien, påhviler det EIB i Kommissionens navn og på dennes vegne at inddrive fordringer vedrørende udbetalte beløb.

2.   EIB og Kommissionen indgår en aftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer for inddrivelse af fordringer, senest på datoen for indgåelsen af den i artikel 8 omhandlede aftale.

Artikel 8

Garantiaftale

EIB og Kommissionen indgår en garantiaftale, der fastsætter de nærmere bestemmelser og procedurer vedrørende fællesskabsgarantien.

Artikel 9

Revision

1.   Kommissionen forelægger senest den 30. april 2010 en midtvejsrapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet og Rådet, ledsaget af et forslag til ændring heraf, blandt andet på baggrund af en ekstern evaluering, for hvilken referencegrundlaget er angivet i bilag II til denne afgørelse.

2.   Kommissionen forelægger en endelig rapport om anvendelsen af denne afgørelse senest den 31. juli 2013.

Artikel 10

Ophævelse

Afgørelse 2008/847/EF ophæves.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

E. ERLANDSSON

Formand


(1)  Europa-Parlamentets udtalelse af 25.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.7.2009.

(2)   EUT L 186 af 15.7.2008, s. 30.

(3)   EFT L 292 af 9.11.2001, s. 41.

(4)   EUT L 21 af 25.1.2005, s. 11.

(5)  Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82).

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1638/2006 (EUT L 310 af 9.11.2006, s. 1).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 (EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41).

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1889/2006 (EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 (EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1).

(10)   EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(11)   EFT L 311 af 4.12.1999, s. 3.

(12)   EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1.

(13)   EUT L 414 af 30.12.2006, s. 95.

(14)   EUT L 301 af 12.11.2008, s. 13.

(*1)  I overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).


BILAG I

REGIONER OG LANDE, DER ER OMFATTET AF ARTIKEL 1 OG 2

A.   Lande i førtiltrædelsesfasen

1.   Kandidatlande

Kroatien, Tyrkiet, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

2.   Potentielle kandidatlande

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo i henhold til FN's Sikkerhedsråds resolution 1244 (1999).

B.   Naboskabs- og partnerskabslande

1.   Middelhavslande

Algeriet, Egypten, Vestbredden og Gazastriben, Israel, Jordan, Libanon, Libyen (*), Marokko, Syrien, Tunesien.

2.   Østeuropa, det sydlige Kaukasus og Rusland

Østeuropa: Moldova, Ukraine, Belarus (*)

Sydkaukasus: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien

Rusland: Rusland.

C.   Asien og Latinamerika

1.   Latinamerika

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela.

2.   Asien

Asien (eksklusive Centralasien):

Afghanistan (*), Bangladesh, Bhutan (*), Brunei, Cambodja (*), Kina (inkl. De Særlige Administrative Områder Hongkong og Macao), Indien, Indonesien, Irak (*), Sydkorea, Laos, Malaysia, Maldiverne, Mongoliet, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Singapore, Sri Lanka, Taiwan (*), Thailand, Vietnam, Yemen.

Centralasien:

Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

D.   Sydafrika

Sydafrika.


BILAG II

Midtvejsevaluering og referencegrundlag for evalueringen af EIB's mandat over for tredjelande

Midtvejsevaluering

Der vil senest i 2010 blive gennemført en grundig midtvejsevaluering af EIB's finansiering i tredjelande. Denne midtvejsevaluering vil være baseret på en uafhængig ekstern evaluering, som også vil blive forelagt Europa-Parlamentet og Rådet. Evalueringen vil danne grundlag for Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om, hvorvidt og i hvilken udstrækning der i næste fase skal udløses et fakultativt mandat om forhøjelse af den garanti, som er stillet i henhold til denne afgørelse i perioden efter 2010, hvorvidt der skal foretages andre ændringer af mandatet, og hvordan det sikres, at EIB's transaktioner fører til størst mulig merværdi og bliver så effektive som muligt. Kommissionen forelægger midtvejsevalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 30. april 2010 som grundlag for eventuelle forslag om ændring af mandatet.

Rammerne for evalueringen

Den vil omfatte:

a)

en evaluering af EIB's finansieringsaktiviteter i tredjelande. Dele af evalueringen vil blive gennemført i samarbejde med EIB's og Kommissionens evalueringsafdelinger

b)

en vurdering af den bredere indvirkning af EIB's långivning i tredjelande på samspillet med andre internationale finansielle institutioner og andre finansieringskilder.

Evalueringen overvåges og styres af en styringskomité omfattende en række sagkyndige udnævnt af EIB's Styrelsesråd, en repræsentant for EIB og en repræsentant for Kommissionen. Styringskomitéen ledes af en sagkyndig.

Styringskomitéen bistås af EIB's og Kommissionens evalueringsafdelinger og af eksterne eksperter. Disse eksterne eksperter udvælges ved en udbudsprocedure, som Kommissionen står for. Styringskomitéen høres med hensyn til referencegrundlaget og kriterierne for udvælgelse af de eksterne eksperter. Omkostningerne til eksterne eksperter bæres af Kommissionen og dækkes af den budgetpost, der er beregnet til tilførsel af kapital til garantifonden.

Den endelige evalueringsrapport vil blive fremlagt af styringskomitéen og vil drage klare konklusioner, der er baseret på indhentede oplysninger, så den kan danne grundlag for midtvejsafgørelsen om, hvorvidt der skal frigives en fakultativ rate for den resterende mandatperiode, og om den regionale fordeling af enhver yderligere finansiering.

Evalueringens omfang

Evalueringen dækker de tidligere mandater (2000-2006) og de første år af 2007-2013-mandatet indtil udgangen af 2009. Den gennemgår projektfinansieringsvolumenet og udbetalingerne til de enkelte lande samt teknisk bistand og risikokapitaltransaktioner. Under hensyntagen til effekten på projekt-, sektor-, regions- og landeplan baseres evalueringens konklusioner på:

a)

en dybtgående evaluering af EIB-transaktionernes relevans og ydeevne (virkning, effektivitet og bæredygtighed) set i forhold til de specifikke regionale mål, der oprindelig blev opstillet inden for de relevante eksterne fællesskabspolitikker samt deres merværdi (udføres i samarbejde med EIB's evalueringsenhed og Kommissionens tjenestegrene)

b)

en vurdering af sammenhængen med de relevante eksterne fællesskabspolitikker og -strategier og af additionaliteten og merværdien i forbindelse med EIB-transaktionerne i de første år af 2007-2013-mandatet inden for rammerne af de specifikke regionale mål i 2007-2013-mandatet og af de tilsvarende resultatindikatorer, som EIB fastsætter (udføres i samarbejde med EIB's evalueringsenhed og Kommissionens tjenestegrene)

c)

en analyse af modtagernes finansielle behov, deres absorptionskapacitet og adgangen til andre private eller offentlige finansieringskilder til de relevante investeringer

d)

en vurdering af samarbejdet mellem EIB og Kommissionen og sammenhængen mellem deres aktioner

e)

en vurdering af samarbejdet og synergierne mellem EIB og internationale og bilaterale finansielle institutioner og agenturer.

Med henblik på vurderingerne under litra a) og b) vil merværdien af EIB-transaktionerne blive målt på grundlag af tre elementer:

støtte til fællesskabspolitiske mål,

selve projekternes kvalitet, og

alternative finansieringskilder.


Top